Søskendekursus til familier med et barn der har diagnosen ADHD

Skrevet af ADHD Coach Anders Rønnau den 26. februar, 2009

Mutatio holder kursus søskendekursus for søskende til et barn der har diagnosen ADHD.

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Mutatio skriver om kurset:

Baggrund for kurset:
I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er begrænsninger i udfoldelsesmulighederne og dette betyder, at der er mindre overskud og tid til familiens øvrige børn.
Søskende til børn med særlige behov kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed, tilpasse sig situationen, blive den lille hjælper eller den umulige for at få opmærksomhed. Jalousien kan nage overfor den søster /bror, som synes at få alt fra forældrene og overfor kammerater, der synes at have alt. Ønsket om at være enebarn kan følges af dårlig samvittighed. Der kan opstå drillerier i skolen på grund af en bror eller søster.
En måde at gøre det lettere at være søskende til et barn med særlige behov er, at give dem den mulighed, at være sammen med andre i lignende situation.
Et søskendekursus har til formål at give et frirum til at tale om ”forbudte følelser”. I trygge og strukturerede rammer. Et kursus hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et kursus hvor de kan blive klogere på sig selv og sin situation, opleve anerkendelse af egne tanker og følelser og se egne muligheder til gavn for hele familien.

Kursusformen og deltagerantal:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have en søster eller bror med særlige behov” – og efterfølgende dialog og debat mellem kursusdeltagerne.
Der vil være små øvelser i gruppen – samt konkret snak om, hvad din søster/brors handicap er, og hvordan det påvirker dig og din familie. Der vil være pauser og frokostpause.
Udover oplæg vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for.

I MUTATIO tror vi på at samarbejde i familien giver størst udbytte, derfor er dette kursus for både søskende og forældre for dermed at styrke fællesskabet og give fornyet syn på familielivet.
På kurset er der plads til 12 søskende i alderen 8-14 år.
Der er plads til 2 forældre pr. barn.

Pris pr. kursist: 3.900 kr.

Læs mere om Mutatios kurser hér.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Gå til forsiden af Alt Om ADHD og få det store overblik.
Hvis du vil have fremtidige indlæg sendt til din indbakke, så klik hér og få Alt Om ADHD på mail.
Tryk her for at dele denne artikel med dine venner på Facebook:
[Facebook]

1 kommentar til “Søskendekursus til familier med et barn der har diagnosen ADHD”

  1. Alt Om ADHD | Hvorfor er det vigtigt at styrke hele familien? den 29. januar, 2010 12:57

    [...] Læs mere om Mutatios kurser for forældre til nydiagnosticerede børn hér. Læs mere om Mutatios kurser for søskende til børn med diagnosen ADHD hér. [...]

Du er meget velkommen til at kommentere!