3D mand i sofa - doven - eksternalisering

Eksternalisering med voksne – eksempler og muligheder

“Jeg ville ønske, at jeg havde mere rygrad.”

“Og at jeg ikke var så doven.”

Sådan fortalte en voksen mand i 30’erne med diagnosen ADHD mig engang, da vi coachede.

Han oplevede, at der var mange ting, han ikke fik gjort, fordi han blev ved med at falde tilbage i sofaen og fede den.

Selv om han faktisk havde en masse ambitioner og en masse ting, han gerne ville have gjort.

I den sidste tid har jeg skrevet og fortalt om metoden Eksternalisering og flere har kommenteret, at jeg har fokuseret på hvordan metoden virker til børn. Men hvad med voksne? Virker den også til voksne?

Ja. Det gør den så afgjort.

Som jeg skriver flere steder: Eksternalisering er den metode, som jeg bruger først og mest til både børn, unge og voksne.

Og med de største og mest vedvarende forandringer.

Det er den metode, jeg først tager fat i for at hjælpe folk til forandring. Hvis den imod forventning ikke virker, så prøver vi et af de mange andre værktøjer i værktøjskassen. Først Eksternalisering.

Eksternalisering med voksne – et case studie

Så her kommer et eksempel på eksternalisering med en voksen, så du kan få en fornemmelse for, hvordan det forløber. Og se at det på mange måder er det samme, selv om det ikke foregår med tegninger eller virker så legende, som når jeg gør det med børn.

Det er mest bare en normal samtale, hvor jeg fokuserer på det, der ikke foregår i den ydre virkelighed, men i den indre virkelighed.

Så med klienten ovenfor spurgte jeg ham til sin indre oplevelse af “doven” for på den måde at dykke ind i den indre oplevelse – og hjælpe ham til at blive bevidst om, hvad der egentligt var på færde for ham.

Klient: “Doven er ligesom en tung dyne, der lægger sig over min hjerne, så jeg bare har lyst til at sove.”

Første mål var lige at afsøge, hvilken dybtliggende (og ubevidste) motivation, der ligger til grund for at have lavet dette mønster oprindeligt.

Anders: “Hvad prøver den dyne at hjælpe dig med?”

K: “Den prøver ikke at hjælpe mig. Den forsøger at få mig til at lægge mig ned og sove.”

A: “Hvad får den ud af det, når det lykkes?”

K: “Så lægger jeg mig ned og sover, – og slipper for at forholde mig til verden.”

A: “Okay, så den forsøger at hjælpe dig til at slippe for at forholde dig til verden. Er du enig med den i, at det er en god ide?”

K: “Nej. Nogle dage er det okay, men for det meste vil jeg gerne i gang og ud af døren.”

På den måde har vi fået etableret at det er et mønster, der er skabt på et tidspunkt i mandens liv, fordi han ikke orkede at stå ansigt til ansigt med en dagligdag, han ikke syntes om. Nu som voksen vil han gerne ud i dagligdagen, men det gamle mønster holder ham fast.

Vi arbejder lige mere ind i, hvordan han oplever dynen for at styrke bevidstgørelsen af mønstret.

A: “Beskriv lige dynen for mig. Hvor stor er den?”

K: “Den er stor (viser med hænderne) som en almindelig dyne, men så vejer den et ton.” (1.000 kilo!)

A: “Det er meget. Så kan jeg godt forstå, at du har svært ved at undslippe den, når den lægger sig over hovedet.”

K: “Ja.”

Og så begynder vi at flytte fokus fra problemrammen til målrammen.

A: “Hvad kunne du godt tænke dig, at der er anderledes med den dyne?”

K: “Jeg vil gerne have den væk! Jeg vil gerne have mere rygrad i stedet for, så jeg tager mig sammen til at gøre ting.”

Derfra kunne vi trin for trin ændre den indre oplevelse af dynen til en indre oplevelse af en spændstig og stærk rygrad, der var med på at gøre noget ved tingene.

Da vi var færdige med forandringen, kunne manden fortælle at det var en enorm lettelse at slippe af med dynen.

1 ton lettelse!

Fortidens beslutninger vejer endnu

Han havde kæmpet hele livet med dovenskab – lige siden han startede i skole og ikke kunne se formålet med at komme derom til opgaver han ikke kunne overskue, sidden stille hele dagen og med tiden mobning fra de andre elever og læreren.

Han havde forsøgt at gemme sig under dynen, og nu var et godt tidspunkt at slippe sig selv fri til at gøre de ting, han virkeligt havde lyst til.

Rygraden hjalp ham til at kunne tage sig sammen og gøre de ting, han havde lyst til.

Det fine var, at rygraden også hjalp ham til at kunne sige fra overfor de ting, han ikke havde lyst til. På en mere hensigtsmæssig måde end tidligere.

Lige som at blive mere moden

Da vi dykkede lidt ind i det, så sagde han at med rygraden virkede hans beslutninger mere modne, så han faktisk godt kunne bruge rygraden til at klare nogle af de ting, han tidligere ikke havde lyst til. For nu kunne han jo se meningen med dem i et voksent perspektiv.

Flere ressourcer

Hvis du er professionel og vil vide mere om, hvordan du kan hjælpe mennesker til at lave den her slags forandringer i deres liv, så hold øje med mit nye kursus i Eksternalisering for Professionelle, der åbner i morgen, torsdag. Så bliver du i stand til at lave de samme slags forandringer med dem, du arbejder med.

Hvis du er voksen og vil have hjælp til at få bugt med din egen dovenskab – eller andre følelser der holder dig tilbage fra at leve et skønt liv, så kan du læse om coaching hér – eller du kan klikke her for at komme på venteliste til ADHD Power Mind Introkursetog til at modtage nyheder om ADHD Power Mind programmet, når det er klar i løbet af foråret.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *