Kommentarer til: ADHD – er det arv eller miljø?

Af: Anders Rønnau

Anders Rønnau — Mon, 04 Apr 2011 15:37:12 +0000

Hej Michelle
Jeg er enig i at man kan være særligt sensitiv uden at kunne få diagnosen ADHD. Jeg oplever at mange af mine klienter er særligt sensitive mennesker, så i min optik er der en korrelation mellem de to. Nogle af de problemer, som tilskrives ADHD, kan mine klienter ofte tilskrive oplevelser i barndommen, der handler om at være særligt sensitiv og åben i situationer, og dermed “ubeskyttede” i ubehagelige situationer.
Mvh. Anders.

Af: Michelle Kaae

Michelle Kaae — Mon, 28 Feb 2011 09:33:21 +0000

Jeg mener ikke at ADHD kommer fordi man er særligt sensitiv. Særligt sensitiv og ADHD er langt fra det samme. Jeg er selv særligt sensitiv, det er min far og nogle venner.
Nogle sensitive mennesker, er udadreagerende hvilket godt kan misforståes som ADHD. Jeg er selv udadreagerende, men har ikke diagnosen ADHD.
ADHD mener jeg både er arveligt, og påvirket af miljøet, da man kan være født med ADHD, men miljøet kan være med til at påvirke graden af at have ADHD.
-Michelle :)

Af: Anders Rønnau

Anders Rønnau — Tue, 23 Mar 2010 14:30:56 +0000

@Mads
Arg, endnu engang kommer du mig i forkøbet! ;)
Jeg har lige skrevet et oplæg til et indlæg om, hvor vigtigt det er at bevare fokus i denne snak om årsager. Årsagerne vigtige, hvis vi på nogen måde kan bruge den forståelse til at hindre at flere børn render i denne type problemer.
Og for de børn, der er i problemerne, der gælder det om at finde så mange løsninger som muligt. Alt hvad der virker skal på bordet, så de kan komme godt igennem livet!

Af: Anders Rønnau

Anders Rønnau — Tue, 23 Mar 2010 14:28:27 +0000

@Tine
Det er helt sikker, at der er nogle meget sensitive børn derude. Og det er interessant at kigge på, hvad der skal til for at de får mulighed for at forblive sensitive og stadig kan lære at være tilstede i en til tider barsk dagligdag som barn.

Af: Mads Krarup Petersen

Mads Krarup Petersen — Tue, 23 Mar 2010 13:56:27 +0000

Super interessant indslag.

For det første synes jeg, at det er problematisk at diagnosticere og medicinere børn, idet deres hjerner slet ikke er færdigudviklet. Vi skal ikke særlig mange år tilbage, før end vi, af samme årsag, ikke ville diagnosticere før barnet var “voksen”.

I mit seneste indlæg omtalte jeg, hvordan normalbegrebet er blevet mere og mere snævert de seneste år, hvilket selvfølgelig gør, at flere falder udenfor normal-kategorien.

I skolen i dag forventes det, at elever kan tage ansvar for egen læring, arbejde projektorienteret i grupper, være innovative mm. En udvikling, der måske nok giver mening i et samfundsperspektiv, men det gør udfordringerne for børnene større.

I min optik skyldes det til dels globaliseringen, hvor “manuelt arbejde” out-sources til billigere lande, dels en uddannelsesmæssig inflation (det kræver i dag en tre-årig uddannelse at blive skraldemand), hvilket gør det endnu sværere at finde sin plads i samfundet, hvis du ikke er “bogligt begavet” – i sig selv et sært begreb.

Jeg har været lærer i 10 år, og jeg har mødt mange børn med diagnosen. Dengang jeg arbejdede i Gentofte, hvor eleverne generelt havde meget ressorcefulde forældre, var det sjældent et stort problem. Børnene magtede i høj grad at rumme hinanden, på trods af deres individuelle “særpræg” / “diagnoser”.
Omvendt er det for de børn og unge, der har en ringe social baggrund. Disse har ofte massive sociale udfordringer såsom fattigdom, dårligt integrerede forældre, forældre med ringe forældreevne, anderledes moralbegreber mm.

Måske er det så enkelt, at det handler om livssyn: Vokser barnet op i et trygt, stimulerende miljø, hvor der er smil og forventninger til fremtiden, eller vokser barnet op i et utrygt, ressourcefattigt miljø med angst og mistillid til egne evner.

Men tilbage til spørgsmålet: “Er det arv eller miljø?”

Mit svar må blive et både og – men måske er det slet ikke interessant.

Måske ville det være bedre, som omtalt i P1-indslaget, at fokusere på at hjælpe disse unge mennesker med deres konkrete udfordringer samt deres sociale position.

Fx. via Specialpædagogik, (kamufleret) samtaleterapi/coaching og familiestøttende aktiviteter.

Af: Tine Grønhøj

Tine Grønhøj — Tue, 23 Mar 2010 12:50:06 +0000

Jeg mener helt klart, at ADHD kommer fordi man er særlig sensitiv. 20 % af befolkningen fødes som særlig sensitive mennesker og en del af dem får diagnosen ADHD.