Mental træning med Carsten Sommerskov – guidede meditationer for børn, unge og voksne

Forestil dig at du er en lille dreng på 6 år med diagnosen ADHD, der ligger med hovedtelefoner på lige inden du skal sove. Du er afslappet i hele kroppen, dine tanker er faldet helt til ro, og der er kun en ting, der betyder noget. Du er nemlig på besøg hos Småfolket, der er et ganske særligt folkeslag, hvor folkene er rigtigt gode ved hinanden, og hvor de allesammen rigtigt godt kan lide dig. Du er det første menneske der er på besøg, fordi du er ganske særlig rar og god at lege med. Du får lov at møde Småkongen og Smådronningen, der begge synes godt om dig, – og de siger at du gerne må lege med deres prinser og prinsesser. Alle i Småland er søde og rare og forstående, og rigtigt gode til at fortælle dig, at du er sød og rar og god at lege med, – og du får endda nogle sjove lege og magiske redskaber, som du kan bruge når du kommer hjem fra Småland. De kan allesammen lide dig, og du kan tillade dig at svælge i deres fuldstændigt betingelsesløse omsorg og kærlighed, – lige indtil du falder i søvn med et smil på læben.

Jeg har hørt om Carsten Sommerskov gennem utallige forældre, der har købt hans CD’er til deres børn. Langt de fleste har været ovenud tilfredse og har oplevet at børnene har fundet mere ro og overskud og selvværd.

Det gjorde mig selvfølgelig nysgerrig, og på opfordring sendte Carsten et fuldt sæt af CD’er til mig i efteråret, som jeg har gået og lyttet til – både som professionel og som privatperson. De er nemlig meget skønne og på hver deres måde forandrende og forfriskende.

CD’erne falder i fire kategorier.
Der er eventyragtige historier til børn mellem 3 og 7.
Til børn mellem 8 og 11 er det også eventyr, der dog afspejler det mere modne publikum.
Til teenagerne kommer der en let tilgængelig forklaring på hvordan vi til dagligt har det, en forståelse af hvorfor vi går rundt og har det som vi har det, – og en række værktøjer til at styre og forandre på den måde vi har det.
Til de voksne er der en række mindfulness lignende øvelser.

Det hele er guidede meditationer med et specifikt mål for øje, – at hjælpe dig til at få det bedre med dig selv på en måde så dine problemer bliver mindre og mindre – uanset om du har diagnosen ADHD eller ej.

Hvis du eller dit barn har problemer med selvværd, selvtillid, mental styrke og indre eller ydre ro, – og/eller med at falde i søvn, så er Carstens CD’er en glimrende mulighed for at begynde at opbygge indre styrke og få sovet mere, hurtigere.

Carsten har igennem mange år arbejdet med motivation og positiv tænkning med foredrag, oplæg og kurser i virksomheder i Danmark. Du har måske set hans ansigt på plakater i busstoppesteder. Det kan jeg i hvert fald huske at jeg har.

Jeg kan varmt anbefale at kigge ind på Carstens side og finde den CD eller download, som passer til dit barn eller til dig selv. Derfra er det bare at sætte hørebøfferne på og lade Carsten gøre resten.

Carstens side er i øvrigt pakket med relevante informationer om ADHD, ADHD symptomer, specialskoler og andet godt.

Find CD’erne hér.

Mvh. Anders.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.