Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 4. januar, 2010
Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.
I sidste artikel om hjernetræning konstaterede jeg at det koster boksen at gennemgå et forløb med neurofeedback hos en professionel. Det kan meget vel være at de penge er givet godt ud, og jeg ved også godt at mange af jer derude ikke har penge i den størrelsesorden – selv om det gælder jeres barn eller jer selv.
Derfor kigger vi nu på en markant billigere løsning, der hedder biofeedback. Biofeedback er det tætteste på neurofeedback, som man kommer for rimelige penge.
Hvis du selv køber et biofeedback apparat, så bliver det muligt for dig og din familie at arbejde med biofeedback lige præcis, når det passer jer. Der er ingen omkostninger forbundet med det, når først I har købt sættet.
Hvad kan sådan et værktøj?
Et biofeedback system til jeres egen computer er ganske simpelt. Det består af et program og en øre-clips, der passer i en USB port. Programmet installeres og clippen sættes på øret. Så kan programmet måle forskellige data som hjerterytme, sved på huden, osv., som omsættes til en mål for din indre følelsesmæssige tilstand. Disse målinger omsættes derefter til nogle værdier, som I kan se direkte på skærmen i form af tre farver. Grøn for de mest hensigtsmæssige tilstande, blå for de nogenlunde tilstande og rød for de mindst hensigtsmæssige tilstande.
Målingen kan også omsættes til brug i forskellige spil, hvor du klarer dig godt afhængigt af, hvor mange af dine indre tilstande, der er “grønne”. Det giver motivation til at tænke så “grønt” som muligt, og derfor træning i at bruge og vedligeholde tanker, der producerer “grønne” tilstande.
Hvad er det gode ved at købe selv
Når du træner derhjemme er der ingen begrænsninger på, hvor ofte og hvor meget du kan træne. Og derudover er der nogle meget konkrete gevinster ved at træne med biofeedback i hjemmet.
- Det er tryggere – der er ingen fremmede mennesker i hvide kitler og ingen gummihætte der skal over hovedet med elektroder på
- Det giver anledning til at tale om følelserne på en anden måde
- Det giver familien et fælles sprog om følelserne: “Far er helt oppe i det røde”, “Jeg er i rød, og vil gerne være i fred”, “Hvilken farve er du nu?”
- Det giver mulighed for et yderligere refleksionsniveau både for børn, unge og voksne
Hvad er gevinsten?
Når vi træner at ændre tanker fra at være den slags tanker, der giver rødt udslag i programmet til at være den slags tanker, der giver grønt udslag i programmet, så er det konkret træning i at lave det skifte fra rød til grøn. Og det at kunne det er værdifuldt i enhver situation. Hjernen kan med fordel lære det i en situation, hvor du eller dit barn har det godt og sjovt.
Min erfaring med børn er, at hvis de finder en metode, der virker for dem, så vil de rigtigt gerne klare sig bedre, styre sig mere, være mere rolige. De vil rigtigt gerne have den slags værktøjer, og når de opdager at det virker når de har det rimeligt godt, så skal der ikke så meget til, før de opdager at de får en kæmpe fordel ud af at bruge værktøjerne.
Forestil dig at dit barn kommer hjem fra en dårlig dag i skolen, følelserne er oppe i rødt, og der kunne let komme en konflikt ud af det. Måske kender du den situation?
Forestil dig nu at dit barn kan håndtere situationen således: “Mor, jeg er helt oppe i det røde, så du må ikke tale til mig. Jeg skal lige sidde lige med roligshedsspillet, før jeg er klar igen.”
Ja, måske en utopi, men et interessant scenarie for mange familier.
Når barnet – eller du selv – får en måde at håndtere følelserne og bringe dem til ro, så nedbringer det mængden af stress i familien.
Hvor får jeg fat i sådan en?
For et halvt års tid siden blev jeg kontaktet af Stig Brandt, der selv har diagnosen ADHD og en søn med diagnosen ADHD. Stig og jeg mødtes for at han kunne fortælle mig sin egen historie om ADHD, stress og en måde at få mere styr på tankerne.
Stig er en behagelig og ligefrem mand, der ikke lagde fingrene imellem, da han kom forbi Huset 111C og fortalte om sit arbejde med at udbrede biofeedback apparater til håndtering af de mange tanker og følelser, der ofte er tilstede og virker svære at håndtere, når man har fået diagnosen ADHD.
Stig sælger biofeedback værktøjet HeartMath EmWave PC via sin hjemmeside Heart Management, og fordi han kender til alle problemerne med ADHD på første hånd, så har han valgt at give en særlig rabat til mennesker med diagnosen ADHD. Rabatkoden findes nederst på siden.
På siden kan du læse om Emwave PC, der med rabat koster 2.195,-. Det er standardpakken, hvis I vil lave hjernetræning som de professionelle derhjemme – med spil og andet godt.
Du kan også læse om Emwave PSR til 1.395,-, som er en lille apparat, du kan tage med dig alle steder hen. Den kan du så bruge til dels at måle dine indre følelsesmæssige på farten, dels til at finde ro i tankerne igen.
Sammen koster de – med rabat – 3.590,-.
Du kan med fordel kontakte Stig Brandt for at høre mere om biofeedback systemet.
Du kan også se denne lille video, der giver en udmærket præsentation af systemet.
http://link.brightcove.com/services/player/bcpid6270737001?bclid=0&bctid=6843485001
Så vidt jeg har kunnet finde frem til, så er Stig billigst i Danmark. Det betyder også at du får en dansk manual og mulighed for at tage kurser og få hjælp til installation og meget andet. Hvis du istedet vil købe programmet på Amazon, så findes programmet her: emWave PC Stress Relief System
Din rabatkode til at få rabatten hos Stig og Heart Management er “altomadhd“.
Koden er også en såkaldt affiliate kode, som betyder at når du bruger den så sparer du penge samtidig med at du støtter Alt Om ADHD og det arbejde der lægges i at skrive disse artikler. Som jeg skriver på siden Baggrund, så vælger jeg udelukkende at lave den slags aftaler med virksomheder, som jeg stoler på kan levere en vare, der har stor værdi for dig.
Det håber jeg, at den får for dig også!
Læs mere om Emwave PC her.
God fornøjelse
Mvh. Anders.
Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?
Tidligere indlæg: Sådan kommer du og familien godt igennem Juletiden »
Næste indlæg: Ha det godt – om hjernetræning »
Relaterede indlæg på Alt Om ADHD
2 kommentarer til “Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer”
Du er meget velkommen til at kommentere!

![[Facebook]](http://www.altomadhd.dk/wp-content/plugins/bookmarkify/facebook.png)


Så vidt jeg forstår, så handler dette produkt ikke om at måle på hjernen, men derimod om at måle pulsen. Det kan sikkert være udmærket og det synes at være et raffineret produkt. Jeg synes i alle fald, det er ret smart. Men neurofeedback er det vist ikke, idet neurofeedback går ud på at måle hjernebølger og give feedback baseret på hjernebølger. Ideen er, at hjernebølgerne afspejler forhold i bevisthedens måde at bruger hjernen. Neurofeedback baseret på hjernebølger benyttes af nogle til at træne børn med ADHD, men er så vidt jeg ved endnu ikke en anerkendt metode. Jeg har udviklet måleudstyr og software til neurofeedback, specielt egnet til hjemmetræning. Det kan benyttes både med og uden en terapeut. Tillad mig at anbefale følgende links: http://www.hjernetraening.dk og http://www.khepri.dk (min egen hjemmeside).
Venlig hilsen
Per Gaarde-Nissen
Hej Per
Tak for din kommentar – og tak for snakken i telefonen. Du har fuldstændigt ret i at der bør skelnes mellem neurofeedback og biofeedback, hvor biofeedback er alle systemer, der har en vekselvirkning med kroppen, – og neurofeedback er systemer, der udnytter afkodning af hjernebølger til at skabe en bevidstgørelse de mentale mønstre.
Som du selv siger – neurofeedback er en undergruppe til biofeedbacken.
Det er godt lige at få sat på plads.