ADHD og Perfektionisme – Video

Dagens video handler om hvordan mange mennesker med diagnosen ADHD har problemer med perfektionisme. Lyt og se hvad jeg oplever hos mine klienter, hvad de oplever – og hvad du kan gøre for at omgå din perfektionisme og komme i gang med de ting, du gerne vil.

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

I videoen taler jeg bl.a. om:

En stor del af mennesker med diagnosen have problemer med perfektionisme.
Hvad er problemet med perfektionisme?
Hvad er der galt med selve perfektionismen?
Hvordan afholder perfektionisme os fra at gøre det vi vil?
Hvad kan du gøre for at mindske på perfektionismen lige nu?
Hvordan er et normalt liv egentligt?
Hvad er det du gerne vil forandre på i dit liv?
Når den ene ting begynder at blive en vane, så byg videre på den.

Skriv meget gerne i kommentarerne nedenfor, hvis denne video har sat gang i nogle tanker – og/eller hvis der er andre ting, du gerne vil have at jeg taler om i videoerne.

Hav en dejlig dag.

Anders Rønnau

Læs mere om ADHD

24 replies
  1. Debbie
    Debbie says:

    Hvad nu hvis man er perfektionistisk på det sproglige plan og ikke mindst på det faglige? Jeg går meget op i struktur og orden, når det kommer til mine afleveringer. Jeg har ikke lyst til at aflevere noget, jeg ikke er tilfreds med. Problemet er at jeg ikke altid kam overskue min egen perfektionisme, hvilket bliver et problem, når jeg har det sådan som jeg har det. Min perfektionisme omhandler for det meste KUN skoleopgaver eller notater (selv her skal det være helt rigtigt, stå pænt og lige og være overskuelig læsning, som selv folk udefra ville kunne få noget ud af). Hvis det ikke er tilfredsstillende nok, kan jeg finde på at viske ud og skrive om, flere gange i træk. I matematik (både notater og afleveringer, skal tingene stå i firkanterne og under hinanden og i dansk skal grammatikken være korrekt og tingene skal stå pænt og ordentligt.

    Apropos grammatik, har jeg altid gået meget op i mit sprog; både den grammatiske del og den sproglige. Jeg har altid haft et stort ordforråd og gået meget op i grammatikregler; både de danske og de udenlandske, når jeg har skullet lære et nyt sprog.

    Er dette meget atypisk for en ADHD’er og handler mest af alt om noget helt andet, eller kan det sagtens være ‘en del af pakken’? :-)

    Mange tak på forhånd.

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Debbie
      Det tænker jeg sagtens kan være en del af pakken. Perfektionisme er som udgangspunkt ikke en del af ADHD diagnosen. Det er en psykologisk følgevirkning, som jeg ofte ser hos mennesker med diagnosen ADHD, – og den kan fint tage et meget specifikt udtryk som hos dig.
      Nogle gange giver perfektionisme os et særligt sæt kompetencer, – som hos dig. Du er meget præcis både visuelt og grammatisk. Det er færdigheder, som du kommer til at trække på resten af livet. Godt for dig.
      Det allerbedste bliver, når du får løsnet op for perfektionisme, så du kan *vælge* at være perfektionist – og at du også kan vælge at løse opgaven godt nok. Det er der, hvor du får muligheder og hvor færdighederne kommer mest elegant til udtryk.
      Mvh. Anders

      Svar
      • Debbie
        Debbie says:

        Mange tak for svar, samt de pæne ord – eller hvad man nu siger. :-)
        Jeg kan sagtens forestille mig, at du har helt ret – og vil prøve at huske det næste gang, jeg kommer i en given situation, og samtidig bruge denne erfaring, du lige har givet mig. :-)

        Svar
  2. Tine Kusk
    Tine Kusk says:

    Hej

    Jeg har svært ved, at koncentrer mig for en ting af gangen, for da jeg påtager noget så finder jeg noget andet og noget andet og har gang i 117 ting i gang men vil gerne ha gjort det perfekt, men det er svært da jeg ikke kan fokusere længe af gangen!!

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Tine
      Når du stræber mod det perfekte, så har du ingen chance for at nå målet, – og så vil der ofte være en del af dig, der vil forsøge at aflede dig, så du ikke (på den korte bane) oplever et nederlag ved ikke at opnå det perfekte. Det betyder så desværre at du så slet ikke bliver bare nogenlunde færdig – og på den måde får et nederlag på den lange bane.
      Giver det mening?
      Du har flere muligheder. Du kan sætte et ur på eksempelvis 10 min og så koncentrere dig i 10 min om den opgave. Derefter kan du vurdere om du vil lave 10 min mere på den samme opgave, eller om du vil skifte over til en anden. Det er en måde at blive mere bevidst om dine skifte.
      Alternativt kan du arbejde med at nå de 80% af opgaveløsningen, så den er gjort “tilfredsstillende” men ikke perfekt. Og så opdage at det “perfekte” for dig faktisk er at nå noget som helst. ;)
      Håber det giver lidt energi ind i dit fokus.
      Mvh. Anders

      Svar
  3. Simone
    Simone says:

    Ja enlig en der kan sige noget rigtig, de andre bumser der arbejder med ADHD ved slet ikke rigtig hvad det vil sige. Det virker næsten altid som dårlige ting ved ADHD, men de er ganske almenelige mennesker som er tusen gange mere kreative. de er ikke Damp-børn! de er kunster, musiker, glade, kloge om livet. Men det aller bedste er at de er gode mennesker! :D

    Svar
  4. Anne
    Anne says:

    Hej Anders
    Go video. Jeg har et spørgsmål, når man ikke får gjort en bestemt ting, selv om denne ting er vigtig. Samtidig er denne ting pakket ind agtig i 500 kasser hvor hver enkelte kasse har en hængelås med nøgle som er forskellige. Hvordan kan man få hængelåsene åbnet og kasserne fjernet så den ting ikke er så umulig at få gjort? Og hvordan undgår man at det sker igen.
    Det er ikke kun ting men også aftaler som bare er umulige at overholde, selv om man sidder og ved det er nu man skal gå er man bare limet og lænket til stolen man sidder på samtidig med man er helt forstenet!
    Hilsen Anne

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Anne
      Sikken et godt billede på, hvad der foregår i dig. Det vigtigste er ikke at begynde at forsøge at låse hver lås op for sig – eller smadre dem. Det skal typisk gøre lidt mere blidt. Dit sind er i gang med at beskytte dig mod det der ligger inde i den inderste kasse. Det kan være, at du ikke vil have dit sind til at gøre det, men dit sind har ikke opdaget at du tænker anderledes om tingene, end du gjorde da du pakkede den første kasse på. Den beskytter bare på livet løs, og jo mere du prøver at trænge ind, jo flere kasser kommer der på.
      Din opgave er derfor at finde en helt ny måde at tænke kasserne på. Hvis kasserne bare skulle opløse sig selv med hængelås og det hele, hvad skal du så tænke om indholdet i kassen? Og om dig selv?

      Og hvis du forestillede dig at kasserne var lavet af et andet materiale, hvilket materiale ville det så være – og hvad ville der ske med farverne?
      Tjek ind med de spørgsmål. Gerne med lukkede øjne.

      Glæder mig til svaret.;)
      Mvh. Anders.

      Svar
      • Anne
        Anne says:

        Hej Anders

        Jeg har først set dit svar nu, tak for det.
        Det forløb jeg var midt i da jeg skrev til dig, var opstart af medicinsk behandling. Hvilket jeg er droppet helt ud af, da det havde for mange bivirkninger.
        Jeg er “damp” barn fra 70 erne, men har først fået en diagnose for 4 år siden. Alt det du fortæller om lyder så bekendt eller som taget ud af min hverdag.
        Mange ting har jeg selv struktureret, for at få det bedste ud af hverdagen, arbejde osv.
        Med undtagelse af mine følelser, som fra at være monster aggressiv er gået til at være fastlåst passiv, som med kasser med hængelås på billedet jeg fortalte om. Problemet er jo bare at det er også når der faktisk er nogen der vil mig det godt. Jeg har ikke formået at give det andre farver eller former, men har fået kigget i alle kasserne og fundet ud af hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde. Jeg var og er stadig bange for hvordan det skal blive hvor det er uden hængelås, altså lige pludselig vælter jeg og så er det ikke altid de mest hensigtsmæssige tidspunkter eller mennesker der får min verden lige i krydderen uforberedt, og 5 min efter har jeg glemt det og kommer først i tanke om det dagen efter eller når jeg bliver ekskluderet i fællesskaber netop fordi låget ryger af i de forkerte situationer. Jeg øver mig, men bobler mig inde i min egen verden ubevist. Så lige nu arbejder jeg med at skabe nye skuffer i mit kognitive system til de kasser med hængelås, for ud kommer de ikke jeg skal lære at leve med dem. Jeg har fået hjælp hos psykolog til indholdet i kasserne men jeg tror accept af fortid og fornyelse i fællesskaberne til fremtiden, hjælper mig mere end medicinen ville kunne. Samt mit gode skema.

        MVH Anne

        Svar
  5. Christina
    Christina says:

    Hej Anders! Tak for en fin lille video om det at være perfektionistisk,- noget jeg kender al for godt!!
    En ting der undrer mig rigtig meget i snakken omkring ADHD er, at ADHD kun ganske få steder, bliver nævnt i sammenhæng med det at være “særlig sensitiv”. (Jeg tænker her på det karaktertræk som Alaine Aron har forsket i, og som hun mener 15-20 % af alle mennesker har. Altså ikke en diagnose, men en variant indenfor normalområdet) At jeg selv er særlig sensitiv er jeg slet ikke i tvivl om. Men er dog i tvivl om jeg også har ADHD, og er pt i gang med en udredning. Kender du mon til det særligt sensitive karaktertræk? Og i så fald, hvordan ser du en sammenhæng mellem det at være særligt sensitiv og have ADHD? Og hvori består forskellen på de to ting? Det kunne være super spændende hvis du lavede en video om dette!!!! Og jeg ville også gerne høre om andres erfaringer og holdninger til dette!
    Tak og god dag
    Christina

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Christina
      Tak for en række gode og relevante spørgsmål om ADHD og særligt sensitive mennesker. Jeg har ikke sat mig meget ind i særligt sensitive karaktertræk, men når jeg læser og hører om det, lyder det som noget der ligger meget tæt op ad hinanden. Det kan være, at jeg laver en video i form af et interview. Tak for inspiration. ;)
      Mvh. Anders.

      Svar
  6. Karoline Kiel
    Karoline Kiel says:

    Jeg fik rigtig meget ud af denne video. Jeg vidste sådan set godt det meste af det, men det føltes godt at få det bekræftet. Der er kun mistanke om at jeg har ADHD, men jeg har Asperger Syndrom, og det ligger lige op af, så jeg kan genkende det så godt! De råd du giver, bruger jeg i hverdagen, så godt jeg kan, og jeg kan mærke at det går lige så stille fremad, det handler om at gøre det praktiske til en vane, istedet for at gøre det som en sur pligt, mens man dunker sig selv i hovedet med at man ikke kan gøre det godt nok.

    Du beskriver det rigtig godt i videoen Anders :-)

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Tak, Karoline. Det er lige præcis, når den tidligere sure pligt bliver en neutral eller ligefrem okay vane, at problemet går væk. Så kan man koncentrere sig om den næste vane. ;)

      Svar
  7. Cecilie
    Cecilie says:

    Rigtig godt tip :) – det med at man skal lave en ting til en vane, før man begynder med det næste – ellers bliver det hele bare meget hurtigt uoverskueligt, og så ender, jeg i hvert fald, oftest tilbage i sofaen…

    Svar
  8. Siri
    Siri says:

    Det var da utroligt, har du været fluen på væggen i mit hjem haha :)
    Når
    jeg reflekterer over hvad der så lige gik galt, er jeg helt klar over
    det, og det er det der fraholder mig i komme videre i mit liv, da jeg
    netop har enormt svært ved at få det overskud der skal til… :(
    Jeg
    vi i et par dage reflekterer over hvordan det bedst muligt er for mig
    at komme ud af den onde cirkel.. Og mange tak for et forhåbentlig godt
    råd til dig fra mig.. Ikke at jeg ikke ved at det kan lykkes for jo det
    kan det i arbejdet med andre, men når det gøæder mig selv er det jo en
    helt anden sag.. :)

    Svar
  9. Charlotte
    Charlotte says:

    Tak for det :-) Og du har jo ganske ret. Men problemet, for mig i hvert fald er, at alle andre vigtige ting fylder. Og hvad skal så prioriteres? Nu er det måske ikke lige opvasken, men fx. skrive vigtige mails, ringe, tømme flyttekasser, lave mad, rydde op, handle, bage osv. osv. Alt det man ikke har lyst til kan vente, og resten kommer måske også til at vente, fordi det er for mange ting på een gang. Jeg synes nemt det bliver uoverskueligt.

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Charlotte – det er helt sikkert at spørgsmålet om prioritering fylder rigtigt meget hos mange, – og det ender i at det hele bliver uoverskueligt. Jeg tygger lige på det og overvejer en video om det også. ;)

      Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] en kommentar til min video om perfektionisme og ADHD skrev Uffe at der ofte var koblet en masse følelser på i forbindelse med nogle af de ting, som vi […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *