Computerspil og ADHD

Foto af Mads BoedkerFlere forældre har spurgt om jeg har en holdning til computerspil og børn med diagnosen ADHD.

Det har jeg helt sikkert, for jeg oplever at computerspil er vigtige for børns udvikling – både i den gode retning og i den uhensigtsmæssige retning.

Mange forskellige computerspil indebærer et stort behov for at spilleren træner en række specifikke færdigheder op. I nogle spil er det finmotorik, hurtighed, præcision, og i andre spil er det strategisk tænkning, overblik, forståelse af hvad de andre spillere har gang i, hurtig tilgang til arbejdshukommelse, og så videre.

Det er supergodt, at børnene får adgang til at træne den slags igennem computerspillene. Det vigtige er så at finde en type spil, der kan stimulere barnet på en konstruktiv måde.

Mange forældre har en bekymring omkring computerspil. Min erfaring er at computerspil er et fantastisk læringsværktøj. Der trænes koncentration, nærvær, tanke-hånd koordination, sprog, stavning, arbejdshukommelse og meget mere.

Undgå voldsspillene

Jeg vil klart anbefale at spil, der tager udgangspunkt i vold og krig, kun gives til teenagere fra det 13. år og derefter. Det påvirker børns tænkning virkeligt meget når alt skal løses uden tanker på konsekvens og med voldelige metoder. For små børn giver det en masse strategier til konfliktløsning, som ingen er interesserede i.

Det er nu veldokumenteret i et meget stort såkaldt metastudie, hvor forskere har kigget 98 forskellige forskningsstudier igennem, – og må konkludere at voldelige spil gør børn aggressive både i tanke og adfærd, – og at de bliver dårligere til at udvise empati og til at hjælpe andre.

http://go.tv2.dk/2014-02-11-stort-studie-voldelige-computerspil-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-aggressive

Teenagere kan i højere grad håndtere det konstruktivt og adskille spil og virkelighed.

Skån dine børn og familien for spil som: Modern Warfare, Tekken, Grand Theft Auto, Counter Strike, Battlefield, Call of Duty, Hitman, Assasins Creed, etc.

De har langtidsvirkende effekt på barnets forhold til resten af verden.

Anbefalede spil

Til de helt små kan jeg varmt anbefale spil som Oline, Pixeline og ABC Zoo, – og der er sikkert mange flere.

Skriv gerne i kommentarerne, hvis du kender andre spil til de helt små, som er lærerige og værdifulde for barnets udvikling.

Til de lidt større og til de helt store, kan jeg anbefale spil som:

  • Fifa Football Manager
  • Spore
  • Sims
  • Civilization
  • Harry Potter
  • World of Warcraft, hvor samarbejde spiller en vigtig rolle – og hvor engelsk opbygges hurtigt
  • Gran Turismo og andre racerbilspil på bane
  • LEGO
  • Minecraft
  • lignende spil

Det er alle spil, der har et element af læring i sig, og som børn synes er superfede at spille.

Find spillene hos CDON.dk

Hvilke spil kan du anbefale, hvor dit barn har fået en masse godt ud af det?

Mvh. Anders

12 replies
  1. sara
    sara says:

    hej jeg ville bare sige noget, jeg har selv spillet spil i nogle år nu og det hjælper faktisk, er selv blevet meget bedre til engelsk :)

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Morten
      Pacman og lignender er superfint. Så langt fra realistisk vold som muligt er min grundlæggende holdning, og i forhold til det passer Pacman fint nok.
      Hér på det seneste er jeg begyndt at fokusere helt på spil, der slet ikke aktiverer adrenalinpumpen. Jeg oplever at det er dårligt for mig, når jeg sidder og er godt pumpet op på adrenalin, så jeg ville ikke spille Pacman selv. ;)
      Mvh. Anders.

      Svar
  2. Hans Henrik Søllested
    Hans Henrik Søllested says:

    Hej Anders

    Tak for din anbefaling af vores spil ABCzoo, den er vi meget glade for. Jeg vil lige gøre opmærksom på at I vores spil også er indbygget “minut-ur”, så man kan bestemme hvor længe børnene må spille.

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Hans Henrik
      Det var så lidt. ;)
      Det lyder godt, at I har tænkt over nogle af de forskellige ting, der er vigtige for at få spillet til at fungere til børnene.
      Mvh. Anders.

      Svar
  3. jeppe
    jeppe says:

    hej har osse god erfaring med oline til min datter på 7 men osse for mig selv på 32 giver det til tider ro at kan sidde med et spil so bejewlede til at få lidt ro og kommev tilbage til overblikket bare en god ting med et minut ur til tids styring, gælder os begge

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Jeppe
      Det er godt, at høre at både du og din datter har god brug af computerspillene. Det kan have en dejlig meditativ effekt, hvor hovedet lige tømmes, inden man går igang med det næste.
      God idé med tidsstyring. ;)
      Mvh. Anders.

      Svar
  4. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Stig
    Tak for kommentaren. Det er godt, at du pointerer det, for det er om noget, som mange kan have problemer med.
    Det kan hjælpe nogle børn at have et køkkenur eller andet, der ringer et par minutter FØR de skal være færdige, så de lige har de par minutter til at trække sig ud af spillet rent mentalt.
    Mvh. Anders.

    Svar
  5. Stig Brandt
    Stig Brandt says:

    Jeg er helt enig i Anders’ artikel omkring computerspil, jeg vil dog gerne tilføje nogle tips og råd.

    Det er MEGET vigtigt fra starten af at aftale, hvor meget tid der må bruges på disse spil.

    For jo ældre børnene bliver kan det blive en helt mani og al deres energi kanaliseres ind i computerspillet, specielt med nogle af ovennævnte spil der er meget konkurrence betonet og hvor der hele tiden er udviklingsmuligheder. Dette vil betyde at der ikke er meget overskud til andre gøremål, såsom skole, hjælpe til i hjemmet.

    Og det vil være vanskeligt at få børnene, de unge eller for den sags skyld de voksne væk igen.

    Med venlig hilsen
    Stig

    Svar
  6. Anja Kirch Bojer 32 år
    Anja Kirch Bojer 32 år says:

    Hej! Her hjemme har vi også rigtig god erfaring med brugen af computerspil! Har en søn på snart 5 år der endnu ikke har fået diagnosen ADHD endnu! men har altid haft en følelse af at han bare var “anderledes”… fandt hurtigt ud af at han ikke kunne kapere for meget larm og helst ville være i sin egen lille verden! så for at stille ham og samtidig få lidt indlæring,ja så satte vi ham til at se forskellige lærerige børnefilm og tegnefilm! det har været med til at udvikle ham også på det sprogmæssige plan! og for ca 1 år siden mente vi at tiden var inde til at lade ham prøve Oline.dk og andre børnespil på computeren! og hold da op en udvikling… både motorisk, tanke mæssigt, sprogligt og også det sociale da ham og hans storesøster nu pludselig har en fælles interesse og kan spille sammen og hjælpe hinanden! havde det rigtig skidt med i starten at føle man bare satte ham til at se film eller spille computer, men er nu af den fulde overbevisning at det har bragt sig rigtig mange positive resultater med sig! Så “skammer” mig ikke over det mere!;0) og til sidst! tak for denne dejlige og positive side! ;0)Har selv ADHD og finder mange positive svar på noget af det der ellers kan være ret negativt i det daglige! K.H. Anja ;0)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.