Ro på indersiden med Parkour

Dette er en gæsteartikel af Rinaldo Madiotto

Min krop løber med tilpas fart hen imod kanten. Mine øjne fokuserer på mit afsæt og efter et kraftigt spring hænger jeg i luften. Alt bliver stille omkring mig, jeg har givet slip. Min underbevidsthed har taget over, og mit sind bliver tomt et kort øjeblik, jeg mærker ro…
Et splitsekund efter, fokuserer mit blik igen på dét sted jeg har valgt at lande. Min krop bliver ét med landingen og energien fra springet fordeles ud over jorden under mig.

Ovenstående er en beskrivelse af det jeg kalder ’ro på indersiden’. Man kan finde ro på indersiden på flere måder, og jeg har blandt andet fundet den med bevægelseskunsten Parkour.

Parkour er en ekspressiv og fysisk disciplin, hvor man bruger sin krop som redskab til at udfordre byens rum. Filosofien i Parkour er, at komme fra punkt A til punkt B på den hurtigste og mest effektive måde, og dermed opnå frihed. Men selvom fysikken er en vigtig faktor i Parkour, er den indre ro og balance ligeså vigtig. Har man ikke ro på ’indersiden’, kan man ganske enkelt ikke udøve Parkour på højt plan.

I Parkour kræves repetition, repetition og atter repetition af hvert enkelt element i udførelsen af et move. Dvs. tilløb, afsæt, balance i ’svævefasen’ og endeligt den afgørende landing hvor energien fra springet, fordeles væk fra kroppen via et rullefald eller en perfekt affjedrende landing.

En person der udøver Parkour kaldes en traceur, som kan oversættes til ”projektil” eller ”kugle”, som refererer til de kontinuerlige bevægelser, også kaldet flow, som en traceur udfører.

Ved at gentage en øvelse igen og igen så mange gange, at man til sidst ikke behøver at tænke over hvordan movet udføres, oplever man faktisk, at kunne slappe af i udførelsen af selv det mest krævende move. Lad os bruge en 100 meter løber som eksempel. Selvom løberen skal præstere sit absolut maksimale i løbet af meget få sekunder, og over en forholdsvis meget kort distance, kræves det, at løberen formår at slappe fuldstændigt af på de rigtige tidspunkter, således at løberens flow og energi bliver optimal. Ser man en professionel 100 meter løber i slowmotion, vil man kunne se hvor afslappet han er i de muskler som ikke skal præstere.

Intention – Indstilling
Ligesom den fysiske træning ved repetition er vigtig, er den mentale træning ligeså vigtig. Jeg vælger her at sætte fokus på intention og indstilling.

Intention er det mål du sætter dig for øje. Har du en fast besluttet intention om noget i livet, vil du på et tidspunkt nå dit mål. Det afhænger af din indstilling. Skal du f.eks. lære et nyt move i Parkour, og har intentionen om at lære det, vil tidspunktet du lærer det, afhænge af din indstilling.

En person som siger ”jeg vil, jeg kan, jeg gør det!” går ind i opgaven om at lære et move, med den rette intention og indstilling. Lige meget om personen har erfaring med lignende fysiske aktiviteter eller ej, vil personen komme rigtig langt bare ved at have den rigtige intention og indstilling. Omvendt vil en person som kun prøver halvt, kun have halvt så stor chance for succes. Ofte følger risikoen for at slå sig også med procenterne, forstået på den måde, at jo mindre du prøver, jo større risiko for at slå sig.

Børn og unge som træner Parkour.
Jeg har igennem mange år undervist i Parkour. Jeg har undervist tusinder af børn og unge, og heriblandt også mange unge med diagnosen ADHD. Børn med ADHD har et meget højt energiniveau, som de i løbet af dagen prøver at komme af med. Dette forstyrrer dem, når de skal sidde og koncentrere sig om én ting i længere tid ad gangen, modtage vigtig information eller klare dagligdagens gøremål.

Her er Parkour et eminent fysisk redskab for unge med ADHD, fordi det kræves, at den fysiske udfoldelse bliver rettet mod en konkret øvelse. Den unge får både trænet sin koncentrationsevne, sin fysik, får afløb for sin energi, og ikke mindst øvet dét at kunne fokusere på én øvelse af gangen. Det vigtigste for netop børn og unge med ADHD, er med Parkour at rette fokus på den ro og indre kontrol som opstår, som gevinst for den udførte træning. Når et move udføres, og underbevidstheden tager over og lader kroppen arbejde uhindret af psyken, oplever jeg gang på gang børn og unges begejstring. Det giver dem en frigivelse at kunne bruge sin krop på denne måde uden at miste kontrollen.

En dag da jeg sad og strak ud med nogle unge efter en Parkourworkshop, sagde en ung dreng med aspergers syndrom og ADHD til gruppen: ”Ej det er simpelthen så fantastisk! Jeg har lige haft fødselsdag, og har lige fået et 50 tommer fladskærms TV som hænger hjemme på mit værelse. Men det jeg har oplevet i dag, slår alt hvad jeg nogensinde har prøvet og fået!”

Med tiden vil et barn med ADHD kunne transformere sin succes i Parkour, til dagligdagens forhindringer. Barnet får en stor portion selvtillid ved hele tiden, at skubbe sine fysiske og mentale grænser. Samtidig lærer barnet, at stole på sig selv hver gang det står over for en ny udfordring.

Udover at Parkour kan udfordre det fysiske og mentale, har det en fantastisk evne til at samle børn og unge på kryds og tværs af alder, størrelse og etnicitet.
Fællesskabsfølelsen, den interne konkurrence og viljen til at se hinanden udvikle sig, er yderst kendetegnende for den ånd der eksisterer i Parkour.

Menneskets behov for at søge nye grænser
Samtidig med at vi mennesker har et stort tryghedsbehov, vil vi også gerne bryde grænser og opleve livets sus, ved at røre ved noget farligt. (Eller nærmere noget som ser farligt ud, men som er sikret mest muligt!) Nogle mennesker søger større ekstremer end andre. Det starter når vi er børn, og bliver svunget rundt, op og ned af vore forældre, til vi kommer på legepladsen og tager rutsjebanen, gyngen og vippen. Senere bliver det til en tur i tivoli, et bungy jump, faldskærmsudspring, eller en livsstil som racerkører, jægerpilot, eller lign.

På samme måde, bliver flere og flere børn og unge draget af Parkour, fordi det indeholder leg, kræver en god fantasi og kan indeholde en risiko for at slå sig.

I Parkour er sikkerhed første prioritet. En gylden regel er altid at tjekke om underlaget er skridsikkert, om forhindringen er stabil og ikke mindst at kroppen er varmet godt op. Dernæst træner man alle grundteknikker fra bunden, så man kan udføre disse uden, at skulle anstrenge sig.

Når dette er på plads, begynder man at udfordre yderligere, ved at højne sværhedsgraden i hvert enkelt element.

De bedste hilsner

Rinaldo Madiotto

Socialkonsulent

Læs mere om ADHD Coaching

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] har før skrevet om hvordan yoga er alletiders gave til børn med diagnosen ADHD, og vi har set på Parkour og MovNat som effektive måder at træne og komme af med den overskydende […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.