Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto fra Cerebral Systems LaboratoryKender du spillet bordhockey?
Bordet er en meter gange halvanden meter langt, overfladen er helt glat og der er kanter på i siderne. For enderne er der et net. På pladen har man en puck ligesom i ishockey. De to spillere står i hver sin ende af pladen og beskytter sig mod at pucken ryger ind i deres eget net, mens de forsøger at få den ind i modstanderens net. I hånden har de en håndtag på størrelse med pucken, som de flytter rundt på pladen og forsøger at ramme den hurtige puck. Og så gælder det om at vinde. Simpelt spil – lidt som de tidlige computerspil.

Hvorfor snakker jeg om bordhockey?

For en række år siden, da jeg arbejdede med design og innovation, hørte jeg om nogle skøre svenskere, der havde udviklet et spil bordhockey, hvor man ikke påvirkede pucken med sit håndtag, men med hjernebølger. Deres bordhockey fungerede sådan, at jo mere man slappede af inde i hovedet, jo større kraft blev pucken skubbet ned mod modstanderens net med. Det vil sige, at hvis du er godt oppe og ringe, så skal din modstander bare slappe en lille smule af, for at pucken bliver skudt ind i dit net.

Det betyder også, at spillet var helt overdrevent god træning i at slappe af, fordi det blev en kamp om hvem der kunne slappe mest af.

Et par år senere prøvede jeg en videreudvikling af spillet, hvor det var lavet om til et rent computerspil med et kapløb mellem to små figurer. Blot med en dims på fingeren til at afkode små signaler i huden, kunne spillet med lethed afgøre min indre tilstand. Når jeg var i ro, så løb min figur derudaf. Når min lille figur var lige ved at komme godt op i omdrejninger, blev jeg begejstret og troede at nu var sejren hjemme – og – figuren stoppede helt op. Jeg vandt kapløbet til sidst ved at styre mine tanker væk fra sejren og slappe helt af inde i hovedet. Det var helt fantastisk at kunne styre noget udelukkende med tankerne!

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det har alt med ADHD at gøre. Når du eller dit barn har svært ved at fokusere, når tankerne kører rundt, når det er svært at sidde stille, – så er det i et eller andet omfang et udtryk for at du endnu ikke har lært at styre dine tanker. Det opleves som om tankerne styrer dig.
At opdage, at det er muligt at få styr på tankerne kan derfor i sig selv gøre en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker.

I mit arbejde som ADHD Coach oplever jeg at mennesker med diagnosen ADHD, der gennem hele livet – uanset om det har varet 12 eller 42 år – ikke har kunnet styre deres tanker. Gennem arbejdet med hjernetræning med NLP opdager de, at deres tanker, er deres egne, og dermed deres at håndtere og styre. Den opdagelse kan man gøre sig let og hurtigt, når man bliver guidet igennem af en erfaren coach. Det er den bevidste måde at opnå kontrol.

Den anden måde at opnå kontrol over tankerne er den ubevidste. Hjernen kan nemlig godt. Den skal bare trænes.

Træning, træning, træning
Nu sidder du måske og tænker: “Træning af hjernen er umuligt, når jeg har svært ved at fokusere på noget som helst i mere end et par minutter.” Eller tænker det om dit barn. Det er også rigtigt.
Træning får man typisk kun, hvis det er sjovt, let eller ønskværdigt på en eller anden måde.
De fleste mennesker, som jeg har igennem coaching, kan finde noget, hvor de faktisk er gode til at holde fokus. Måske foran en computer, i legen med børnene, i madlavningen, på arbejdet, med en god bog i hånden, i biografen, eller andet. Der er altid et eller andet. Hjernen kender det godt.
Derfra handler det om træning – og om at gøre træning sjovt, let og attraktivt.

Sjov, let og attraktiv hjernetræning med neurofeedback
Dem, der laver hjernetræning med neurofeedback har regnet ud, at man gider kun bruge en formue på at sidde med en grim hætte på og elektroder i hovedet, hvis det er sjovt og vigtigt nok. Og det er jo faktisk sjovt at lege – selv for voksne. ;)
Derfor er al neurofeedback bygget op omkring små øvelser, der er lette i starten og som bliver sværere og sværere. Akkurat ligesom et computerspil, – og det er det selvfølgelig også.
Det at gøre det attraktivt og vigtigt nok må du selv finde ud af. Det kan være attraktivt for dig, fordi du kan få mere styr på dine tanker, din hverdag, dine børn, dit forhold. Det kan være attraktivt for dit barn, fordi det kan få ro på i skolen, have det sjovere med kammeraterne, overhovedet få nogen kammerater, klare sig bedre i sport og leg.

Professionelle klinikker
Der findes en række professionelle klinikker i Danmark, der tilbyder hjernetræning med neurofeedback. Der får du en hætte på med elektroder, der måler en masse hjernebølger og bruger dem til at afkode, hvordan du har det. Når du så er “koblet ind” til maskinen, så bliver du instrueret i at spille spillet eller lege legen. Du sidder så og træner et stykke tid. Den proces gentages en række gange, og undervejs bliver du bedre og bedre. Det bliver mindre vigtigt at have det sjovt, for du har opdaget at det faktisk har en effekt på en masse situationer i dagligdagen.
Du kan hér læse en glimrende artikel om hjernetræning i Folkeskolen

Jeg har fundet en række professionelle klinikker, som du kan kigge nærmere på:
Brain Balance, Vejle
Hjernetræning, Roskilde

Jeg har ikke været i kontakt med disse klinikker, så jeg kender dem ikke. jeg ved heller ikke, om der er andre muligheder rundt omkring i landet. Skriv gerne i kommentarerne nedenfor, hvis du har kendskab til andre gode steder.

Det koster kassen!
Hjernetræning på professionelle klinikker koster boksen. Den pris, jeg har hørt flest gange er 30.000,- for behandlingerne. Det er altså en kæmpe udskrivning at gå igang med den slags.
Og set i det store perspektiv. Hvad er ro i dit barns hoved værd? Hvad ville det være værd for dig over 10 år, hvis du kunne få styr på dine tanker?
Jeg forstår udmærket godt, hvis du sidder og ryster på hovedet. Det virker som mange penge for noget, der virker som en utopi. Ro i hovedet…
I artiklen i Folkeskolen fortæller en forælder: “»Vi spændte livremmen ind«, fortæller Emils mor. »Nogle mennesker bruger 300.000 kroner på en ny bil. Vi blev enige om, at vi godt kunne bruge 30.000 kroner på, at Emil kunne få et godt børneliv. Det var en investering i velfærd – gennem hele hans opvækst«.”

Hvis du synes at det er uhyrligt – eller hvis du slet og ret ikke kan finde pengene, så vil jeg i næste indlæg i serien om hjernetræning skrive om et meget billigere alternativ, hvor du kan træne med jeres egen computer derhjemme.

Indtil da, kan du se læse lidt om DR’s Ha det godt udsendelse, hvor der var fokus på hjernetræning. Udsendelsen fokuserer på stress, men budskabet er det samme.
UPDATE: Hér kan du også se udsendelsen!

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

16 replies
  1. Margit Nielsen
    Margit Nielsen says:

    Alle indskrevne børn på Heldagsskolen Lærkeskolen får behandling med neurofeedback hvis de selv og deres familie ønsker det. Der er gode erfaringer med behandlingsformen siden 2001.

    Svar
  2. majbritt røn
    majbritt røn says:

    vores søn fik diagnosen ADHD for 4 år siden. Vi har været igennem et forløb på billund syns og udviklingsklinik ,hvor vi lavede hjernetræning hver dag i ca 10 måneder i alle ugen dage. Det er den bedste vi nogensinde har gjort. Det var hårde 10 måneder da vi brugte ca 3 timer hver dag på at gennemføre programmet. Det er et år siden vi afsluttede og udviklingen har været fantastisk. Så vores søn er begyndt at indlære og har fået en helt anden ro.
    Da vi ønsker at han får bedst mulige liv, så arbejde jeg hele på ting der kan gøre han har lidt ADHD som muligt. Jeg syntes de spil du beskriver lyder spændende. Hvor kan man købe det? For det kunne jeg godt tænke mig at bruge til at gøre han hjerne endnu bedre.
    Da vi startede ud med hjerne træningen var vores søn så syg, så vi troede han skulle på specielskole. Efter 1 måneds træning begyndte forbedringer så småt. Nu er han reduceret meget i medicin og klare sig godt. Går på alm privat skole
    HHåber at høre fra dig Hilsen Majbritt

    Svar
  3. Thomas Bruun Hasen
    Thomas Bruun Hasen says:

    Hej alle sammen. Jeg hedder Thomas. Og er 15 år jeg har selv ADHD. Jeg ved ikke så meget om det så jeg har lige nogle spørgsmåler om ADHD.

    1. ADHD. Er det 4 forskellige ting?

    2. Hvad står ADHD endeligt for?

    3. Er der nogle måder man kan finde ud af hvad for noget ADHD man har? Jeg får nogle “damp” piller men ved ikke helt hvad det gøre godt for jeg kan ikke mærke noget forskel?

    4. Går ADHD væk af sig selv hvis man har et hvis antal % (hvis man kan måle det i %) ?

    Vil meget gerne havde svar på de spørgsmåler.
    Mvh. Thomas Bruun Hansen.

    Svar
    • Anders Rønnau
      Anders Rønnau says:

      Hej Thomas
      1. ADHD er en samlet betegnelse
      2. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en diagnose, der beskriver at du har problemer med opmærksomhed/fokus og med hyperaktivitet.
      3. Du kan med fordel tale med din/en psykiater for at få en forklaring på, hvad det er du har for nogle problemer, der gør at du har fået diagnosen ADHD. Pillerne skal hjælpe – enten så du selv eller andre omkring dig kan mærke en forskel. Ellers skal du igen omkring din psykiater og have hjælp til at få ændret i mængden af piller, så de har den ønskede effekt.
      4. ADHD måles ikke i procent, da det ikke er en målbar størrelse lige som sygdomme. Det er en psykiatrisk diagnose, hvilket betyder at den gives ud fra en vurdering fra psykiaterens side. ADHD går ikke væk af sig selv, men du kan gøre en masse for at afhjælpe nogle af de problemer, du har, som gør at du har kunnet få diagnosen.
      Læs her om ADHD: http://www.adhd.dk
      Læs her om hvad du kan gøre – og hvilken slags hjælp du kan få udover medicinsk: http://www.altomadhd.dk/e-boeger/guide-alternativ-behandling-adhd/
      Mvh. Anders.

      Svar
  4. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej igen Anders

    Det er så fantastisk at dialog altid bringer nærhed og forståelse, tak fordi du tog dig tid;-)

    Jeg tænker vi støder ind i hinanden en dag, det kunne være spændende!

    Mange hilsner

    Rikke Hansen

    Svar
  5. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Rikke
    Så er vi enige om forskellen på neuro- og bio-feedback. Og billedet i Stjernholms artikel viser et bio-feedback setup.
    Selvfølgelig kan man træne rigtigt mange sociale kompetencer foran computeren. I særligt grad i de spil du henviser til, hvor der er en stor gruppe live spillere i samme spil, der ofte arbejder sammen om opgaver.
    Dertil kommer at de spil ofte er på engelsk, hvilket giver mange en stærk motivation til at lære sproget..
    Og så er der stadig nogle sociale kompetencer, der bare skal udvikles i samspil med andre mennesker face-to-face. Det er en helt anden snak… ;)
    /Anders

    Svar
  6. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej igen

    Jeg havde ikke luret distinktionen i dine indlæg – jeg kan godt misse en detalje i ny og næ;-)

    Godt verden ikke kun er befolket med “min slags”.

    Hvad angår forskellen på neuro- og biofeedback – så henviser neuro – til måling af opmærksomheden via hjernebølgefrekvenser, og bio til måling af opmærksomheden via de tre biologiske parametre: temperatur, perspiration og puls.

    Der er sammenhæng mellem disse tre parametre og den ønskede hjernebølgeaktivitet, hvorfor man altså kan sørge for at spillet – som ved neurofeedback – aktiveres ved den ønskede opmærksomhedstype.

    Det vil sige biofeedback kan sagtens være en måler i øret, jeg har også set det med andre anretninger.

    Jeg tænker også vi måske splitter hår… så derfor bliver jeg ved, og må lige huske også at få skrevet her, at man ved mange computerspil lærer rigtig mange sociale kompetencer.

    De mange åbne servere der bruges til spil af alle mulige typer, er typisk også kendetegnede ved at tilbyde et pænt stort socialt spillerum. Børn kommunikerer via de servere på alle mulige måder, ofte sætter kun fantasien grænsen.

    Undersøgelser på området har faktisk peget på en tendens til at en type af børn, der ellers typisk har meget vanskeligt ved at møde jævnaldrende, ved hjælp af dette medie faktisk kan få en enddog meget stor social berøringsflade, og et socialt netværk hvor de hører til og værdsættes.

    Der er også en stor opdragende effekt, som der jo skal være i de sociale samspil, i den rigide håndhævelse af regler der ofte er på diverse spilservere.

    Der er så uendelig mange andre positive perspektiver i brugen af dette medie, og i brugen af konvergens i medier, at OGSÅ udviklingen af de sociale kompetencer indgår her i;-)

    Mange hilsner

    Rikke

    Svar
  7. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Kære Rikke.
    Du har så mange gode pointer, så det er lige ved at jeg skal skrive et indlæg eller fire for at svare på dine kommentarer. ;)
    Når jeg læser Ole Stjernholms artikel (http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/Foerst_paa_nettet/VP08080401.pdf) og kigger ind på hans hjemmeside (http://www.neuro-feedback.dk/), så bliver jeg i tvivl om definitionerne på neuro- og bio-feedback. Billedet både i artiklen og på hjemmesiden er i min forståelse et eksempel på det du kalder bio-feedback. Der er jo ikke elektroder i hele hovedet, men blot på øret.
    Det svarer jo til at købe sit eget system hos Heart Management til 2200,- og så få uendelig behandling istedet for at betale det hvide ud af øjnene for at have en veluddannet psykolog til at overvåge det arbejde, som du selv kan gøre i hjemmet.
    Jeg prøvede at lave den distinktion i mine indlæg.
    Jeg er derfor vist enig med dig. Mit bedste bud er helt klart at gå ud og købe enten en EmWave til 2200,- eller et feedback spil til 700,-. Især hvis barnet og du selv synes at det er et sjovt spil. Så er der jo dobbelt-op. ;)
    Der er ganske rigtigt masser af computerspil, der er enormt sunde og gode for arbejdshukommelse og alt hvad man ellers kunne få brug for ude i verden. Måske lige undtaget sociale kompetencer. ;)
    Mvh. Anders.

    Svar
  8. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej igen

    Det er meget sjov, at denne artikel dukker op lige i halen på vores samtale:

    http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=61103

    Beskriver en tilsyneladende tendens til effekt ved ADHD… ikke desto mindre så arbejder Stjernholm jo i virkeligheden langt mere med bredt funderet behandling, hvor selve neurofeedbacken, blot er delmængde…

    så det kan jo være lidt svært at vurdere reelt… også når vi ikke lige umiddelbart har adgang til hvilke datasæt han beror sine konklusioner på.

    Never mind… et bio-feedback til 700 – det er ikke en stor investering.

    For nogle har det jo faldet meget naturligt at træne de dele af sig, som man er særligt udfordret på. Eksempelvis har jeg som barn og ung spillet enormt meget blindskab (trænet arbejdshukommelsen), og min søn har i sin opvækst spillet enormt mange af den slags computerspil der udfordrer arbejdshukommelsen også…

    Det er jo ret interessant at man på en eller anden sær måde automatisk søger det man mangler, hvis man har lejlighed til at søge det, på måder man kan bruge.

    Jeg tror en væsentlig ting, der gør at Stjernholm kan have succes med eget arbejde er at han baserer træningen på den personlige ADHD-profil – det er jo altid evnen til med den generelle viden at tage det unikke udgangspunkt – der et eller andet sted gør forskellen…

    Svar
  9. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej Anders

    Jeg er glad for at du tog dig tid til at forklare og uddybe din kontekst lidt. Det gik op for mig, at jeg skriver mit indlæg ud fra et par grundantagelser, jeg slet ikke får beskrevet.

    Jeg går ud fra at alle familier har begrænsede ressourcer, der skal bruges velovervejet, så man sikres en rimelig høj grad af profit på den tidsmæssige, økonomiske, eller følelsbaserede investering.

    Jeg går også ud fra, at hvis man “shopper” muligheder, så risikerer man lige såvel at det hverken er første, anden, tredie – eller for den sags skyld tiende forsøg der har en reelt positiv effekt i familien.

    Mange af de forsøg eller tiltag, der helt uden evidens, eller særlig stort belæg tilbydes rundt om, er ekstremt ressourcekrævende, og dette sammenholder jeg med, at mange familier jeg kender med ADHD i forvejen er hårdt trængt på ressourcer.

    Jeg har også i tidens løb været vidne til hvad det at forsøge gentagne tiltag, der ikke har effekt, kan betyde for en familie. Ofte forstyrres både relationer, og personlighed – og meget ofte har det også betydning for deres faglighed, deres arbejdsliv. Den gentagne oplevelse af at indsatser mislykkedes har også betydning for familiens/personens selvbillede, som en familie der “mislykkedes”, fremfor som en familie der “lykkedes”.

    Så mener jeg også helt reelt, at eftersom Bio- og Neurofeedback er det samme – men med en prisforskel på noget nær 30.000 (ofte), burde man måske, hvis man alligevel bare skal prøve det af… nøjes med at købe sig et biofeedbackspil, som man kan slutte til enhver almindelig PC.

    Et biofeedback-spil købes på nettet til omkring 700 kroner, og træner præcist samme hjerneaktivitet som neurofeedback.

    Der er en specifik sammenhæng mellem de tre parametre der i biofeedback måles på, og hjernebølgernes frekvens (som man i Neurofeedback måler på) – hvorfor man kan opnå præcist samme resultat for væsentligt færre kroner.

    Jeg tænker at hvis jeg som mor til et eller flere børn med ADHD, havde 30.000 at bruge på en behandling – så ville jeg gerne bruge de 700 på biofeedback, og de andre 29.300 på en behandler, med en anderledes faglighed, og et anderledes, og mere bredt fokus.

    Fx. kunne det være en ADHD-coach, en familieterapeut, en konsulent med ekspertviden om ADHD, en … osv – indenfor de rammer… ville jeg nok tænke at et beløb af den størrelse, var væsentligt bedre investeret!

    MEN – igen… jeg har jo en helt bestemt antagelse, og et udgangspunkt der klart begrænser mine valgmuligheder, det ser jeg godt!

    Hvad angår Cogmed… så kan jeg lige kort tilføje at træning af arbejdshukommelsen jo faktisk sagtens kan foregå på anden vis! Og sikkert også på mere tilgængelig vis! Men træning af arbejdshukommelsen kan meget vel være en af de meget væsentlige indsatser i behandlingen.

    Interessant er det, at det i mange sammenhænge sagtens kan være en indsats, som mennesker med ADHD helt selvstændigt iværksætter, styrer, håndterer, og vedligeholder. Her er behandleren altså ikke absolut nødvendig. Da anden behandling end den medicinske, til er svært tilgængelig, og økonomisk uopnåelig, så er det jo en oplagt mulighed, at arbejde videre med…

    Mange hilsner

    Rikke

    Svar
  10. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    Hej Rikke

    Tak for din kommentar!

    Det er rigtigt at referenceprogrammet ikke anbefaler neurofeedback. Når de skriver “Der er ikke evidens for at anbefale EEG bio-feedback…”, så betyder det jo ikke at der er evidens for at det ikke virker. Det betyder principielt blot at de undersøgelser, der er blevet lavet er baseret på et svagt videnskabeligt grundlag. Så svagt at de ikke engang kan påvise normalt målbare effekter i ét af tilfældene.

    Jeg er klar tilhænger af at prøve tingene selv. Jeg har selv okset rundt i systemerne og haft stor effekt af noget, der ikke er videnskabeligt bevist, og ingen effekt af noget, der absolut skulle virke. Og omvendt selvfølgelig. ;)

    Der er slet ikke nogen tvivl om at det ikke er det hele der virker til alle. Omvendt tror jeg også at det meste virker til nogen. Og om det så er bevist (endnu) eller ej, er mindre vigtigt. Det skal prøves!

    Og til den juhuu-agtige holdning kommer der selvfølgelig en vis tilbageholdenhed. Der er masser af ting, som jeg ikke vil betale for eller udsætte mit eget barn for. Det vil jeg i hvert tilfælde lade den enkelte om at vurdere.

    Når du nævner Cogmed bliver jeg helt forlegen. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at læse deres materiale. Det er hermed opprioriteret!

    Tusind tak for perspektiverne og referencen til Cogmed.

    Mvh. Anders.

    Svar
  11. Rikke Hansen
    Rikke Hansen says:

    Hej Anders

    Er du egentlig opmærksom på, at i referenceprogrammet vedrørende behandling og udredning af ADHD, der anbefaler man specifikt IKKE neuro- eller biofeedback?

    Årsagen er primært at der ikke kan registreres nogen varig effekt af behandlingen.

    Den mere inderlige forståelse kan jeg også give dig: Når man har ADHD, så har man faktisk ikke et problem med hverken fokus, flow eller fordybelse… – dermed er vi faktisk som udgangspunkt dygtige til at løse opgaver af den type som stilles i biofeedback”spil” – hvis ellers vi kan se mening med at løse dem.

    Til gengæld har vi store problemer med den nedsatte arbejdshukommelse, og ved at træne den, har man kunnet påvise varige og målbare resultater. Jeg kan henvise til Cogmed for en gennemgang af træning, årsag, resultater, metode osv osv.

    Så snart vi øger arbejdshukommelsens kapacitet – nedsættes naturligt stressniveauet… altså vi formår sådan med et helt konkret eksempel at beholde tanken om hvor vi placerer bilnøglen, selvom der er nogen der henvender sig til os så snart vi stiger ud af bilen.

    osv.

    Prøv at tjek det – det er meget spændende og som allerede nævnt en gang før – med en MÅLBAR effekt i modsætning til neurofeedbacken;-)

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Når frontallappen trænger til træning Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer Hjernetræning – del 6: Hvordan […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>