En simpel måde at få tankerne til at holde op med at køre rundt og rundt

Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 16. februar, 2010

Foto af 1HappysnapperKender du det, at tankerne bare kører – rundt og rundt, og at det føles som om der ikke er noget at gøre?

Måske kender du så også følelsen af, at du slet ikke har kontrol over tankerne, men at tankerne kontrollerer dig?

I denne hjernetræningsøvelse får du en sjov og simpel øvelse, der kan gøre det muligt for dig at etablere kontrollen over dine tanker, så det er dig, der er styrer tankerne og tankerne, der lader sig styre af dig.

Er du klar?

Sæt dig godt til rette, og sørg for at der er fred og ro omkring dig i hvert fald de næste fem minutter, så du har tid til både at læse teksten på skærmen og lave øvelsen, vende tilbage til teksten og lave øvelsen igen.

Tanker der kører rundt
Koncentrere dig nu om tankerne, der kører rundt. Hvis du ikke har dem lige nu, så tænk tilbage på en situation, hvor tankerne virkeligt gav den gas. Sæt dig mentalt i den situation igen, og genoplev den som om du var der.

Lad tankerne køre rundt lige nu. Normalt plejer du at kæmpe imod dem. Lad være med det. Lad dem istedet køre frit rundt.

Få dem til at køre endnu hurtigere rundt nu. Rundt og rundt.

Mens de kører rundt, så læg mærke til hvilken vej de kører rundt. Lav samme bevægelse med hånden, som om du viser en anden, hvilken vej tankerne kører rundt. Kører de med uret eller mod uret? Kører de fremad eller kører de baglæns?

Kan du få dem til at køre endnu hurtigere?

Brems dem nu ned igen til deres “normale” hastighed.

Forestil dig nu, at tankerne kører den anden vej rundt. Samme hastighed og den anden vej.

Lav bevægelsen med hånden, der viser hvordan tankerne kører rundt, når de kører den anden vej rundt.

Forestil dig at tankerne kører hurtigere og hurtigere den anden vej rundt.

Brems dem ned igen.

Fortsæt nedbremsningen.

Langsommere og langsommere.

Indtil de falder helt til ro.

Nyd dette øjeblik…. ;)

Debriefing
Nu kan det være at du sidder og tænker: “Det var da noget mærkeligt noget!”
Måske har du ikke tanker, der kører rundt. Eller du kan ikke leve dig ind i øvelsen, eller synes det er for mærkeligt at tale om dine tanker på denne måde. Det er helt fint, – så kommer der andre øvelser til dig på et tidspunkt!

Det ER også mærkeligt at tale om tankerne på denne måde, for vi gør det ikke bevidst til dagligt. Og så gør vi det bare alligevel hele tiden. “Tankerne kører rundt”, “tankerne kommer hele tiden”, “tankerne vil ikke lade mig være i fred”, “tankerne lægger pres på i mit hoved”, osv. Tankerne beskrives ofte som aktive og i bevægelse eller som om de har deres egen vilje.

Det er netop dét som denne øvelse udnytter.

Hvordan virkede øvelsen for dig?

Hvis du forestiller dig at gøre denne øvelse 2 minutter hver time i dag, og 2 minutter 2 gange om dagen den næste uge, hvor god tror du så, at du er blevet om en uge til at kontrollere dine tanker?

Skriv i kommentarerne nedenfor hvis du havde succes med øvelsen. Hvordan var det for dig lige efter øvelsen?

Skriv også gerne, hvis det ikke virkede. Hvad var det der ikke virkede, og hvad skal der til for at få øvelsen til at virke for dig?

God fornøjelse med træningen.

Mvh. Anders Rønnau

Gå til forsiden af Alt Om ADHD og få det store overblik.
Hvis du vil have fremtidige indlæg sendt til din indbakke, så klik hér og få Alt Om ADHD på mail.
Tryk her for at dele denne artikel med dine venner på Facebook:
[Facebook]
Her kan du bladre frem og tilbage i indlæggene:
Tidligere indlæg: Forældrekursus ADHD – den 23.-24. april 2010 i København »
Næste indlæg: Se på de stærke sider og lad dem blomstre »

Relaterede indlæg på Alt Om ADHD

10 kommentarer til “En simpel måde at få tankerne til at holde op med at køre rundt og rundt”

  1. Ann Bobjerg Jensen den 16. februar, 2010 14:44

    Sjov øvelse, specielt bagefter da det gik op for mig at mine tanker var rrepræsenteret af billeder!

  2. Anders Rønnau den 16. februar, 2010 15:28

    Ja, tanker er ofte repræsenteret af indre billeder. Godt gået!

  3. fra Thuri 42 år lige fået diagnosen den 20. februar, 2010 01:43

    Det lyder umiddelbart, som en fin øvelse, og jeg vil da helt klart prøve øvelsen.
    Det eneste som indtil videre har virket for mig, er en lang,minimum 45 min rask gåtur, hvor jeg de første 20 min får sat styr på tankerne, hvad er realistisk,hvad skal jeg bruge og hvad er destruktivt, jeg får smidt “skraldet” væk, prøver at sætte orden på det realistiske.og som regel har jeg en fantastisk følelse af frihed og ro i mig efter sådan en tur. Jeg ved jo at fysisk aktivitit er godt for os med ADHD (+alle andre) da det frigir nogle hormoner i hjerner vi behøver, ja jeg kunne sikkert fortsætte med en længre udredning,men ved hvad der virker for mig, og samtidig er jeg villig til at prøve nye øvelser.
    Men masser af positiv energi og hilsner til jer, som er “som” mig og jer,som interesserer sig for os, jeg har fornyligt blevet oplyst om ar ml 2-4 % af befolkningen har ADHD, hvilket er samme tal som dem der er ramt af deppressioner i danmark, skræmmende men samtidig befriende, nu ved jeg i hvert tilfælde hvad det er der altid har været “galt”
    Med venlig hilsen Thuri

  4. Anja Kirch Bojer 32 år den 23. februar, 2010 16:28

    jeg er også lige for en uge siden blevet bekendt med mit “evige” problem… (ADHD) Det er en lettelse men også ret skræmmende..For hvad nu og hvordan kommer man videre! for mig har selvironi altid været en vigtig del af det liv jeg følte var en klods om benet! men nu ved jeg da heldigvis hvorfor!! ;0) så vælger nu at prøve at se positivt på det og så var det lige at jeg faldt over denne side… og sikke da en sjov øvelse! det var som om at jeg var videre i det næste som kom! som om at jeg alligevel havde styr over underbevistheden uden at vide det… Ha ha.. (gir det overhovedet nogen mening??? ) ;0)men ja jeg vil bruge denne side noget oftere og håber at den i de negative perioder kan bringe noget positivt med sig istedet for! for hvorfor blive ved med at gå og banke sig selv oven i hovedet! så positive tanker og smil til alle jer derude der også kæmper! ;0) ( der var en mening med det jeg skrev,men kan ikke huske hvad!!) Griner!

  5. Robin Bille Fichmann den 1. marts, 2010 20:07

    jeg syntes det er verdens bedste måde at gøre det dejligt at der er nogen der vil hjælpe folk med adhd tak for det Anders Rønnau

  6. Anders Rønnau den 4. marts, 2010 09:16

    Hej Thuri
    Tak for kommentaren.
    Det lyder som en helt enormt god vane med at gå lange ture og få ryddet ud i det mentale skrald.
    Det er der mange der med fordel kunne gøre dig efter.
    Mvh. Anders.

  7. Anders Rønnau den 4. marts, 2010 09:19

    Hej Anja
    Tak for din kommentar, der emmer af at der er en masse positivt derinde. Dejligt. Jeg håber at Alt Om ADHD vil bidrage positivt til din hverdag. ;)
    Godt gået med øvelsen. Mere træning vil give dig endnu mere styr på tankerne.
    Mvh. Anders.

  8. Anders Rønnau den 4. marts, 2010 09:20

    Hej Robin.
    Velbekomme. ;)
    Mvh. Anders.

  9. Michael A. den 23. marts, 2010 17:38

    Den øvelse skal tærskes, for jeg har store problemer om aftenen med at tankerne forcerer mit livssyn. Tankerne sætter sig psykosomatisk som kriblen og krablen i benene som om små dyr pibler rundt i mine ben…..Så tak fordi dette initiativ er til:) Michael med ADHD

  10. Anders Rønnau den 23. marts, 2010 18:02

    @Michael
    Fedt, at du kan bruge øvelsen!
    Jeg håber du får en god nats søvn. ;)

Du er meget velkommen til at kommentere!