1. ADHD. Er det 4 forskellige ting?

2. Hvad står ADHD endeligt for?

3. Er der nogle måder man kan finde ud af hvad for noget ADHD man har? Jeg får nogle “damp” piller men ved ikke helt hvad det gøre godt for jeg kan ikke mærke noget forskel?

4. Går ADHD væk af sig selv hvis man har et hvis antal % (hvis man kan måle det i %) ?

Vil meget gerne havde svar på de spørgsmåler.
Mvh. Thomas Bruun Hansen.

Det er så fantastisk at dialog altid bringer nærhed og forståelse, tak fordi du tog dig tid;-)

Jeg tænker vi støder ind i hinanden en dag, det kunne være spændende!

Mange hilsner

Rikke Hansen

Jeg havde ikke luret distinktionen i dine indlæg – jeg kan godt misse en detalje i ny og næ;-)

Godt verden ikke kun er befolket med “min slags”.

Hvad angår forskellen på neuro- og biofeedback – så henviser neuro – til måling af opmærksomheden via hjernebølgefrekvenser, og bio til måling af opmærksomheden via de tre biologiske parametre: temperatur, perspiration og puls.

Der er sammenhæng mellem disse tre parametre og den ønskede hjernebølgeaktivitet, hvorfor man altså kan sørge for at spillet – som ved neurofeedback – aktiveres ved den ønskede opmærksomhedstype.

Det vil sige biofeedback kan sagtens være en måler i øret, jeg har også set det med andre anretninger.

Jeg tænker også vi måske splitter hår… så derfor bliver jeg ved, og må lige huske også at få skrevet her, at man ved mange computerspil lærer rigtig mange sociale kompetencer.

De mange åbne servere der bruges til spil af alle mulige typer, er typisk også kendetegnede ved at tilbyde et pænt stort socialt spillerum. Børn kommunikerer via de servere på alle mulige måder, ofte sætter kun fantasien grænsen.

Undersøgelser på området har faktisk peget på en tendens til at en type af børn, der ellers typisk har meget vanskeligt ved at møde jævnaldrende, ved hjælp af dette medie faktisk kan få en enddog meget stor social berøringsflade, og et socialt netværk hvor de hører til og værdsættes.

Der er også en stor opdragende effekt, som der jo skal være i de sociale samspil, i den rigide håndhævelse af regler der ofte er på diverse spilservere.

Der er så uendelig mange andre positive perspektiver i brugen af dette medie, og i brugen af konvergens i medier, at OGSÅ udviklingen af de sociale kompetencer indgår her i;-)

Mange hilsner

Rikke

Det er meget sjov, at denne artikel dukker op lige i halen på vores samtale:

http://www.specialpaedagogik.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=61103

Beskriver en tilsyneladende tendens til effekt ved ADHD… ikke desto mindre så arbejder Stjernholm jo i virkeligheden langt mere med bredt funderet behandling, hvor selve neurofeedbacken, blot er delmængde…

så det kan jo være lidt svært at vurdere reelt… også når vi ikke lige umiddelbart har adgang til hvilke datasæt han beror sine konklusioner på.

Never mind… et bio-feedback til 700 – det er ikke en stor investering.

For nogle har det jo faldet meget naturligt at træne de dele af sig, som man er særligt udfordret på. Eksempelvis har jeg som barn og ung spillet enormt meget blindskab (trænet arbejdshukommelsen), og min søn har i sin opvækst spillet enormt mange af den slags computerspil der udfordrer arbejdshukommelsen også…

Det er jo ret interessant at man på en eller anden sær måde automatisk søger det man mangler, hvis man har lejlighed til at søge det, på måder man kan bruge.

Jeg tror en væsentlig ting, der gør at Stjernholm kan have succes med eget arbejde er at han baserer træningen på den personlige ADHD-profil – det er jo altid evnen til med den generelle viden at tage det unikke udgangspunkt – der et eller andet sted gør forskellen…

Jeg er glad for at du tog dig tid til at forklare og uddybe din kontekst lidt. Det gik op for mig, at jeg skriver mit indlæg ud fra et par grundantagelser, jeg slet ikke får beskrevet.

Jeg går ud fra at alle familier har begrænsede ressourcer, der skal bruges velovervejet, så man sikres en rimelig høj grad af profit på den tidsmæssige, økonomiske, eller følelsbaserede investering.

Jeg går også ud fra, at hvis man “shopper” muligheder, så risikerer man lige såvel at det hverken er første, anden, tredie – eller for den sags skyld tiende forsøg der har en reelt positiv effekt i familien.

Mange af de forsøg eller tiltag, der helt uden evidens, eller særlig stort belæg tilbydes rundt om, er ekstremt ressourcekrævende, og dette sammenholder jeg med, at mange familier jeg kender med ADHD i forvejen er hårdt trængt på ressourcer.

Jeg har også i tidens løb været vidne til hvad det at forsøge gentagne tiltag, der ikke har effekt, kan betyde for en familie. Ofte forstyrres både relationer, og personlighed – og meget ofte har det også betydning for deres faglighed, deres arbejdsliv. Den gentagne oplevelse af at indsatser mislykkedes har også betydning for familiens/personens selvbillede, som en familie der “mislykkedes”, fremfor som en familie der “lykkedes”.

Så mener jeg også helt reelt, at eftersom Bio- og Neurofeedback er det samme – men med en prisforskel på noget nær 30.000 (ofte), burde man måske, hvis man alligevel bare skal prøve det af… nøjes med at købe sig et biofeedbackspil, som man kan slutte til enhver almindelig PC.

Et biofeedback-spil købes på nettet til omkring 700 kroner, og træner præcist samme hjerneaktivitet som neurofeedback.

Der er en specifik sammenhæng mellem de tre parametre der i biofeedback måles på, og hjernebølgernes frekvens (som man i Neurofeedback måler på) – hvorfor man kan opnå præcist samme resultat for væsentligt færre kroner.

Jeg tænker at hvis jeg som mor til et eller flere børn med ADHD, havde 30.000 at bruge på en behandling – så ville jeg gerne bruge de 700 på biofeedback, og de andre 29.300 på en behandler, med en anderledes faglighed, og et anderledes, og mere bredt fokus.

Fx. kunne det være en ADHD-coach, en familieterapeut, en konsulent med ekspertviden om ADHD, en … osv – indenfor de rammer… ville jeg nok tænke at et beløb af den størrelse, var væsentligt bedre investeret!

MEN – igen… jeg har jo en helt bestemt antagelse, og et udgangspunkt der klart begrænser mine valgmuligheder, det ser jeg godt!

Hvad angår Cogmed… så kan jeg lige kort tilføje at træning af arbejdshukommelsen jo faktisk sagtens kan foregå på anden vis! Og sikkert også på mere tilgængelig vis! Men træning af arbejdshukommelsen kan meget vel være en af de meget væsentlige indsatser i behandlingen.

Interessant er det, at det i mange sammenhænge sagtens kan være en indsats, som mennesker med ADHD helt selvstændigt iværksætter, styrer, håndterer, og vedligeholder. Her er behandleren altså ikke absolut nødvendig. Da anden behandling end den medicinske, til er svært tilgængelig, og økonomisk uopnåelig, så er det jo en oplagt mulighed, at arbejde videre med…

Mange hilsner

Rikke