Sådan kommer du i målrammen og begynder at løse problemerne

Foto af Evil ErinFor nylig skrev jeg om at det vigtigste er at gøre noget. Og det kan vi jo sagtens nikke til, men hvordan fa’n gør vi noget, når vi har brugt vore energi på barnet og på alle de tanker, vi selv går rundt med i hovedet? Hvordan kommer jeg igang, når jeg selv har det skidt og er ked af min og mit barns situation og livsvilkår?

Når vi som mennesker har problemer, så er det desværre meget typisk for os at køre fast i problemerne på en måde, hvor det er vanskeligt at hæve sig ud af dem og se andre løsninger og muligheder. I mit arbejde som ADHD Coach er det min væsentligste opgave at bidrage til at min klient selv finder ind i mulighedstænkning og begynder at løse udfordringerne selv på en ny måde.

I denne artikel vil jeg give dig en helt enormt simpel model for hvordan vi går til udfordringer i dagligdagen

I modllen kaldes vores måder at tænke på, når vi kører fast i problemerne for Problemramme-tænkning, og når vi tænker i muligheder for Målramme-tænkning.

Problemramme-tænkning
Når vi har et stærkt fokus på problemerne, så er det svært at komme nogen vegne, for vi kan ikke have fokus på både problemerne og løsningen.

I problemrammen stiller du masser af hvorfor-spørgsmål – til dig selv og andre.
Med hvorfor-spørgsmål prøver vi at forstå verden, og årsagerne og begrundelserne for de ting vi oplever. Problemet med det er, at uanset om vi finder det korrekte svar på spørgsmålet eller ej, så er vi mentalt i gang med at lede efter argumenter for at vores liv og virkelighed er begrænsede. Hvorfor-spørgsmålene fastholder dig i problemet!

I problemrammen er du offer.
Når vi er i problemrammen, så føler vi os som offer for et eller andet – uanset om det er barnets ADHD, vores egen, vores økonomi, andres manglende forståelse, problemerne med lærerne, eller hvad det nu er i dit liv.

I problemrammen er det nogen eller nogets skyld
Offerrollen giver anledning til at skyld bliver en del af relationen. Hvis du oplever dig selv som offer for noget, så vil det noget også opleves som værende skyld i dine problemer. Dette opleves også begrænsende.

I problemrammen har du fokus i fortiden
Tænkning i problemrammen trækker rigtigt meget på fortiden. Når vi skal svare på “hvorfor…” spørgsmål, er vi mentalt tilbage i tid for at finde svarene, og når vi giver nogen eller noget skylden for noget, så antager vi også at det de gjorde (i fortid) var årsagen til vores negative følelser i nutiden.

Kender du det fra dig selv?

Eller måske fra mennesker omkring dig?

Når vi har et stært fokus i problemrammen, så begrænser vi os selv fra at tænke frem, fra at tænke i muligheder og fra at tænke på, hvordan vi gerne vil have at tingene er i stedet for. Det vil oftest være langt mere hensigtsmæssigt at behandle problemstillinger på en anden måde, og målrammen er et meget effektivt bud herpå.

I målrammen ser du fremad
Når du stiller spørgsmål i målrammen, så hjælper du dig selv til at tænke i mål og forholde sig til, hvad der skal til for at nå disse mål. Du skifter fra at lede efter årsager til problemet, og til at lede efter løsninger på problemet.

Hvad skal være anderledes?
I al sin enkelhed handler det om at lave et skifte fra spørgsmål om „Hvorfor…?“ til spørgsmål som „Hvad vil jeg have i stedet?“, “Hvad kunne du tænke dig, at der er anderledes?” og „Hvad skal der til for at det bliver sådan?“.
Disse spørgsmål fokuserer på fremtid, ressourcer og muligheder, og på den måde er det nogle helt andre ressoucer hos dig selv, der hjælpes i gang.

I målrammen inviterer du til kreativitet
Hvis du har opført dig uhensigtsmæssigt, og du tænker over hvordan du godt kunne tænke sig at opføre sig næste gang en lignende situation opstår, – så inviterer du dig selv til at forestille dig, at der overhovedet er andre muligheder i forhold til din adfærd. Din hjerne bliver hjulpet til at lede efter mulige måder at løse problemerne, – og du reflekterer over hvilke muligheder, der er for at opføre sig hensigtsmæssigt.

I målrammen tager du ansvaret
Når du finder svar på spørgsmålene i målrammen, så hjælper du også dig selv til at tage ansvaret for din situation, dine tanker og dine følelser.
Istedet for at føle dig som offer, oplever du dig selv som en mulighedsperson, en handlingsperson.

Problemer løses altså i målrammen.
Det er kan være meget godt at kende baggrunden og årsagen til at en problemstilling er opstået, så man kan undgå den i fremtiden. Og når skal problemerne løses, så foregår det i målrammen.

Hvad skal der til for at komme i målrammen?
Du må på opdagelse i dine tanker og i det du siger. Når du bliver opmærksom på, at du tænker tanker i problemrammen, eller at du kommer til at starte en sætning med “Men, jeg kan jo ikke, fordi …”, så ved du at du er landet i problemrammen.
Når du opdager dette, så kan du med fordel blidt hjælpe dig selv over i målrammen ved for eksempel at spørge dig selv:

“Hvad skal der til for at jeg kommer i målrammen lige nu?”

For så er du jo allerede i målrammen! ;)

Når du så er her, så er her et par andre spørgsmål, der kan hjælpe dig videre:

”Hvad skal der til for at du kan finde ud af det?”
“Hvad ønsker du istedet for …?”
“Hvad kan du gøre lige nu for at … ?”
“Hvad skal der til for at du kan komme igang?”
“Hvad er første skridt hen imod det, du ønsker?”
“Hvad skal dit fokus være på?”
“Hvornår vil du gå igang med at … ?”
“Hvad har du lært af den situation, du lige var i?”
“Hvad vil du gøre anderledes næste gang, du står i sådan en situation?”

Når jeg er ude og holde foredrag eller kurser, så har jeg altid målramme-modellen med mig, fordi den er så fundamental i forhold til at komme igennem hårde situationer, og den er fantastisk til at hjælpe børn til at komme bedre igennem livet.

Derfor underviser jeg også i den mere omfattende på mine Forældrekursus ADHD – læs mere om dem her.

Hvad gør jeg nu?
MålrammetænkningHvis du har lyst til at bruge dette værktøj i forhold til dig egen tænkning eller i forhold til din partner eller dit barns tænkning, så er det bare at gå igang.

Det eneste det kræver, er at du går igang med at træne Jeg har lavet en lille oversigt til at hænge op på køleskabet eller over skrivebordet, så du kan huske modellen og måske begynde at træne den lige så stille.

Den kan du downloade hér eller ved at klikke på billedet til højre.

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

4 replies
  1. Christine
    Christine says:

    Hej Anders jeg er mormor til en 6 årig dreng som har ADHD.Det er meget svært når barnet skriger helt vildt og løber rundt i hele huset og smider med alt hvad han kommer i nærheden af.Så må man trække vejeret inden man handler?-det er ret frustrerende.
    MVH
    Christine

    Svar
  2. Allan Nielsen
    Allan Nielsen says:

    Hej Anders
    Jeg han se at det er meget kompetente personer som skriver her på siden, og det er en MEGET udspecificeret tilbøjelig fremgangs proces, som du helt sikkert har brugt år på at komme frem til.
    Men det stikker mig i øjnene, at der mangler at tage hensyn til det Psykiske handikap, nemlig forståelsen af den mangel på socialisering, som mange patinter har, det jeg mener er, at når jeg har læst og forstået din RIGTIG GODE fremstilling, kan jeg ikke lade være med at efter prøve den.
    Problemet efter min mening er, at finde løsningen er ikke det store problem, men at få løsninger fremlagt i et forståligt sprog “socialisering sprog” som alm. Sociale mennesker kan forstå og forholde sig til. Det er ikke mange, der kan håndtere den direkte løsning, der for er den rigtige løsning, IKKE den rigtige løsning…
    Måske fordi den er direkte og rå, en løsning skal serveres på et fad for at, andre finder den appetitlig.
    Eller er det mare mig som er helt fuckup !!!
    Glæder mig til at få feedback…

    Svar
  3. Anders Rønnau
    Anders Rønnau says:

    @Anders
    Du har fuldstændigt ret i at vi med fordel kan inddrage børnene, når vi går i målrammen. Det kan de lære enormt meget af, og løsningerne har større sandsynlighed for at være løsninger, som børnene også kan stå inde for. Dertil kommer at de oplever sig værdsatte på en anden måde, når de inddrages i samtalen om løsningerne.
    At flytte fokus fra den problemskabende adfærd til barnets udfordringer er også vigtigt – og så hjælpe barnet i målrammen, så det kan opleve at der er noget andet at gøre end at være ked af det, skuffet, vred eller andet.
    Tak! ;)
    Mvh. Anders.

    Svar
  4. Anders Dinsen
    Anders Dinsen says:

    Det er en god pointe – kan man ikke bare sige: Problemer er til for at blive løst, ikke for at blive gransket.

    Men jeg er lige nødt til at sige én ting når du nævner familien: Børnene skal være med til løsningerne. Det er så tit at vi forældre hopper lige i målrammen og trækker løsninger ned over hovedet på vores børn – jovist, vi er velmenende og konstruktive, men dybest set bliver det vores løsninger. Og alle børn, også børn med ADHD, har gode ideer til løsninger på deres problemer.

    Og så lige én ting mere: Vi kommer også nemt til at værdilade problemerne når vi taler om dem. F.eks. ved at vi ser den problemskabende adfærd, i stedet for at tale om at vores dreng har det skidt. Jeg har så tit oplevet, at jeg har prøvet at løse det, der kunne ses (f.eks. impulsiviteten, konflikterne med sin bror) – og så slår barnet bak, for han er under kritik. Det er bedre at sige: “Det er svært, ikke?” Der er en årsag som vi ikke kan se – men barnet føler den.

    God påske!

    /Anders

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.