Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den

Har du nogle gange svært ved at styre dig?

Eller kan du se at dit barn har svært ved at styre sine impulser?

Når du har læst dette indlæg til ende, så vil du have et enkelt værktøj til at kontrollere dine impulser og kan endda lære dit barn at gøre det samme, fordi du vil have forstået sammenhængen mellem opmærksomhed og impulskontrol.

Videnskaben har fundet svaret og du får det her.

I slutningen af 60’erne blev der udført et omfattende studie af amerikanske psykologer, der ville måle hvor gode børn var til at styre deres impulser. Hvert barn for sig blev sat i et lokale med en marshmallow foran sig.

Den voksne fortalte derefter barnet, at barnet kunne få sin marshmallow med det samme, hvis hun ville.

Og nu ville den voksne forlade lokalet et øjeblik.

Hvis barnet ikke havde rørt sin marshmallow, når den voksne kom tilbage, så ville hun få en marshmallow mere.

Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev filmet i sit forsøg på at få ikke blot en marshmallow, men hele to.

Studiet viste en stor spredning mellem børnene. Der var dem, der med det samme spiste slikket og fik det overstået, der var dem der virkeligt forsøgte og i løbet af ganske kort tid eller endda minutter ikke kunne holde til det længere.

Og så var der dem, der holdt ud i alle 15 minutter, og fik deres ekstra marshmallow.

Fænomenet at kunne vente på at få sin belønning har en psykologisk term, Delay of Gratification.

Forskerne fulgte op på studierne gennem mange år, og opdagede at de børn der havde svært ved at vente også havde større sandsynlighed for at have adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen.

De klarede sig dårligere i test, håndterede stress dårligt, havde svært ved at holde koncentrationen, og havde problemer med at have længerevarende venskaber.

De børn, der ventede alle 15 minutter, klarede sig generelt godt og havde i test et markant højere gennemsnit.

Siden har disse resultater vist sig i forsøgspersonernes karriere og familieliv på tilsvarende vis.

Mange børn, unge og voksne med diagnosen ADHD har problemer med at kontrollere sine impulser. Så mange endda, at det er en del af kriterierne for at kunne få diagnosen ADHD.

Og nu viser forskerne, at der er en mulighed for at rette op på sin evne til at kontrollere sine impulser.

Tricket er ganske simpelt, så først kigger vi lige på mekanismen bag.

I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der hurtigt spiste deres marshmallow enten forsøgte at styre sig ved at kigge intenst på slikket eller direkte tog det op i forsøget på at afholde sig fra at spise det.

De gav slikket al deres opmærksomhed, og det gjorde at de var enormt tiltrukne af slikket.

Den gruppe, der holdt ud i 15 minutter valgte en anden strategi.

De forsøgte at glemme slikket. De dækkede deres øjne, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet, krøb ned under bordet for at lege uden slikket i syne.

De flyttede deres opmærksomhed til noget andet, og i den proces glemte de helt eller delvist slikket.

Konklusionen er klar. Når man fokuserer intenst på noget og tænker meget over det, så bliver det svært at afholde sig fra at gøre det.

Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hvis jeg har lyst til at købe slik eller ting og sager som den lækre iPhone jeg beskrev i et tidligere indlæg, så kan jeg have svært ved at koble tankerne fra, og så længe jeg tænker på hvor lækker den iPhone er og hvor glad jeg ville være for den, – så er jeg i “fare” for at at bruge penge på den.

Når jeg på et tidspunkt får distraheret mig selv, så kan jeg til gengæld glemme telefonen fuldstændig, og har succesfuldt styret mig uden om, – og kan spare pengene eller bruge dem på noget andet.

Det samme fandt forskerne.

Når børnene flytter deres opmærksomhed væk fra slikket og hen på noget andet, så lykkedes de med at vente på belønningen.

Forsker Jonides fortæller om at besejre impulserne:

“The only way to defeat them is to avoid them, and that means paying attention to something else. We call that will power, but it’s got nothing to do with the will.”

Det handler altså ikke om viljestyrke, men hvad handler det så om?

Det handler om strategi.

Mentale strategier til at vide, hvad man kan gøre i disse situationer. Og dem får man på to måder i livet.

Enten lærer man dem ved at observere sine forældre og andre væsentlige personer i livet – bedsteforældre, pædagoger, lærere og gode venners forældre.

Og ellers må man få det forklaret direkte.

At lære det fra forældrene er for sent for voksne mennesker, men forældre har hele tiden en mulighed for at ændre egne vaner og strategier, så børnene kan spejle sig i dem.

Så hvis du er forælder til et barn med denne her slags problemer, så spørg dig selv:

  • Har vi vaner og ritualer i hjemmet, der gør at det kan være attraktivt at vente på belønningen?
  • Opfordrer vi barnet til at vente?
  • Og gør vi det at vente til noget attraktivt?

Hver eneste dag eller episode, hvor dette trænes, og det at vente bliver en attraktiv oplevelse for barnet, – der lærer barnet færdigheder, der vil komme det til gode resten af livet.

Vent sammen med dit barn.

At forklare en mental strategi direkte er også en mulighed, som selv meget små børn kan forstå.

Forskerne beskriver at have lært børn simple mentale tricks, som at lade som om slikket ikke er virkeligt, men bare er et billede af slik omkranset af en ramme som et billede på væggen.

Og at dette pludselig gjorde det let at vente 15 minutter på belønningen.

Forskerne kalder det, at give børnene en manual til hjernen.

Når jeg arbejder med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD, så arbejder jeg rigtigt meget med mentale strategier. Og jeg har set masser af tilfælde, hvor mine klienter fra dag til dag bliver markant bedre til at styre sig, kontrollere deres temperament, huske ting bedre, og meget andet.

Hvis du vil lære det samme, så kig nærmere på mit Forældrekursus ADHD Online, hvor vi arbejder indgående med mentale strategier.

Og det virker altid lettere, når forældrene har disse strategier på plads selv, for så bliver mit arbejde med børnene bestyrket i den daglige trummerum derhjemme.

Derfor: Skab tradition for at det at vente er en god ting, og sørg for at der er en belønning for enden af ventetiden.

Den belønning der er i det for dig – uanset om du vil bruge dette her med dine børn eller med dig selv – er at du snart vil opleve en forskel i dagligdagen.

Du vil træne den forståelse i dig, at der er en belønning i at rydde op eller at tage opvasken, fordi det faktisk er mere hyggeligt og overskueligt og enkelt og let at være til i et hjem, hvor der er ryddet op.

Når du opdager det, og træner det ind i dit system, så vil den del af dig, der har lyst til at droppe oprydningen stille og roligt opdage, at belønningen faktisk gør at hyggeperioderne får endnu højere kvalitet.

Hvis du er lykkedes med at hjælpe dig selv eller dine børn til at vente på belønningen på en god måde, så er du velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarerne nedenfor.

God fornøjelse med ventetiden.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Ken Bosma

Forældrekursus ADHD Online

17 replies
  1. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Marie
    Selvfølgelig er der en oplevet forskel mellem de to typer impulser, og du har fuldstændigt ret i at de fleste mennesker med diagnosen ADHD oplever at den bevidste proces springes over.
    Den foregår dog stadig i det ubevidste, og det er en relativt enkel procedure at “hive” den ubevidste proces frem i lyset, – og dermed gøre den bevidst, – hvis man har de rigtige værktøjer til det.
    Tankemylder og impulshandlinger opleves som et vilkår for næste alle der har diagnosen ADHD, og det synes jeg er ærgerligt, for det er ikke vilkår. Der kan sagtens forandres på vores mønstre. Der er skrevet hele bøger om at mindske tankemylder, og jeg hjælper mennesker med diagnosen ADHD hver dag med at håndtere deres tanker på en måde, så de ikke opleves som tankemylder.
    Det handler, – som du så rigtigt siger – ikke om “bare” at træne nok. Det handler i mine øjne om at træne på den rigtige måde. Den vil være forskellig fra person til person, og min oplevelse er at det handler om at bevidstgøre nogle af de processer, der har været ubevidste indtil nu. Så sniger muligheden for et valg sig ind – også i de situationer, der tidligere har været vanskelige.
    Mvh. Anders.

    Svar
  2. Marie Schnell
    Marie Schnell says:

    Hej alle.
    Jeg mener stadig at der er en væsensforskel på den impuls eller fristelse, som man rent faktisk NÅR at tænke skal/skal ikke til og de impulser, som man bare handler på uden at nå at tænke. For mennesker med ADHD er det jo netop et problem at processen mellem impuls og handling mange gange nærmest springes over…

    Jeg tror at der er en tendens til at overse at tankemylder og impulshandlinger er et vilkår, ligesom det er et vilkår for en person uden ben at han – ja, ikke har nogle ben…

    I stedet for at tilføje endnu et nederlag til mennesker med ADHD – du kan bare træne dig ud af det, og hvis du ikke kan, så har du bare ikke trænet nok – så tror jeg det handler mere om at hjælpe til at styre mest muligt udenom de situationer som kræver det, man netop ikke kan…

    Mvh. Marie

    Svar
  3. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Phoenix

    Det lyder som om vi er ret enige om, hvad der foregår inde i hovedet på folk med diagnosen ADHD, – og om hvor hurtigt det går derinde.

    Jeg oplever at både børn og voksne med diagnosen ADHD har RIGTIGT MANGE TANKER! Det går helt sikkert hurtigt derinde.

    Jeg oplever at de fleste af de børn, som jeg har igennem min praksis er højt intelligente på en række områder – typisk visuelle, kreative, energirige, sjove – og har et enormt potentiale for nærvær.
    Deres svage område er at deres tanker bringer dem rundt i alle mulige og umulige afkroge af sindet.
    Når barnet lærer i højere grad at kontrollere tankerne – i stedet for at lade sig kontrollere af tankerne, – så udfolder der sig nogle meget dejlige unger.

    Jeg har ikke fået diagnosen ADHD, – og har ingen ambitioner om at få den stillet.

    Mvh. Anders.

    Svar
  4. phoenix
    phoenix says:

    Anders, uanset om du mener at jeg har ret eller ej I at folk med ADHD generelt tænker hurtigere eller om de er mere intelligente end andre. Ja for såvidt om hver enkel person med ADHD er forskellig fra andre med ADHD er ikke så vigtig som det spørgsmål du ikke besvarede..

    Har du eller har du ikke selv ADHD?

    Mvh. Phoenix

    Svar
  5. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Phoenix
    Det lyder som om du har læst noget andet ind i mit indlæg og kommentarer, end det var meningen. ;)
    Lad mig slå een ting fast. Der er kun én person, der helt forstår hvordan det er at have de problemer, som et menneske med diagnosen ADHD har. Og det er personen selv. Vi andre kan forsøge at danne os en forståelse, og den vil altid være overfladisk.
    Det er en misforståelse, når folk med diagnosen ADHD tror at de så har det på samme måde som alle andre med diagnosen ADHD – og at de derfor “forstår” hvordan den anden har det.
    Hvor søren læser du at jeg påstår at du ikke har impulser. Selvfølgelig har du det, og det er da lige præcis det jeg skriver i kommentaren lige oven over din.
    Du har helt ret i at et barn med diagnosen ADHD tænker rigtigt mange tanker – og at det går rigtigt hurtigt. Det er bare ofte gentagelser og forvirring og andet godt der kører rundt derinde på en uhensigtsmæssig måde. Det er i mine øjne ukorrekt, når du påstår at et barn med diagnosen ADHD tænker de *samme* tanker på 20 min. som et “almindeligt” barn tænker på en time. Mange af børnene er meget intelligente, og de har endnu ikke lært at kontrollere deres tanker på en konstruktiv måde. De af dem, der har det, – har ikke diagnosen ADHD, for de har jo ikke de adfærdsproblemer, der skal til for at få diagnosen…
    Hvis du læser kommentarerne ovenfor din, så kan du læse at jeg faktisk lige præcis arbejder på den måde, som du foreslår til sidst. Jeg hjælper netop barnet til at identificere sit vredessignal/vredesimpuls på så tidligt et tidspunkt som muligt, – og dermed inden det bliver rigtig vrede. Det er dét, jeg mener, når jeg skriver at jeg arbejder med barnets (vredes-)impuls.
    Derfra hjælper jeg barnet til at finde en anden måde at reagere på i den samme situation.
    Jeg håber, at det opklarer en smule.
    Mvh. Anders.

    Svar
  6. phoenix
    phoenix says:

    Kan se diskutionen er gået lidt I stå så jeg håber da ikke alle nogen parter har noget i mod at jeg lige smider min kommentar til jeres diskution.
    Jeg har ikke selv fået konstateret ADHD da det i min tid bare hed sig jeg var adfærds vanskelig, men kan nikke genkende til mange af de symptomer der beskrives af folk med ADHD. Men jeg må med mit lille kendskab til mig selv og andre sige at når først lunten tændes er den meget svært at slukke. Som Rikke beskrev, er der situationer der bare ikke kan undgås, om man vil det eller ej så det gælder om at give folk et redskab til at tackle situationen. Jeg kan jo ikke lade være med at være sammen med andre mennesker selv om jeg aldrig har lært at være social. Anders, jeg har læst dit indlæg her på siden og her må jeg også give Rikke ret, men jeg vil gå lidt videre og sige det for mig føltes som om du helt har misforstået hvad ADHD føltes som. Ikke at jeg skal bringe dine behandslings metoder til skamme da jeg ikke kender dem. Men manglende indre forståelse for den naturlige belønnings psykologi, er jo kun en lille flig af hvad problemet med ADHD er. Og samtidig påstå at vi ikke har impulser, forstærker bare denne teori. ADHD er netop som Rikke beskriver at man bliver bombederet med impulser og tanker.
    Tro det eller ej men når du sidder over for de fleste med ADHD sidder du overfor en person der kan få en normal persons tanke aktivitet til at ligne en stille bæk I forhold til deres fossende elv.
    Man mister sjældent interessen fordi tingen man foretager sig ikke længere har nogen interesse, men fordi hjernen er blevet mættet af tanke indtryk for den pågældne ting. Med andre ord kan man uden at det skal være en påstand sige at hvor andre børn måske leger med en bil eller en dukke I en time og så går videre. Når barnet med ADHD at tænke de samme tanker men det gør det på måske tyve minutter. Spørgsmålet om hvorfor man ikke kan kontrollere sig selv findes efter min ovebevisning også her. Du kan da godt lære et barn at når det ikke slår eller bliver vred får det flere venner, men det hjælper ikke hvis barnet “ikke” får tid til at tænke over belønningen. Derimod at give barnet et redskab det kan sætte ind når det genkender vredes signalet og derfor er I stand til at bevare selvkontrollen. Men alt dette er alt det negative ved at have ADHD det positive er at hvis man lære at tackle det kan det være et redskab.
    Mvh
    Phoenix

    Svar
  7. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Kære Rikke
    Som jeg skrev til dig, så tror jeg at vi er ret enige om disse ting. ;)
    Impulskontrol handler som udgangspunkt om at en del af os har lyst til at gøre et eller andet, og en anden del af os ved at det er “forkert” eller uhensigtsmæssigt, så den afholder os fra at gøre det.
    Når balancen mellem de to dele af vores personlighed falder til den ene side, så udlever vi impulsen trods indre modstand. Når den falder til den anden side, så afholder vi os fra at udleve impulsen.
    Når jeg arbejder med klienter med problemer med impulskontrollen, så handler det om at finde ud af, hvad der skal til for at balancen falder til den “anden” side i det øjeblik, hvor personen møder sin udfordring/impuls.
    Og hvis der, som du også skriver, er mange indre impulser til uhensigtsmæssig adfærd, så handler det om at hjælpe personen til at klarlægge det underbevidste har gang i, når det sender så mange impulser.
    Så tager vi fat i de ubevidste mønstre og gør dem bevidste eller trækker dem frem i lyset. Det gør vi gennem sproget, og ved at gå på opdagelse i tanker og følelser, der er forbundet til netop det øjeblik, hvor impulsen forsøger at flytte balancen over til sin fordel.
    Når mønstrene er ude i lyset kan vi arbejde med at forandre på dem.
    Det er dét jeg mener, når jeg taler om at arbejde direkte med impulsen.
    Mvh. Anders

    Svar
  8. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej igen;-)

    Når jeg læser dit svar, får jeg den tanke, at du ikke har ADHD?

    Ikke på nogen måde for at kritisere det du beskriver, men fordi det slår mig, at JEG igen ikke har uddybet min kontekst godt nok…

    Jeg prøver lige på en anden måde, håber det er ok.

    At koncentrere sig kræver blandt andet evnen til at udelukke forstyrrende input. Da det er en konstant faktor, når man har ADHD (hvilket jeg har, og også mine to børn har;-), så er det altså noget vi gør hele tiden, udviser selvkontrol.

    Blandt andet Barkley har jo henvist til den manglende evne til at udvise selvkontrol, som den nærmest grundlæggende karakteregenskab ved ADHD (bare for ikke at betegne det som en “brist” LOL). For mig som et voksent menneske med ADHD, bliver det derfor væsentligt at beskrive dette mere uddybet. Det er ikke korrekt at vi har en ekstremt formindsket evne til at udvise selvkontrol, herunder båndlægge impulser. Det er korrekt at vi i langt højere grad bombarderes med udfordringer for vores selvkontrol, blandt andet med impulser.

    Der er altså lidt hønen eller ægget-diskussion over det sådan lige umiddelbart, og på betragtet på overfladen.

    Et andet perspektiv kunne dog også være, at barnet der følger en impuls og slår – ikke kunne undertrykke DEN enkelte impuls, men sandsynligvis har undertrykt cirka 10.000 andre – FØR netop impulsen om at slå, blev udlevet.

    Så det er pludselig langt mere relevant at kigge på, hvorfor var der SÅ mange impulser, at en af de meget uhensigtsmæssige, ikke længere kunne undertrykkes. Man kan også helt jordnært spørge: hvor røg opmærksomheden i grøften, hvor steg stressniveauet? Typisk var kravene for høje, der var for meget støj, der skete krav om tanke og handling i et, der var for dårlig forberedelse på situationen (du ved forhåndsvisualisering eller lignende).

    Men på den vis er vi to jo også egentlig en anelse på bølgelængde, kan jeg regne ud… det er bare et spørgsmål om, hvordan man udtrykker sig, tror jeg. Jeg tænker det gode ved, at tænke på den måde der anerkender udfordringer, er at det også bliver meget synligt, i hvor høj grad, man skal gøre noget, man i meget stor udstrækning allerede gør!

    Jeg tænker også, at en anden fordel er, at man begynder at forstå, at der vil være sammenhænge man under ingen omstændigheder kan kapere, eller kan håndtere – som man altså ikke skal lære at udvise selvkontrol i…

    Noget helt andet… eller ikke ngoet helt andet – men “tilbage til dig”: jeg forstår ikke hvad du mener med at skrive “arbejde direkte med impulsen”. Jeg kan dog godt forstå, hvis jeg måske bliver for specifik i mit spørgsmål, og det kan være svært at beskrive i åbne forum. Jeg forstår det bare ikke…

    Altså jeg ville jo fra mit udgangspunkt arbejde med motivet for impulsen… så derfor kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan du arbejder med selve impulsen… altså… næeh… det kan jeg ikke;-)

    Mange hilsner

    Rikke

    Svar
  9. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Rikke
    Nogle mennekser med diagnosen ADHD har helt sikkert en ganske veludviklet evne til at håndtere deres impulser. Enig!
    Og andre har ikke. Jeg har siddet med børn der ikke kan styre impulsen om at slå og voksne der ikke kan styre kontokortet eller vreden.
    Konteksten spiller en væsentlig rolle, fordi vi reagerer forskelligt i forskellige kontekster, – og så handler det jo om enten at lære at styre uden om de sammenhænge, som du siger – eller at lære hvordan man kan begå sig i netop de sammenhænge på en anden måde. ;)
    Tælle til ti virker desværre meget sjældent, fordi folk først begynder på det, når det er for sent… ;)
    Jeg har gode erfaringer med at arbejde direkte med impulsen – og i særlig grad med at arbejde med det punkt, hvor impulsen første gang rører på sig.
    Mvh. Anders

    Svar
  10. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Jeg oplever helt personligt at mennesker med ADHD har en helt igennem formidabel evne til at håndtere deres impulser. Jeg kender faktisk ingen der i så høj grad hele tiden forholder sig til impulserne, og hele tiden undertrykker dem, som mennesker med ADHD.

    I artiklen du linker op til, Anders, henviser du i lidt øget form til konteksten for impulserne. Det er konteksten der er væsentlig – der er mange sammenhænge, hvor mennesker på ingen måder med rimelighed kan forventes at kunne styre impulser. Det gælder for mennesker såvel med, som uden ADHD. Forskellen er blot at mennesker med ADHD i langt højere grad er i de sammenhænge, hvor impulser ikke kan styres.

    Man kan ikke lære at “tælle til ti” eksempelvis, når man først er stresset… men man kan lære at undgå stress, at søge ro, at forholde sig til at dette ansvar er ens eget ansvar, og lære at de andre ikke kan SE det, når man er stresset.

    Man kan med andre ord, lære om de sammenhænge der gør os til uvillige ofre for impulser, så de sammenhænge i vidstrakt grad kan håndteres anderledes, og dermed ikke tager selvkontrollen fra os.

    Det er altså håndteringen af konteksten der bør få fokus, og ikke håndteringen af imulsen;-)

    Svar
  11. Lone
    Lone says:

    Hejsa. Jeg har siddet og læst din artikel.
    Den er super god og jeg kan nemt drage paraleller til mit eget liv. Har nemlig selv ADHD.

    I en forklaring til en anden : Sådan finder du frem til roden af den manglende impulskontrol,
    faldt jeg over en forkortelse NLP. Hvad dækker den over?

    mvh

    Svar
  12. Stig Brandt
    Stig Brandt says:

    Hej Marie

    Det er nogle rigtig gode tanker du har, det er jo netop det der er problemet disse impuls handlinger, hvad det er raseri udbrud eller kaste sig ud på dybt vand uden at kunne svømme.

    Med hensyn til at at sætte tankerne i række følge, er det netop, det HeartMath produkterne kan hjælpe med, da det handler om, at forstå og tolke sine tanker og følelser og derfor bedre vil være i stand til at reagere på disse.

    Og det er jo netop, det der foregår i hovedet på ADHD personer, nemlig kaos i tankerne, mange af dem fuldstændig overskuelige og vanskelig at forholde sig til, der er det vigtigt at når de er i stand til at identificere denne uro, så kan tage en pause og samle kræfter, overskud og få ro.

    Svar
  13. Marie Schnell
    Marie Schnell says:

    Hej alle.
    Spændende side.
    Jeg tænker blot, at der er en væsensforskellighed fra noget man når at blive BEVIDST om, at man vil gøre/have, og så det, som bare sker uden man når at tænke mere over, før det er for sent. Det sidste er for mig at se den virkeligt vanskelige. Og i virkeligheden nok den egentlige impulshandling. Hvad gør man ved den? Navnlig hvis man ikke magter at sætte tanker i rækkefølge, så en strategi kan formes, når det trækker op til situationer, der udløser impulshandlingerne. Eksempelvis: Bang! Shit, jeg slog min bedste ven… Eller: Jeg trænger til at blive kølet af, PLASK, hov, jeg kan ikke svømme…
    Osv…osv… Og det er ikke overdrevet.
    Nogle bud?
    Hilsen Marie

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.