ADHD Konferencen 2011 – oplevelser og evaluering

Nu er det en god måned siden at ADHD foreningens årlige konference om ADHD udspillede sig på Hotel Nyborg Strand over to dage. Jeg var med igen i år, og denne artikel handler om mine oplevelser på konferencen.

Hvad fik jeg egentlig ud af at tage derned? Hvem hørte jeg? Hvem mødte jeg?

Det er min fjerde gang på konferencen, og jeg tog i første omgang derned for at lade mig inspirere og for at netværke. Konferencen løber over torsdag og fredag. På konferencen hører man forskellige hovedtalere, hvor alle tilhørerne er samlede i en stor sal, – og så kan man vælge mellem forskellige talere i andre perioder, så man kan skræddersy sit program efter, hvad der virker interessant for en selv.

Konferencen blev åbnet af Poul Nyrup Rasmussen, der gav et enormt sympatisk og morsomt oplæg om sit liv, psykisk sårbarhed og ADHD. Poul er meget aktiv i netværket Psykisk Sårbar, der for nylig bl.a. har startet hjemmesiden Ungekompasset. Ungekompasset handler med Pouls ord om følgende: ”Vores håb er, at Ungekompasset.dk vil gøre det nemmere at være ung i Danmark. Dels ved at være et godt redskab til at søge om hjælp. Og dels ved at sætte fokus på det naturlige i at være psykisk sårbar og gøre det til noget, vi kan tale med hinanden om. Vi er alle sårbare i perioder – i større eller mindre grad. Og hvis vi står sammen og deler sårbarheden med hinanden, så bliver den meget nemmere at tackle.”
Det var meget inspirerende at høre Poul Nyrup tale. Dels fordi jeg havde et enormt dårligt indtryk af ham som person, da han var statsminister – og jeg blev glædeligt overrasket over hvor indlevende og hjertevarm han er. Hans budskab om, at det er normalt at være sårbar i perioder af ens liv, er så godt at det burde give anledning til selvrefleksion hos mange mennesker, der tror at deres nuværende tilstand er afgørende for resten af deres liv. Det er den sjældent. Han sagde også at “Diagnosen er en overfrakke – du er ikke din diagnose. Under frakken er der et godt menneske.” Den er der mange, der kunne trænge til at have hængende på køleskabet…

Torsdag formiddag hørte vi den hollandske psykiater Sandra Kooij, der fremlagde det meget psykiatrisk orienterede perspektiv på diagnosen ADHD og de mennesker, der har fået diagnosen ADHD. Hun præsenterede også den omfattende indsats der er blevet lavet af i Holland for at hjælpe mennesker med diagnosen ADHD. Meget prisværdigt. På de negative side, så var hendes foredrag præget af generalisering om mennesker med diagnosen ADHD, som til tider gjorde det svært for mig at følge hende – som når hun siger at “Mennesker med ADHD er dårlige til at koncentrere sig”, “Mennesker med ADHD har en dårlig arbejdshukommelse.” Set som generaliserende udsagn, så tager hun efter min ydmyge mening fuldstændigt fejl. De fleste mennesker med diagnosen ADHD, er glimrende til at koncentrere sig til nogle bestemte ting i deres liv og/eller har en perfekt arbejdshukommelse på andre områder. Og så er der naturligvis nogle områder af deres liv, hvor de har svært ved at bruge denne evne, hvilket så har givet dem diagnosen ADHD. Der er altså stor forskel på de to måder at se tingene på, og jeg synes at det er uhensigtsmæssigt at stemple over en bred kam med fokus på de ting, der ikke virker, – i stedet for at fokusere på de ting der virker og lade det uhensigtsmæssige være undtagelser til disse.

Torsdag eftermiddag havde jeg valgt en session med Trish Nymark, som arbejder indenfor mit eget felt med terapi og coaching af mennesker med diagnosen ADHD. Jeg har hørt Trish før og mødtes med hende flere gange. Hun er grundgod og bidrager med sit Sandplay terapi på en spændende måde til ADHD området.

Derefter var der et længere oplæg med psykolog Michael Kaster, der sidste år kastede sig ind i debatten om ADHD, fordi han oplevede en voldsom stigning i antallet af diagnosticeringer og medicinering, – som han ikke nødvendigvis var enig i. Og fordi han oplevede psykiatriens Referenceprogram som entydigt fokuserende på arv/gener og medicinsk behandling. Det har i sagens natur skabt voldsom debat, når en anerkendt psykolog går imod psykiatriens vurdering af fænomenet ADHD.
Jeg havde glædet mig til at høre ham, og var spændt på, hvordan han ville blive taget imod på konferencen. Superfedt, at ADHD foreningen inviterer en debatør indenfor på den måde. Michael fortalte om sit omfattende researcharbejde med at prøve at forstå de forskellige udsagn der bliver brugt i flæng omkring ADHD. Især spørgsmålet om arvelighed har han taget under kærlig behandling, da han oplever at virkeligt mange mennesker (de fleste) misforstår eller slet og ret fejltolker resultaterne. Også pressens måde at puste meget små resultater op til store ord kom han ind over. Det var spændende, og bekræftede på mange måder min forståelse af forskningen inden for ADHD og psykologi. Jeg ville ønske, at jeg havde hans drevne tålmodighed i forhold til at læse omfattende forskningsmateriale på den måde. Michael talte varmt for at se nærmere på et relativt nyt område inden for genetisk forskning, der hedder Epigenetik og omhandler ikke bare generne med også en række andre faktorer (rundt om DNA), der har betydning for arvelighed og udviklingen af hvordan vi fremstår som mennesker. På mest sympatiske vis (for mig fordi det ligger så tæt op af min praksis), så talte han varmt for at forsøge at forstå hvad der egentlig foregår inde i personen med diagnosen ADHD, og ikke bare dømme på diagnose og overleverede overbevisninger. Michael gav udtryk for at han frygter gennem den omfattende diagnosticering at “vi får sygeliggjort det er at være menneske.” Meget i tråd med Poul Nyrup og hans ønske om at se sårbarhed som noget normalt. Læs nogle af Michael Kasters kronikker her under “Presse”.

Fredag formiddag hørte vi alle professor Niels Egelund fra DPU, der fortalte om sin forskning i specialklasser, inklusion og børn med diagnosers udvikling med og uden speciel fokus. Det var ret inspirerende, og på nogle områder tankevækkende og provokerende. For eksempel var Niels ude med riven efter S-SFs foreslag om to lærere på alle klasser, fordi forskningen viser at den ene lærer typisk bliver mere passiv og ikke spiller den væsentlige rolle, som det er tiltænkt, – simpelthen fordi koordineringen mellem de to lærere udebliver. Og så talte han varmt for at se på eleverne som elever i vanskeligheder, ikke som elever med vanskeligheder. Den forskel kan jeg gode lide, fordi den giver et fokus på at hjælpe eleverne ud af vanskelighederne igen, istedet for at se på dem som værende udenfor pædagogisk rækkevidde.

Fredag formiddag for mig blev også et møde med den yderst sympatiske Helle Overballe Mogensen, der har arbejdet med specialklasser og specialundervisning i mange år. Hun talte bl.a. om hvordan man med relativt enkle midler kan ændre på hverdagspædagogikken, så den tager hensyn til eleven med vanskeligheder gennem relationsarbejde og langsigtet planlægning. Hun illustrerede simple og effektive redskaber, og hun er varm fortaler for individuelle løsninger til individuelle børn, hvilket taler direkte til hjertet på mig som coach.

Jeg nåede desværre ikke flere oplæg på konferencen, – til gengæld fik jeg trykket hånd med en masse spændende mennesker. Nogle igen og andre for første gang. Det var skønt at møde ADHD foreningens nye direktør Camille Louise Lydiksen, som jeg glæder mig til at tale videre med. Det var også fedt endelig at møde blogger, inklusionsfortaler, far til fire drenge og medlem af ADHD foreningens bestyrelse Anders Dinsen og hans kone Marianne Keis Dinsen. Jeg fik også lejlighed til at tale med formand for lokalforening Storkøbenhavn Bettina Lindh, og kursusarrangører i Storkøbenhavn Louisa Littel og Anne-Camilla Nielskov. Der var tid til at få en snak med psykolog Torben Andersen fra HKI og Henning Løfwall fra Transformationskompagniet, – og mange andre skønne mennesker, som jeg håber at se igen næste år.

Måske kommer du også?

Var du på konferencen? Hvad var dine vigtigste indtryk og hvad tog du med dig derfra?

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Coaching

4 replies
  1. Anders Dinsen
    Anders Dinsen says:

    Hej Line og Zanne.
    Jeg skal sørge for at tage jeres input med til bestyrelsen. Konferencen er et vigtigt flagskib for foreningen, velbesøgt og overvejende fagligt orienteret – ja. I lokalafdelingerne, bl.a. i Storkøbenhavn holder vi flere arragementer om året: foredrag, cafearrangementer m.m., alle ret billige og på meget højt niveau. Det er en anden mulighed og de er altid ganske velbesøgte. Så hold øje med os i lokalbladet :o)

    Svar
  2. Line
    Line says:

    Helt enig med Zanne: fedt at høre om, hvad der egentlig foregår på konferencen. Har heller ikke selv deltaget, selv om jeg som voksen har fået stillet diagnosen, og interessen bestemt er der. Det er simpelthen alt, alt for dyrt til, at almindelige mennesker kan deltage. Ja, jeg kunne sikkert prioritere anderledes, men med tre børn får pengene hurtigt ben at gå på. Og mors ADHD fylder sådan set nok i forvejen.
    Og det ærgrer mig da voldsomt, for jeg ved jo, at jeg kunne blive så meget klogere på mig selv.
    Men måske er konferencen slet ikke målrettet os, det handler om? Måske tiltænkt behandlere og forskere?

    Svar
  3. Zanne
    Zanne says:

    Rigtig fint referat fra konferencen, tak for det :-)
    Jeg har været medlem af ADHD-foreningen i mere end 10 år, og hvis jeg ikke havde brugt penge til medlemskabet, så ville jeg måske have kunnet betale den pris for deltagelse på konferencen som er helt umulig dyr for mig, og sikkert også for mange andre.
    Jeg kan kun opfordre Foreningen til næste gang at leje en af de billigeste kommunale lokale-tilbud, og derved sænke prisen på deltagelse, så mange af os almindelige fattigrøve måske så kunne deltage, bare for en enkelt gangs skyld.Måske skal jeg bare melde mig ud, og så spare op i de næste 10 år ha ha ha
    Det ville klæde ADHD-foreningen med lidt social bevidsthed !

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Zanne og Line og Anders.
      Zanne – Tak selv for kommentaren. Jeg er helt enig med dig i at prisen er ganske høj.
      Line – Det er normalt at det er din kommune der betaler. De voksne med diagnosen ADHD jeg har mødt dernede har alle fået det betalt af kommunen. Jeg kan godt forstå at du ikke kan finde pengene i husholdningsbudgettet. ;)
      Anders – Tak fordi du tager kritikken til dig og med videre. Lokalforeningerne er glimrende og har nogle gode tilbud. Tak for tippet!
      Mvh. Anders.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.