Human head with set of gears as a symbol of brain

Sådan ændrer du ADHD adfærden indefra og ud, uden kamp

Vi er så fokuserede på ADHD adfærd.

På den dårlige adfærd, den uhensigtsmæssige adfærd, den adfærd der får mennesket til at skille sig ud og være anderledes. Og forkert?

Når barnet slår eller flytter fokus, så får det skæld ud eller bliver korrigeret i sin adfærd. Når teenageren drikker for meget eller ikke kommunikerer så pænt, så påpeger vi adfærden og beder om at den bliver ændret fremover. Når du som voksen begår en fejl, så er det fiaskoen, fejlen – igen adfærden, du fokuserer på og skælder dig selv ud over.

Og det er en vanvittig uhensigtsmæssig måde at forsøge at skabe forandring.

For det er jo ikke i adfærden at problemet er!

Adfærden er resultatet af det, der foregår indeni.

Problemet ligger lige et lag dybere. Eller flere.

Og det er først, når vi tager kærlig hånd om den dybereliggende (og som oftest ubevidste) motivation for at handle uhensigtsmæssigt, at vi kan ændre på tingene.

I hvert fald, hvis vi vil gøre det på en effektiv og anerkendende måde.

Lad os kigge lidt nærmere på det i denne artikel, hvor jeg vil vise dig dels hvordan mange metoder til at skabe forandring går galt i byen, dels hvordan vi kan få et andet perspektiv på tingene. Og hvordan vi med det perspektiv får mulighed for at hjælpe os selv og andre til at skabe forandring på en meget lettere og mere elegant måde.

Manglende dybde i forståelsen af os som mennesker

På institutioner der har med børn med autismediagnoser er jeg ofte stødt på brugen af såkaldte Social Stories til at hjælpe barnet til at skabe en forandring. Det er i form af serier af små tegninger, som skal illustrere for barnet hvad der sker, når tingene går galt og hvad barnet skal gøre i stedet for.

Målet med at lave social stories er selvfølgelig at give barnet mulighed for at reflektere over egen adfærd, hjælpe dem til at kunne se effekten af den, – og måske vigtigst – at hjælpe barnet til at træne en ny adfærd ind. Så når den samme situation opstår igen, så ved barnet hvad det skal gøre, og gør det.

Det svarer desværre lidt til det gode gamle råd om at tælle til 10, hvis du bliver sur.

Problemet med det råd er naturligvis, at man tæller bare ikke til 10, når man er blevet sur. Ikke nok med at man ikke gør det, – det er som om tanken og dermed valgmuligheden slet ikke opstår i situationen. Den ville ellers have været en god ide, hvis det kunne lade sig gøre.

På samme måde vil en social story som den nedenfor heller ikke gøre det særligt let for barnet af ændre adfærd. Heller ikke selv om man rollespiller det masser af gange.

Social story

Der mangler lige som noget, ikke sandt?

Der mangler dybde. Der mangler indsigt i, hvordan barnet bliver sur. Der mangler indsigt i, hvad det er der driver barnet til at slå. Der er ingen (eller ganske få) børn, der har lyst til at slå deres mødre, – undtagen lige præcis i det øjeblik. Hvad får et barn til at slå, når nu det ikke har lyst og det ved at det er forkert at slå.

Det må faktisk være enormt vigtigt at slå, – og for barnet må det være den eneste kendte løsning på problemet.

Det samme gælder at råbe af andre – både når børnene gør det og når vi som forældre gør det. Vi ved godt, at det er forkert, men lige i situationen er det som om det er den eneste løsning på problemet.

Det kunne lige så godt være at slå i skolegården, skændes med sin partner, true andre, være overdreven impulsiv, ikke kunne gøre ting færdige som man ved er vigtige og som man faktisk har lyst til at gøre færdige.

Hvis vi kun kigger på adfærden, så misser vi hele pointen.

Vi skal ind og have fat i tankerne og følelserne og motivationen for at slå, råbe, glemme, true, være impulsiv, osv.

Til sidst i artiklen kigger vi på, hvordan du kan gøre social stories meget mere effektive for barnet, så du øger snadsynligheden for at barnet kan gøre det aftalte.

Der foregår mange ting i ADHD sindet

Når vi kigger på et andet menneske, så kan vi kun se, hvor det mennesker er, hvad det omgiver sig med af andre mennesker og ting, – og så kan vi selvfølgelig se den andens udseende og adfærd.

Det fortæller os bare ingenting om, hvad der driver det menneske, – hvad der får det menneske til at handle som hun gør.

Skaberen af Systemisk Teori, antropologen Gregory Bateson tænkte i niveauer af læring og forandring, og inspireret af ham, skabte Robert Dilts modellen Logiske Niveauer, som du kan se nedenfor.

Den grundlæggende tanke med at beskæftige sig med Logiske Niveauer i denne sammenhæng er dels at gøre det klart, hvor lidt vi ved bare ved at kigge på folk, dels give en ide om hvor mange andre ting, der er i spil for den enkelt.

Det hjælper os til at stille bedre spørgsmål til os selv og andre til at ændre deres adfærd.

Udefra kan vi altså se andres Omgivelser og Adfærd, som er de yderste niveauer i modellen.

Billede af Logiske Niveauer i cirkelform

Niveauet Mentale Strategier

Inden i har folk en masse tanker og følelser. Forskning fortæller os at det almindelige menneske har mellem 60 og 70.000 tanker om dagen, – og så kommer alle følelserne oven i. Samtidig har vi nogle evner og eksekutive funktioner som eksempelvis evnen til at planlægge, styre tid, huske ting, styre impulser og mange andre fine ting, som vi skal kunne for at kunne begå os “normalt” i dagligdagen. Alt det kalder vi “Mentale Strategier” i modellen. Du kan også tænke på det som vores kognitive evner og strategier.

Og nu vil det forhåbentligt ikke komme som en overraskelse for dig, at vores adfærd er et resultat af vores tanker og følelser. For at kunne slå må vi føle vrede først. For at kunne glemme noget, må vi have en dårlig strategi til at huske ting.

Enhver adfærd er et resultat af en serie af tanker og følelser.

Niveauet Overbevisninger

Et niveau længere inde finder vi vores Overbevisninger, vores regler og vores værdisæt. Det ligger langt inde og det er bygget op gennem hele vores barndom og voksenliv. Det er under stadig udvikling pga. af nye indtryk og situationer vi står i gennem hele livet. Tænk bare på hvordan dine prioriteter (måske) skiftede fra dag til dag, den dag du fik dit første barn.

Overbevisninger er altså noget vi tror på er sandt for os – og nogle gange noget vi tror er sandt for andre også.

Et eksempel på en overbevisning, der spiller en rolle for mange voksne med diagnosen ADHD kunne være “Jeg er dum”. Når man har sådan en overbevisning, så vil det være naturligt at holde sig til at gøre ting, der er sikre, så man ikke kommer til at vise hele verden at man er dum. Overbevisninger er på den måde med til at forme vores tanker (“Lad være med at gøre det, det går jo alligevel ikke godt!”) og følelser (skam, skyld, ked-af-det, etc.), som igen kommer til udtryk som en given adfærd.

Vores tanker og følelser er et resultat af vores overbevisninger, regler og værdier.

Niveauet Identitet

Et niveau længere inde ligger vores Identitet eller vores rolle. Det er almindeligt kendt at vi påtager os forskellige roller, når vi er sammen med vores mor, børn, venner, gamle skolekammerater, etc. Hvad du måske også kan genkende er at vi går igennem mange forskellige roller sammen med hver af dem. Tænk på at være i selskab med din mor og gå igennem glæde, irritation, frustration, – alt sammen nogle gange inden for få minutter.

Vores identitet eller rolle i hvert givent øjeblik styrer hvilke overbevisninger, vi tror er sande for os i det øjeblik.

Niveauet Spiritualitet handler ikke om tro i så høj grad som den handler om de ting, der er vigtigere end en selv – som eksempelvis vores børn, målet med at vi arbejder med det vi gør, osv.

 

Billede af Logiske Niveauer i cirkelform

Forandring indefra og ud

Som jeg har forsøgt at illustrere ovenfor, så påvirkes alle niveauer indefra og ud. Det er langt sværere at lave en forandring udefra og få den til at ændre på alle niveauerne indefter. Det kender rygere, der har prøvet at lægge smøgerne på hylden eller smide dem ud. Ved at fjerne smøgerne fysisk har du lavet en ændring i Omgivelserne, og håber så at man så holder op (adfærd) OG at ens trang til at ryge forsvinder (mentale strategier) OG at man nu kan hygge sig og holde pauser uden at ryge (overbevisning) OG at man holder op med at være ryger (identitet).

Det virker ret dårligt for de fleste.

Når du ændrer din adfærd, så ændrer identiteten sig ikke.

Det samme gælder alle de andre gode råd vi får om at ændre på ting i vores omgivelser og adfærd. Det hjælper ikke, men det sælger mange dameblade.

Hvis vi vil gøre det let for os selv, så skal vi ændre på tingene indefra og ud. For når du ændrer på din identitet, så ændrer du på dine overbevisninger, så du ændrer på dine tanker og følelser, så din adfærd ændrer sig helt af sig selv…

Når du får fat i den del af dig, der er idiot (identitet) og hjælper den til at blive “Den omsorgsfulde”, så ændrer det automatisk dine overbevisninger om at “Jeg er dum” til at være “Jeg tager mig godt af andre”, og forståelsen af hvad der er rigtigt at gøre i en given situation forandrer sig (overbevisninger). Og så følger tankerne og følelserne med, så din adfærd automatisk bliver en anden end tidligere.

Når du ændrer din identitet, så ændrer adfærden sig automatisk.

Og det er meget lettere at gøre det på den måde, fordi det er så krævende at flytte en ændring ind i niveauerne.

Nederst på siden kan du hente et spørgeskema, som gør dig i stand til at stille mere relevante spørgsmål.

Social Stories med flere niveauer

Hvis du tænker tilbage på den social story, som jeg viste ovenfor, så mangler der noget, for at gøre barnet klar til at lade være med at slå sin mor. Der mangler et kig på, hvad der skal være anderledes inde i barnet for at han kan lade være med at slå.

Et barn, der slår, beslutter sig ikke pludselig for at ændre adfærd, for adfærden at slå kommer fra følelsen af eksempelvis total afmagt og frustration og vrede. Hvis de følelser stadig er til stede, så kommer knægten ikke til at trække vejret dybt 5 gange eller tælle til 10. Han bliver ikke pludselig mindful midt i det hele, lige som voksne heller ikke gør det. Vi ændrer ikke bare adfærd, fordi vi har hørt at det er en god ide og gerne vil.

Hvis vi i stedet hjælper barnet til at fortælle os, hvilke tanker og følelser han gerne vil have for at kunne være god ved mor, – så giver vi ham en mulighed for at ændre på adfærden. Hvis vi oven i købet taler med ham om, hvad der skal være anderledes i hans overbevisninger og identitet, så bliver alting meget nemmere for ham. Så kan han nå at reflektere over nogle ting, der ligger meget dybere end når vi kun snakker adfærd.

Det samme gælder os voksne. Når vi gerne vil ændre en adfærd, så gælder det om at få et kig længere ind i niveauerne end bare adfærden, så øger vi sandsynligheden for at adfærden forandrer sig, – og at det ikke bliver gennem indre kamp, men ved en meget mere harmonisk forandring i det indre.

Men, men, men…

Når jeg præsenterer det her i foredrag og workshops, så er der altid nogle stykker der synes at et lyder svært eller at det ikke handler om lige præcis deres barn, for han kan ikke reflektere eller han er for ung eller han vil ikke snakke om tingene.

Det er sådan at vi alle sammen har alle de her tanker, følelser, overbevisninger og alt muligt andet i os, – og vi er ikke bevidst om dem. Vi har disse ting kørende på automatpilot, så de virker af sig selv, – uden vores aktive, bevidste indblanden. Og selv når vi prøver aktivt og bevidst at ændre på det i kampens hede, så sker det sjældent. Det er fordi mønstrene bor i den ubevidste del af vores sind, – lige under overfladen. Vi bliver nødt til at spørge til den, for at den kan blive bevidst.

For et par år siden holdt jeg en weekend workshop med familier på Pindstrup Centret om konflikthåndtering. Her havde jeg mulighed for at lade børnene tegne deres vrede eller bygge den i LEGO. Det var ikke engang svært at få dem til det. Bare det at bede dem om det gav dem anledning til at tegne og bygge og fortælle om noget, de ikke havde delt før.

Her er et billede af en af drengenes følelser. Den gamle sur-følelse var bag ham og holdt ham fast på en dårlig måde. Øvelsen på dagen gik ud på at forestille sig at følelsen kunne blive ens ven, – og så lave den som den så vil se ud. Nedenfor er glad-følelsen der var en følelse inde i hovedet, som gjorde det meget nemmere at være glad. Så er der bare så meget mere at snakke om, end hvis du kun kendte til hans adfærd.

To lego figurer der illustrerer ADHD vrede og glæde

En 12 årig dreng der var inde hos mig i min coachingpraksis fik meget skæld ud i timerne, fordi han ofte gik rundt i timen og snakkede med de andre elever. Da jeg spurgte til, hvad der skete inde i ham, opdagede han, at han fik en meget mærkelig følelse i kroppen, når han kedede sig. En følelse, som han aldrig havde været bevidst om, men da han opdagede den blev han dybt forundret over at det skete i ham. Han fandt følelsen i det ubevidste sind og kunne fortælle om den i stor detalje. Og han endte med at stoppe med at gå rundt i klassen.

Professionelt har jeg spurgt børn ned til 6 år om, hvad der sker inden i dem, – og når bare de er normalt intelligente og der er en tillidsfuld relation mellem mig og dem, så kan de let svare. Jeg har gjort det samme med unge og voksne helt op til midt 60’erne.

Privat er det noget, jeg har gjort med min ældste datter siden hun fyldte to år. Vi har snakket om (og forandret) tanker og følelser, og vi har trænet alt fra at kunne ugedagene til bogstaver til ord, og til at kunne finde rundt, tage gode beslutninger, forstå vennerne, osv.

Kunsten er at være nysgerrig på hvad der foregår derinde, så du kan lære nyt om hvad der sker inde i den anden – i stedet for at antage at der foregår det samme som inde i dig.

Hvis du er forælder og oplever at det vil være godt for dig at få adgang til mere viden om dit barn, flere værktøjer til at hjælpe barnet til at forandre sin adfærd, – så kan du overveje at tage Forældrekursus ADHD Online. Så får du alle de værktøjer, du har brug for, for at hjælpe dit barn og dig selv til forandring.

Hvis du er professionel, så kan du på ADHD Professionel uddannelsen lære meget mere om disse værktøjer og forståelsesrammer, – og få masser af træning i at bruge dem. Næste hold starter den 18. januar 2016.

Ekstra materiale – Spørgeskema

Uanset hvem du er, så kan du komme i gang med det samme med at stille bedre spørgsmål.

Klik hér for at downloade spørgeskemaet med spørgsmål på de forskellige Logiske Niveauer.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] er selvfølgelig mest svært, fordi vi prøver at ændre på tingene udefra og ind i stedet for indefra og ud som jeg er fortaler for i mit […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *