Hvordan du finder et bosted til dit barn med diagnosen ADHD

Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 10. februar, 2009

Jeg bliver jævnligt kontaktet af forældre, der gerne vil finde et bosted, en specialskole, en døgninstitution eller lignende til deres barn.

I mit daglige arbejde som ADHD Coach arbejder jeg med børn og forældre enten sammen eller hver for sig, og ganske sjældent skal jeg forholde mig til deres bosteder og institutioner. I stedet arbejder vi med de ting, der skal til for at få barnet eller den unge eller voksne med diagnosen ADHD til at være velfungerende i de givne rammer. Det behøver vi ikke rammerne til, fordi vi arbejder med det, der foregår i personen selv og vedkommendes relation til sig selv, de andre og til omgivelserne.

Der findes heldigvis en oversigt over alle de forskellige tilbud, der findes til folk med brug for det. Det er Tilbudsportalen, der er designet til at hjælpe socialrådgivere til at finde relevante tilbud til deres klienter. Og sitet er helt åbent, så alle kan bruge det.

www.tilbudsportalen.dk

På sitet kan du åbne et kort af Danmark. Når du zoomer ind på kortet – og kommer tæt nok på – så kommer der små markører for alle de forskellige tilbud, der er i området. Ude til højre kan du styre, hvilket tilbud du vil se på.

Du kan også lave en struktureret søgning, der giver dig mulighed for at være mere specifik og kun finde tilbud, der faktisk er relevante for dig.

Prøv at gå lidt på opdagelse i kortet først – det er meget intuitivt, og så er der nok lige rigeligt med information samlet et sted. For præcision, så vend tilbage til forsiden og brug den strukturerede søgning.

Bare lige for at give et indblik i hvad du kan søge på, så kommer her listen over muligheder:

AMBULANT BEHANDLINGSTILBUD

    Ambulant behandlingstilbud til børn og unge
    Ambulant behandlingstilbud til voksne

DAGTILBUD

    Dagtilbud til børn og unge
    Særligt dagtilbud
    Særligt klubtilbud
    Dagtilbud til voksne
    Aktivitets- og samværstilbud
    Beskyttet beskæftigelse

DØGNTILBUD

    Botilbud til børn og unge
    Aflastningstilbud
    Døgninstitution
    Socialpædagogisk efterskoletilbud
    Efterværn
    Eget værelse
    Kollegium
    Socialpædagogisk kostskoletilbud
    Socialpædagogisk opholdssted
    Familiepleje
    Sikret døgninstitution
    Skibsprojekt
    Udslusning
    Botilbud til voksne
    Midlertidige botilbud
    Aflastningstilbud
    Behandlingstilbud
    Botilbud
    Forsorgshjem/herberg
    Krisecenter
    Udslusningsbolig
    Længerevarende botilbud
    Sikret botilbud
    Botilbud
    Plejehjem
    Plejebolig

God fornøjelse og held og lykke.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Gå til forsiden af Alt Om ADHD og få det store overblik.
Hvis du vil have fremtidige indlæg sendt til din indbakke, så klik hér og få Alt Om ADHD på mail.
Tryk her for at dele denne artikel med dine venner på Facebook:
[Facebook]

1 kommentar til “Hvordan du finder et bosted til dit barn med diagnosen ADHD”

  1. Lone Dahl Hansen den 10. januar, 2010 22:43

    Hej Anders..

    jeg kom tilfældigt ind på din side her, da jeg er afdelingsleder på et opholdssted, hvor vi har en ADHD dreng. han har boet hos os i ca 3 år, og skal til sommer videre ud i vores efterværn, hvor han kan bor til han er 23. vi har som en del af vores opholdssted tilknyttet vores egen STU, særlig tilrettelagt uddannelse på 3 år, hvor han skal ud…
    Jeg er afdelingsleder på huset, der hedder Viben, hvor vi har 3 drenge, hvor der er 3 personale på job hver dag, så vi kan give drengene en strukturet og forudsigelig hverdag med ro omkring dem, og give dem den voksenkontakt der er brug for, til at sætte det enkelte barn i centrum, der giver rum til udvikling til det enkelte barn..
    jeg fik bare en lyst til at fortælle dig, om vores sted til børn/ung hvor ADHD er noget vi arbejder med,
    venlig hlsen
    Lone dahl hansen

Du er meget velkommen til at kommentere!