Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?

Dette er første indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner.

Den menneskelige hjerneDer er så megen snak om at hjernen på mennesker med diagnosen ADHD skulle være anderledes end andre menneskers hjerner. Der er lavet forskning, der understøtter dette, og denne forskning er blevet udfordret af en række især amerikanske psykiatere. Det er en diskussion, der er meget interessant, og den vil jeg gå mere i detaljer med på et senere tidspunkt.

Målet med dette indlæg er et helt andet. Fordi uanset om det ene hold forskere har ret, eller om det andet hold forskere har ret, så er de undersøgelser, der er blevet lavet udelukkende diagnosticerende. Der er ikke nogen af dem, der har set på hvilke fantastiske forandringer vores hjerner kan skabe – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej.

Det påståes at mennesker med diagnosen ADHD har sværere ved at lære end andre mennesker. Det kan være at nogle af dem har, og det er langt fra at være gældende fra alle. Faktisk oplever jeg at der blandt mine klienter med diagnosen ADHD er rigtigt mange meget kvikke hjerner, der udelukkende mangler de rigtige værktøjer og metoder til at udvikle sig på en let og elegant måde.

Jeg troede ikke at hjernen kunne udvikle sig?
Hjerneforskningen indtil omkring 1990 byggede på en forståelse af, at hjernen udviklede sig indtil det 12. år, og derefter var det bare ærgerligt. Det man kunne lære derefter var nuancer i det man allerede kunne.
Med forskning gjort i halvfjerserne, firserne og mest vigtigt i halvfemserne, lykkedes det hjerneforskere at vise at hjernen udvikler sig med meget stor fleksibilitet gennem hele livet!

Og det er store skridt, som hjernen kan tage.

Hjernens byggeklodser
Hjernen er opbygget neuroner og forbindelserne mellem dem hedder synapser. Der er over 200 mia neuroner i hjernen, og hver af dem er forbundet til op mod 1000 andre neuroner via synapserne. Det er det, man kalder det neurale netværk i hjernen. Når vi tænker, løber der små elektriske impulser rundt imellem neuronerne på en tilsyneladende kaotisk måde, som forskerne endnu ikke helt har gennemskuet.

Tidligere troede man at antallet af neuroner lå fast efter det 12. år, OG at antallet af synapser lå fast, så man egentligt kun kunne udvikle på tykkelserne af synapserne – og dermed hastigheden og kvaliteten af de tankebaner, der allerede var på plads i hjernen.

Nu forstår man, at ikke blot kan vi lave nye synapser, så vi kan være mere fleksible og udvikle helt nye tankebaner i vore hjerner. Faktisk er vores hjerner så fantastiske, at den kan skabe nye neuroner, hvis der er behov for det.

Et godt eksempel på dette er Londons taxa chauffører. De gennemgår en to-årig uddannelse i at kunne finde rundt i London uden kort. Til eksamen skal de kunne fortælle den korteste afstand mellem to givne punkter i London OG sige navnene på alle de sidegader, som man passerer undervejs på turen. Det kan hverken din eller min hjerne rumme, og det kunne chaufførernes heller ikke ved starten af uddannelsen. Målinger på disse chaufførers hjerner før og efter uddannelsen har vist, at den del af hjernen, der håndterer indre kort og kortstrukturer, er blevet fysisk større! Den er simpelthen vokset for at kunne rumme et stort detaljeret kort over London. Det er voksne mennesker, der gennem intens træning får deres hjerner til at vokse.

Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?
Forskernes næste udfordring var derfor. Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?

Svaret som de fandt er simpelt. Opmærksomhed.

Som en gammel yogi engang har sagt: “Whatever you put your attention on, will grow stronger in your life.”

Forskerne opdagede, at hvis man gør en bevidst handling eller tænker en bevidst tanke – med fokus på at tænke netop den tanke, så træner det hjernen til at blive endnu bedre til at kunne gøre det igen og igen.

Det er der vel ikke rigtigt noget nyt i, kunne man tænke…

Den grundlæggende præmis er dog interessant. Man kan ifølge forskerne lære hjernen næsten hvad som helst på denne måde. Og det vil være nyt for mange.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Mennesker med diagnosen ADHD kan læse i utallige bøger om diagnosen ADHD, at deres hjerner ikke fungerer fuldstændigt perfekt. Den nyeste forskning viser, at med den rette træning, så kan dét, der er en udfordring i dag blive en vane i morgen. Det handler om at få trænet hjernen på den rigtige måde.

I næste indlæg i serien vil jeg skrive lidt mere om hvordan mennesker med forhøjet aktivitet på blot 10 uger fik styr på deres tanker, – og om hvordan de gjorde det.

Senere kigger vi på, hvordan du kan træne det dine mønstre, og hvad der skal til for at få styr på tanker og følelser med hjernetræning.

Indtil da, kan du se denne spændende udsendelse fra DR’s Viden Om den 8. september 2009, hvor de fortæller om forskning i hjerner.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg: (links bliver aktive som indlæggene kommer ud.)
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

7 replies
  1. Anna
    Anna says:

    Mange tak, det er rigtig spændende! Men hvis jeg forstår mekanismen bag den gavnlige effekt ag hjernetræningen på dem med ADHD, burde den så ikke have positiv virkning på alle med ADHD? Jeg husker du nævner, at den ikke virker på alle. Ved man egentlig hvorfor?

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Det er en god pointe, Anna. Den seneste forskning, jeg er stødt på, sår tvivl om hvorvidt hjernetræning med biofeedback har nogen langtidseffekt. Desværre. Og hjernetræning i form af at spille nogle bestemte spil som Lumosity, Elevate og Brain Trainer er heller ikke videnskabeligt validerede ift. langtidseffekter.
      Når jeg vurderer den slags tiltag ift. mit arbejde, så giver det meget god mening, at tingene virker for nogle og ikke for andre. Hjernen og sindet er for komplekse til at man kan finde en one-size-fits-all løsning. Hvis du vil være sikker på at forandre nogle ting i dine tanker, så skal du forandre på de ting via dit eget sind. Det er min erfaring.

      Svar
  2. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    @Morten – Tak!
    Når man har oplevet en masse nederlag, så kan det godt nogle gange være lettere at lade være med at gøre noget ved det. Så er man da i det mindste sikret nederlag på den korte bane. Desværre får man så heller ikke så meget ud af livet på den lange bane.
    Jeg håber med de næste artikler i serien at illustrere at hjernetræning gør, at man kan træne på en måde, hvor det bliver en række opture, så det bliver en fornøjelse at lave træningen, og så det får den effekt, at man som person kommer til at se sig selv som en, der faktisk godt kan – både tage sig sammen og forandre sig.
    Tak for kommentaren.

    Svar
  3. Morten Høy
    Morten Høy says:

    Meget spændende artikel, den her om hjernetræning.
    Tænker også, at man med ADHD tit har en god “undskyldning”, for ikke at passe ind i verden eller rydde op efter sig. Det skal forståes rigtigt, det jeg mener er at vi er mange(også mig), som ikke kæmper tilbage imod sygdommen ved hjælp fra Coach eller overstående artikel. Vi tager vores Ritalin(eller andet), og lever så bare. Tror vi ville få mere ud af livet hvis vi tog os sammen til at kæmpe. Lige det med at tage sig sammen, hhmm, ikke lige vores stærke side. Nå, bare en tanke. Fed artikel.
    mortenhy

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] hele serien af indlæg: Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig? Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning Hjernetræning – del […]

  2. […] hele serien af indlæg: Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig? Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning Hjernetræning – del […]

  3. […] hele serien af indlæg: Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig? Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning Hjernetræning – del […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *