ADHD og Alternativ Behandling – Et Personligt Perspektiv

Zoneterapi zoner under fødderne - ADHDI mandags var jeg indkaldt til at holde et oplæg om “Alternativ Behandling af ADHD” i Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Tusind tak til alle jer, der udfyldte spørgeskema om alternativ behandling af ADHD inden. Jeg deler resultaterne – og skriver lidt mere om oplevelsen på Christiansborg i en anden artikel.

(Sidenote: Der er lige nu mulighed for gratis ADHD Coaching, hvis du holder dig til. Der er ganske få ledige pladser ikke flere tilbage, og tilbuddet er først til mølle. )

I denne artikel vil jeg fortælle lidt om mine erfaringer med alternativ behandling, hvad jeg tænker om alternativ behandling af ADHD, og hvorfor det er så vigtigt at komme i gang med det samme. Det er en noget længere artikel end jeg normalt skriver, – og noget mere personlig. Jeg håber, at det så rigeligt bliver din tid værd.

Du vil forhåbentligt få inspiration til at hjælpe dig selv og/eller dit barn, så I kan komme videre på rejsen mod et bedre liv.

Lad mig starte med at sige, at jeg er uddannet ph.d. i fysik. Det kan du læse mere om her. Det er således med en sund skepsis, at jeg taler om alternativ behandling. Ikke desto mindre har jeg bibeholdt forskerens fuldstændige nysgerrighed, og jeg er søgende af natur. Jeg er villig til at prøve rigtigt mange ting en gang, – og jeg har prøvet et meget stort antal forskellige behandlingstyper på min egen krop, nogle med stor succes, andre med mindre effekt. Jeg er fortsat nysgerrig og bliver ved med at opsøge nye behandlere og måder at gøre tingene på, så mit liv blive bedre og lettere.

Min personlige historie

I 1997 fik jeg mange smerter i ryggen meget pludseligt, og begyndte dels at tage meget smertestillende medicin, dels at frekventere læger, kiropraktorer og rheumatologer, hvor den seneste tilsyneladende overhørte at jeg var sengeliggende 20+ timer i døgnet, da han foreslog at jeg bare skulle begynde at spille noget badminton. Jeg gik grædende derfra og vendte i en årrække ryggen til det traditionelle behandlersystem – bortset fra en dygtig McKenzie fysioterapeut. I stedet opsøgte jeg akupunktører, norsk sekvenstræning, mensendieck terapeut, kraniosakral terapeuter, healere, Body Self Development System behandlere, Manuvision behandlere, coaches, biopat, homeopater, Kinesis Myofascial Integrations terapeut og senest Propriocetion Activation System behandler, – og vist en række mere som jeg ikke kan komme på lige nu. De fleste har gjort et fantastisk stykke arbejde med at hjælpe mig. Nogle har hjulpet mig en lille smule og andre har hjulpet mig enormt meget. Jeg har brugt på den tunge side af 100.000,- på behandlinger gennem de sidste 15 år, og ville ikke ændre på en eneste ting. Jeg har lært utroligt meget.

Jeg har lært utroligt meget, ikke kun om min ryg, men også om mig selv. Om hvordan stress sætter sig i kroppen som spændinger, om hvordan pillerne har ødelagt min mave, så jeg har brugt 4 år på at genetablere en sund mavefunktion, om hvordan mit sind rummer et helt enormt potentiale for forandring – og at min krop og mit sind ikke er to adskilte ting, men en sammenhængende enhed. Når jeg er stresset og det roder i mit hoved, så fortæller min krop mig det også med det samme i form af spændinger i øvre ryg og nakke.

Min ryg er stærkere end den nogensinde har været. Den er sundere og rankere end det kan lade sig gøre i forhold til en af mine lægeerklæringer, der nærmest nedlægger mig som handicappet. Jeg har det godt.

Og det har været en lang og sej kamp at nå hertil. Det har været smertefuldt, der har været tilbagefald i lange perioder, der har været eksistentiel angst for om jeg overhovedet kunne bruges til noget, når jeg var så smadret, så ødelagt og med så dårlige udsigter. Ensomhed og angst. Der har været forhåbninger, der viste sig ikke at blive til noget. Hovedpiner der forsvandt i til min store lettelse, for at komme tilbage med uforandret styrke, hvilket gav anledning til mangen en nedtur. Jeg hader at tage medicin, så det var smertefuldt – både at have brug for pillerne, at tage dem, – og også at stoppe med at tage dem igen. Jeg har i kortere perioder taget 9 x 200 mg Ibuprofen OG 9 x 200 Paracetamol i døgnet, hvilket er helt urimeligt for kroppen. I mange år lå jeg omkring 400 mg Ibuprofen om dagen i snit, – og er nu stoppet helt med at tage medicin. Jeg har taget lige præcis 4 piller i år og er lykkelig for det.

Hvad har denne historie så med dig at gøre?

Hvilket billede bruger du på dit medicinforbrug?

Jeg hører mange billeder på, hvad ADHD er og forholdet mellem ADHD og medicin er jo et vildt omdiskuteret emne. Et populært billede er “at man jo heller ikke foreslår en diabetiker at stoppe med eller lade være med at tage sin medicin.” Når man bruger det billede forudsætter man en helt masse ting. Bl.a. forudsætter man at personen med diagnosen ADHD har en fysiologisk uhelbredelig hjerneskade, som ikke kan forandres men blot kan holdes i ave af medicin. Man forudsætter at denne tilstand er uhelbredelig og uforanderlig. Hvis det er ens forståelse af ADHD, så giver det god mening af bruge metaforen om diabetes.

Gennem de sidste 6 år har jeg fået en indblik i ADHD hjernen og hvor stor forandringspotentiale, der er i den. Det er helt vildt, hvor meget hjernen kan forandre sig, og hvor hurtigt det går. Det gør mig til stadighed ydmyg og uendelig lykkelig for mit arbejde, når jeg arbejder med et menneske, der på ganske få sessioner ændrer mønstre i deres sind, der har ligget og skabt problemer for dem så længe de kan huske. Og kommer tilbage og melder om vedvarende forandring. Det kan vores hjerne, og hjerneforskningen indenfor det felt der hedder neuroplasticitet underbygger den forståelse fuldstændigt. Vores hjerner er bløde som modellervoks og kan forandre sig gennem hele livet – i meget stor grad.

Jeg har endnu ikke set noget, der skulle understøtte en forståelse af ADHD som uforanderligt. Jeg oplever tværtimod, at de problemer som folk har, kan opløses et for et gennem fokuseret indsats med de rigtige værktøjer. Der er helt sikkert ikke et quick fix, der lige pludselig bringer folk til normalitet. Det er heller ikke ønskværdigt i mine øjne og med mine erfaringer med min ryg.

Jeg kan bedre lide billedet af ADHD medicin som smertestillende medicin – og her må naturligvis være lige så uenig eller enig som det passer til din forståelse af tingene. Det interessante er hvordan det giver personen med diagnosen ADHD nogle muligheder – og måske endda håb for at tingene kan forandre sig. Jeg er ikke sikker på, at jeg var kommet ud af sengen, hvis jeg ikke havde taget smertestillende. Jeg havde haft en meget dårligere livskvalitet i mange år, hvis jeg ikke havde taget piller, – tror jeg i hvert fald. Min hovedpine havde taget livet af mig eller i hvert fald bragt mig i knæ, så jeg ikke kunne have udrettet at lave en ph.d., tage en uddannelse mere, være højtbetalt konsulent, og coache hundredevis af mennesker til et bedre liv. Og det var helt sikkert ikke medicinen, der gør at jeg nu er medicinfri. Det er alt det andet. Det er det store stykke arbejde, jeg har lavet med at forstå mig selv og min krop og sørge for at få frigjort al den spænding, smerte og angst der var i min krop.

På samme måde er det ikke Ritalin eller andre produkter, der skal gøre at du eller dit barn bliver fri af medicinen. Det er alt det andet. Det er kosten, motionen, søvnen, – og al den hjælp, der overhovedet kan tilføres udefra – sammen med det at du lærer dig selv at kende og lærer nye måder at gøre tingene på. Det er ikke en let proces, og den er heller ikke nødvendigvis billig. Den kræver viljestyrke og fokus, hvilket jo desværre ikke står på listen over typiske karaktertræk for folk med diagnosen ADHD.

Og jeg har mødt rigtigt mange med diagnosen ADHD, der kunne finde motivationen og fokus, da det gik op for dem, hvad potentialet er og da de fandt ud af, hvad de skulle gøre for at få det bedre.

Forældre har meldt tilbage at kampene er overstået, at roen er indtrådt.

“Hej Anders.
Det er gået godt efter vi havde været på dit kursus.
Vi er stoppet medicinsk behandling af vores søn.
Vi brugt meget af teorien om ikke at se tilbage og hele tiden lede efter et hvorfor, men som du illustrerede at find frem til målet og hvilket tiltag vi kan gøre anderledes i en lign situation.
Ann, Mor til Niclas paa 10 aar.”

Denne artikel handler ikke om at du skal finde dig en ADHD Coach som hedder Anders Rønnau. Pointen er heldigvis meget bredere end det. Målet er at inspirere dig til at gå på opdagelse med, hvad som virker for dig. Hvis du er mest til at prøve Kraniosakral Terapi, så prøv det. Lad dig falde helt og fuldt til ro i de blide hænder hos behandleren og tag den oplevelse med dig ud i hverdagen. Hvis du er mest til yoga, så find en måde at få lavet yoga 2 gange om ugen, eller 14 – så du får fuld valuta for indsatsen. Hvis du er mest til at bruge den healer du har fået anbefalet, så gør det. Listen er uendelig, og det kræver (blot) at du handler på det.

Og uanset hvilken strategi eller behandlingsform, du vælger, så er der en vis sandsynlighed for at du ikke får noget ud af det. Der er også en stor sandsynlighed for at din verden forandrer sig. Du får kun mulighed for det sidste, hvis du er klar til at imødekomme og rumme det første.

Hvis du ikke er villig til at komme til at bruge penge på noget der ikke virker, så kommer du helt sikkert ikke til at prøve det der virker. Jeg har i perioder gældsat mig for at få den rette behandling, – og for nå frem til et punkt, hvor jeg var velfungerende, – som en investering i et liv med færre smerter og mere livsglæde.

Men hvad er det så der virker for mig, kunne man tænke. Det er ikke til at sige. Start med det du er mest tiltrukket af eller det du har fået personligt anbefalet. Og brug det indtil du når et plateau og ikke synes at det hjælper mere. Find så noget andet.

Hvis du savner inspiration til, hvad der overhovedet virker, så download Guide til Alternativ Behandling af ADHD, der er spækket med forslag.

Jeg håber, at din hjerne nu er i gang med at finde noget du kan gøre for dig selv og dit barn. Jeg håber også, at du sætter noget i gang, så du/I kan få effekten af det.

God fornøjelse. ;)

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.