Problemer i skolen? Send dit barn på Khan Academy!

Salman Khan er en ung fyr. Han er yderst veluddannet med grader fra både MIT og Harvard. Og så er han vildt god til at undervise. Det betød for et par år siden at hans kusine i en anden stat i USA spurgte om han ville hjælpe hende med at lære matematik. Det ville han og i en periode brugte de Messenger og andre programmer til, at han kunne undervise hende over nettet. For det meste tegnede og fortalte han, og på et tidspunkt lagde han en video ud til hende, for at hun kunne se den, selv om han ikke kunne være der til at undervise hende. Det blev hun så glad for, at hun bad om at al hans undervisning af hende blev i form af små videoer.

Snart skulle alle hans små fætre og kusiner undervises af ham og mængden af hans videoer på Youtube tog til. På et tidspunkt begyndte han at få takkemails fra vildtfremmede, der havde brugt hans videoer til at lære sig ting, de troede de aldrig ville kunne mestre. Og en dag hørte han at selveste Bill Gates børn brugte hans materiale til at lære sig nye ting. Det hørte han fra Bill Gates selv, der siden har postet $1,5 millioner i projekt Khan Academy ligesom Google har givet ham $2 millioner til projektet.

Han har nu indtalt over 2400 videoer som er set næste 70 mio gange! Materialet bruges i skoler i hele USA og har nogle steder erstattet undervisningen, fordi Khans videoer er så gode at det er bedre at børnene ser videoerne i fred og ro om aftenen og så kommer ind og laver de tilhørende opgaver inde i klassen hvor læreren kan hjælpe dem igennem, hvis der er problemer. Igen har det vist sig at børn, der havde opgivet svære ting som matematik, fysik, kemi, økonomi og den slags, – pludselig begyndte at give den gas, – og sågar overhalede deres alderstrin i læring og kom til at synes at læring er sjovt.

Dette er den første video man møder i matematik på Khan Academy.

Khan har gennemskuet noget enkelt. Hvis du opbygger læring som et computerspil, hvor det hele tiden er ret let, – og gradvist bliver lidt sværere, så man hele tiden er udfordret, – så er det fedt – især når der er hjælp lige ved hånden i form af hints og videoer der forklarer det hele på en enkel måde. Tankegangen hedder Mastery-Based Learning og er det koncept der allerede får dit barn til at sidde foran computeren i timevis med sine spil. Det er een lang læringsproces, og hos Khan får du selvfølgelig også point og badges og andet godt, der kan motivere dig til at arbejde videre og klare nye udfordringer.

Som forælder eller lærer har du mulighed for at følge med i hvordan dit barn klarer de forskellige udfordringer. Det kan du se på denne video, hvor hele konceptet er forklaret i stor detalje og med Khans sædvanlige lette undervisningsstil.

Det hele foregår på engelsk, så inden dit barn kan starte skal det kunne forstå engelsk. Hvis det til gengæld kan det, så gælder det bare om at komme igang. Jeg sad med det i går aftes og blev fanget helt ind af det. Der er god feedback, god hjælp, fed progression, – og så er der så mange enmer, så jeg fik lyst til at starte med modul 1 og arbejde mig igennem dem alle sammen fra en ende af! Det må lige vente til weekenden! ;)

Mit barn skal helt sikkert på Khan Academy. Hvad med dit?

Khan Academy

Hvad synes du om konceptet?

/Anders.

Læs mere om ADHD Coaching

2 replies
  1. Karen Froholdt
    Karen Froholdt says:

    Har modtaget Kære lærer folder idag . Kan desværre ikke finde materialet , som I omtaler.
    Er meget interesseret i materialet fra 0-3.kl.

    Mange tak – og tak for megen hjælp til min egen søn. Han har adhd er idag 28 år og trods en barsk skolegang/ungdom er han idag teknisk chef på en større fiskefabrik. Jeg tænker ofte med taknemlighed, tilbage på mange snakke og råd fra jer i adhd-foreningen.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.