Sæt store mål, vær bange – og gør det alligevel

Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 15. juni, 2010

Chris Guillebeau skriver en blog, hvis navn burde tiltale alle med diagnosen ADHD, – nemlig “The Art of Non-Conformity“. Kunsten at være ikke-konform.

Chris skriver om sit liv, sine rejser, sine tanker, og om alle sine vanvittige projekter.

Han har sat sig som mål at besøge alle verdens lande inden sin 35 års fødselsdag – og det på trods af at han er studerende, lever af at blogge og skrive interessante e-bøger.

Han mangler nu ganske få lande, og ser ud til at nå det – og dermed blive den yngste person i verden, der har besøgt alle verdens lande.

I denne TED video taler ham om angst og tilladelse. Angsten for at tage ansvar og være leder i sit eget liv. Tilladelsen til at gøre tingene alligevel og opdage, at det slet ikke var så slemt, som man frygtede.

[Hvis du har fået denne artikel på mail, så klik hér for at se videoen]

Jeg er meget inspireret af Chris Guillebeau. Ikke fordi jeg vil rejse til alle verdens lande, – det har jeg som sådan intet ønske om. Mere fordi han tør sætte sig vanvittige mål (alle landene), forstår at bryde dem ned (det er jo kun et land af gangen), og går igang med en vedholdenhed og et drive, der kun kan inspirere.

Jeg sætter mig nogle andre mål end Chris. Du kan sætte dig dine.

Hvis du giver dig selv lov til at tænke rigtigt stort, – hvad kunne du så godt tænke dig at sætte dig som mål?

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Gå til forsiden af Alt Om ADHD og få det store overblik.
Hvis du vil have fremtidige indlæg sendt til din indbakke, så klik hér og få Alt Om ADHD på mail.
Tryk her for at dele denne artikel med dine venner på Facebook:
[Facebook]
Her kan du bladre frem og tilbage i indlæggene:
Tidligere indlæg: Frede Bräuner – kostkonsulent – Århus »
Næste indlæg: Natur-baseret leg og læring for børn »

Relaterede indlæg på Alt Om ADHD

Du er meget velkommen til at kommentere!