Børn med stress får kraftigere ADHD symptomer

Peter Friedberg fortsætter sin serie om stress og ADHD, og kigger i denne artikel på børn og deres ADHD symptomer, – og på hvordan du kan hjælpe dit barn til at opleve mindre stress, og dermed hjælpe dit barn til at have færre ADHD symptomer.

Her kommer Peter:

I forbindelse med mit job som ADHD coach har jeg erfaret, at små ændringer i nogle familiers dagligdag kan formindske ADHD symptomerne hos et barn markant. I denne artikel vil jeg give et par konkrete forslag til hvad I kan gøre hjemme hos jer, for at hjælpe jeres barn med at være mindre stressede.

ADHD eller stress
Der har gennem de sidste år været en hel del debat i medierne, om hvorvidt nogle børn får stillet diagnosen ADHD fejlagtigt, og i virkeligheden har en eller anden grad af stress. Hvis det viser sig at være rigtigt at nogle børn får diagnosen ADHD, men i virkeligheden er stressede, hvordan kan det så ske? Svaret er måske ikke så kompliceret. Stress ligner ADHD.

Stress symptomer kan være forskellige fra barn til barn, men nogle af dem kunne f.eks. være:

Koncentrationsbesvær
Hyperaktivitet
Humør svingninger
Aggressivitet
Tristhed
Mavepine
Svimmelhed
Glemsomhed
Urolig søvn

Når man kigger på listen over nogen af de mulige symptomer på stress, er det ikke overraskende, at en diagnose engang imellem er blevet stillet forkert. Nogle af de stresssymptomer, som står på listen, er jo nogle af de samme symptomer, som man kigger efter i forbindelse med en ADHD udredning.

Børn med ADHD og stress = flere ADHD udfordringer
Så når nu børn uden ADHD kan få symptomer, som ligner ADHD på grund af stress, hvordan påvirker det så børn, som har ADHD og samtidig bliver udsat for et stressende eller belastende miljø?
Jeg er ikke i tvivl om, at børns ADHD symptomer bliver væsentlig forværret ved stressende eller belastende omgivelser, da de jo i en eller anden grad er stresset i forvejen på grund af ADHD.

Børn er, som små antenner. De har den fantastiske egenskab, at de suger alt til sig. De efterligner alt, hvad de hører, ser og fornemmer. Børn har desværre bare ikke, en veludviklet evne til i samme grad som voksne at filtrere og ræsonnere over hvad, som er positivt eller negativt for dem og bevidst sortere det negative fra. Det betyder, at de voksne, som skaber rammerne omkring deres opvækst, har en afgørende betydning for deres trivsel.

Områder du med fordel kan kigge på, hvis du ønsker at mindske stress hos dit barn
Dit eget voksenliv: Er du som forældre selv belastet eller stresset, har du sjældent evnen til at være til stede over for sit barn. Du kan ikke snyde dit barn. Dit barn kan godt fornemme din ubalance, men kan ikke tolke og forstå din ubalance, hvilket skaber usikkerhed og uro i barnet. Jo mere fysisk og psykisk presset din egen hverdag er, jo dårligere er du som regel også til, at takle trætte eller frustrerede børn. Har du, det fornødne overskud, er det også nemmere at acceptere, at børns store følelser og frustration er sådan, de i virkeligheden har det. Det kræver overskud at lytte og acceptere børns frustrationer og store følelser, selvom vi i vores voksen verden kan syntes, at det er banaliteter.

Du får flere gevinster ved at kunne rumme dine børns store følelser. For det første føler barnet sig mødt, fordi du lytter, og ikke nedgør deres opfattelse af virkeligheden, hvilket er med til at styrke barnets selvværd. For det andet afvæbner du en episode, som ellers ville have eskaleret med mulige råb og gråd og timers dårlig stemning. (Vil du have fokus på din egen voksenstress, så læs eventuelt forrige artikel.) Du accepterer og viser, at du forstår dit barns følelser ved for eksempel at sige: ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig ked af det” eller ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig sur.” Når du svarer sådan vil barnet i højere grad føle sig hørt og føle sig mødt. Det er ikke det samme som at du accepterer, at barnet lige har slået eller sagt grimme ord.

Faste rutiner og genkendelighed
For mange kan det lyde kedeligt og indskrænkende at opbygge en ensartet og genkendelig hverdag med faste rutiner. Men børn elsker det. Det giver ro, man ved, hvad der skal ske, og det føles trygt.

Her er et par eksempler på faste daglige rutiner eller måske manglende rutiner, som måske har brug for et check?

Morgen ritual:
Hvor travlt har i om morgen som familie? Er der den tid til rådighed, som barnet har brug for til at spise sin morgenmad stille og roligt? Eller farer I alle rundt for at lave madpakker, finde gymnastiktøj, og hvor er skoene nu?
Overvej, hvad det vil betyde for jer alle, hvis du som voksen evt. står op 20 minutter før? Du har været i bad og er selv klar, når du vækker dit barn. Der er god tid til at spise og komme ud af døren uden, at det skal føles som et olympisk 100 meter løb, vil det også påvirke dit barns start på dagen præcis som dig selv. At komme hen til skolen 10 min før klokken ringer, er også bedre for dit barn, end at komme 1 minut efter man skulle have været der. Det er ikke fedt at komme sidst og være unormal på det punkt også. Syntes du, at det føles rart at komme, for sent til dit arbejde? Hvordan er din start på dagen så? Husk alle andre familier er heller ikke perfekte. Der er ingen grund til at slå sig selv i hovedet. Du har jo gjort det så godt, du kunne med den viden du havde. Det interessante er at kigge fremad, det er der ændringerne, kan ske.

Legekammerater og aktiviteter efter skole/børnehave:
Nogle børn er mere ramt end andre børn af sin ADHD, men de fleste børn er enten meget trætte eller helt oppe og køre, efter de har været i skole eller børnehave. Mens at de har været i skole eller børnehave, har de skulle bruge mange kræfter på at forstå og indrette sig i til tider meget hektisk og socialt miljø med megen støj. Ydermere har de skulle bruge mange kræfter på at omstille sig mentalt og fysisk mange gange i løbet af dagen. Måske startede dagen med, at man skulle sidde stille til matematik, så måtte man løbe rundt i frikvarteret, så skal man sidde, stille og lære dansk, og så bagefter noget nyt. Børnene bruger mange kræfter på at omstille sig, og når man har ADHD, bruger man endnu flere kræfter…

En del børn skal til en eller anden fritids aktivitet direkte efter skole, men du kan med fordel overveje, om der kan skabes et pusterum, hvor barnet kan sidde og få lidt af spise og drikke uden larm og mange mennesker omkring sig og få lidt ro på igen. En del børn får legekammerater med hjem, men har du overvejet om det var nødvendigt at tage halvdelen af klassen med? Måske ville legen derhjemme fungere bedre, hvis bare man fik 1 lege kammerat med hjem?
Overvej om mængden af aktivitet efter en hektisk og trættende skoledag, måske er for meget for dit barn. Husk det er dig som voksen, der skal lytte og se på, om dit barn i virkeligheden er for træt til alt den aktivitet. At have krudt i numsen og være hyper kan nogen gange også være et tegn på indre uro, skabt af overbelastning….

Aftensmad og godnat
Dagen er ved at være slut efter en hektisk dag, og alle er sikkert trætte i familien. Her gælder det samme som morgens rutiner, Jo mere ensartet, det kan gøres, jo mere ro vil det skabe. Ved alle i familien, hvad der forventes af hinanden? Hvem dækker bord? Hvem laver mad? Hvem rydder væk? Hvis disse ting er aftalt på forhånd evt. i form af et skema, som er hængt op på vægen eller piktogrammer på en tavle, vil dette skabe ro. Spiser I aftensmad på forskellige tidspunkter, og når man at blive for sulten? Går man i seng på forskellige tidspunkter, og bliver barnet måske overtræt, så man ikke kan falde i søvn? Forsøg eventuelt en halv til en hel time, før barnet skal i seng at skabe en ensartet, rolig stemning. Sluk for tv eller computer, dæmp eventuelt lyset lidt i det hele taget, gør alt det, der kan gøres, for at krop og hjerne kan blive rolige og forberede sig på, at man snart skal i seng og hvile. Prøv at gøre det til en hyggelig ens rytme, hvor alle ved, hvad der skal ske. Det handler om at gøre det til en ensartet genkendelig rutine.

Lær af de gode situationer
Der er mange andre områder, som du med fordel kan kigge på – eksempelvis alle de gange, hvor dit barn har virket ligevægtig – rolig – glad.
Hvad kan du lære af de situationer?
Hvad var anderledes den dag?
Hvordan kan du genskabe den situation oftere?

Din tur
Del dine erfaringer om hvad der virker for dig og din familie i kommnentarerne nedenfor, så de andre læsere kan lade sig inspirere af jeres indsats og erfaringer.
Kom også gerne med forslag til områder i ønsker belyst i kommende artikler.

Kærlige jule hilsner
Peter Friedberg – ADHD Coach

Anders igen: Der er så meget at vinde ved at sætte fokus på at eliminere stress og finde gode rutiner, der gør det let at manøvrere. Det er en god investering. ;)

Læs mere om ADHD

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.