Giv input til den ultimative liste over psykiatere med forstand på diagnosen ADHD

Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 4. juni, 2009

Jeg får ofte henvendelser fra folk, der har brug for en dygtig psykiater i nærheden af dem. Og jeg kan se at mange af de folk, der finder Alt Om ADHD er på udkig efter informationer om bestemte psykiatere.

Derfor vil jeg gerne gøre det let for dig og for dem at finde frem til gode psykiatere.

Jeg er derfor ved at samle alle de forskellige anbefalinger af psykiatere, som jeg har fået gennem årene.

Listen er lang allerede, og over de næste par dage sætter jeg indlæg op med kontaktinformationer på hver enkelt af dem. Der vil derfor komme en lind strøm af enkelt-indlæg med kontaktinformationer til psykiatere. Til de faste læsere – jeg håber, at I vil bære over med mig. Jeg lægger nogle andre indlæg ind imellem, for at det hele kan ryge ned lidt lettere. ;)

I næste uge vil jeg så samle den ultimative liste over psykiatere i Danmark, der har forstand på og erfaring med diagnosen ADHD.

Hvis du har gode erfaringer med en psykiater, så er du mere end velkommen til at skrive kontaktinformationerne til vedkommende i en kommentar nedenfor.

Så sætter jeg det hele sammen til den store liste, så det bliver let for folk, der har behov for hjælp at finde en dygtig psykiater.

På forhånd tak for hjælpen.

[Update:] Klik her for at se den komplette liste over dygtige psykiatere med forstand på diagnosen ADHD.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Gå til forsiden af Alt Om ADHD og få det store overblik.
Hvis du vil have fremtidige indlæg sendt til din indbakke, så klik hér og få Alt Om ADHD på mail.
Tryk her for at dele denne artikel med dine venner på Facebook:
[Facebook]
Her kan du bladre frem og tilbage i indlæggene:
Tidligere indlæg: Tomas Toft – Psykiater – Odense »
Næste indlæg: Torben Arngrim – Psykiater – Århus »

Relaterede indlæg på Alt Om ADHD

5 kommentarer til “Giv input til den ultimative liste over psykiatere med forstand på diagnosen ADHD”

  1. Erika den 4. juni, 2009 14:01

    Jeg kan stærkt anbefale en Psykiater ved navn Boris Velander på Falster i Nyk.F

    Vh. Erika.

  2. Anders Rønnau den 8. juni, 2009 17:56

    @Erika

    Tak skal du have – han kommer med i morgen. ;)

    Og tak til alle jer andre, der har sendt navne til mig på mail.

    /Anders.

  3. Lise den 11. juni, 2009 20:23

    Hejsa;
    Jeg er glædeligt overrasket og ret tilfreds med Henrik Veimer Jensen i Roskilde, hvor jeg synes, du mangler en repræsentant på listen. :)
    Tillykke med en ret fin side om ADHD.

  4. Anders Rønnau den 15. juni, 2009 09:39

    @Lise
    Tak for både navn og roser! ;)
    Henrik ligger nu på sitet – og kommer med på den store liste i næste opdatering.

  5. elin søndergaard den 9. juli, 2009 20:23

    Hej hej.
    Min guru fra Ouh mangler på din liste. Han hedder Niels Illum og jeg har faktisk aldrig hørt en negativ tale om ham (han blev for mange år siden kåret i “Lægens bord”, for at være ham der fik en familie til at klare skærene.)

    Han er børneneurolog, og har støttet op om os på alle kanter. Han sender breve til kommunen (er plejebørn vi har med adhd) for at få den nødvendige hjælp. Intet problem er for lille.
    Har vi et problem ringer vi ind om formiddagen og ligger en besked. 100 % er der ringet tilbage inden dagen er forbi. Kan godt være efter kl. 23,00, men han er der for dig.

    Jeg håber du kan få ham puttet på også.
    Venlig hilsen
    Elin

Du er meget velkommen til at kommentere!