Den bedste PDA til folk med diagnosen ADHD

Helen spørger under Spørgsmål om ADHD:

“Hvordan finder jeg den rigtige PDA til den yngste af mine 3 ADHD drenge. Han skal starte på SOSU – med håb om at ende som pædagogmedhjælper (modsat brødrene, der er henholdsvis pensionist og kontanthjælpsmodtager). SU styrelsen har givet afslag på IT-rygsæk, da drengen er rimelig god læser (kun i 10 min af gangen; men det fanger en test jo ikke). Så jeg vil søge om en PDA; men har problemer med at finde anbefalinger fra andre brugere.”

Kære Helen

Der er en række forskellige muligheder for at få en PDA, som din søn vil have gavn af.

Og valget af PDA afhænger efterhånden primært af præferencer.

Indbygget mobiltelefon?
I kan med fordel forholde jer til, hvorvidt der skal være indbygget mobiltelefon.
På positiv-siden tæller det, at motivationen for at sikre, at man har PDA’en på sig, formentlig vil være en markant højere, når den samtidig er livline for kommunikation via mobilen. Den er altid lige ved hånden og den er altid ladet op.
På negativ-siden har PDA’en typisk et relativt stort display, der kan ridses. Kvaliteten på touch-skærme i dag er meget høj og skærmen kan klare det samme som en mobiltelefon.
Min anbefaling vil være at købe med mobiltelefon indbygget.

Apple, Microsoft eller Google?
Tidligere har det været vigtigt at forholde sig til styresystemet. Det er det i mindre grad nu, hvor alt gør superhurtigt. Til gengæld kan det være interessant at forhold sig til hvilke systemer, man kommer til at bruge på PDA’en.

iPhoneApple har en hel suite af systemer, der udelukkende findes på iPhone og iPod Touch. Alle programmer er meget lette at gå til, også hvis man er PC/Microsoft bruger. Der er adgang til et væld af gratis og billige programmer, der kan downloades let og hurtigt, og som kan bruges til at understøtte på områder, hvor der er udfordringer. iPhone og iPod Touch er oven i købet fantastiske mp3-afspillere. Derudover er de en del af Apple brandet, der er yderst attraktivt særligt for en yngre generation.
Apple iPhone har en særlig styrke, da den har indbygget wi-fi, hvilket betyder at den kan gå på trådløse netværk i hjemmet, på skoler, på arbejde, osv., hvorved den ikke bruger telefonnettet, og du sparer penge når du downloader programmer, musik og øvrige data. Dette er også en fordel i forhold til at bruge Googles programmer på nettet.
Apple iPod Touch er fuldstændig tilsvarende iPhone, bortset fra at telefonen er erstattet med enorme mængder ram, der kan bruges til musik og video. Den går også på trådløse netværk, så den kan bruge både Apples og Googles programmer.

.

HP IpaqMicrosoft’s programmer findes på en række traditionelle PDA fabrikanters maskiner. Det er for eksempel HP eller Palm, der traditionelt har fyldt meget blandt et mere forretningsorienteret publikum. Programmerne er PDA-udgaver af Microsoft Office suitens programmer Outlook, Word, Excel, osv.
Denne type PDA er i mine øjne faldet lidt tilbage udviklingsmæssigt i forhold til moderne PDA’er som iPhone og HTC’en nedenfor. Designet er mere traditionelt, der mangler telefon og musik, og programpakken er mere fokuseret på den klassiske PDA’s funktioner som planlægning og mail.
.

.

HTC Magic med GoogleGoogle tilbyder er kæmpe pakke af gratis web-baserede programmer. Jeg tidligere skrevet om, hvordan Google kan være til gavn for folk med diagnosen ADHD. Disse programmer er bygget op som en online-udgave af Microsofts Office suite. Til gengæld har de en række kæmpe fordele i og med at der er færre funktioner og de er tilgængelige uanset hvilken computer eller PDA du sidder med. Det betyder også at Google står for at tage backups, og at PDA’en kan skiftes ud let og elegant.
HTC Magic er den eneste mobil/PDA, jeg har kunnet finde, der er bygget til Google. Den har fået gode anmeldelser, og har naturligvis også wi-fi, så der spares penge, når telefonen er på trådløst netværk.

.

Jeg har talt med en af mine klienter, der har en Apple iPhone, og han er meget glad for den. Han fortæller at han er så glad for den, at han altid husker den, når han skal ud af døren.

Og hvis jeg skal komme med en direkte anbefaling, så må det være at finde en PDA, som din søn vil holde af og blive glad for. Jeg vil tro at valget derfor kommer til at stå mellem en iPhone og en HTC Magic.

Jeg ville selv vælge en iPhone, hvis jeg skulle ud og købe en PDA i dag.

Jeg håber, at den lille gennemgang giver lidt inspiration.

Du kan stille uddybende spørgsmål i kommentarerne nedenfor.

Hvis du sidder derude med masser af viden om PDA’er og har lyst til at dele den, så er du velkommen til at skrive dine anbefalinger i kommentarerne nedenfor.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

5 replies
  1. Heidi
    Heidi says:

    Hej
    Jeg har en søn på 10 år så vi skal ud og købe ny mobil til. Men hvad skal vi vælge, 3000 kr for en mobil/pda er mange penge til den aldresgruppe.
    Handifonen kan jeg ikke finde på nettet.

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Heidi. De fleste af de nye smart phones med touchscreen vil være gode for dit barn. De er meget visuelle og lette at manøvrere rundt i. Hvis du ikke kan finde en billigt fra ny, kan du overveje at købe en brugt på den blå avis eller andre steder. Alternativt må du give ham nogle forskellige venners mobiler i hånden og høre med ham, hvad han finder lettest.
      Dertil kommer at telefonen ikke behøver at være så avanceret, for at du kan bruge den til at hjælpe din søn. Tænk lidt over behovet. Du kan sætte en hvilken som helst mobil op til at modtage sms’er fra Google Kalender, hvis du på bestemte tidspunkter vil have, at han får en besked fra dig, – eller at han får en reminder om at tage hjem eller andet på bestemte tidspunkter.
      Håber det hjælper.
      Mvh. Anders.

      Svar
  2. Karin Nielsen
    Karin Nielsen says:

    Handifonen fortjener også at komme med i betragtning som PDA-løsning ved ADHD.

    En Handifon er et særligt hjælpemiddel til mennesker med kognitive vanskeligheder. Den er bygget på en HTC Touch Crouise, og fungerer som telefon, PDA og specifik hjælpemiddel i ét.

    Handifonen tilbyder nogle særlig gode funktioner til tidsstyring, tidsfornemmelse, medicinalarm m.m., samt prioriterer overblik og enkelhed højt.

    Der er mulighed for billedstøtte og talestøtte i alle funktioner, og der kan “skrives” sms med billeder i stedet for ord.

    Handifonen kan varmt anbefales, – også til os der sagtens kan læse og skrive, fordi de særlige funktioner samt brugerfladen er designet til at kræve minimal kognitiv anstrengelse, og give maximal overblik og struktur i hverdagen også ved behov for en høj detaljeringsgrad.

    Handifonen frigør oceaner af energi i forhold til alle andre redskaber til struktur og overblik, – energi som vi nok kan have brug for til andre udfordringer i hverdagen.

    Handifonen er væsentlig dyrere end almindelige PDA’ere og 3G telefoner, men kan til gengæld søges som hjælpemiddel jv. §112 – altså UDEN egenbetaling, hvorimod almindelige forbrugsgoder søges jv. 113 – altså MED egenbetaling.

    Kontakt Mikroværkstedet (www.mikrov.dk) for yderligere information.

    Mvh. Karin

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.