Sådan undgår du misforståelser og hjælper dem omkring dig til at forstå, hvad du mener

I anledning af, at jeg er ved at lave mit Forældrekursus ADHD om til et online video kursus, så er jeg ved at gennemgå materialet igen for at se på, hvad der skal med og hvad der ikke skal med.
Det du kan læse i denne artikel skal helt sikkert med, og jeg har i dagens anledning skrevet det lidt om, så det ikke kun er skrevet til dig som er forældre til barn/børn med diagnosen ADHD – men at det også handler om dig som voksen med diagnosen ADHD.

(Jeg skal i øvrigt ind og holde oplæg for Folketingets Sundhedsudvalg om Alternativ Behandling af ADHD i forbindelse med et møde om børn med ADHD og medicin. I den forbindelse er jeg i gang med at lave en lille spørgeskemaundersøgelse, og håber meget, at du vil være med. Klik her for at svare på 8 hurtige spørgsmål. Tak. ;)

Glad dreng med tommelfingeren opadVore hjerner er ret fantastiske. De er enormt gode til at håndtere information og arbejde med mål. Derfor er det vigtigt at give hjernerne den optimale information at arbejde med. Med børn med diagnosen ADHD kan der være ekstra stor bonus ved at arbejde med positive mål i al kommunikation.

Prøv selv at overveje, hvad der sker, hvis man siger følgende til et barn: “Du må ikke gå hen til kanten!” Hvad er det mest interessante i verden for barnet? Kanten, naturligvis. Hvor mange forældre har ikke prøvet at advare deres børn mod en fare, for et øjeblik efter at se barnet søge mod faren?

I det daglige er vi ikke så opmærksomme på hvordan nuancerne i vores sprog påvirker os selv og hinanden.

Negativ målsætning
Hjernen sætter mål hele tiden – om vi vil det eller ej. Og den er enormt god til det. Udfordringen er at finde de rigtige mål at arbejde med.

Lad os tage et godt gammelt eksempel: Prøv lige nu at lade være med at forestille dig en lyserød elefant for dit indre blik!

Det er praktisk taget umuligt at lave være med at se en lyserød elefant for sit indre blik. Hvad er det, der gør det? Det viser sig, at hjernen er dårlig til håndtere negationer som “ikke”, “lad være med at”, “undgå at”, osv. Den bliver jo nødt til at finde ud af, hvad det er, den ikke må forestille sig, for at kunne lade være.

Samtidig har hjernen med “lige nu”, “forestille sig” og “en lyserød elefant” masser af information at arbejde med, og det gør den så. Den skaber et indre billede af en lyserød elefant.

På samme måde bliver sætningen “Du må ikke gå hen til kanten” til en ganske informationsrig kodning af barnets hjerne. Vi tvinger næsten barnet til at forestille sig at være igang med at gå hen til kanten, og for den barnlige hjerne er det næsten det samme som at sætte igang og gøre det.

Og det er faktisk ikke sket med det. Underbevidstheden tager mange ting for pålydende og skærer ind til benet. Sætningen “Du må ikke gå hen til kanten” rummer dét, der hedder en indlejret ordre i form af de sidste fire ord, – nemlig “Gå hen til kanten.”
“Du må ikke gå hen til kanten” er et eksempel på en negativ målsætning.

Vi voksne gør det samme
Det her handler slet ikke kun om børn. For os som voksne kan vi komme til at lave samme nummer. Hvis vi tænker noget i stil med “Jeg vil ikke blive ked af det næste gang dit og dat sker!” eller “Jeg vil ikke gå så sent i seng” eller “Jeg vil ikke lade opvasken stå som jeg plejer.” Det er fuldstændigt det samme. Vores hjerner har ikke noget at arbejde med andet end det den ikke skal. “Hvad vil du så i stedet for?” kunne være et nærliggende spørgsmål, og det er det helt rigtige at stille sig selv, når man er fanget i negationer.

Positiv målsætning
Positiv målsætning handler om at finde ud af, hvilken information, man gerne vil stille til rådighed for barnet. Hvilke tanker vil jeg gerne inspirere barnet til at tænke?

Lad os prøve et par forskellige af:
“Du skal blive mindst en meter fra kanten.” Du planter bevidstheden om at der er en bestemt minimumsafstand, der skal overholdes. Hvis du oven i købet med armene viser, hvor lang en meter er, så vil barnets fokus være på afstanden til kanten og ikke på kanten.
“Der skal altid være mere end så langt mellem dig og kanten”, – mens du viser hvor langt. Igen bliver fokus på afstanden, og barnet vil forsøge at skabe den angivne afstand mellem sig selv og kanten.
“Du skal holde dig tæt på mig, så vi holder os langt fra kanten.” Den udtrykker nærhed og sikkerhed, og når du selv bevæger dig langt fra kanten, så vil barnet også være i sikkerhed langt fra kanten.”

At formidle faren
Fælles for disse positive målsætninger er at de ikke rummer advarsler om selve faren. Advarsler om faren skal derfor leveres på en anden måde, separat fra den positive målsætning. Og hér er der også utallige muligheder.

En mulighed kunne være: “Prøv at se den kant derovre. Kanten er farlig. Der skal altid være mere end så langt mellem dig og kanten. Så er du i sikkerhed.”

Det er på den måde muligt at formidle meget præcist, hvad man gerne vil have at barnet gør, – og hjælpe barnet til at tænke i baner, der guider istedet for at skabe indre modstrid.

Når krisen kradser
Er barnet alligevel kommet for tæt på kanten kan vi igen komme til at tage os selv i at råbe: “Pas på du ikke falder ud over kanten!” Igen er det en negativ målsætning, hvor barnets fokus bliver henledt mod det at falde ud over kanten, hvilket automatisk nærmest vil drage barnet hen mod kanten.

En måde at kommunikere til barnet, som giver en positiv målsætning for barnet kunne være: “Stop! Kom væk fra kanten.” eller “Stop! Vend om og kom hér hen.”

At opdage eget sprog og tanker
Vi er normalt ikke særligt opmærksomme på vores sprog og hvad vi tænker. Det er jo bare det, der kommer ud af hovedet på os.
At opdage, hvor tit man skaber negative målsætninger, kan være en rigtigt spændende (og grænseoverskridende) øvelse for mange. De fleste bliver overraskede, fordi det er en meget veletableret del af vores kommunikation med hinanden og os selv. Især hvis man har et barn, der ofte overskrider grænser og skal hjælpes til at forstå, hvad man må og hvad man ikke må.

Træning i dagligdagen
Det er muligt at gøre positiv målsætning til en helt naturlig del af en sprog og sprogbrug. Det kræver blot den samme slags træning, som da man lærte at køre bil. Først skærper man sin opmærksomhed på alle detaljer – speeder, kobling, gearenes placering, gearstang, kobling, speeder. Efterhånden som man har gjort de forskellige øvelser nogle gange, så opdager man, at man måske ikke var så opmærksom på gearskiftet, men at det lykkedes meget godt alligevel.

På samme måde med positiv målsætning. Når man har prøvet det nogle gange, bliver det noget lettere, og med tiden bliver det en forlængelse af ens person og ens naturlige kommunikation – både med barnet, og med alle mennesker omkring een.

Opmærksomhed på eget sprog og træning i at kommunikere gennem positive målsætninger er derfor nøglen til succes. Som lærer eller pædagog kan man gå på opdagelse i sit eget og kollegernes sprog og hjælpe hinanden til at finde den positive formulering af det, man ønskede at formidle til barnet.

Hvis barnet er ældre kan man lade dem være en del af legen med at skabe mere positiv kommunikation. Man kan sammen prøve at finde en bedre måde at formulere sætningen, og man kan endda spørge barnet direkte: “Hvordan skulle jeg have formuleret det, for at du ville have gjort som jeg bad dig om?”

Hvad er effekten?
Først handler det jo om at opdage, at det har en effekt. Og det kan man lige teste på sig selv ved at mærke efter, hvordan det føles at sige negative og positive målsætninger lige efter hinanden. Hvilke af nedenstående direktiver vil du helst give dit barn?

.
“Hold op med at råbe så højt.” eller “Dæmp dig.”
“Jeg vil ikke have at du smasker ved bordet.” eller “Luk munden når du spiser.”
“Du må ikke hive lillesøster i håret.” eller “Slip lillesøsters hår med det samme.”
“Du må ikke spytte og larme i timen.” eller “Du ved, hvad du skal gøre, hvis du føler dig urolig indeni.”
.

Og til dig selv:
.
“Jeg vil ikke blive ked af det næste gang dit og dat sker!” eller “Jeg vil bevare roen næste gang dit og dat sker.”
“Jeg vil ikke gå så sent i seng” eller “Jeg vil gå i seng kl. 22.30.”
“Jeg vil ikke lade opvasken stå som jeg plejer.” eller “Jeg vil tage opvasken mindst en gang om dagen og altid før kl. 21.00.”
.

Positiv målsætning er en måde at træne os selv og barnet til at tænke i positive og langt mere målrettede baner. Det er en evne som barnet vil komme til at trække på resten af livet. De tankebaner, som skabes i de tidlige barneår og op igennem teenageårene, følger os ofte resten af livet. Hvis barnet har lært at positiv og entydig kommunikation virker, så er sandsynligheden for at den type tankegange rodfæstes større.

Jeg håber, at denne artikel har givet dig nogle ideer til, hvordan du med små justeringer i sproget kan få nogle andre resultater, end du har fået tidligere. Måske kan du forestille dig situationer, hvor det kan få en effekt, at du taler anderledes til dig selv og/eller dit barn.

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om denne og andre metoder til at hjælpe dig selv og dit barn, så husk at tilmeld dig nyhedsbrevet lige nedenfor. Og tag også et øjeblik til at kommentere og fortælle, hvad du har fået ud af artiklen!

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.