Hvad vi kan lære af at Caroline Wozniacki tabte i finalen i US Open

Caroline WozniackiI den forgangne weekend lykkedes det den 19 årige tennisspiller Caroline Wozniacki at spille sig i finalen i US Open. Det er helt ekstraordinært flot gået, og før og efter kampen fulgte jeg interesseret med i hvordan Caroline talte om sine oplevelser.

Caroline har en stærk psyke, og det er det, der gør det muligt for hende at yde optimalt under det, som mange vil opleve som ekstremt pres. Men hvad er det at have en stærk psyke?

Det var uventet at Caroline endte i finalen. Måske har Caroline kunne forestille sig at være der masser af gange. Og nu stod hun der pludselig. Og så tabte hun.

Hvordan ville du have reageret, hvis du endelig efter alle de års træning, kom i US Open finalen og tabte?

Ærgerlig, skuffet, træt af det, ked af det?

Det vil alt sammen være typiske reaktioner, og det er lige det modsatte af hvordan Caroline reagerede.

Caroline roste sin modstander for godt spil og gjorde det klart at den anden havde fortjent at vinde den dag. Derefter fortalte hun at hun var helt vil glad for at have været i finalen og stolt over at have nået så langt.

Ingen ærgrelse? Ingen sure miner? Hvordan kan det lade sig gøre? Hun har lige gået glip af at vinde en Grand Slam finale!

Sådan gør vi
Normalt er vi som mennesker gode til at sætte høje forventninger til os selv. Det gælder for alle – også mennesker med diagnosen ADHD. Faktisk oplever jeg ofte at mennesker med diagnosen ADHD har ekstremt høje forventninger til sig selv. Forventninger der kan være vanvittigt svære at indfri. Dertil kommer at hvis vi så oven i købet en sjælden gang gør noget, der matcher vores høje forventninger, så er det alligevel ikke godt nok. Fordi i samme øjeblik, som vi når vores forventninger, så er det alligevel ikke godt nok, – og så bliver forventningerne bare endnu højere.
På den måde lykkes det os at skabe forventninger, der aldrig nåes, og vi kan gå rundt og være skuffede over os selv hele livet.

Sådan gør hun det
Caroline holder istedet fokus på målet. Målet er et mål, som hun kan opfylde helt selv. Hun siger det gang på gang i interviews. “Jeg vil bare gøre mit bedste, og spille så godt jeg kan.” Når hun har gjort det, så når hun målet.
Det er det, der kaldes et procesmål eller et 100% påvirkeligt mål. Det er noget hun kan opnå uanset om hun udgår i kvalifikationen eller i finalen. Hvis hun spiller så godt hun kan, så er det ok at der er nogen, der er bedre end hende. Hun har jo gjort sit bedste. Og det kan ingen tage fra hende (andet end hende selv).
Dertil kommer at hun efter at have tabt finalen fortsætter med at kunne huske, hvad hun havde sat næsen op efter. Og det var en lavere placering. Derfor kan hun påskønne at hun nåede så langt. Hun fokuserer altså på det der gik godt istedet for det, der ikke lykkedes.

Måske har du lykkedes med noget – stort eller småt, – som du glemte at give dig selv credit for?

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.