Diagnosen ADHD
Diagnosen ADHD er en adfærdsdiagnose.
Kriterierne for, hvad der skal til for at kunne få diagnosen ADHD er fastlagt af psykiatere beskrevet i ICD-10, der er deres oversigt over forskellige psykiatriske diagnoser.
For at kunne få diagnosen ADHD skal man have en række forskellige adfærdsmæssige problemer med at fastholde opmærksomhed, bevare indre ro og have selvkontrol. Og man skal have haft problemerne i en række forskellige situationer fra før man var 7 år gammel.
Man skal have haft mange problemer, og typisk vil problemerne oven i adfærdsproblemerne have givet folk et lavt selvværd, et anstrengt forhold til autoriteter, og variationer af negative tanker og mønstre, der kan give anledning til depression, stress og lignende oplevelser.
På sitet Alt Om ADHD ser jeg på alle problemerne ud fra et andet perspektiv, end man normalt gør. Jeg går i målrammen og ser på: når man nu allerede har de problemer, hvad der skal til for at få et bedre liv?
Og hvad der skal til i små eller store skridt for at få dagligdagen til at fungere, gøre kommunikationen lettere, få vendt tankerne fra negative til positive, og hvad der ellers skal til, for at dit liv bliver bedre dag for dag.
For at lykkes med det, bliver jeg nødt til at tage bladet fra munden nogle gange. Jeg håber, at du er med på at gå på opdagelse i tankemønstre og følelser, for at kunne tage stilling til, om jeg har en pointe eller ej. Har jeg det, så prøv det af noget mere og kommenter resultaterne på sitet. Har jeg det ikke, så kommenter på sitet, så vi kan finde ud af, hvad der så skal til for, at det kan lykkes for dig.
Der er megen politik og rigtigt mange holdninger i spil, når folk taler om diagnosen ADHD. Er det en neuropsykiatrisk sygdom eller er det en diagnose skabt af psykiatere i mangel på en bedre forklaring? Og hvilken rolle spiller den psykofarmakologiske industri med dens behov for at sælge deres medicin? Er det miljø eller genetik? Er medicin til skade eller hjælper det – eller begge dele? Kan alternativ behandling hjælpe eller kan det ikke?
Der er ikke endeligt svar på alle de spørgsmål, og derfor forholder jeg mig meget åbent til dem. Der bliver givet plads til rigtigt mange forskellige forståelser af diagnosen ADHD og alt hvad der er rundt om diagnosen ADHD.
Det håber jeg, at du er med på – og at du ellers bare er med på at gå på opdagelse i andres overbevisninger…
Jeg er ikke altid enige med det, der står på de forskellige sites, som jeg linker til. Jeg linker til dem alligevel, enten fordi det er interessant eller at jeg vurderer det vigtigt som en del af diskussionen af diagnosen ADHD.
Det er din opgave som læser at tage stilling til, hvad du selv tror på og hvad du selv vil forholde dig til. Jeg har tiltro til at du kan påtage dig denne opgave, og ellers er du mere end velkommen til at kommentere på indlægget for at få min respons eller få startet en debat.
Tak fordi du har lyst til at bidrage til udviklingen af en bredere forståelse for diagnosen ADHD og de problemstillinger folk med diagnosen ADHD har.
God fornøjelse.
–
Du kan læse mere om Anders Rønnaus arbejde som ADHD Coach her.
30 kommentarer til “Diagnosen ADHD”
Du er meget velkommen til at kommentere!
Jeg har nu haft diagnosen ADHD i fire år, og er 19. Da jeg fik diagnosen var det meget svært for mig, ikke at kunne finde materialer om unge og teenagere med ADHD. Efter at have læst mange bøger og ud fra egen erfaring, vil jeg gerne tilbyde hjælp og vejledning osv. omkring ADHD som ung. Har skrevet et større oplæg om det, og bliver ofte kontaktet af forældre der gerne vil have følelserne og tankerne om ADHD forklaret. Jeg er god til at beskrive følelserne og har allerede hjulpet den ungdomspsykiatriske ambulatorium på Augustenborg med dette.
@Sara Det er dejligt at høre, at du har fundet en måde at hjælpe andre mennesker på. Det er en af de allerbedste måder at føle sig værdifuld og få en højere livskvalitet.
Fortsæt det gode arbejde! ;)
Mvh. Anders.
Er det muligt man så kunne snakke med dig Sarah. Jeg er selv 19, snart 20, og for det første interesser det psykologiske mig, men for det andet, har jeg selv en mistanke jeg har noget ala det. Lægen kalder det for en depression, men jeg tror og føler noget andet.
René
HEJ ANDERS RØNNAU.
jeg har fået stillet diagnosen adhd for 3mdr siden, men er bekymret for min søn på 22år. jeg kan ikke overtale ham til at blive testet. han har problermer med dagligdags gøremål, jeg er ked af at skulle bede ham om at huske at tage bad hverdag, som man bare forventer i den alder han kan klare at gå på teknisk skole og ikke mere end det.måske er han doven?
KAN ADHD SPRINGE ET LED OVER? jeg har hørt at sygdommen er meget arvelig.
ha` en god dag.
Hej Ann
Oplever din søn også, at han har problemer? Eller er han glad og tilfreds med sit liv?
Hvis han er glad og tilfreds, så er det klart, at han ikke vil have ADHD etiketten på sig. Så føles det jo ikke som om der er noget galt. Han kender jo kun sin egen verden – og den fungerer jo – i et eller andet omfang.
Det er meget almindeligt blandt unge mennesker ikke at vide, hvilke muligheder der er for at have det godt og være velfungerende. Og vi kan desværre ikke klemme det ned over hovedet på dem, andet end ved at sætte dem i en situation, hvor de opdager at tingene ikke virker for dem. Og det kan være svært at finde ud af at gøre det – og hvis det oven i købet skal være på en konstruktiv måde, så er det heller ikke helt let.
Du kunne måske med fordel begynde at finde ud af, hvad der skal til for at din søn får taget det bad uden din hjælp.
ADHD er ikke en sygdom som springer led over. ADHD er en adfærdsdiagnose, så den tager udgangspunkt i hvilken adfærd din søn har. Hvis din søn får brug for diagnosen senere i livet, så lad ham selv tage stilling til det dér.
Og hjælp ham så til at få så mange gode rutiner som muligt.
Så du kan give slip på ham og overlade ansvaret for hans liv til ham selv på et tidspunkt – også selv om det kommer til at give ham nogle knubs.
Stå bag ham – ikke ved siden af ham, når han skal ud i livet.
Mvh. Anders.
Hej Anders. Hvorfor er børn med ADHD hyperaktive, og har du nogle henvisninger til litteratur omkring det? Jeg har hørt, at det er for at “holde hjernen vågen”. Mvh Gitte
Hej Gitte
Den neuropsykiatriske forskning er langt fra at kunne udtale sig om hvad der reelt sker i hjernen, der kan give barnet anledning til at opleve hyperaktivitet.
Når jeg arbejder med børnene og deres hyperaktivitet, så er det ofte ubevidste mønstre der kommer frem. Den indre uro opleves som et mønster, som barnet har taget til sig på et tidspunkt uden at vide, at det var en uhensigtsmæssig strategi i livet. Når vi har mønstret fremme i bevidstheden er det ofte muligt at kigge det efter i sømmen – og gennem en narrativ NLP proces – forandre på mønstret, så barnet tager magten over uroen istedet for at føle sig bemægtiget af uroen.
Det har ofte en forrygende effekt, og ofte melder forældre tilbage, at barnet har formået at ændre adfærd fra dag til dag.
Du kan læse mere om narrativ terapi og NLP i Guide til Alternativ Behandling af ADHD her:
http://www.altomadhd.dk/e-boeger/guide-alternativ-behandling-adhd/
Michael Whites bøger om Narrativ Terapi er fantastiske til at få et nyt syn på barnet. Dem finder du hér:
http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/
Mvh. Anders.
Hej Anders jeg er 41 og fik konstateret ADHD samt OCD for 1 år siden.
Endelig, ved jeg hvorfor jeg hele mit liv følte mig anderledes og i den grad unormal. Sådan tænkte jeg om mig selv i forhold til andre mennesker. Jeg ved at ADHD er meget omdiskuteret, jeg har tilmed oplevet en psykolog betegne det som en “skraldespands-diagnose” jeg ved at jeg har ADHD. Jeg får concerta 54mg kl 6 morgen og kl 16 for at jeg er dækket ind hele dagen:-) medicinen virker fantastisk for mig, samtidigmed er jeg blevet tildelt en støtte-kontakt-person fra kommunen. Hun udarbejder pictogrammer i visuel form. Dvs. medicinen står ikke alene og jeg har fået et helt nyt liv. For 1. gang i mit føler jeg, at jeg er mig og kan være mig selv. Hvor har det været krævende at skulle passe på ikke at gøre, sige noget forkert, skjule kaosset indeni. Der er så meget mindre kaos nu. Der er megen negativ omtale af ADHD, både medicinen og diagnosticering. Hvor er det synd. For mig har det været en total omvæltning af mit liv, en lykkelig een. Selvfølgelig har det ikke været nemt at få den fornødne støtte fra kommunen, det har været en sej kamp, især da min søn på 10 også har ADHD, min datter på 8 står på venteliste til udredning, 1 års ventetid. Der er flere i familien med ADHD, så det med ? vedr arveligheden forstår jeg slet ikke. ADHD er ægte og den forsvinder ikke. Min søn gik i specialkl. i 1 år uden at kunne alfabetet eller tallene 1 til 10 efter at have fået concerta i 6 mdr ku han læse små ord samt udregne +stykker, ikke nok med det han gennemførte hele baner i spil, på både wii og ps2, han kunne vinde et helt spil for 1 gang, forestil jer en lykke for en dreng, hvor noget sådant aldrig var lykkedes ham. En lille solstråle historie, dem er der ikke mange af. Der er stadig mange ting der er svære, især i forhold til mine børn, jeg ved at vi klarer det, for der er også fordele ved ADHD såsom at stå på vores ret, tale-evner:-)iderige, kreative etc, etc og etc Mvh Lone
Hei.. Jeg skriver opgave om ADHD. Er der mange voksne som ikke har fået diagnosen før de bliver voksne? Og hvorfor kan det være? Er det fordi der er så meget focus på sygdommen nu her?
@Lone. Tak for solstrålehistorien. Det er dejligt at høre, at du og din dreng er kommet så langt, så der er overskud til at se de dejlige sider ved livet.
Mvh. Anders.
Hej Anne
Hvis du vil i kontakt med voksne med diagnosen ADHD, så prøv at skrive noget på væggen inde på Facebook siden til Alt Om ADHD.
Mvh. Anders.
Hej jeg har hele mit liv følt mig lidt anderledes sådan spisjelt tilbage i folke skolen jeg er nu 29 år og har fået Diagnosen ADHD jeg begyndte at døje med små deprisioner sidste vinter først sagde min psykriater at jeg ikke havde ADHD men så snakkede han afligevel om at jeg havde,han er ikke nem at blive klog på og alt i alt for jeg intet ud af at gå hos ham så har tænkt på helt at stoppe.Hvor har i fåest stillet diagnosen henne ? mvh katrine
Køre Anders. Jeg har i to år prøvet at komme i behandling for min ADHD…. Det er endnu ikke lykkedes mig da jeg bliver afvist af det diskriktpsykiatriske regi… Min udiagnostiserede ADHD har medført angst socialangst og ocd…det skal lige siges at jeg også er borderliner. Begrundelsen for afvisningen har hidtil været at de ikke har behandlingstilbud til ADHDère… det er nu oprettet, men nu siger de at min ADHD ikke er kompliseret nok…jeg har imdlertid været i standt til selv ar finde hjælp gennem den nye lov om uddannelse for unge med behøv for sørlig støtte (STU) men ved du om det kan rigtigt at de kan afvise mig på det grundlag når de jo ikke ved noget om ADHD endnuå? jeg jeg har en kombineret ADHD så den er virkelig kompliseret. på forhånd tak
Hov jeg glemte lige at skrive at jeg har fået diagnosen ADHD inden jeg søgte behandling i DPC… Har abre fået den alt alt for sent og har derfor nået at udvikle andre diagnoser…
Hej Katrine
Hvis du vil finde en ny psykiater kan du tale med din egen læge, eller du kan se om du kan finde en på denne liste:
http://www.altomadhd.dk/den-komplette-liste-over-psykiatere-med-forstand-pa-diagnosen-adhd/
Diagnosen skal stilles hos en psykiater, så du er på rette spor. Det er dog væsentligt, at du har et godt forhold til psykiateren, og at du stoler på at vedkommende forstår dine udfordringer.
Mvh. Anders.
Kære Pernille
Jeg kender ikke så meget til det juridiske omkring, hvad kommunerne må og skal, så jeg kan ikke hjælpe dig dér. Det jeg ved er, at der i lovgivningen står, at man skal have hjælp efter behov. Det er der desværre ganske få, der får.
Stærkt gået, at du kæmper videre og har fundet hjælp gennem STU.
Jeg kan varmt anbefale dig, at fortsætte med at tage fat i dem. Hør med dem, hvad de vil tilbyde dig, for at din dagligdag kan blive lettere. Hvis du selv kommer med konkrete forslag, kan det nogen gange hjælpe processen igang – et bestemt kursus, en hjemmevejleder, en coach, – eller andet.
Mvh. Anders.
Jeg har en søn som først ved en privatpraktiserende børnepsykiater har fået stillet diagnosen ADHD i moderat til svær grad, samt oppositionel adfærdsforstyrrelse (jf. udviddet frit sygehusvalg – pga. lang ventetid). Efterfølgende har vi gennemgået et forløb på børnepsyk. primært for at få pædagogiske værktøjer. Den oprindelige grund har dog fra deres side så uden vores viden været at udrede yderligere, da man ikke har været enige med den psykiater der har stillet ADHD diagnosen (men som var fuldstændig sikker i sin sag – beskrev ham som et standart eksempel). Nu er jeg rimelig forvirret eftersom den ny diagnose vedr. sociale og følelsesmæssige vanskeligheder + en blandet udviklingsforstyrrelse. Der er således to diagnoser – to holdninger. Jeg mener særligt at det er pga. at børnepsyk. er mere tilbageholdne med at give ADHD, at de giver en anden diagnose. Men hvilken diagnose skal man så reelt stole på? I vores kommune er det af afgørende betydning at man har ADHD for at få nogle ordentlige skoletilbud (starter i skole til sommer) – ellers er den eneste mulighed alm. skole evt. med støtte, hvilket børnepsyk. selv fraråder… JEG ER I VILDREDE (tror selv mest på ADHD diagnosen da den beskriver min dreng meget præcis)i modsætning til den anden diagnose som jeg ikke rigtigt helt kan placere min dreng i. (håber man kan forblive anonym)
Hej Søren
Du er velkommen til at forblive anonym. Det er kun mig, der kan se din mail adresse.
Det lyder som en frustrerende situation at være i, og jeg kan godt forstå at du er i vildrede. Det giver heller ikke meget mening, at børnepsyk har valgt en anden diagnose, når nu det lyder som nogle andre ord for de samme problemer. Jeg ser det desværre en gang imellem, at der er stor forskel på forældrenes og psykiaternes forståelse af barnets og barnets problemer.
Jeg kan kun anbefale dig, at tage fat i børnepsyk igen, for at bede dem om at kigge på dit barn igen. Det vil formentlig kræve, at du har en udtalelse med fra en ny kilde. Det kunne være en psykolog eller lærer, der kender dit barn godt. Jeg har ikke nogen fornemmelse af, hvor stor sandsynligheden er for at børnepsyk vil kigge deres egen diagnose efter i sømmene. Måske skal du en tur omkring Hejmdal i København, som du kan finde på hejmdal.dk.
Mvh. Anders.
Hej Anders. (Jeg ønsker at være anonym)
Jeg er 30 år gammel og fik stillet diagnosen ADHD for 5 år siden.
Jeg har gennem mine teenageår og mit “voksenliv” haft tilbagevendende perioder med “løftet stemningsleje” og lange perioder med svære depressioner som er blevet behandlet medicinsk, men det har aldrig været helt nok, og episoderne med depression kommer stadig og i sværere grad gang for gang. Jeg har nu selv valgt at gå skridet videre og har gennem det sidste halve år modtaget først psykoterapi- senere coaching, for at finde redskaber til at håndtere min adhd og forebygge de svære depressioner.
Hvordan kan det være at man som voksen ikke bliver tilbudt terapeutisk behandling, når man har en diagnose og så får depressioner oveni? Jeg er kun blevet tilbudt en henvisning til psykolog en gang , og det har været her den sidste gang jeg gik slemt ned med flaget. Da var jeg selv gået igang hos en psykoterapeut, som jeg var tryg ved, og jeg havde ikke lyst til at afbryde den kontakt.
Findes der coaches eller psykologer, som man kan blive henvist til via egen læge eller psykiater?
Ses det ofte at voksne/unge med ADHD også lider af bipolar affektiv sindslidelse? Eller udvikler det? Jeg behandles med Concerta 54+18 mg, for min ADHD + seroquel 25 mg, venlafaxin 375mg og topimax 100mg forebyggende mod depression og hypomanier. Jeg har god effekt af de tre sidste til at stabilisere mit ellers svingende humør, min voldsomme irritabilitet og vrede er aftaget væsentligt, og de hurtige stemningsskift er også aftaget. Har du, eller kender du til personer, der har erfaring med disse prærarater? Bruges de også som stemningsstabiliserende hos ADHD’ere uden tillægsdiagnoser?
Min far og min lillesøster har også begge ADHD. Min far er desuden maniodepressiv og min lillesøster er pt i udredning for 2. gang pga selvskadende og aggressiv adfærd.
Jeg er bekymret i forhold til om jeg har givet mine “uheldige gener” videre til mit barn. I så fald, hvor finder jeg så hjælp og netværk?
Og kan jeg få hjælp til at komme i kontakt med andre i samme situation som mig?
Mange hilsner
“den spørgende”
Jeg er en 37 årig kvinde, og jeg mistænker en ADHD diagnose hos mig selv. Jeg har talt med min praktiserende læge én gang om emnet og har fået en ny tid. Hun nævnte, om jeg havde overvejet at det kunne være manier, da jeg har haft et par depressioner(familiær disposition for dette med fire selvmord). Jeg blev skrækslagen ved tanken om at lide af en bipolar lidelse. Har skrevet en A4 side med mine ‘besværligheder’ og som jeg ser det(er dog ikke læge), minder det mere om ADHD.
Hvordan defineres/hvad kendetegner forskellen mellem ADHD/ADD og en bioplar lidelse? Jeg kan forstå at voskenpsykiatrien ikke kan rumme voksne med ADHD/ADD, og på den baggrund tænker jeg, om de blot sætter en diagnose på, der passer ind i deres rubrikker for at kunne behandle?
Taknemmelige hilsener
Hej Githa
Din læge kan henvise dig til psykolog, og ikke til coach. Din kommune kan sende dig på “kursus” hos en coach, så du på den måde kan få det betalt.
Det er normalt at folk med diagnosen ADHD får supplerende medicin ift. evt. tillægsdiagnoser, og de fleste jeg oplever er udelukkende på Ritalin eller et lignende præparat. Det lyder som en omfattende pillesamling hos dig. Godt at høre, at du er igang med terapeutisk behandling. Er du også igang med fysisk træning? Det kan du med fordel komme, da det har samme virkning som meget af den medicin, du tager ved siden af. Læs Alt Om ADHDs guide til alternativ behandling af ADHD for inspiration.
Uanset om dine børn begynder at udvikle uhensigtsmæssige mønstre eller ej, så kom igang med at give dem, den hjælp de har brug for. Hjælp dem til at tro på sig selv, blive fysisk og psykisk stærke, få venner, bevæge sig dagligt. Gør det først – fra og med idag – og indtil de flytter hjemmefra. Hvis de får behov for det, så send dem til terapeuter og hjælp dem til at få ro i kroppen og hovedet.
Du kan komme i kontakt med andre i din situation via ADHD foreningens lokalforeninger. Det vil typisk være vejen.
Mvh. Anders.
Hej Anonym
Helt personligt synes jeg at “Bipolar Affektiv Sindslidelse” er en vanskelig diagnose at forholde mig til. Den handler udelukkende om hvorvidt du har haft episoder, hvor dit stemningsleje og aktivitetsniveau har været tydeligt ændret både med opstemthed/øget energi og aktivitet – såvel som nedtrykthed/nedsat energi og aktivitet. I mine øjne gennemgår vi alle den slags skifte, og det bliver derfor vanskeligt at genkende hvornår det er et helt normalt fænomen for voksne mennesker og hvornår det er så problematisk at der skal diagnosticeres og medicineres.
Uanset hvad, så kan jeg varmt anbefale dig at indgå i en terapeutisk udvikling for på den måde at få hjulpet dig selv bedst muligt videre.
Dele af voksenpsykiatrien rummer ADHD/ADD udmærket. Hvis din psykiater ikke gør det, så find en anden. Det er dit liv og din hjerne, der er i spil, så det gælder om at finde en psykiater, som du har tillid til.
Mvh. Anders.
Hej!¨
Jeg er en pige på snart 24 år.
Jeg har altid, siden jeg var helt lille følt mig anderledes end alle andre, at folk ikke forstod mig, eller misforstod mig.
jeg har været i systemet i knap ti år, og på disse år har jeg fået forskellige dianogser, alt fra kronisk depression til personlighedsforstyrrelser.,
Jeg blev proppet med antipsykotisk og depr. medicin, og var på tidspunkter så dopet så jeg gik ind i vægge, og virkelig havde det skidt. intet a det hjalp, lige meget hvor højt de satte mig op i dosis.!
Jeg havde for nogle måneder siden bare fået nok a alt, og valgte a tage en masse piller, og blev selvfølgelig indlagt. efterfølgene kommer jeg ind til en krisepsykolog, som bruger en helt anden teknik på mig end alle de andre jeg har været hos i årenes løb. hun skrev og tegnede på en tavle, og det var lissom om a jeg nemmere ku se og forstår tingene. langsomt fik vi sammen åbnet en ny dør, og en ny dianogse. ADHD. Min psykiater mente ikke at det var rigtigt (jeg ved ikke hvorfor) og satte mig i stedet op endnu en gang i antipsykotisk. min kæreste tog så med mig op til hende, og vi blev så alle enige om a jeg skulle prøve ritalinen. den virker med det samme, i forhold til alle de andre piller de ellers har givet mig, så på den måde var der da et lille håb.
Og ja.. pludselig kunne jeg gå ned og handle, sige tingene mere direkte til folk, ikke flippe fuldstændigt ud på min kæreste, ja alt blev lissom lettere, denne tunge byrde var løftet fra mmine skuldre. Min mor købte bogen ” kvinder med AADHD” til mig, og det var nærmest et chok at læse i den. pludselig stod ALLE de ting jeg gennem hele mit liv har oplevet, og opfattet, skrevet sort på hvidt. det var enormt mærkeligt, og grænseoverskridene, og bare helt vildt for mig. Pludselig passede jeg ind i en kasse, og andre ku beskrive præcis de samme situationer som jjeg havner i hver evige eneste dag! det er nu knap to måneder siden denne dør blev åbnet for mig, og der kommer hele tiden nye ting. det er utroligt fasinerende, men samtidig rigtig hårdt. Men nu tror jeg i hvertfald på en lysere fremtid, oog a jeg en dag vil kunne gennemføre en uddannelse. Tak til min skønne kæreste, som virkelig har været en enorm støtte for mig, óg til alle jer andre, der er lys. hvis jeg kan se det efter alt det lort jeg har været igennem, så kommer i til det en dag også. bliv ved med at kæmpe, det lønner sig i sidste ende :)
Hej
Jeg sidder lige og surfer lidt info til mig inden jeg om lidt skal til lægen.
Jeg er kvinde og 31 år. Jeg har hele mit liv følt mig anderledes. Jeg var en rigtig “drengepige” i skolen, men havde rigtig svært ved at begå mig med de andre børn, havde altid en følelse af at de synes jeg var for dominerende og højtrystet. Dette ændre sig da jeg kom i puberteten og jeg blev istedet indadvendt, da jeg følte ingen værdsatte den “anden” Susanne, men det blev jo bare endnu værre. Dårlig selvtillid, despession og vægtøgning kom til.
Jeg har altid været god i skolen og følt mig intellegent, men det har ikke sagt mig det vilde. Jeg har været i gang med 9 forskellige uddannelser og haft 2 lærepladser, men alle er blevet droppet pga sygdom, jeg magter ikke at være på en arbejdsplads. Jeg føler mig dårlig tilpas og kan mærke utilpasheden hele tiden. Jeg har utrolig svært ved at vide at det forventes ting af mig, at jeg skal være til en aftale til en bestemt tid, kan gøre mig super utilpas. Nogle dage er jeg overpå og ture snakke med andre mens andre dage har jeg svært ved bare at skal i Brugsen og stå i kø. Jeg har en følelse af “ikke at kunne være” i min krop.
Jeg er blevt ekstra opmærksom på mine problemer da jeg har en dreng på snart 6 år som er en stor afspejling af mig selv som barn. Hyperaktiv, følelsesmæssig ustabil, meget kærlig, men tænker ikke altid for handling. Vi er i øjebikket igang med psykolog fra kommunen og jeg har længe tænkt at jeg må have udredt mit liv, for jeg føler også jeg er den eneste der fuldstændig forstår min dreng. Nu vil jeg køre til lægen og afevere min mistanke om ADHD.
Mange tanker og knus
Susanne
Hej Louise
Tak fordi du deler din historie med os. Dejligt at høre, at du endelig har fået den hjælp, du har brug for. Hvis du har mulighed for at se din krisepsykolog igen, lyder det til, at du kunne hente endnu mere hjælp der. Alternativt kunne du overveje at se en anden psykolog eller coach.
Mvh. Anders.
Hej Susanne
Det lyder spændende. Hvad sagde lægen – og har du fået en tid hos psykiater/psykolog. I min optik kan du med fordel opsøge en psykolog/terapeut/coach til at hjælpe dig igennem noget af den bagage, du har med dig som følgerne af problemerne i barndommen. Når de bliver ryddet af vejen, så opstår der typisk nogle ganske spændende forandringer og muligheder. Det vil også hjælpe din søn, så han kan kopiere dig på en måde, der giver ham nogle gode muligheder i livet.
Mvh. Anders.
Hej Anders
Jeg prøver at få styr på det med diagnosticeringen og kan se at du skriver, at ADHD står beskrevet i ICD-10. Jeg kan kun finde den hyperkinetiske forstyrrelse som er smallere end ADHD. Jeg kan derimod finde ADHD i DSM IV. Vil du forklare, hvor du har fundet det?
Og hvis ikke det står i ICD-10, ved du så, hvordan man kan anvende betegnelsen i Danmark, der jo ikke har godkendt DSM IV?
Tak for hjælpen.
Med venlig hilsen Eva
Hej Eva
Du har helt ret. I Danmark findes ADHD slet ikke officielt set. Den er nemlig ikke beskrevet i ICD-10 med det navn. I Danmark hedder det officielt Hyperkinetisk forstyrrelse, så du har fundet det rette sted. Alligevel vælger de fleste at referere til DSM IV, hvor det hedder ADHD. Det er normal praksis i Danmark at bruge betegnelsen ADHD alene eller med tilføjelsen “med impulsivitet” eller/og “med hyperaktivitet”.
Giver det en afklaring?
Mvh. Anders
Hej Anders. Jeg har kæmpet i mange år for at få afdækket min søns vanskeligheder. Han har fået diagnosen F94-2 reaktiv tilknytningsforstyrrelse for nogle år tilbage. Det gav umiddelbart ingen mening for mig og der er ingen hjælp til børn med den diagnose. Da problemerne tog til med alkohol, stoffer og suicidal trusler er det endelig lykkes at få en afdækning af vanskelighederne. Han fik diagnosen ADHD for 1½ uge siden og er startet på Strattera, han bliver 18 lige om lidt. Kan du anbefale nogle gode bøger som han og jeg kan læse for at blive klogere på hvordan han kan forstå, indlære og begå sig med de udfordringer der er? Hilsen Kimie
Hej Kimie
Jeg kan varmt anbefale en række bøger, som du kan finde på siden:
http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/
Kig under overskrifterne Bøger om ADHD Generelt for bøger om livet med diagnosen ADHD. Kig under Mestringsstrategier og Personlig Udvikling for bøger om at få tingene til at hænge sammen i livet med diagnosen ADHD.
Hvis det ikke er nok, så skriv endelig igen!
Mvh. Anders.