Diagnosen ADHD

Diagnosen ADHD er en adfærdsdiagnose.

Kriterierne for, hvad der skal til for at kunne få diagnosen ADHD er fastlagt af psykiatere beskrevet i ICD-10, der er deres oversigt over forskellige psykiatriske diagnoser.

For at kunne få diagnosen ADHD skal man have en række forskellige adfærdsmæssige problemer med at fastholde opmærksomhed, bevare indre ro og have selvkontrol. Og man skal have haft problemerne i en række forskellige situationer fra før man var 7 år gammel.

Man skal have haft mange problemer, og typisk vil problemerne oven i adfærdsproblemerne have givet folk et lavt selvværd, et anstrengt forhold til autoriteter, og variationer af negative tanker og mønstre, der kan give anledning til depression, stress og lignende oplevelser.

På sitet Alt Om ADHD ser jeg på alle problemerne ud fra et andet perspektiv, end man normalt gør. Jeg går i målrammen og ser på: når man nu allerede har de problemer, hvad der skal til for at få et bedre liv?

Og hvad der skal til i små eller store skridt for at få dagligdagen til at fungere, gøre kommunikationen lettere, få vendt tankerne fra negative til positive, og hvad der ellers skal til, for at dit liv bliver bedre dag for dag.

For at lykkes med det, bliver jeg nødt til at tage bladet fra munden nogle gange. Jeg håber, at du er med på at gå på opdagelse i tankemønstre og følelser, for at kunne tage stilling til, om jeg har en pointe eller ej. Har jeg det, så prøv det af noget mere og kommenter resultaterne på sitet. Har jeg det ikke, så kommenter på sitet, så vi kan finde ud af, hvad der så skal til for, at det kan lykkes for dig.

Der er megen politik og rigtigt mange holdninger i spil, når folk taler om diagnosen ADHD. Er det en neuropsykiatrisk sygdom eller er det en diagnose skabt af psykiatere i mangel på en bedre forklaring? Og hvilken rolle spiller den psykofarmakologiske industri med dens behov for at sælge deres medicin? Er det miljø eller genetik? Er medicin til skade eller hjælper det – eller begge dele? Kan alternativ behandling hjælpe eller kan det ikke?

Der er ikke endeligt svar på alle de spørgsmål, og derfor forholder jeg mig meget åbent til dem. Der bliver givet plads til rigtigt mange forskellige forståelser af diagnosen ADHD og alt hvad der er rundt om diagnosen ADHD.

Det håber jeg, at du er med på – og at du ellers bare er med på at gå på opdagelse i andres overbevisninger…

Jeg er ikke altid enige med det, der står på de forskellige sites, som jeg linker til. Jeg linker til dem alligevel, enten fordi det er interessant eller at jeg vurderer det vigtigt som en del af diskussionen af diagnosen ADHD.

Det er din opgave som læser at tage stilling til, hvad du selv tror på og hvad du selv vil forholde dig til. Jeg har tiltro til at du kan påtage dig denne opgave, og ellers er du mere end velkommen til at kommentere på indlægget for at få min respons eller få startet en debat.

Tak fordi du har lyst til at bidrage til udviklingen af en bredere forståelse for diagnosen ADHD og de problemstillinger folk med diagnosen ADHD har.

God fornøjelse.

Anders Rønnau

Du kan læse mere om Anders Rønnaus arbejde som ADHD Coach her.

8 kommentarer til “Diagnosen ADHD”

  1. Sarah Ejsing den 4. marts, 2010 10:56

    Jeg har nu haft diagnosen ADHD i fire år, og er 19. Da jeg fik diagnosen var det meget svært for mig, ikke at kunne finde materialer om unge og teenagere med ADHD. Efter at have læst mange bøger og ud fra egen erfaring, vil jeg gerne tilbyde hjælp og vejledning osv. omkring ADHD som ung. Har skrevet et større oplæg om det, og bliver ofte kontaktet af forældre der gerne vil have følelserne og tankerne om ADHD forklaret. Jeg er god til at beskrive følelserne og har allerede hjulpet den ungdomspsykiatriske ambulatorium på Augustenborg med dette.

  2. Anders Rønnau den 16. marts, 2010 16:17

    @Sara Det er dejligt at høre, at du har fundet en måde at hjælpe andre mennesker på. Det er en af de allerbedste måder at føle sig værdifuld og få en højere livskvalitet.
    Fortsæt det gode arbejde! ;)
    Mvh. Anders.

  3. René Stollesen den 12. maj, 2010 17:13

    Er det muligt man så kunne snakke med dig Sarah. Jeg er selv 19, snart 20, og for det første interesser det psykologiske mig, men for det andet, har jeg selv en mistanke jeg har noget ala det. Lægen kalder det for en depression, men jeg tror og føler noget andet.

    René

  4. ann madsen den 10. juni, 2010 19:01

    HEJ ANDERS RØNNAU.
    jeg har fået stillet diagnosen adhd for 3mdr siden, men er bekymret for min søn på 22år. jeg kan ikke overtale ham til at blive testet. han har problermer med dagligdags gøremål, jeg er ked af at skulle bede ham om at huske at tage bad hverdag, som man bare forventer i den alder han kan klare at gå på teknisk skole og ikke mere end det.måske er han doven?
    KAN ADHD SPRINGE ET LED OVER? jeg har hørt at sygdommen er meget arvelig.
    ha` en god dag.

  5. Anders Rønnau den 15. juni, 2010 09:03

    Hej Ann
    Oplever din søn også, at han har problemer? Eller er han glad og tilfreds med sit liv?
    Hvis han er glad og tilfreds, så er det klart, at han ikke vil have ADHD etiketten på sig. Så føles det jo ikke som om der er noget galt. Han kender jo kun sin egen verden – og den fungerer jo – i et eller andet omfang.
    Det er meget almindeligt blandt unge mennesker ikke at vide, hvilke muligheder der er for at have det godt og være velfungerende. Og vi kan desværre ikke klemme det ned over hovedet på dem, andet end ved at sætte dem i en situation, hvor de opdager at tingene ikke virker for dem. Og det kan være svært at finde ud af at gøre det – og hvis det oven i købet skal være på en konstruktiv måde, så er det heller ikke helt let.
    Du kunne måske med fordel begynde at finde ud af, hvad der skal til for at din søn får taget det bad uden din hjælp.
    ADHD er ikke en sygdom som springer led over. ADHD er en adfærdsdiagnose, så den tager udgangspunkt i hvilken adfærd din søn har. Hvis din søn får brug for diagnosen senere i livet, så lad ham selv tage stilling til det dér.
    Og hjælp ham så til at få så mange gode rutiner som muligt.
    Så du kan give slip på ham og overlade ansvaret for hans liv til ham selv på et tidspunkt – også selv om det kommer til at give ham nogle knubs.
    Stå bag ham – ikke ved siden af ham, når han skal ud i livet.
    Mvh. Anders.

  6. Gitte Løgstrup den 4. juli, 2010 08:44

    Hej Anders. Hvorfor er børn med ADHD hyperaktive, og har du nogle henvisninger til litteratur omkring det? Jeg har hørt, at det er for at “holde hjernen vågen”. Mvh Gitte

  7. Anders Rønnau den 7. juli, 2010 11:55

    Hej Gitte
    Den neuropsykiatriske forskning er langt fra at kunne udtale sig om hvad der reelt sker i hjernen, der kan give barnet anledning til at opleve hyperaktivitet.

    Når jeg arbejder med børnene og deres hyperaktivitet, så er det ofte ubevidste mønstre der kommer frem. Den indre uro opleves som et mønster, som barnet har taget til sig på et tidspunkt uden at vide, at det var en uhensigtsmæssig strategi i livet. Når vi har mønstret fremme i bevidstheden er det ofte muligt at kigge det efter i sømmen – og gennem en narrativ NLP proces – forandre på mønstret, så barnet tager magten over uroen istedet for at føle sig bemægtiget af uroen.

    Det har ofte en forrygende effekt, og ofte melder forældre tilbage, at barnet har formået at ændre adfærd fra dag til dag.

    Du kan læse mere om narrativ terapi og NLP i Guide til Alternativ Behandling af ADHD her:
    http://www.altomadhd.dk/e-boeger/guide-alternativ-behandling-adhd/

    Michael Whites bøger om Narrativ Terapi er fantastiske til at få et nyt syn på barnet. Dem finder du hér:
    http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/

    Mvh. Anders.

  8. Lone Christensen den 28. juli, 2010 00:25

    Hej Anders jeg er 41 og fik konstateret ADHD samt OCD for 1 år siden.
    Endelig, ved jeg hvorfor jeg hele mit liv følte mig anderledes og i den grad unormal. Sådan tænkte jeg om mig selv i forhold til andre mennesker. Jeg ved at ADHD er meget omdiskuteret, jeg har tilmed oplevet en psykolog betegne det som en “skraldespands-diagnose” jeg ved at jeg har ADHD. Jeg får concerta 54mg kl 6 morgen og kl 16 for at jeg er dækket ind hele dagen:-) medicinen virker fantastisk for mig, samtidigmed er jeg blevet tildelt en støtte-kontakt-person fra kommunen. Hun udarbejder pictogrammer i visuel form. Dvs. medicinen står ikke alene og jeg har fået et helt nyt liv. For 1. gang i mit føler jeg, at jeg er mig og kan være mig selv. Hvor har det været krævende at skulle passe på ikke at gøre, sige noget forkert, skjule kaosset indeni. Der er så meget mindre kaos nu. Der er megen negativ omtale af ADHD, både medicinen og diagnosticering. Hvor er det synd. For mig har det været en total omvæltning af mit liv, en lykkelig een. Selvfølgelig har det ikke været nemt at få den fornødne støtte fra kommunen, det har været en sej kamp, især da min søn på 10 også har ADHD, min datter på 8 står på venteliste til udredning, 1 års ventetid. Der er flere i familien med ADHD, så det med ? vedr arveligheden forstår jeg slet ikke. ADHD er ægte og den forsvinder ikke. Min søn gik i specialkl. i 1 år uden at kunne alfabetet eller tallene 1 til 10 efter at have fået concerta i 6 mdr ku han læse små ord samt udregne +stykker, ikke nok med det han gennemførte hele baner i spil, på både wii og ps2, han kunne vinde et helt spil for 1 gang, forestil jer en lykke for en dreng, hvor noget sådant aldrig var lykkedes ham. En lille solstråle historie, dem er der ikke mange af. Der er stadig mange ting der er svære, især i forhold til mine børn, jeg ved at vi klarer det, for der er også fordele ved ADHD såsom at stå på vores ret, tale-evner:-)iderige, kreative etc, etc og etc Mvh Lone

Du er meget velkommen til at kommentere!