Lover medicinalvirksomheder mere end de kan holde?
Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 24. marts, 2009
På hjemmesider, i brochurer, og endda i direkte breve til fagfolk med interesse i ADHD, gør medicinalvirksomhederne opmærksomme på, hvor fantastisk der er at give medicin “mod ADHD”.
Blandt de mennesker med diagnosen ADHD, der kommer til ADHD Coaching hos mig, hører jeg rigtigt mange blandede historier om, hvilken effekt medicinen har haft. Og mange af dem er historier om udeblevne positive effekter.
Mange oplever en midlertidig ro og at får feedback fra omgivelserne, at der er nogle ting, der har forandret sig. Alle lader til at have en eller anden form for bieffekt af medicinen, om det så er træthed, svært ved at sove, mavepine, vigende seksuel lyst, hovedpiner, og hvad det ellers kan være.
Andre oplever kun bieffekterne.
Og blandt de, der har gode effekter af medicinen, oplever de alle en form for afhængighed – ikke af medicinen som sådan, men af effekten af den. Medicinen giver dem kun en effekt, så længe de fortsætter med medicinen.
Dermed bliver personen gjort livsvarigt afhængig af medicinalvirksomhedens produkt. Sikke en forretningsmodel…
Den ønskede effekt af medicin vil for fysiologiske sygdomme være, at man “kommer sig”.
Denne ramme gælder ikke for psykiatriske medikamenter, og det synes jeg er problematisk.
De fleste større studier anbefaler en kombination af medicin og terapeutisk intervention.
Jeg synes at det mest ansvarlige er at sikre, at der altid er en terapeutisk intervention – uanset om det er ADHD Coaching eller om det er psykolog, specialpædagogisk støtte, eller andet der hjælper personen med problemerne til at komme igennem dem på en hensigtsmæssig måde.
Denne artikel fortæller om, hvordan det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har bedt medicinalvirksomhederne om at skrue lidt ned for retorikken, fordi de simpelthen har lovet for meget…
Inside Medicine: Drug ads peddle false hope
Hvad er dine oplevelser med medicin – gode, dårlige, blandede?
Har du en holdning til brugen af medicin til personer med diagnosen ADHD – så skriv en kommentar nedenfor.
Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com
6 kommentarer til “Lover medicinalvirksomheder mere end de kan holde?”
Du er meget velkommen til at kommentere!

![[Facebook]](http://www.altomadhd.dk/wp-content/plugins/bookmarkify/facebook.png)


Jeg har siden mit 14 – 15 leveår, mere eller mindre været afhængig af alkohol, stesolider og heroin. Jeg har fået metadon i seks år, og er nu clean. Jeg har ikke formået på noget tidspunkt at føre et normalt liv, til trods for at jeg både har kone og barn. For en måned siden henviste min læge mig til en psykiater, og sammen med min medbragte karakterbog fik jeg diagnosen ADHD. Nu har jeg taget Ritalin(Motiron)i en måned, og effekten er helt klart positivt:mere rolig, sover bedre, er ikke så højrøstet og jeg kan lege med min søn i noget længere tid. De eneste bivirkninger er mavepine og muskelkrampe omkring hjertet, men det er ved at gå over. Min omgangskreds kommenterer også at jeg sidder mere stille og ikke løber ud og ryger hele tiden.
Morten
Jeg har for godt et år siden fået min diagnose, men hører uden tvivl til den gruppe mennesker som er mindre berørt – dvs. jeg fungerer godt uden medicin. Jeg har alligevel valgt at lade mig medicinere, idet jeg stod overfor et speciale, jeg ellers ikke villle magte. Nu er jeg sygemeldt med stress – en tilstand der, efter min egen overbevisning, et langt stykke ad vejen kan relateres til medicinen. Derfor må mit bidrag til denne debat være:” Tænk dig om, inden du lader dig medicinere – det gode skal opveje det onde”. Jeg mener medicinen er for mennesker med alvorlige handicaps, og vi andre gør derfor bedst i at gribe til alternativer – diagnosen er i sig selv en hjælp til selvhjælp.
@Anne
Tak for kommentaren. Jeg er helt enig. Mine klienter kommer med mange forskellige bieffekter af medicinen, og nogle gange tager de mest medicinen fordi psykiateren siger, at de skal og ikke fordi de oplever en effekt af den.
Jeg håber, at du kommer godt igennem det.
Mvh. Anders.
Hej,
Jeg har ADHD, og for dagligt medicin. inden jeg fik medicin røg jeg hash vær dag og kunne også snuppe en stesolid i ny og næ, drak MEGET inden jeg røg på hash. jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke kunne få mit liv til a fungere, arbejdsmæssigt, skole, kærester og familie, alting gik galt for mig, hele tiden. men fandt ro i hash, og kunne ikke holde ud ikke a ryge, (synes selv det lyder klamt og hader det faktum a jeg faktisk var misbruger, men jeg arkendte det hele vejen igennem og indrømmede det gerne for min mor og far og hele min familie, venner osv. det ville være stressende andet)med tiden fik jeg det værrer og værer, var konstant stresset, pga arbejde, og kunne ikke få det til a hænge sammen med a skulle have et job, familie, kæreste, venner og intresser. mit liv sejlede, jeg HADEDE MIT LIV! hvad skulle jeg dog bruge det til ? det var total meningsløst i mine øjne. jeg blev mere og mere ked a det. blev også fyrret, fra mig job. (det var faktisk lidt en lettelse, mindre stress)det eneste jeg kunne tænke på var a slå mig selv ihjel. jeg havde været ved lægen en milion gange og der skete ingen ting, jeg skiftede læge og WUUUPTI! så gik det stærkt. hun fandt lyn hurtigt ud a der var noget helt galt og blev sendt til psykiatiren. Jeg begyndte på Motiron, og første dag jeg gik i seng i ”mig nye liv” undrede jeg mig over hvorfor jeg ikke tænkte på a slå mig selv ihjel. jo længere jeg kom ind i midicinen jo roligere fik jeg det inden i, holdt op med a smadre ting i vræde, skæntes ikke med min mor OVERHOVED og jeg plejede før ikke a kunne snakke med hende i to min uden jeg allerede havde revet hoved af hende.
min verden blev “mindre” så jeg ser ikke længere mange ting omkring mig. jeg stroppede bradt med mit rygerri efter jeg fik Pillerne, jeg havde ingen trang og havde det fint uden til en forveksling. Begyndte a høre efter hvad folk sagde til mig og mange andre ting forandrede sig..
Jeg forstår godt din sætning-
Dermed bliver personen gjort livsvarigt afhængig af medicinalvirksomhedens produkt. Sikke en forretningsmodel.
- Men det, det giver, er værd a betale for i mine øjne, man kan jo også få tilskud til a betale for medicinen.. hva nu hvis jeg var død uden ?
jeg vil sige, Jah det er Bivirkninger, men de aftager efter ca. 14 dage,
har dog små skavanker som tør i munden, og føler en utrolig trang til vand, og er også TRÆÆÆÆÆÆÆÆÆT ! men det er okay, før trænede jeg 2-2½ time dagligt og dansede videre i timevis når jeg kom hjem, var ved a blive overbelastet. men kunne ikke holde mig fra aktivitet.
Jeg er glad for der findes hjælp.
Hej LMGL
Tak for din historie. Jeg bliver altid glad, når jeg hører hvordan et liv som dit har forandret sig til det bedre. Jeg kan godt forstå, at det giver god mening for dig at tage pillerne. Jeg håber, at du udnytter roen i dig selv til at styrke dig selv som person, så dit liv bliver endnu bedre. ;)
Mvh. Anders.
jeg er 25 år. jeg fik stillet min diagnose da jeg var 21. og har siden hen ikke brugt disse år på andet end at få styr på det….. er stadig igang! suk… (lorte system!!)
retalin: for første gang i mig liv, forstod jeg hvad det betød at slappe af, nogle gange tænker jeg det måske havde været bedre uden. tabte mig 8kl på 2 uger, mistede nogle venner ved at være “agressiv”, jeg synes dog selv jeg blev bedre til at sige fra.
strattera.jeg ved ikke om det var de mere ubekymrede forhold jeg boede under, på davrende tidspunkt. men fint.. indtil jeg endte med afklarede slevmordstanker. efter at miste modet i systemmet. som sagde jeg skulle fortsætte. på trods at selvmodstankerne (som er den bivkirning, der er skyld i du skal være… under opsyn…?!)har du prøvet eller prøver du dem. så lyt ikke til den ro de tanker giver dig og STOP med det samme!!!! fuck hvad alle de andre siger..
concerta: gloede ind i en væg i 4 timer, sov 1½, gloede ind i sofaen i 2.
motiron: jeg kom igang med ting, dosis blev aldrig fastsat. da jeg blev nød til at stoppe min behandling. pga angst for transport, som gjorde jeg ikke kunne komme til aftalerne. en problematik der har arbejdet sig op siden sommers. mistænker motrion for at have gjort det lidt værre.
myth af den ulovlige slags: jeg får gjort ting, jeg sover godt nok, jeg spiser fint (noget man lærrer), stadig lidt svært ved at holde mig ved en ting; men flere er mere overkommelige. det er ulovligt, det er svært at dosere. de værste bivirkninger, er det sociale spetra, hvis jeg bliver taget med det, søvnløshed eller besvær derfor. kan opstå efter noget tid (nogle dage afhængig af hvor meget) og mere eller mindre depressiv tilstand. men den er der uanset hvad.