Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD
Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 23. september, 2009
Der er så megen snak om fiskeolie i forhold til ADHD, så jeg tænkte at jeg her vil samle noget af den viden, jeg har samlet om emnet – og holde det op imod mine egne erfaringer. Til sidst kommer jeg med et konkret forslag til dig der enten har diagnosen ADHD eller har børn med diagnosen ADHD.
Forskningen siger
På ADHD konferencen i september fortalte den svenske forsker Christoffer Gillberg, at i de forsøg han kendte til eller selv havde stået for, så man en klar effekt på omkring 50% af alle de børn, der fik en daglig dosis fiskeolie. Den anden halvdel har ingen effekt.
Det betyder altså at hvert andet barn med diagnosen ADHD, får det markant bedre når det bliver givet fiskeolie dagligt!
Hos den gruppe, hvor der var effekt, indtræder effekten fra mellem et par dage til op til seks uger efter de begynder at indtage fiskeolie hver dag.
Masser af gode eksempler
Da jeg begyndte at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD, læste jeg utallige eksempler på forældre og voksne, der fortalte om den forandring, de havde oplevet hos deres børn eller hos dem selv, når der kom fiskeolie på bordet i hjemmet.
Det gjaldt både mennesker med diagnosen ADHD og mennesker med andre problemstillinger som læsevanskeligheder, motoriske udfordringer og andet. Siden har en række af mine klienter haft rigtigt gode oplevelser med effekten af fiskeolie.
Inspireret af de mange eksempler, begyndte jeg for et par år siden at forsøge mig frem med forskellige olier for at finde ud af, dels om det har en effekt på mig, dels om hvilken olie der er bedst for mig.
Her vil jeg beskrive nogle af mine tanker omkring fiskeolie, og give nogle forslag til, hvordan du og din familie kan få glæde af fiskeolie.
Hvad skal jeg med fiskeolie?
Der er lavet tusindvis af studier, der konkluderer at fiskeolie er sundt for os. Det er dokumenteret, at alle mennesker helt generelt med fordel kunne indtage fiskeolie hver eneste dag i hele deres liv.
Olie indgår som en af byggeklodserne i den menneskelige hjerne, og der skal hele tiden tilføres mere olie.
Du kan tænke på hjernen som en motor. Den skal være godt olieret de rigtige steder, og så skal der hele tiden tilføres mere olie, for at motoren fungeres optimalt. Hvis der ikke er olie, så bliver motoren overophedet, fungerer dårligt, for til sidst at brænde sammen.
På samme måde er det med hjernen. Den skal have olie, og den skal have den rigtige slags olie.
Fritureolie, smør, fedt fra dyr og lignende olier er de forkerte olier for hjernen. Det svarer til at komme knallertbenzin på en BMW. Det giver bare en rigtigt dårlig forbrænding og motoren kan ikke yde det optimale.
Dårlige olier giver hjernen dårlige forhold til at udvikle sig.
Det burde jo som sådan være motivation nok til at indtage store mængder fiskeolie.
Hvad gør jeg nu?
Min forslag til dig – uanset om du selv har diagnosen ADHD eller om du har et eller flere børn med diagnosen ADHD, er at prøve det af. Det er godt for alle – og det virker ekstra godt for halvdelen af dem med diagnosen ADHD!
Der er altså ca. lige så stor sandsynlighed for at olie er effektivt, som at medicin virker. Og så vil det da være federe at give sit barn noget, der er sundt og naturligt – lige fra naturen.
Jeg vil derfor invitere dig til at overveje at købe en omgang fiskeolie. Prøv det af i en periode på seks uger. Find ud af med dig selv og folk omkring dig, om hvorvidt olien har haft en effekt på dig og ungerne.
Hvis den ikke har det, så har det været endnu et godt forsøg på at få det bedre, og komme godt igennem livet.
Hvis den har det, så fortsæt!
Hvis olien vitterligt virker, så er det en helt fantastisk let måde, at give sig selv og børnene mulighed for at få det bedre.
Det er ikke billigt, men set i forhold til at kunne hjælpe dig selv eller dine børn til et bedre liv, så er det måske alligevel værd at overveje.
OK, hvilken fiskeolie skal jeg så vælge?
Der er mange forskellige slags fiskeolie – forskellige producenter, forskellige fisk, forskellige forhold mellem de forskellige olier, osv. Det er ikke helt til at holde rede i, hvad der er sundest.
I den alternative sundhedsverden har jeg hørt en helt overvældende begejstring for Udo’s Choice og Livets olie. De har begge en lang række olier, der skulle være helt fantastiske. Jeg har prøvet dem begge i perioder på mere end en måned, og har aldrig nået at vende mig til smagen, der er ret kraftig. Jeg har en veninde, hvis barn nyder smagen af Livets olie, så det er nok i høj grad et spørgsmål om tilvending og vane.
På fiskeoliesiden har vi bl.a. Pikasol, Eskimo-3 og Eye Q. De minder meget om hinanden i sammensætning, og jeg kan ikke på olie-indholdet give anbefalinger. Til gengæld har firmaerne bag Pikasol og Eye Q tilsyneladende meget forskellige holdninger til alt det andet, der kommer i produkterne.
På den nyligt overståede ADHD konference havde Pikasol en stand, hvor man kunne få smagsprøver på deres tyggekapsler til børn og voksne. Dem tog jeg selvfølgelig et par stykker af. De har en fuldstændig overdreven sød smag, der var så voldsom at jeg var lige ved at spytte det hele ud igen. Men jeg var ret opsat på at smage på varen, og prøve at tygge kapslerne, så jeg kunne forholde mig til om det var noget for mig.
Det var det ikke.
Kapslerne var gummiagtige og lidt irriterende, fordi effekten faktisk blev at jeg havde olien i munden i længere tid, end hvis jeg havde taget olien ind i munden direkte og koncentreret mig om at synke den og rense munden igen. Det ville sikkert ændre sig med lidt træning, men når nu kapslerne er dyrere, så ser jeg ingen pointe i at købe dem. Med mindre selvfølgelig at ungerne nægter at tage den flydende vare ind uden at den er pakket ind.
Dertil kommer at der i kapslerne er de kunstige sødestoffer Sucralose og Saccharin Natrium. Der er rigeligt med dokumentation for at kunstige sødestoffer omdannes til alt muligt skidt i kroppen (læs eks. her). Samtidig har forskning vist at sødestoffer kan give anledning til overvægt og fedme.
Jeg er en stor tilhænger af, at komme så få “fremmede” ting i min krop som muligt. Kunstige sødestoffer, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og andet skidt undgår jeg derfor så vidt muligt.
Så kapslerne fra Pikasol er røget ud igen.
Og jeg holder mig til Eye Q, der både smager godt og er til at betale sig fra.
Eye Q kommer med forskellige smagstoffer, hvis man vælger kapsler til børnene. Som mikstur (væske) kommer det med en citrus-smag, der har været let for mig at vænne mig til.
Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Eye Q som en god fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD.
Hvordan får vi olien drukket?
Det kan godt lyde sådan lidt ulækkert at forestille sig at få olie ind i munden, hvis man tænker på olivenolie eller motorolie. Og hvis man så fejlagtigt tror at fiskeolie smager af fisk, så bliver det da først rigtigt ulækkert!
Heldigvis har moderne fiskeolier en mindre olieagtig konsistens end andre madolier, og så smager de de faktisk godt. Og hvis man stadig ikke kan lide dem eller konsistensen, så er der også en vej igennem det.
Vores trick derhjemme er at have et lille glas med appelsinjuice – bare en deciliter per person. Når man tager olien ind i munden, sluger den, og lige skyller efter med appelsinjuice, så forsvinder smagen af olie og fornemmelse af olien i munden fuldstændigt. Smart!
Når man har gjort det et stykke tid, så bliver det en helt naturlig del af rutinen. Jeg startede i sin tid på Udo’s Choice, så for mig var det let og en fornøjelse af få Eye Q istedet. Min kæreste havde det svært med at komme igang den første måneds tid, og nu kan hun sågar komme til at glemme at skylle efter med juicen.
Hvordan får jeg fat i Eye Q?
Eye Q kan købes direkte fra producenten Equazen, der gladeligt sender olien fra England. Dem kan du finde her. Lige nu er der store tilbud på at købe olien direkte fra forhandleren.
Hvis du hellere vil købe din Eye Q fiskeolie i Danmark, så er Med24.dk et godt sted. De har også rigtigt gode tilbud lige for tiden, og så kan man spare mange penge over tid, ved at blive medlem hos dem.
Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig lidt mere perspektiv på hele debatten om hvad du kan få ud af at indtage fiskeolie, og at du måske endda har fået lyst til at prøve fiskeolien af i håb om at også du kan få det bedre.
Hvilke oplevelser har I haft derhjemme med brugen af fiskeolie? Kommenter nedenfor!
God fornøjelse
Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com
12 kommentarer til “Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD”
Du er meget velkommen til at kommentere!

![[Facebook]](http://www.altomadhd.dk/wp-content/plugins/bookmarkify/facebook.png)


Jeg har været glad for at læse din artikel om fiskeolie og ADHD. Jeg har selv en søn på fem år der er diagnostiseret med epilepsi, og som du måske ved så er ADHD ofte en diagnose der kommer til for børn med epilepsi. Dette gælder også for min søn, der netop har været på Filadelfia (epilepsi hospital i Dianalund) og blive testet af en neuropsykolog der har konstateret at han er meget impulsiv, let bliver afledt og motorisk urolig. Min søn er fem år, og da vi har bedt om skoleudsættelse, så har han ikke fået diagnosen endnu, men de opfordrer os alligevel til at prøve ritalin. Det vil vi også gerne, men vi vil gerne forsøge alt andet først. Derfor har vi igennem det sidste år givet ham fiskeolie fra Multi tabs, jeg er nu blevet opmærksom på, at den er sødet med aspertame og det er jeg ikke alt for begejstret for. Derfor er vi skiftet, men her stødte jeg på et nyt problem for eye q indeholder “kæmpenatlys olie”, og det kan provokere anfald hos patienter med epilepsi. Derfor faldt valget på “Omega 3-6-9 Junior” fra Nordic Naturals til børn fra 5 år. Kender du noget til dem? Kan du evt. maile et link..?
På forhånd tak!
Mvh Lone Korn
Hej Lone
Det lyder som om du allerede har fundet den olie du har brug for. Jeg kender ikke Nordic Naturals, men det ligner et lige så godt produkt som mange af de andre fiskeolier på markedet.
Du kan læse mere om den hér – med ingrediensliste:
http://www.nordicnaturals.com/en/Products/Product_Details/98/?ProdID=1438#
Svarer det på dit spørgsmål?
Mvh. Anders.
Hejsa. Det var en god artikel at læse. Jeg har selv ADHD og er 30 år. Jeg har aldrig taget ritalin og heldigvis har mine forældre aldrig fået det tilbudt. Jeg har nu spist fiskeolie i et par måneder og det er jeg super glad for. Jeg har fået det rigtgi godt af det. Min hjerne var brudt sammen af stress ( nervesammenbrud )i forbindelse med arbejde og familie liv. Efter jeg er begyndt at spise fiskeolie har jeg fået enormt meget overskud og ro! ! !
Mit spørgsmål er nu om du har en ide om det kan være farligt at tage for meget?
Jeg spiser udo’s choice ca. 1 spsk om dagen og 6 eye q. Kunne det måske være farligt for hjertet hvis jeg spiser 20 eye q om dagen? En dreng på 5 år på måske 30kg skal vel heller ikke have samme dosis som en mand på 30, der knapt vejer 100kg og er fysisk aktiv?
Ligeledes kan det da ikke være samme dosis vitaminer til en dame på 50kg der sidder på kontor, som en 30 årig håndværker. Jeg undrer mig over at der ikke er vægtklasser på kost tilskud.
Hej Jørgen.
Hvor er det fedt at høre, at du har holdt ved olien og fået gode resultater. Tillykke og godt gået!
Jeg har svaret på dit spørgsmål i form af et separat indlæg, som du kan finde her:
http://www.altomadhd.dk/2009/12/alting-med-made-siger-chris-macdonald-det-gaelder-ogsa-fiskeolie/
Hej Anders.
Jeg har haft prøvet med rigtig mange fiskeolier til min dreng 12 år med ADHD, men han kan iKke holde smagen ud,
Jeg fandt så livets olie og udos choice, det tager han så blandet i youghurt på brød osv.
Da jeg havde givet ham det i ca 6 uger, uden at informere skolen om det.
Men de sagde der var sket en markant ændring i hans koncentration, kan det virkelig være olien der givet den effekt
Jeg ville nu gerne have at han fik fiske olie, men er livets olie og udos choice lige så gode.
Tina
Hej Tna
Hvor er det godt gået, at du prøver noget andet, når det første ikke virker – og er så vedholdende. Flot!
Der er mange før dig, der har rapporteret store gode effekter af olien, så det kan meget vel være, at det er det. Om et års tid kan du prøve at holde pause og se om du mærker en negativ effekt af det. Så har du svaret dér.
Når du bruger Livets Olie og Udo’s Choice burde du efter min overbevisning være rigtigt godt dækket ind, så kør du bare på med at give ham det – og nyd at du har gjort at stor forskel for dit barn!
Mvh. Anders.
Hej Anders
Har lige læst din guide til fiskeolier…jeg tilslutter mig også Eye Q den er bedst! Jeg tager den dagligt som led i behanlingen af min ADD. Jeg kan i den forbindelse varmt anbefale at købe dem hos Jala Helsekost. Hvad koster det i fragt/told at købe dem hos producent i England?
Mvh Jane
Hej Jane
Jeg har lige tjekket med EquaZen i England for at finde prisen – og det lader til, at de slet ikke sælger direkte til slutbrugere længere. Jeg tror, at jeg gav omkring 120,-/flaske, når jeg købte 12 af gangen. Og nu hvor du nævner Jala Helsekost, så er de faktisk meget billigere – billigere end importørens anbefaling på 169,-/flaske. Det eneste sted, hvor jeg har fundet dem billigere/samme pris er hos med24.dk, som jeg linker til i toppen af bloggen til højre. ;)
Tak for anbefalingen.
Mvh. Anders.
Hej
Til alle jer der ikke kan lide smagen af Udo´s Choise olie….bland det op i et lille glas appelsinjuice…olien flyder ovenpå, så den drikker du først og derefter har du sagen af juice i munden bagefter…..og pludselig var det dagens fornøjelse i stedet for det modsatte.
Hej Anita
Tak for forslaget. Det er en god ide. ;)
Mvh. Anders.
Tusind tak for dette indlæg!
Jeg er mor til en søn på 9 år
Som har fået stillet diagnosen ADHD.
Han fik i starten lægeordineret medicin
Men han mistede fuldstændig appetitten
Og tabte sig noget så voldsomt i vægt
Samtidig var han slet ikke “sig selv”
Og gav selv stærk udtryk for at have det skidt:-(
Efter at have prøvet flere forskællige slags medicin valgte vi i samråd med læger at sige stop!
Idag går han i en klasse med struktur/faste rammer,belønninger Og med kun 7 elever.
Dette fungere rigtig godt:-)
Han er fuldstændig aldersvarende i alle skolefag
Og han er faldet så meget til ro!
Men han har det svært, med for mange mennesker, Har svært ved at holde koncentrationen
i længere tid
(Med mindre det er computer,Playstation og lign)
Faste rammer er ligeledes vigtigt for ham.
Det er de tilfælde hvor jeg tænker at FISKEOLIEN
Måske kan hjælpe/gøre en forskel???
Det er helt klart værd at prøve!
Men er lidt i tvivl om, hvad det lige præcis
hjælper på?? Er der nogen herinde som dagligt!
Og gennem længere tid har fiskeolie, og kunne i
mærke en forskel? Høre gerne fra jer:-)
Mvh Karina.
Hej Karina
Jeg har skrevet om fiskeolien, fordi mange forældre har påpeget en mærkbar effekt på deres børn. Effekterne er lige så forskellige som almindelig medicin. Det kan være bedre motorisk kontrol, koncentration, social afslappethed og meget andet. Giv det en chance i 2 måneder og evaluer selv om dit barn har forandret sig. Og husk at fiskeolie anbefales til alle, så I kan med fordel tage de alle sammen i familien uanset problemer. Det er bare supersundt.
Mvh. Anders.