Spørgsmål?

Har du spørgsmål om diagnosen ADHD?

Er der noget som du ikke forstår eller som du har behov for at få klarhed over?

På denne side har du mulighed for at stille dine spørgsmål. Så vil jeg gøre mit bedste for at svare – og give dig nogle kilder til at fortsætte din udforskning af svaret.

Stil dit spørgsmål nedenfor i kommentarerne

182 kommentarer til “Spørgsmål?”

  1. Helen Grube den 1. juli, 2009 00:59

    Hvordan finder jeg den rigtige PDA til den yngste af mine 3 ADHD drenge. Han skal starte på SOSU – med håb om at ende som pædagogmedhjælper (modsat brødrene, der er henholdsvis pensionist og kontanthjælpsmodtager). SU styrelsen har givet afslag på IT-rygsæk, da drengen er rimelig god læser (kun i 10 min af gangen; men det fanger en test jo ikke). Så jeg vil søge om en PDA; men har problemer med at finde anbefalinger fra andre brugere.

  2. Anders Rønnau den 16. juli, 2009 13:55

    Kære Helen
    Jeg har skrevet et indlæg, som måske kan hjælpe dig til at vælge en PDA til din dreng.
    Det kan læses hér:
    http://www.altomadhd.dk/2009/07/den-bedste-pda-til-folk-med-diagnosen-adhd/
    Mvh. Anders.

  3. Tina den 10. september, 2009 22:13

    Vores datter går i 0.kl. og følger fint med socialt og fagligt (ligger i den bedste 3.del fagligt), hun sidder stille og holder fint orden på bordet.
    Men hjemme bryder verden sammen for hende, og hun opfører sig på mange punkter som sin ADHD fætter. Holder absolut ikke orden på sit værelse, og er voldsom overfor sin yngre søster.
    Kan hun have ADHD og være så velfungerende socialt og i skolen?

  4. Anders Rønnau den 11. september, 2009 14:26

    Kære Tina
    Jeg er ikke i stand til at lave en diagnose, og umiddelbart lyder det ikke som om hun kan få diagnosen ADHD. De problemer hun har skal hun have i flere forskellige situationer – dvs. både i skolen og hjemme såvel som ved klinisk undersøgelse, for at hun kan få diagnosen ADHD.
    Jeg vil anbefale dig at tage en snak med din datter på et tidspunkt, hvor hun har det godt, – og prøve at hjælpe hende til at fortælle dig, hvad det er hun prøver at opnå ved at være voldsom overfor sin yngre søster. Gå på opdagelse med hende for at høre med hende, hvad der er så vigtigt, at hun kan finde på at gøre noget, som hun godt ved at hun ikke må.
    Hvis du vil have hjælp udefra, så vil jeg foreslå dig at tale med egen læge og høre om mulighederne ad den vej, eller finde ud af om der er en børneterapeut i nærheden der arbejder med eksempelvis SandPlay terapi.
    Skriv endelig igen.
    Mvh. Anders.

  5. charlotte den 23. september, 2009 16:52

    Er der nogle retningslinjer for, hvor meget fiskeolie, en person har brug for pr. kg kropsvægt, for at det skal have effekt på fx ADHD

  6. Karina Søegaard den 1. oktober, 2009 14:04

    Prøv at gå ind på http://www.sundebørn.dk, han har en stor viden om fiskeolie olier i det hele taget
    hilsen
    Karina

  7. Anders Rønnau den 1. oktober, 2009 14:23

    Hej Charlotte
    Som du kan se i indlægget:
    http://www.altomadhd.dk/2009/09/sandheden-om-fiskeolie-er-at-der-ikke-er-en-sandhed-om-fiskeolie/
    er der ikke nogen endegyldige sandheder om fiskeolie, – og om hvor meget man skal have som funktion af kropsvægten. Sundhedsmyndighederne mener at det er ganske lidt, mens folk i helsebranchen mener at olien er grundlaget for at have det godt.
    Spørg dig omkring – Karinas råd er godt – og læs på pakker og flasker. Og vigtigst af alt: prøv dig frem og tag stilling selv, når du finder ud af hvordan det virker for dig/jer.

  8. Christina Svensson den 21. oktober, 2009 12:33

    jeg er i tvivl om hvor vidt det er muligt at være gravid på ritalin uno. Jeg har læst om kvinder i andre lande der med succes (altså sunde børn) har beholdt medicinen under graviditeten, men har svært ved at finde ud af om vi i danmark helt udelukker muligheden og om risici er for store? hvis ikke, hvor lang er en udtrapningsperiode fra ritalin uno typisk? -jeg får 2x30mg dagligt

  9. Anders Rønnau den 21. oktober, 2009 13:44

    Hej Christina
    Er der en grund til at du ikke taler med din psykiater om dette? Dér burde du kunne få et svar.
    Hvis du læser om Ritalin på http://www.medicin.dk står der under graviditet: “Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.”
    Jeg kan læse mig til at Ritalin i USA er kategoriseret C til kvinder under graviditet. Dvs. at det har vist problematiske effekter på dyr, men ikke er blevet studeret (af etiske årsager) på kvinder. Derfor er det i USA op til egen læge/psykiater at anbefale at nedtrappe eller fortsætte med Ritalin afhængigt af om den mulige skadelige effekt på offeret er mindre eller større end effekten af ikke at tage medicinen.
    Læs eksempelvis her:
    http://blogs.webmd.com/adhd-medications-and-treatments/2006/08/adhd-medications-during-pregnancy_07.html
    og her:
    http://adhd.emedtv.com/ritalin/ritalin-and-pregnant-women.html
    Hvis du ønsker at stoppe med Ritalinen kunne du evt. overveje alternative måder at få ro på eller styr på dagligdag og tanker.
    God held med det hele! ;)
    Mvh. Anders.

  10. Cecilie den 24. oktober, 2009 11:06

    Hej Anders. Jeg har lige, som 22-årig fået stillet diagnosen ADHD. Jeg er begyndt som lærerstuderende i år, og ønsker brændende at det skal fungere. Jeg har læst mange af dine artikler, med speciel interesse på hjernertæning med NLP. Jeg har længe haft den idé at jeg kan ændre mine tankemønstre, men problemet er, hvordan jeg sætter disse nye tanker ind i min hverdag.. det at kunne huske/overskue at være obs på visse tanker. Jeg kan måske huske det kort efter jeg læser om det, igen.. men ellers er det væk, så falder jeg tilbage til mine ustrukturede, trættende, negative tanker. Kender du til nogen NLP-terapeuter omkring Sønderborg? Jeg føler at min ADHD går mest ud over mine tanker, jeg føler at jeg er blevet mere og mere ødelagt nu ældre jeg bliver, jeg var så livsglad og optimistisk engang… Mvh. Cecilie

  11. Anders Rønnau den 26. oktober, 2009 12:00

    Hej Cecilie
    Det lyder godt nok, som om du kunne have gavn af at få styr på tankerne, og gjort den en anelse mere konstruktive.
    Jeg kender ingen NLP-terapeuter omkring Sønderborg. Hvis du vil prøve noget andet, så kunne hypnose være en mulighed. Jeg kender Jan og Birgitte, der driver adhdværkstedet, og de kan muligvis hjælpe dig.
    Find dem hér: http://adhdvaerkstedet.dk/
    Alternativt ville jeg selv gå igang med nogle af de bøger, der er på siden:
    http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/
    hvor flere af dem vil kunne hjælpe dig med at få mere konstruktive tanker.
    Eksempelvis:
    Nuets kraft – af Eckhart Tolle
    Lykkelig uden grund – af Marci Shimoff
    Slip tanketyranniet – tag fat på livet – af Steven C. Hayes
    og mere NLP specifikt:
    Neurolinguistic Programming – af Steve Andreas
    Den sidste er en bog, der guider dig igennem en række øvelser samtidig med at du lærer, hvordan dine tanker er konstruerede, og hvordan du kan forandre dem.
    Mvh. Anders.

  12. Stig Brandt den 29. oktober, 2009 10:55

    Kære Cecilie

    Har selv ADHD tæt inde på livet, og kan sagtens genkende dine frustrationer og ved hvor svært det er at fastholde mønstre.

    Jeg er begyndt atlave åndedræts øvelser der tømmer mit hoved, og giver ny energi, måske du skal prøve dette, prøv evt. flere gange om dagen i ca. 3-5 minutter:

    1) Fokuser på området omkring hjertet
    2) Træk vejret langsomt ind og ud
    3) Prøv at genkalde en positiv følelse

    go’ fornøjelse

  13. Jacob den 8. november, 2009 20:47

    Hej,

    Jeg skriver fordi jeg er i gang med at søge Handicap støtte til min SU. Jeg er lige begyndt på universitetet som 23-arig. Jeg tager Concerta for at kunne bevare koncentrationen til forlæsninger og mens jeg studere hjemme.
    Jeg har en bror som modtager Handicapstøtte mens han studere.
    Jeg har dog fået afslag på min ansøgning på grund af tidligere fysisk arbejde som jeg har gjort i en længere periode.

    Jeg vil høre om du har noget kendskab til handicapstøtte til SU’en til folk med ADHD.

  14. Cecilie den 16. november, 2009 13:19

    Hej Jacob.
    Jeg er selv lige startet på en uddannelse som 22-årig, og har i den forbindelse ogsp søgt om handikaptillæg. Jeg søger endvidere en SPS-person, som man også kan få tildelt i forbindelse med studiet når man har eks. ADHD. Det drejer sig om sekretærhjælp og en hjælp til at overskue studiet. Jeg venter stadíg på afgørelsen, men min vejleder snakker meget positivt om det. ´
    Jeg kan ikke forstå at du har fået afslag på din ansøgning? – for hvad har tidl. fysisk arbejde at gøre med at du nu studerer og har brug for hjælp. Jeg har da også meget nemmere ved fysisk arbejde, da ADHD og lign. bl.a. er et koncentrationshandikap. Det er vel klart at vi ikke har overskud til en masse ekstra arbejde ved siden af? Er du blevet hjulpet igennem ansøgningen? jeg fik masser af hjælp fra min vejleder, så jeg er virkelig optimistisk på et ja.
    mvh Cecilie

  15. Cecilie den 16. november, 2009 13:28

    og forresten tak for rådene til i andre :)

    Jeg har et STORT problem der hedder “at læse”. Jeg har altid afskyet at læse, jeg kan bare ikke få mig selv i gang med det (måske kun det med koncentrationen, jeg ved det ikke..) det er en stor blokade for mig specielt fordi jeg studerer.. Så jeg tror jeg har brug for noget personligt terapeutisk hjælp. Min mor er selv uddanet NLP-terapeut, så hun kan sagtens se det fornuftige i at jeg kan få hjælp inden for det felt. Jeg er nu nået til det punkt at jeg vil rejse langt for at få hjælp. Så giv mig en tid, eller et nummer :) så vil jeg med glæde tage toget i flere timer for at få hjælp.

    Mvh Cecilie

  16. Anders Rønnau den 16. november, 2009 15:10

    Hej Jacob
    En stor del af mine klienter, der er studerende får handicaptillæg.
    Jeg kender dog ikke de præcise kriterier for at blive tildelt handicaptillæg. I princippet burde du kunne få det, hvis du ikke har tid/overskud til at tjene penge ved siden af dit studie, hvis denne mangel på tid/overskud skyldes din ADHD.
    Det vil formentlig blive vurderet om du har overskud til at arbejde ved siden af dit studie.
    I din ansøgning skal du derfor gøre det klart, at du bruger al din fritid på at læse PÅ GRUND AF vanskeligheder, der kommer af at have ADHD. OG DERFOR kan du ikke finde tid til at arbejde som andre “normale studerende”.
    Hele systemet er der for at støtte dig, selv om det nogle gange kan virke frustrerende at finde vej og få afslag. Du må igang igen. Få gerne en studievejleder til at hjælpe dig, og argumenter for hvorfor du ikke har tid/overskud til at lave et arbejde ved siden af dit studie.
    Det vil være mit bedste bud.
    Mvh. Anders.

  17. Anders Rønnau den 16. november, 2009 15:13

    @Cecilie
    Du er velkommen i København. ;)
    Jeg kontakter dig på mail.
    /Anders.

  18. Tania den 26. november, 2009 12:44

    Jeg har et spørgsmål. min mand har adhd, med andre diagnoser selvfølgelig, da han er fra den årgang hvor der overhovedet ingen fokus var, og nu sidder vi her, og der er rigtig meget fokus på børnene, men hvor går vi hen og får støtte og vejledning, som vi kan bruge til noget?

  19. Anders Rønnau den 1. december, 2009 12:08

    Hej Tania
    I første omgang kan I ringe til ADHD foreningen, der giver råd om hvad I kan gøre. Du kan finde dem på http://www.adhd.dk.
    Dernæst kan I finde ud af, hvilken støtte der er behov for og hvilke ADHD kurser I vil på.
    Det tager I en snak med jeres socialrådgiver om, der så kan vælge at bidrage med alt fra støtteperson, penge til kurser, coaching og andet, afhængig af jeres situation.
    Giver det dig svar?
    Mvh. Anders.

  20. steen den 15. december, 2009 14:52

    kan i hjælpe mig, har lige fået at vide min søn har ADD, hvor finder jeg et forældre kursus, jeg søger og søger men har åbenbart svært ved at finde det :o)

  21. Anders Rønnau den 15. december, 2009 17:21

    Hej Steen
    Hvis du er interesseret i et kursus for forældre til et ny-diagnosticeret barn, så er ADHD foreningen bedste bud:
    http://adhd.dk/index.php?id=4
    Mvh. Anders.

  22. jon den 10. januar, 2010 22:44

    Hej ville høre om du evt kunne hjælpe mig jeg arbejder på en døgninstitution for unge med ADHD,en af vores beboere har fået sig et forbrug af rusmidler særligt hash og jeg søger noget litteratur eller viden omkring emnet. Altså hvordan spiller hashen ind på ADHD og det retalin han får. håber du kan hjælpe
    mvh Jon

  23. Anders Rønnau den 11. januar, 2010 16:05

    Hej Jon
    Jeg ved ikke hvad forskningen siger, men blandt mine egne klienter står det klart at flere bruger hash som selv-medicinering – og da der er forbundet mange gode ting med hashen kan det være svært at give slip på den igen efter man har fået diagnosen og får Ritalin.
    En søgning på Amazon giver to interessant hits:
    http://bit.ly/5xRJsr
    http://bit.ly/6VrOkf
    Og jeg har ikke nogen anelse om, hvorvidt det er gode bøger eller ej.
    Mvh. Anders.

  24. Mette den 15. januar, 2010 23:23

    Hej! Jeg er tandlæge og vil gerne have nogle gode råd til, hvordan jeg kan gøre et tandlægebesøg til en god oplevelse for at barn med ADHD?
    mvh Mette

  25. Anders Rønnau den 21. januar, 2010 16:02

    Hej Mette
    Uden at være blevet konfronteret med problematikken før, så vil jeg tro at den bedste måde at hjælpe dem, er ved at give dem mulighed for at fokusere på noget andet.
    Hvis du har overskud i situationen, så ved at fortælle så visuelt og livligt som muligt om det du laver, og fortælle historier om andre børn, der har gode tænder og hvad de har gjort for at få det. Jo mere liv, der er i historien, og jo bedre barnet kan leve sig ind i den du fortæller om, jo lettere vil det være at holde barnets opmærksomhed.
    Du kan have små historier, der spiller ud i lokalet, som de kan lytte med på, og/eller du kan have spændende og komplekse tegninger i loftet, som de kan ligge og kigge på og forundres over. Til dem kan du have et par standardspørgsmål – “Kan du finde Holger?”-agtigt.
    Giver det mening? ;)
    Er der andre der har et bud?
    Mvh. Anders.

  26. Mette den 21. januar, 2010 22:32

    Hej Anders!
    Tak for dit svar. Jeg kan godt bruge dine råd. I min daglige behandling af børn bruger jeg i forvejen meget min fantasi til at gøre det sjovt at være i tandlægestolen. Er der mon nogle forældre der har haft gode erfaringer med deres børn hos tandlægen?
    Mvh Mette

  27. Anders Rønnau den 22. januar, 2010 15:36

    Hej Mette. Jeg har inviteret til at forældre kan komme med kommentarer på denne side – og på Alt Om ADHD på Facebook, hvor kommentarerne er begyndt at komme allerede.
    http://www.facebook.com/AltOmADHD
    Mvh. Anders.

  28. Tanja Esp Nielsen den 22. januar, 2010 15:42

    Hej Mette
    Vi har aldrig haft kriser hos tandlægen og hos os foregår som følger:
    For min knap 10 årige Jonathan er der 3 ting der skal være i orden, inden vi gør noget der ligger ud over de daglige rutiner og det er;
    1. Forberedelse 2. Forberedelse & 3. Forberedelse
    Så, når vi får indkaldelsen ringer jeg til tandlægen og får at vide, hvad der skal laves.
    - Jonathan har været der så mange gange at han godt kan huske proceduren, men for et yngre barn kunne det være rigtig godt med billeder; af tandlægen, stolen, instrumenterne osv.
    Dagen før fortæller jeg så Jonathan at; “Imorgen skal du til tandlæge .. og der skal ske …”
    For Jonathan er det også bedst at det foregår fra morgenstunden af. Når han først har været i skole har han svært ved at rumme mere den dag.
    Skal der så gøres mere end hvad vi regnede med, så skal der laves en ny aftale og der er det godt hvis tandlægen fortæller hvad der skal ske næste gang.
    Håber du kan bruge det til noget:-)

    Bedste hilsner
    Tanja

  29. Mette den 23. januar, 2010 14:25

    Hej Tanja!
    Det er bare nogle rigtig gode råd som jeg virkelig kan bruge til noget! Jeg vil helt klart anbefale forældrene at ringe dagen før så de har mulighed for at forberede deres barn. Og så er det en rigtig god idé kun at lave det de er forberedt på. Og så vil jeg helt klart sørge for at give aftaler tidligt på dagen.
    Men jeg synes også du har været god til at fortælle din tandlæge hvordan det fungerer bedst for dit barn. Og det er guld værd for tandlægen, der jo kun vil gøre sit bedste for at gøre det nemt for alle. Det er svært at vide hvordan man skal gribe det an hvis ikke forældrene selv hjælper med at give nogle råd.
    Tak for din kommentar!
    Vh Mette

  30. A-M Nygaard den 5. februar, 2010 23:13

    Hej! Jeg fik dianosen ADHD i år 2008? Jegt har ikke rigtig gået så meget op i hvad det var, før en nabo havde fat i mig, med hensyn til min opførelse eller mangel på samme, så jeg gik på biblioteket og lånte en bog ved navn at håndterer livet. Jeg fik et chok, og det er jeg stadig i. Før nytår sidste år var jeg meget modbydelig over for min datter, som bor hos min mor, jeg siger som regl hvad der passer mig, så jeg tror at på et tidspunkt, meget snart, skal jeg nok tale med nogle der har mere forstand end mig, jeg har en psykiater, som ikke ved noget, de piller jeg får ( motiron ) fungere ikke, i øjeblikket er jeg på antabus, så mine indvolde kan få noget ro. Fordi jeg har det bedst når jeg har en lille en på, så har jeg ikke noget uro oven i hovede. Men det er jo heller ikke den bedste løsning.

  31. Gitte Løgstrup den 12. februar, 2010 13:01

    Jeg har et spørgsmål ang. diagnosticering. Så vidt jeg har kunne læse mig til bruger man i Danmark ICD-10, men samtidig syntes jeg at jeg læser, at man bruger 3-delingen af ADHD med at børnede enten har primært ADhd, adHD eller den kombinerede ADHD, med både opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet. Men bruger man ikke kun den 3.deling i DSM-IV systemet?
    Mvh Gitte

  32. Danny den 15. februar, 2010 03:21

    hejsa Anders Rønnau
    jeg har prøvet om jeg kunne smide et debat indlæg ind på facebook gruppen “alt om ADHD”
    et jeg selv har skrevet en dag på, hvor jeg følte overskud til at samle tankerne om min egen fortid og mit voksenliv med ADHD, en historie der forklare lidt for mig forskellen på en der måske tænker lidt meget og får strattera, idag får jeg kun 2 piller dagligt af 40 mg, men vil gerne prøve at sende det til dig det screenshot, og ligge til debat derinde, i forhold til om man tager strattera eller ritalin og hvad man har bedst gavn af, jeg ved mit strattera virker positivt for mig, men tænker på om det kunne give andre noget i forhold til hvad de skal høre lægen om hvilket middel de helst vil prøve og måske noget feedback…

    kan jeg sende dig det screenshoot jeg har skrevet? også kan du se om det kan bruges, i et debat emne derinde???

    har smidt lidt andre info i tråden derinde til andre folk?

    med venlig hilsen
    Danny

  33. Anders Rønnau den 16. februar, 2010 11:14

    Hej A-M
    Det lyder helt sikker som om, det vil være godt for dig at finde en at tale med om det hér, så du kan få det bedre med dig selv og din datter.
    Selvmedicinering med alkohol er meget almindeligt, og det er desværre en rigtig dårlig måde at få det bedre på, fordi det giver problemer med dit sociale liv, der er afgørende for at du har det godt.
    Dine tanker kan du godt lære at håndtere på en anden måde.
    Du kan overveje en kognitiv psykolog eller en ADHD coach.
    Begge dele kan du få støtte til via kommunen, når du har diagnosen ADHD.
    Mvh. Anders.

  34. Anders Rønnau den 16. februar, 2010 11:19

    Hej Gitte
    Jeg sidder her med ICD-10 foran mig, og her hedder det Hyperkinetiske forstyrrelser (F90), og har kriterier, der svarer nogenlunde til de amerikanske.
    I ICD-10 findes der underkategorierne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (F90.0) og Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (F90.1) samt et par underkategorier, der svarer til noget restgruppe.
    Der er altså kun en to-deling i ICD-10 så vidt jeg kan forstå det.
    Det er i den amerikanske DSM (Diagnostics and Statistics Manual) at man dels kalder diagnosen ADHD, dels bruger tre-delingen.
    Håber det giver svar. ;)
    Mvh. Anders.

  35. Anders Rønnau den 16. februar, 2010 11:21

    Hej Danny
    Du er velkommen til at sende mig dit screenshot, så kigger jeg på det. ;)
    Send det til kontakt@altomadhd.dk
    Mvh. Anders

  36. henriette aagaard den 23. februar, 2010 10:53

    Hej Anders. Kunne du evt tilføre siden VENTELISTER på de forskellige psykiatere.
    Jeg har store problemer med bare at få en tid til min søn på 6 år. Her i Holbæk er der over 6 md ventetid til en privatpraktiserende psykiater. Så min sidste mulighed er at blive henvist til det etablerede system, hvor de har en regel der siger max 2 md til undersøgelse og kan de ikke levere det,så har man ret til andre private tilbud…. men men men de har jo allesammen enorme ventelister… mvh Henriette

  37. Jesper Navgård den 4. marts, 2010 00:51

    Hvornår skal man lade sig teste?
    Hej,
    Jeg har en søn på 14 som har fået konstateret ADHD for 1 år siden, og jeg kan selv kende en del af symptomerne for eksempel glemsom, sjusker, irritabel, skiftende humår, let afledelig og ikke at gøre ting færdige jeg er begyndt på. Derudover har en en slag uro eller indre rastløshed og ofte svært ved at koncentrere mig eller holde koncentrationen. Men jeg har taget en god uddannelse, som tog lidt længere end normalt, og har et godt job. Så jeg ville nok ikke have tænkt at der var noget galt, hvis ikke min søn fik det konstateret det. Jeg har talt med flere (også læger) som siger, at når jeg kan klare arbejde og uddannelse, skal jeg ikke tænke på ADHD. Har du nogle holdninger til hvornår man skal lade sig teste og hvornår det giver mening at tænke i de baner?

  38. Maibritt N. den 4. marts, 2010 12:08

    Hej,

    Jeg skriver idet jeg har en bror på 42 som hele sit liv har måtte kæmpe med sig selv og hans plads i verden.
    som barn gik han på børnepsyk idet “han ikke kunne sidde stille i skolen”.

    Med den viden jeg har i dag – vil jeg sige at han havde DAMP el. som det bla. nu hedder ADHD.

    Som mange andre med disse diagnoser har han kæmpet mod afhængighed til bla. alkohol – han var været lidt småkrinimel, han har aggressivitet og ofte kaotiske tanker.

    Jeg kan ikke “redde” min bror – det må han selv gøre – men jeg kan støtte ham.

    Kan du hjælpe mig med alm. kendetegn på voksne med ADHD – så jeg har det med mig når jeg tager en snak med ham.

    Mvh,
    Maibritt

  39. Ida Christensen den 13. marts, 2010 22:38

    hej :)
    jeg er en pige på 19 år og fik konstateret ADHD for nogle måneder siden.
    Det har hjulpet meget på mine tanker, men de er der stadig og jeg føler stadig de fylder meget.
    Jeg føler ikke at jeg kan styre mine tanker og det er mest når jeg er alene eller jeg skal til at sove.
    Tankerne er omkring ting jeg har gjort og ikke gjort og det går meget ud over min psyke.
    Er der noget jeg kan gøre for at få styr på mine tanker?

  40. Anders Rønnau den 16. marts, 2010 14:57

    @Henriette Det ville bestemt være dejligt med et samlet system, hvor man kunne se ventelisterne for de forskellige psykiatere.
    Jeg har kun deres kontaktinformationer og er ikke i kontakt med dem selv, så jeg aner desværre ikke hvad deres ventetider er.
    Det er bare om at begynde at ringe og se hvor du kommer igennem hurtigst…
    Mvh. Anders.

  41. Anders Rønnau den 16. marts, 2010 16:04

    @Jesper
    Jeg har skrevet et indlæg, der adresserer dit spørgsmål om hvorvidt det er en god ide at lade sig diagnosticere.
    Læs det hér:
    http://www.altomadhd.dk/2010/03/skal-jeg-ga-til-psykiater-og-finde-ud-af-om-jeg-kan-fa-diagnosen-adhd/
    Mvh. Anders

  42. Anders Rønnau den 16. marts, 2010 16:06

    @Maibritt
    Det bedste er nok at downloade den folder, som ADHD foreningen har lavet om voksen ADHD. Gå til http://www.adhd.dk og klik på voksen i øverste venstre hjørne. Det skulle være lige til at tage med til din bror.
    Mvh Anders.

  43. Anders Rønnau den 16. marts, 2010 16:10

    @Ida
    Der er helt sikkert noget, du kan gøre for at få styr på dine tanker.
    Du kan ansøge din kommune om at bruge en ADHD Coach som mig eller en kognitiv psykolog til at hjælpe dig med at få styr på tankerne. Du er velkommen til at ringe, hvis du vil have en snak om mulighederne.
    Du kan også selv læse nogle bøger eller høre nogle CD’er, der kan hjælpe dig. Gå på dit lokale bibliotek og find nogle bøger og cd’er om mindfullness meditation.
    Du kan lade dig inspirere af boglisten på http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/
    Spørg gerne igen. ;)
    Mvh. Anders.

  44. Eva Dalsgaard den 18. marts, 2010 10:19

    Hej Tak for god information og gode artikler.
    Jeg er en dame på 36 med ADD og oplever at det er svært at finde hjælp til de specifikke ting jeg som ikke er hyperaktiv kæmper med. Kampen for at komme igang med ting, modløshed, kommunikation med andre osv. Jeg oplever at mine spørgsmål bliver tolket som invendinger og en almindelig kommentar om noget altid bliver fejltolket til kritik – selv når jeg forsøger at give en kompliment. Har du nogle tricks i ærmet?

  45. Anders Rønnau den 20. marts, 2010 19:55

    @Eva
    Tak for roser. ;)
    Jeg har helt sikkert nogle forskellige bud, og det er jo meget forskellige ting, som skal adresseres.
    At komme igang med ting kræver ofte at du hver gang du vil igang med noget tager en diskussion med dig selv om hvorfor det er vigtigt for dig på kort sigt og på lang sigt at gøre det, du gerne vil gøre. Læs evt. Slug Frøen! fra adhd bøger siden.
    Modløshed kan du arbejde med på mange måder. Mindfulness meditation er godt til det, Nuets Kraft giver et godt perspektiv på modløshed, og bogen Lykkelig uden grund er en rigtig god ressource med øvelser, du kan lave for at finde ind nogle positive følelser i dig selv.
    I forhold til kommunikation med andre, så er en af mine favoritter bogen How to Win Friends and Influence People af Dale Carnegie. Den findes også på dansk. Oversættelse burde være: Hvordan du gør dig fortjent til venner og påvirker dine omgivelser. Jeg kan ikke huske hvad den er oversat til. Den giver et fantastisk indblik i nogle mekanismer mellem mennesker, som kan hjælpe dig til at få en meget mere konstruktiv kommunikation med andre.
    Alle bøgerne kan du finde på
    http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/
    og du kan låne dem på biblioteket.
    Hvis du vil have mere specifikke råd, så spørg igen! ;)
    Mvh. Anders.

  46. Mie Tommerup den 26. marts, 2010 17:18

    Hej.
    Min mand har ADHD. 11 i hans familie har ADHD, deriblandt hans egen søn.
    Problemet er at han under ingen omstændigheder vil medicineres eller behandles på anden måde.
    Nu står vi for at skulle skilles, fordi én af hans symptomer er at han er meget følelseskold, og hvis man vil røre ved ham, spjætter han som om en bi har stukket ham. Han har også OCD symptomer, der viser sig ved at han laver konkurencer med sig selv heletiden. Han trækker ud i toilettet når han starter med at tisse, og så skal han være færdig med at tisse, inden vandet stopper med at løbe, osv…
    Han er meget hyperaktiv og kører i højt gear hele dagen igennem, med det resultat at han sover hver aften på sofaen kl halv otte.
    Jeg synes ikke at jeg kan være tjent med det liv længere, jeg har fået nok, men kan man på nogen måde overtale et menneske med ADHD til at få noget hjælp, hvis han ikke vil?
    Er der ellers noget jeg kan gøre, for at afhjælpe problemet?
    Mvh.
    Mie

  47. Maibritt N. den 26. marts, 2010 19:26

    Hej Mie,

    Kender du udtrykket:

    “Man kan trækket en hest til truget – men man kan ikke tvinge den til at drikke”!

    For mig lyder det somom du har forsøgt at være dér for din mand, undersøgt forskellige muligheder for hjælp osv.

    Jeg ved ikke hvorlænge du har kæmpet hans sag og jeres forhold – men på ét el. andet tidspunkt er man nødt til at standse op og se på hele situationen.

    1) har du et reelt håb om at han vil ændre sig og tage imod hjælp evt. medicin.

    2) hvordan vil det være for dig, at forestille dig 5 år ud i fremtiden – at du står i samme uændrede situation? Har du lyst til fortsat at leve sådan?

    3) Hvad er DINE ønsker og behov?

    Nogle gange må man indse at tingene er, som de er.

    Du kan ikke tage ansvaret for din mand, hvis han ikke selv ønsker det…..

    Det eneste du kan tage ansvar for – er DIT liv.

    Tanker fra
    Maibritt

  48. elise den 29. marts, 2010 11:40

    hejsa
    det er meget godt med alle dine atikler osv,men jeg har bare ikke tålmodighed til at læse dem!!!
    jeg har ADHD,hvad skal jeg gøre????

  49. Bennny den 30. marts, 2010 15:53

    Hvor kan jeg få en udredning uden at involvere egen læge ?
    Jeg ønsker udredning fordi jeg lige har hørt om ADD og det ligner meget mig – har fundet WHO’s Adult selfreport scale-V1.1 screener og rammer ret rent. Har i en årrække været i medicinsk og terapeutisk behandling for depression og angst, og uagtet jeg har det bedre i behandling end uden, så har jeg ikke flyttet mig meget op over overlevelse.
    Jeg ønsker ikke at involvere egen læge i udgangspunktet – hvis jeg tager fejl så vil jeg helst ikke komme til ulejlighed.
    Hvis det viser sig at være “min” diagnose, så vil det være en kæmpe lettelse. Jeg er en klassisk under-performer, intelligent men lever på ingen måde op til mit potentiale. Har en erhvervskarriere så lang som en arm, men er idag selsvtændig for det er det eneste jeg kan få til at virke i længere tid af gangen.

  50. Anders Rønnau den 6. april, 2010 11:44

    @Elise
    Ja, det er jo lidt af en udfordring! ;)
    Jeg prøver gang på gang at fatte mig i korthed, og jeg er godt opmærksom på, at det sjældent lykkes. Jeg håber, at du finder motivation til at gå dem igennem alligevel. Måske vil det hjælpe hvis du printer dem ud?
    Mvh. Anders

  51. Anders Rønnau den 6. april, 2010 11:54

    @Benny
    Det lyder meget sympatisk, at du ikke vil komme til ulejlighed. Husk blot at systemet er til for at hjælpe dig, så hvis du mener at have behov for en ny udredning, så kan du med sindsro søge til din egen læge og lade ham/hende hjælpe dig videre til en psykiater.
    Du kan også finde psykiatere, der tager klienter ind uden om sygesikringen, og der kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
    Måske hvis du stiller spørgsmålet på Facebook-siden, at der er andre, der kan hjælpe?
    Mvh. Anders.

  52. Kasper den 6. april, 2010 16:03

    Hej, jeg er 25 og har haft diagnosen ADD i ca 5år. Jeg får ritalin uno, og oplever at jeg kommer meget hurtigt til at svede, og det er en stor gene for mig, når jeg laver styrketræning, eller når jeg har idræt på pædagoguddannelsen. Ved du om det er en normal bivirkning ved ritalin Uno? Min psykiater siger nemlig at det ikke har nogen sammenhæng, selvom mange informationer på nettet siger det har. Oplever du nogensinde folk der kan komme helt af med deres medicin? Og ses det ofte at man ved siden af sin ADHD, opbygger mange bekymringer, især forbundet med sociale aktiviteter ? Undskyld de mange usammenhængende spørgsmål, men det er nogle emner der virkelig går mig på iøjeblikket.

    Tak for at du vil kigge mit rodede indlæg igennem.

    MVH Kasper

    PS. Kender du til nogle gode hjælpemuligheder i nærheden af Næstved? Helst noget der er tilskudsberettiget, da min økonomi ikke er den bedste som studerende.

  53. Anders Rønnau den 6. april, 2010 16:42

    @Mie
    Hov, jeg fik da ikke svaret dig!
    Det lyder hårdt at leve sammen med en mand, der har den slags problemer, og oven i købet ikke vil gøre noget ved det.
    Du kan desværre ikke “tvinge” andre til at tage imod hjælp eller til at udvikle sig personligt.
    Det bedste du kan gøre i din situation, er at tage dig godt af dig selv. Mærke efter helt ind i dig selv og finde ud af, hvad du har brug for i dit liv, og hvad der skal til for at du får det.
    Det er din mand, der har ansvaret for sit eget liv, lige som du har ansvaret for dit.
    Hvis det betyder, at du går fra ham, så er det ok, for du skal leve dit eget liv.
    Du kan med fordel tage kærlig hånd om dit eget liv og din livsglæde, – og give slip på ansvaret for andres liv.
    Håber det bedste for dig.
    Mvh. Anders.

  54. Anders Rønnau den 6. april, 2010 16:56

    @Kasper
    Hver eneste person, jeg taler med om medicin oplever nogle vidt forskellige ting med både effekter og bivirkninger.

    1) Jeg har snart hørt om alle de forskellige bievirkninger, som man kan forestille sig, så det vil være meget naturligt i mine øjne, hvis du oplever at du sveder mere.

    2) Jeg oplever at nogle folk kommer helt af med deres medicin, og at en del trapper ned, efterhånden som de får mere og mere styr på tanker og følelser, og får mere ro på i hovedet.

    3) Der er mange med diagnosen ADHD, der har mange bekymringer. Det har som udgangspunkt ikke noget med diagnosen at gøre, men er en naturlig konsekvens af at føle sig anderledes, utilpasset, og måske ikke have fuld tillid til sig selv og sine tanker/handlinger.

    4) Du kan sagtens søge om støtte hos din kommune til at komme ind til mig, hvis du har lyst til det. Det er så vidt jeg ved, ikke noget i Næstved.

    Håber det giver lidt svar – ellers ring.

    Mvh. Anders.

  55. Tina Mattebjerg den 10. april, 2010 11:32

    Hejsa,
    Jeg har en søn på 14 som i hele sin skoletid har haft indlæringsproblemer. Han har gået et klassetrin om og går nu i 6. klasse. En test via PPR har vist at han er normalt begavet (som forventet) men scorer lavt på koncentrationsevne og forarbejdningshastighed.
    Han har ingen koncentrationsbesvær ved f.eks. bygning af legomodeller, hvor han kan sidde koncentreret hele dagen. Men i forbindelse med skolearbejde, bliver han meget let distraheret af lyde og andre indtryk. Han har svært ved at modtage beskeder (flere ad gangen går slet ikke), han lever ofte i sin egen “osteklokke” glad og ubekymret. desværre resulterer det i at han ikke helt kan begå sig som sine jævnaldrende.
    Alt i alt kan jeg genkende rigtig mange af de symptomer der forbindes med ADHS opmærksomhedsforstyrrelse.
    Psykologen som har foretaget test foreslog kontakt til en læsekonsulent. Desværre kan vi ikke få kontakt med nogen da min søn går i en privat skole og kommunens læsekonsulent er overbebyrdet og ikke må tage flere elever ind.
    Hvilket leder til mit spørgsmål – Hvor går vi hen og får hjælp til at støtte vores søn i en positiv udvikling? Vi har kæmpet med det kommunale system i 5 år nu UDEN resultater overhovedet. Vi har brug for nogle værktøjer til at støtte hans udvikling i langt højere grad end en egentlig diagnose, men ofte kræves en diagnose for at få indsigt i de rigtige værktøjer.
    Vores egen læge siger at han er bundet på hænder og fødder, en henvendelse til et regionalt sygehus vil resultere i anmodning om at benytte det kommunale PPR, hvilket jo ikke har givet resultater overhovedet.
    Findes der muligheder for at få undersøgt/udredt min søn uden om PPR eller er der lovgrundlag for at presse kommunen yderligere for behandling?

    På forhånd tak for hjælpen.

    med venlig hilsen
    Tina Mattebjerg

  56. erik rudolph den 10. april, 2010 16:16

    jeg er 42 år started på ritalin for ca 14mdr siden kommer ud af alt medicin 40- 50 tab dag stopper med rygning 31/12-09 ca60-80 smøger.har altid haft fart på (meget).får nu 5gange 20mg uno daglig,for mig er det ikke nok mere,lægen vil se?.ritalin har gjort jeg for første gang i livet har så nogen lunde kontrol,vi har d10/4-10 er lynhurtig hvis nogle prøver lidt løgn eller jeg kan høre de snakker sgu bare.er meget bange for fremtid.er god til dansk,matematik:regning,rimlig engelsk og god til tysk,jeg lever.huraa

  57. Anders Rønnau den 12. april, 2010 09:20

    @Tina
    Det er hårdt at støde hovedet mod en mur i 5 år! Jeg har desværre hørt din historie før, og jeg synes at det er superærgerligt at man skal have en diagnose for at man kan få ordentlig hjælp – og at det så oven i købet er svært at komme igennem til udredning er jo helt hul i hovedet.

    1) Når det er svært at komme igennem det kommunale system, så kan du undersøge, hvad der er af private muligheder for at støtte din søn. Det kan være en dygtig kognitiv psykolog eller en specialiseret ADHD Coach.
    http://www.adhd-coach.com

    2)Det er desværre et felt, hvor jeg har meget lidt indsigt. Der findes nogle private muligheder for at få udredt din søn uden om PPR, og jeg ved ikke hvor du skal henvende dig. Det må du lede efter på nettet – eller spørge på Alt Om ADHD’s Facebook side.
    http://www.facebook.com/AltOmADHD

  58. Anders Rønnau den 12. april, 2010 09:27

    @Erik
    Dejligt at høre, at du er kommet så langt så hurtigt. Godt gået!
    Nu gælder det så om at finde ud af, hvad der skal til for at du bliver ved med at have det godt, så du kan få styr på fremtiden.
    Hvis du er bange, så find ud af, hvad du er bange for, og find ud af, hvad der skal til for at du kan føle dig tryg og på rette spor.
    Måske kan du bruge dette indlæg til noget:
    http://www.altomadhd.dk/2010/03/sadan-kommer-du-i-malrammen-og-begynder-at-loese-problemerne/
    Fortsat god rejse.

  59. Pernille Buttenschøn den 13. april, 2010 16:33

    Hej
    Hvad med ADD? Min dejlige søn på 10 har diagnosen ADD og bare at få skolen til at forstå at det er et problem at han ikke faligt er med har været en kamp de sidste 2 år. Havde han været ADHD var der grebet ind før. Nu har ressource pædagogen skrevet en redegørelse og vi arbejdet på at skoleskifte. Jeg har selv en henvisning liggende til psykiater for at redegjort om jeg har en ADD. Så er det store spørgsmål hvilken psykiater skal jeg vælge, men er anbefalet en i Klaundborg af min søns psykiater. Hvad vil jeg bruge det til? Forståelse for handlinger og opførelse – psykolog har ikke hjulpet – måske kan familien få en forståelse for hvorfor jeg reagere som jeg gør. Men systemet er tungt at danse med.
    Med venlig hilsen
    Pernille Buttenschøn

  60. Anders Rønnau den 14. april, 2010 09:44

    @Pernille
    Det væsentlige spørgsmål er helt sikkert – hvad vil du bruge det til?
    Det at få sat en label på kan ganske rigtigt nogle gange hjælpe folk omkring en til at i højere grad at acceptere den uhensigtsmæssige eller anderledes adfærd.
    Og diagnosen er på den måde desværre ikke forklarende, så den alene vil ikke hjælpe dig til at få det bedre – andet end måske i form af en accept af tingenes tilstand.
    Overvej om du vil have diagnosen, og hvilke konsekvenser (+/-) det vil have at du får den.
    Se evt. http://www.altomadhd.dk/2010/03/skal-jeg-ga-til-psykiater-og-finde-ud-af-om-jeg-kan-fa-diagnosen-adhd/
    Og find ud af med dig selv, hvad der skal til for at du får det bedre.

  61. Susanne Georgetown den 4. maj, 2010 21:30

    Hej
    Har du viden om de danske og udenlandske ungersøgelser, der viser mellem 2 -5 % af skolebørn har ADHD. Jeg har læst det flere steder, men der er ingen kildeangivelser, hverken på ADHD.dk eller i bogen “Om børn og unge med ADHD” af Dorte Damm og Per Hove Thomsen. Da jeg regner med at skrive opgave om emnet, har jeg brug for en kilde. Håber du kan hjælpe mig.
    Hilsen
    Susanne

  62. Anders Rønnau den 5. maj, 2010 08:44

    Hej Susanne
    Jeg kender ikke en lødig kilde til den statistik, og vil umiddelbart tro at den trækker på en amerikansk undersøgelse.
    Du kan prøve at lede i Referenceprogrammet hér:
    http://www.altomadhd.dk/2010/03/det-danske-referenceprogram-for-udredning-og-behandling-af-b%c3%b8rn-med-diagnosen-adhd/
    Mvh. Anders.

  63. Birgit Petersen den 5. maj, 2010 14:52

    Hvordan finder jeg en selvhjælpsgruppe for voksne med ADHD?

  64. Anders Rønnau den 6. maj, 2010 11:40

    Hej Birgit
    Det ved jeg faktisk ikke.
    Det kan være, at der er nogle af de andre læsere, der kender nogle selvhjælpsgrupper.
    Jeg har selv overvejet at starte en gruppe i København.
    Hvor er du henne i landet?
    Mvh. Anders.

  65. Susanne Georgetown den 7. maj, 2010 07:19

    Hej Anders
    Jeg fandt det jeg søgte, ved at følge dit link. Tusinde tak for hjælpen.

    Hilsen Susanne

  66. Dennis den 13. maj, 2010 02:37

    Hej Anders..

    Først vil jeg sige rigtig flot arbejde med hjemmesiden, og 2 tommelfingre op for dit arbejde.

    Jeg fik stillet diagnosen adhd i januar 2010.
    var ked, fortvivlet, og havde mistet alt håb for fremtiden.

    De sidste mange år har jeg læst mig igennem en masse bøger og hjemmesider omkring selvhjælp, men da jeg ikke kendte til mine kerneproblemer, var det ikke til at finde ud af hvilke teknikker der var relevante/mest effiktive. Det har hjulpet mig meget på enkelte punkter, men har stadig haft følelsen af at støde hovedet imod en mur mange gange.

    Min indre figther er nærmest genopstået, i bedste rocky stil, for den viden jeg kan suge til mig via din side, og min viden om mine problemer, gør at fremtiden ser meget lys ud. Nu skal jeg have struktureret min hverdan så den passer til mig og min hverdag.

    Jeg beundrer dit arbejde meget, og vil gerne høre lidt om hvordan jeg kan komme til at hjælpe andre med at finde deres optimale dagsrytme, og give dem ambitioner, få deres fighter frem og leve et mere positivt liv.

    Står der evt et sted noget om hvordan du har nået den possition du har idag?

    MVH Dennis

  67. Dennis den 13. maj, 2010 03:26

    okay.. det sidste spørgsmål fik jeg svar på via din coach hjemmeside.

    hvordan kan jeg komme til at hjælpe andre?
    så det gør en forskel i deres liv.

  68. Susanne den 17. maj, 2010 00:44

    Hej! :)

    Jeg vil rigtig gerne høre, om der findes noget, hvor man kan komme i kontakt med andre unge, med ADHD/ADD, evt. over internettet, kursus, arktivter eller noget andet?

    Jeg kan mest finde noget om børn med ADHD, eller forældre til børn med ADHD. Men jeg synes altså ikke rigtigt, det har lykkes mig at finde noget for unge.
    Og med unge, mener jeg ikke kun de helt unge :)
    Jeg er nemlig selv 27 år, og jeg tror at jeg har meget brug for at komme i kontakt med andre unge. Da vi “ligger på grænsen”, til ikke at være børn/teenager, ej heller forældre med ADHD eller forældre til børn med ADHD. Og derfor har vi måske nogle andre emner, som hæmmer os mere/anderledes i hverdagen, (den periode vi er i i vores liv lige nu).
    F.eks. håndtering af kærlighed, (måske ensomhed), takle det “normale liv” så vi f.eks. nemmere kan opsøge kontakt til venner/kærester/fritidsarktivter, uddannelse, familie osv.
    Altså komme ud i “den virkelige verden”, og komme videre med livet (“begynde livet”).

    For mine “normale” vennner, kan ikke sætte sig ind i eller forstå hvad jeg kæmper med, og hvorfor jeg ikke bare gør som de og “alle” andre unge.
    Og jeg synes det er svært og beskrive for dem, hvordan jeg har det, og hvorfor jeg reagerer som jeg gør osv.

    Findes der noget hvor man kan komme i kontakt med andre unge med ADHD/ADD?
    Behandlingssteder?
    Arktviter?
    Kursus?
    (måske bofællesskaber?)

    …eller bare et eller andet, hvor man kan komme i kotakt med andre unge?

    Jeg bor selv i StorKøbenhavn, men ønsker om vide, hvad der er, (om der er noget), i hele landet og ikke bare København området :)

    Håber i kan hjælpe :)

    Mvh.
    Susanne :)

  69. Susanne den 17. maj, 2010 00:50

    ….hov kommer lige med en ekstra kommentar, til den kommetar jeg lige har skrevet, vedr. unge med ADHD/ADD.

    Jeg vil også meget gerne vide, mere om coach til ADHD, og evt. selvhjælpsgrupper :)

    Igen, håber jeg i kan hjælpe :)

    Mvh. Susanne

  70. Anders Rønnau den 17. maj, 2010 14:01

    @Dennis
    Det er godt gået, at du har holdt gang i kampgejsten i så lang tid – og meget dejligt at der er kommet ekstra skub i den med denne side. Det glæder mig meget, for det er jo netop den måde, jeg hjælper andre. ;)
    Hvordan du kommer til at hjælpe andre er et helt andet spørgsmål!
    Det vil afhænge af en helt masse ting – hvor gammel du er, hvor du er i landet, hvor tæt er du på de mennesker, du gerne vil hjælpe, hvilke kompetencer har du allerede, som du gerne vil trække på – og så videre.
    Vil du hjælpe enkelte mennesker i dagligdagen eller vil du ændre verden?
    Hvis det er det ene, så kan du jo i princippet gå igang med det samme. Dine mange bøger vil give dig en eller anden form for ballast, som du kan øse ud af.
    Hvis du vil ændre verden, så kan du læse A Brief Guide to World Domination, som er inspirerende læsning.
    http://chrisguillebeau.com/3×5/a-brief-guide-to-world-domination/
    Kontakt mig igen, når du har gjort det. ;)
    Du kunne overveje at spørge dine venner til råds. Hvad vil de foreslå dig at gøre, og hvem kender de allerede, der har brug for din hjælp.
    Giver rådene mening, eller er det noget helt andet du har brug for?
    Mvh. Anders.

  71. Anders Rønnau den 17. maj, 2010 14:11

    @Susanne
    Jeg ved ikke så meget om selvhjælpsgrupper og grupper for unge og unge voksne med diagnosen ADHD. Jeg er ikke bekendt med om der eksisterer nogen af dem i Danmark.
    Overvejer selv at starte en gruppe op her i København, og det er endnu kun på tegnebrættet.
    Du kan evt. spørge ud på Facebook siden, hvis du vil høre med de andre fans om de kender noget til selvhjælpsgrupper og ungegrupper.
    Du kan finde ud af mere om ADHD coaching på min coaching hjemmeside:
    http://www.adhd-coach.com
    Mvh. Anders.

  72. Vibeke Pedersen den 24. maj, 2010 10:47

    Hej Anders
    Håber du kan hjælpe mig, da jeg har en teenager søn på 15 år som fik sin ADHD diagnose i november måned 2008, han har nemlig svært ved at forstå sin egen diagnose, om hvordan han kan bruge den både positivt og negativt(tænker her på de begrænsninger der kan være i forbindelse med hans handicap). Jeg har ledt efter kurser for teenager med samme problemstilling på nettet og har haft kontakt til ADHD foreningen, som ikke har noget for unge teenager. Samtidig vil jeg så hører hvorfor man ikke tænker på at unge teenagere har eller kan have problemer med deres diagnose og ikke har nogen at snakke med om deres problemer og forståelse, for netop i den alder er det jo ikke altid nem for dem at snakke med deres forældre om de ting de nu tumbler med i deres liv som halv voksen og barn.
    Håber du kan forstå hvad jeg ville med det indlæg.
    Mvh Vibeke

  73. Anders Rønnau den 25. maj, 2010 09:45

    Hej Vibeke
    Tak for dit indlæg. Jeg tror godt, at jeg forstår hvad du vil med det.
    Der er en gang imellem nogle kurser for teenagere, og det er ved at være længe siden, at jeg selv har hørt om et.
    Jeg har en del teenagere igennem hos mig til coaching, og det giver dem et frirum, hvor de dels kan tale med en anden deres forældre om deres problemer, dels kan de arbejde med deres problemer uden at de føler sig syge eller handicappede.
    Normalt, når jeg møder teenagere i min praksis, så er det enten kommunen eller forældrene der betaler for coachingen.
    Jeg tror måske, at det er ved at være tid til at jeg holder et kursus for dem… ;)
    Hold øje med kurserne på http://www.adhd-coach.com.
    Mvh. Anders.

  74. Susanne den 29. maj, 2010 07:35

    Hej

    Jeg er pædagogstuderende og har lige færdiggjort en opgave om samfundets krav til børn med ADHD.Jeg kunne konkludere at der bliver stillet høje krav til børn generalt og at mange af disse krav er næsten umulige at leve op til for børn med ADHD. Jeg kom efterfølgende til at tænke på, hvilke krav børn med ADHD burde have til samfundet, altså vende problematikken. Har nogen herinde lyst til at kommentere på dette?
    Med venlig hilsen
    Susanne

  75. Berit Lunderskov den 3. juni, 2010 08:30

    Hejsa
    Jeg har en søn på 12 år der har fået konstateret ADD, hvilke bøger og kursuser kan være nyttige for mig/os???
    MVH Berit og Mathias

  76. Anders Rønnau den 3. juni, 2010 10:56

    Hej Berit og Mathias
    Bøger der kunne være gode er:
    Secret Of Happy Children – giver dig nogle clues til, hvordan du kan håndtere dine udfordringer. Samme forfatter har skrevet om at være forælder til drenge.
    101 Healing Stories For Kids And Teens – kunne være god, hvis du og Mathias er komfortable med engelsk.
    Overcoming ADHD – har jeg selv lige købt og glæder mig enormt til at læse
    Lykkelig uden grund – anbefaler jeg til alle! Der er tanker og små øvelser deri, som kan være gode for både dig om Mathias – om at være lykkelig og tænke lykkeligt.
    Nærvær – sjove øvelser til at træne nærvær.
    12 Effective Ways to Help Your Add/Adhd Child – har jeg også lige købt og glæder mig til at læse – ser god ud. Igen – engelsk er et must.
    The Survival Guide for Kids with ADD or ADHD – er direkte til barnet – igen på engelsk.
    Bøgerne kan du finde inde på siden Bøger om ADHD øverst på denne side – ellers klik på en af de andre og find den på Saxo. Ganske få af dem kan findes på danske biblioteker. Søg evt. på Bibliotek.dk
    Kursusmulighederne er mere begrænsede. I kan læse mere om ADHD foreningens kurser på deres egen hjemmeside adhd.dk.
    Du kan også læse om mit forældrekursus, som er til forældre til børn med diagnosen ADHD.
    Eller du kan se nærmere på mig Familiekursus ADHD, som er et kursus kun for dig og Mathias. Så får I coaching og forståelse af, hvad der er på spil – og indsigt i, hvad der skal til for at I kan komme videre på en god måde.
    Du kan læse om begge kurser hér:
    http://www.adhd-coach.com/adhd-kursus/
    Ring eller skriv gerne igen, hvis du har flere spørgsmål.
    Mvh. Anders.

  77. Maibritt Porsmose den 7. juni, 2010 17:29

    Hej
    Jeg har en 11-årig søn, som fik konstateret ADHD som 7-årig. Han har siden fået støtte i både skole og SFO. Han har fået Ritalin og siden jul 2009 fået Concerta. Det fungerer nogenlunde, men dog er jeg usikker på, om medicinen er den rigtige vej og om der findes alternativer. Han har meget lidt appetit og er meget kræsen. Har læst et par artikler om diæt for ADHD-børn – er det noget som kan anbefales og hvilke diæter er de bedste?

    På forhånd tak.

    Mvh.
    Maibritt

  78. Anders Rønnau den 14. juni, 2010 09:00

    Hej Maibritt
    Det kan helt klart anbefales at tage fat om din søns diæt. For mange af børnene er det supervigtigt, hvad de får at spise i forhold til, hvordan de har det og dermed hvordan de opfører sig.
    Du kan finde et par rigtigt gode bøger om det på denne side:
    http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/boger-kost-adhd/
    Jeg er ikke fagperson på det område, men har selv haft rigtigt gode erfaringer med at udelukke sukker fuldstændigt fra min diæt. Det samme har mange af mine klienter.
    Dertil har jeg så fjernet så mange hurtige kulhydrater som muligt, spiser så mange rå grøntsager som muligt, og bruger god tid på at spise dem. Det virker enormt godt for mig. ;)
    Mvh. Anders.

  79. marly. den 15. juni, 2010 11:03

    Hejsa.

    Jeg har et spørgsmål du måske kan hjælpe mig
    med. Min søn på snart 13 år har meget svært ved
    at koncentrere sig i skolen og er slet ikke på
    niveu med sine kammerater. han er på 3kl. niveu
    hvad angår fagene: dansk og engelsk. hvad mate-
    matik angår går det meget bedre. Og det er mild
    sagt en u-mulig opgave at stille regler op for
    ham hjemme da han ikke (kan) vil imødekomme dis-
    se. Får han tv-forbud i et par dage blir han
    vred og trodsig men overholder det alligevel.
    problemet er at han (tror) at det er iorden at
    svare igen. han tar ligesom ikke ved lære. han
    sir ikke til sig selv hov! det der gav mig tv-
    forbud sidst så jeg må nok hellere opføre mig
    ordentligt. Siden han gik i 1-2 kl. har jeg fået
    at vide at han ofte røg i konflikter med de
    andre børn da hans forsøg på at komme i kontakt
    med dem gav sig udslag i at de i stedet vendte
    ham ryggen. Kammeraterne udelukkede ham mere og
    mere fra legen i frikvarterende og i hans for-
    søg på at være med skubbede han til dem eller
    hev dem i tøjet..de blev selfølgelig sure over
    dette og han stod nu helt alene tilbage i skole-
    gården. Han kan sagtens opføre sig rimeligt for-
    nuftigt. Og kan ligeledes koncentrere sig om en
    ting i længere tid ad gangen. Han elsker at male
    og tegne samt at bygge lego. Men så snart der er
    andre mennesker tilstede forsøger han at få
    deres opmærksomhed ved at spille fjollet og blir
    som et lille barn på 4 år. han sir selv at det
    er et forsøg på at få dem til at grine….Og han
    forstår tilsyneladende ikke at det ikke er den
    rigtige måde at gøre det på. At de istedet ven-
    der ham ryggen. HVAD GØR JEG!!!!!!!!!!!!!!
    vær venlig at svare mig pr. mail…da jeg gerne vil være anonym. pft. marly.

  80. Pernille Buttenschøn den 17. juni, 2010 12:56

    Hej
    Jeg har læst en del på denne super side men har svært ved at forholde mig til det. Min søn har diagnosen ADD og ikke ADHD, derved oplever jeg at det jeg læser om ikke passer så godt på vores situation for det vi kæmper med er jo bagateller i forhold til alt det som bliver fortalt om.
    Hvordan bruger jeg det jeg læser om ADHD i forhold til ADD? De kruser som bliver afholdt om ADHD kan jeg bruge dem? De virkser så målrettet på ADHD og virker voldsomme på en mor med et barn med ADD. Det er virker også som dem med ADD kun udgør en lille del. Jeg syns det er svært at være mor til et barn som ikke er som alle andre.
    Er det ok at min søn på 10 har nok i et liv på sin bondegård hvor han leger sine lege mens han høre lydbøger og passer sine dyr og resten af familien og er sammen med os? At han kun ser ganske få jævnalderne men er tit sammen med voksne? Det skal ses i lyset af at hans vi hans forældre ikke er til mange mennesker og nok ikke er så sociale – gæster er fint men det er fint de går igen.
    mange tanker fra min side.
    Mange hilsner
    Pernille

  81. Anders Rønnau den 17. juni, 2010 14:33

    Hej Pernille
    Du har ret i at meget af det, jeg skriver om, handler om ADHD og ikke ADD.

    Det der sker inde i hovedet på disse skønne mennesker er ganske rigtigt vidt forskelligt.

    Folk med diagnosen ADHD beskriver deres følelser som vulkaner, eksplosioner, og andet med masser af energi.

    Folk med diagnosen ADD har typisk lige stå store følelser, de beskrives bare som glasklokker, mure, støj, filtre, og andet der holder dem mentalt adskilt fra verden omkring dem og derfor kan have svært ved at indgå i dialog og sociale sammenhænge.

    Mange kurser handler om konflikthåndtering, og vrede er måske den mest gennemgående følelser. Det er også ofte den, jeg bruger, når jeg skal forklare om mit arbejde, fordi vi alle kan forstå den.

    På mine kurser arbejder vi også med, hvordan man kan håndtere andre situationeer og følelser. Kurset er bygget om omkring at forældrene får værktøjer til at tale med deres børn om deres følelser og adfærd på en ny måde. Så vil du kunne snakke med din søn om, hvordan han har det, når han lukker sig inde i sig selv, hvordan han har det med andre mennesker, og hvad der skal til for at han får det lettere med sine omgivelser.
    Læs mere hér:
    http://www.adhd-coach.com/adhd-kursus/

    Det lyder som om jeres søn har lært noget af jeres måde at være sammen med andre mennesker. Det er helt fint. I kan med fordel træne nogle sociale kompetencer sammen med ham, så han om ikke andet “forstår” hvordan man gebærder sig sammen med andre. Lær ham det ved at fortælle ham om, hvad I tænker og gør, når I skal være sammen med andre mennesker og når I skal møde fremmede. Det er en god måde for børn at lære af deres primære forbilleder – forældrene.
    Mvh. Anders.

  82. Hanne Storgaard Møller den 22. juni, 2010 11:50

    Hej!!

    Som forældre til 1 nu voksen barn (23 år), føler jeg en fortsat kamp, og er tilskuer til et liv som bestemt ikke er hensigtsmæssigt. Det handler om manglende ro, konsekvenstænkning, misbrug, depression, intet økonomisk overblik, impulshandlinger, kan ikke fastholde job, sygemeldinger m.m.
    Ofte må jeg træde til med økonomisk hjælp, men har jo en begrænset mulighed. Desuden fylder det – for er det egentlig at hjælpe……er faktisk overbevidst om at det ikke er at hjælpe, men… En følelse af afmagt og kampe i rigtig mange år. Min søn fik diagnosen allerede som 12 årig. Tålte ikke retalin. Han kan ikke læse og skrive.
    Sidder og tænker: findes der muligheder efter alle disse år – hvordan hjælper jeg bedst. Er bekymret for hans fremtid, og ikke mindst hans rolle som far.
    Jeg har to velfungerende sønner. En som er ældre og 1 yngre.
    Med venlig hilsen
    en mor

  83. Mads Thomsen den 23. juni, 2010 00:18

    Hej.
    Vi har en dreng på næsten 5 med ADHD problematik. Det gør det svært for os at fungere som familie. Har læst om en adhd coaching og synes det kunne være godt for os at prøve. Kan du anbbefale nogen omkring Århus.

    Er der slet ikke nogen med nogle “gode historier”, hvor det går alligevel?.
    kh.
    Mathom

  84. Anders Rønnau den 28. juni, 2010 10:23

    Hej Hanne
    Jeg kan sagtens forstå din bekymring. Det må være hårdt at være forælder på den måde, og have forsøgt alt hvad der står i ens magt, og så oven i købet vide at det man gør ikke nødvendigvis er en hjælp på lang sigt.
    Der findes helt sikkert stadig muligheder for en 23 årig. Jeg har folk i min praksis i alle aldre, og jeg har gode resultater i alle aldre. Min oplevelse er at 23 er en fin alder til at udvikle sig, når man får de rigtige værktøjer og kommer i hænderne på de rigtige folk.
    Hvis han er i Københavnsområdet, så send ham ind omkring mig på:
    http://www.adhd-coach.com
    og ellers kan du tjekke på listen hér og se om der er ADHD Coaches andre steder i landet, der kan bruges:
    http://www.altomadhd.dk/adhd-coaches-i-danmark/
    Alternativt vil mange have glæde af en psykolog med fokus på det kognitive udviklingsarbejde.
    Mvh. Anders.

  85. Anders Rønnau den 28. juni, 2010 10:28

    Hej Mads

    Der er masser af gode historier, hvor børnene kommer godt igennem livet og bliver skønne voksne, så hold fast i håbet og forventningen om at jeres barn nok skal klare sig!

    Hér er listen over ADHD Coaches i Danmark:
    http://www.altomadhd.dk/adhd-coaches-i-danmark/

    Med jeres søns alder, ville jeg tage et smut til Herning og tale med Trish Nymark. Hun har gode resultater med børn på den alder.

    Jeg håber, at du finder en, der passer til jer.

    Mvh. Anders.

    PS: Hold øje med Alt Om ADHD’s Guide til Alternativ Behandling af ADHD, der kommer på hér på siden på onsdag.

  86. Pia den 5. juli, 2010 14:16

    Hej

    Jeg har et spørsmål om adhd hos voksne da jeg selv har det og mangler noget viden om det

  87. Kaja den 6. juli, 2010 18:46

    Hej.
    Jeg er temmelig forvirret over AHDH – denne side er bare helt fantastisk – du er et fantastisk menneske og tak tak for det.

    Jeg er på optrapning af Motiron efter rådgivning af min psykiater med ordene ” hvis pillerne virker så er det ADHD – så skal vi bare finde den rigtige dosis”
    Jo pillerne virker – mere engergi – mere overskud til bare at gøre rent – på styr på flere ting osv.
    Nu har jeg læst her på siden og prøvet at få mere info om emnet for jeg føler ikke jeg helt rammer målgruppen
    Jeg kan overhovedet ikke genkende at skulle have de gængse problember i min barndom. Eller teenage årene.
    Jeg er nu 34 år – for 8 år siden fik jeg et gevaldigt knæk og var sygemeldt en måned med depression/stress. herefter er alt gået ned ad bakke. jeg fik sværere og sværere ved at fastholde jobs – jobs jeg var glad for.
    Nu har jeg ikke arbejdet i 2,5 år og det ligger langt fra at jeg kan begynde snart igen.
    Har du erfaring med andre som mig? Som måske ikke kan genkende symptomer før senere i livet som mig? Eller hørt fra andre at andre “ting” kan blokere for AHDH at komme frem?
    På forhånd mange tak

  88. Anders Rønnau den 7. juli, 2010 11:34

    Hej Pia
    Hvad er det for et spørgsmål?
    Du kan finde viden hér, hos ADHD foreningen, hos din læge/psykiater eller i diverse bøger.
    Mvh. Anders.

  89. Anders Rønnau den 7. juli, 2010 11:43

    Hej Kaja
    Tak for roserne. Det er højt værdsat. ;)

    Din psykiaters udtalelse er i mine øjne enten tåbelig eller misinformeret. Ritalin og de andre ADHD mediciner virker på alle mennesker, så man kan ikke bruge medicinen til at diagnosticere ADHD. Det er i mine øjne uetisk og forkert.

    Hvis jeg var dig ville jeg gå til en anden psykiater og få en vurdering dér også.

    Jeg har set folk før, der oplever diagnosen som forkert, og ofte har de kunnet identificere mentale og psykiske knæk, der har udløst en kortere eller længere periode med stress/angst/uligevægt. Det lyder som om, det er dér indsatsen skal lægges.

    Stress, angst og fysisk uligevægt giver ofte de samme symptomer, som man har, når man kan få diagnosen ADHD.

    Det lyder som om du har haft en voldsom stress periode, og det sætter sig i systemet – både fysisk og psykisk. Læs Guide til Alternativ Behandling af ADHD – afsnittet om kropsterapi og binyretræthed. Det kunne lyde som om noget kognitiv terapi, en kostgennemgang, et ekstra skud vitaminer – og masser af søvn og motion ville være gaven til dig.

    Mvh. Anders.

  90. Lis den 10. august, 2010 08:47

    Hej Anders.
    Jeg har et lidt mere generelt spørgsmål vedr.
    ADHD: Jeg oplever at der har været en voldsom stigning i antallet af diagnosticerede ADHD tilfælde de sidste, måske 20 år. Er Det korrekt? Findes der statistik over dette? Hvis der er korrekt, hvad skyldes det så? Og hvis der ikke er flere med ADHD end for 20 år siden, hvorfor er der så så mange som får diagnosen?
    Mvh. Lis

  91. Piet den 16. august, 2010 09:48

    Hej Anders
    Jeg har en søn på 5 år som jeg gerne vil have undersøgt om han evt. skulle have adhd,
    han adfærd og reaktioner ( symptomer ) lyder meget som det jeg har kunnet læse mig til og har fået fortalt fra min forlovede som selv har en dreng som har fået diagnosen stillet for en del år tilbage.
    men mit problem er at jeg ikke kan få min søn´s mor til at lytte for hun mener bestemt ikke han fejler noget.
    vi har fælles forældermyndighed og jeg vil meget gerne have ham undersøgt fordi jeg er bange for at han kan skade andre med hans reaktioner når noget går ham lidt imod( episode : at tage kvælertag på sin 9 årige kusine og hvis det ikke var blevet stoppet kunne det have endt galt,hun kunne slet ikke få luft og måtte ligge sig resten af aftenen på sofaen )
    jeg ønske blot at hjælpe min søn er der noget jeg kan gøre for at hjælpe ham uden hans mor kan stoppe det ?
    jeg har kontaktet børnehaven og bedt dem om at holde et extra øje med ham.
    Hilsen Piet

  92. Melanie. den 17. august, 2010 15:14

    Hej alle.
    Jeg er en pige på 15 år, som virkelig mangler hjælp! Min kæreste på 15 år med ADHD, er en forfærdelig kompliceret dreng…
    Det ene øjeblik elsker han mig, det andet hader han mig. Hvis han har haft en dårlig dag, evt. Været i problemer/diskussioner med klassekammerater, forældre eller lign. Er det helt sikkert at det kommer til at gå udover mig. Han kan gå en hel dag og være sur på mig, over noget jeg faktisk ikke er indblandet i. Og sjovt nok, når han ikke lige får hvad han vil have, eller ikke har det han skal bruge, går det også udover mig. Han bliver irriteret og faktisk nærmest ondskabsfuld… Hader når han er sådan, fordi det sårer mig så meget, og gør mig forfærdelig ked af det! Det rammer mig hårdt, fordi jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op når han er sådan. Men vil ikke afslutte vores forhold, fordi han har jo også en god side… Og det er siden jeg er faldet for, fordi når han han har den side, er han så sød og kærlig… Og giver mig så meget kærlighed! Så mit spørgsmål er: Hvad skal jeg gøre? Og hvordan skal jeg takle de sværer situationer?
    Hilsen Melanie.

  93. Maja Pedersen den 18. august, 2010 21:49

    hej jeg er mor til en dreng på 7 1/2 år. siden han var helt bette har han altid været en vildbasse og haft et voldsomt temperament. men har altid troet at det bare fordi han er en dreng. men da han startede i 0, klasse begyndte hans adfærd at blive værre, han kan ikke koncentrere sig i skolen og har svært ved at sidde stille og forstå hvad han skal. han lukker tit helt af så lærene ikke kan nå ind til ham. nu går han så i 1. klasse og det er helt det samme, og han er tilmeldt noget ppr som vi skal i gang med.Derhjemme er han os vild og vil slet ikke hører og forstår ikke et nej eller at han skal tage tøj på uden at springe rundt. kan ikke sidde stille ved bordet og spise. og han bliver meget hidssig hvis han ikke får sin vilje, men samtidig os ked af det og han skriger og råber meget. spurgte hans lærer om hun tror han har adhd og det tror hun og mange jeg har snakket med tror det også. så har tænkt mig at snakke med lægen. vil så bare hører at efter hvad jeg har skrevet om du tror ud fra det at han kan have adhd?

    Han kan sagtens sidde og tegne og lege lego uden han bliver vild men lige pludselig farer han op og starter. og han laver en masse lyde hele tiden og siger masser af underlige ting som ikke passer sammen, han siger det er hans hjerne som han ikke kan styrer som siger han skal gør de ting han gør. håber du kan give mig lidt svar på hvad du tror det kan være for vil så gerne hjælpe ham og mig selv til at forstå hvorfor han er sådan og ikke ligesom andre børn.

    Hilsen Maja

  94. Anne-Marie Conrad den 25. august, 2010 17:42

    HJÆLP!! Hvordan lever man med en person med ADHD?
    han er ikke dianostigseret, men får ritalin hos egen læge, da han ikke vil til speciallæge fordi:
    det er jo mig(hans kæreste)der gør ham mere syg,
    nu får han jo ritalin og så er alt jo fint…..
    Jeg kan snart ikke mere, de evindelige skænderier
    og diskussioner om ALT- jeg ved ikke hvad jeg skal
    gøre er der nogle der kan hjælpe?

  95. Anders Rønnau den 3. september, 2010 14:11

    Hej Lis
    Jeg har ikke en samlet statistik, men vil være opmærksom på at finde en, hvis jeg kan finde den. Jeg ved ikke engang om der er en samlet oversigt hos psykiaterforeningen eller hos staten et sted. Det er der uden tvivl.
    Der er mange forskellige forklaringer på, hvorfor flere får diagnosen end tidligere. Svaret vil afhænge af, hvem du spørger og om deres overbevisninger på området. Hvis du spørger en typisk psykiater, så skyldes det at lærerne og forældrene er blevet bedre til at identificere ADHD. Andre vil påpege en stigning i de miljømæssige faktorer – mere forurening, dårligere madvarer, mens andre vil påpege en øget stresspåvirkning og højere forventninger og krav til børnene både i hjemmet og i skolen. Andre igen vil sige at medicinalindustrien er lykkedes med at gøre børns problemer til en sygdom for at tjene flere penge. Det handler om perspektiv og overbevisninger.
    Der er formentlig ikke nogen af dem, der har entydigt ret. Det er som altid en kombination af flere eller alle faktorer.
    Hvad tror du selv?
    Mvh. Anders.

  96. Anders Rønnau den 3. september, 2010 14:21

    Hej Piet
    Pyha, jeg bliver simpelthen svar skyldig. Jeg ville tage en snak i fortrolighed med barnets læge og måske bruge ham til at få en dialog igang med barnets mor. Alternativt kan du bruge den feedback der kommer fra børnehaven til at starte en dialog.
    Vigtigst er det nok at begynde at hjælpe din dreng til at håndtere de situationer, som er svære for ham. Brug de gode stunder til at fortælle ham om, hvad du oplevede og fortæl en historie om, hvad du selv gjorde da du var på hans alder, og folk “gjorde den slags ting mod dig”. Det gælder basalt set om at hjælpe ham til at forstå at der er andre muligheder for handling end vold og aggression. Oftest er det lettest at forstå, når historien handler om en anden, og du er et forbillede, som han spejler sig meget i.
    Overvej at tale med en børneterapeut. Det kunne være en tegneterapeut eller andet, der tænder barnet.
    Håber det giver mening ellers er du velkommen til at ringe.
    Mvh. Anders.

  97. Anders Rønnau den 3. september, 2010 14:33

    Hej Melanie
    Først og fremmest kan du med fordel fastholde dit eget fokus på, hvor skøn en person du selv er. Det kan nogle gange være svært, når ens kæreste har en uhensigtsmæssig adfærd, og det kan hjælpe dig til at huske, at problemet ligger helt på hans banehalvdel, og at du er et godt menneske uanse, hvad der kommer ud af munden på ham.
    Det er ikke altid lige let, og der skal gerne noget mere til.
    Det er væsentligt, at din kæreste kommer til at forstå, at du bliver ked af det. Det skal han kunne forstå, når I har det godt sammen, – og det er hér, at du kan finde ud af med ham, hvad der skal til for at han ikke lader det gå ud over dig. Det kan med fordel være ham selv, der kommer med forslagene. Spørg ham når han har det godt, om der er noget du kan gøre, for at hjælpe ham, når han er i det uhensigtsmæssige humor, som kan hjælpe ham ud af det længe nok til at han finder ud af at bruge sin energi på en anden måde. Nogle bruger et time-out tegn, andre et bestemt ord som skal være et ganske særligt ord der kun bruges til det. Andre vælger at trække sig eller beder den anden om at gå og komme tilbage, når det igen står klart at du er en skøn person som han elsker.
    Jeg håber, at det giver lidt perspektiv. Andre vil måske give andre råd. Spørg dem også og find ud af, hvad der virker for dig.
    God vind.
    Mvh. Anders.

  98. Anders Rønnau den 4. september, 2010 11:24

    Hej Maja
    Det er ikke til at sige udfra en kort beskrivelse, om din dreng kan få diagnosen ADHD. Jeg har sendt dig en mail, så vi kan snakke om hvilke muligheder du har.
    Mvh. Anders

  99. Anders Rønnau den 4. september, 2010 12:42

    Hej Anne-Marie
    Lad os slå en ting fast. Du gør ikke din kæreste syg. Det er noget i ham, der er problemet. Så kan det være at noget i jeres samvær trigger følelser hos ham, – og det er stadig følelser hos ham. Dem er han selv ansvarlig for.
    Det er ikke meningen at praktiserende læge skal uddele Ritalin, og det er jo i øvrigt ikke det, du spørger til.
    Der er nogen, der kan hjælpe, – og din kæreste skal være interesseret i at gå med til en parterapeut, – eller alene gå til en psykolog/coach. Ellers er det måske på tide at overveje alternativet til at blive sammen med ham.
    Mvh. Anders.

  100. stjerne den 4. september, 2010 17:35

    Hej Lis.

    Du spørger om det er rigtigt at der bliver stillet flere diagnoser nu end før.

    For mit eget vedkommende kan jeg fortælle dig, at jeg som over 60 årig kvinde fik stillet diagnosen, og at det har givet mig ro til at læse om den og bedre kunne forholde mig til mig selv.

    Og det er først i de senere år man har opdaget at kvinder/piger også kan have ADHD uden at de nødvendigvis hænger i gardinerne. Og derved kommer der jo også flere diagnoser.

    Mener du ikke at de kære børn skal hjælpes? Eller mener du som mange, at det er en modediagnose?

    Selv mener jeg, at diagnosen skal stilles af en person med kendskab til ADHD før der gives piller til børn. Der er jo bivirkninger.

  101. Michael den 6. september, 2010 16:49

    Jeg har en lille pige der er en måned gammel. Når hun skriger, som små børn gøre, så er det som om at der er nogen der bor et hul, MEGET voldeligt, igennem mit hoved… ER der overHovedet noget en med ADHD – mig – kan gøre ved det her?!?!?!?!? PLEASE HELP!!!

    Desperate…

  102. mivs den 7. september, 2010 09:55

    hej jeg har en datter som lige er blevet 6 år, vi har fra start fået af bøenehaven af vide at de mente hun evt havde adhd og efter et par år kan vi nu godt se hvad de mener. vi er gået til lægen og er startet en proces nu hvor vi skal skrive om hende og skolen skal. mit spørgsmål er nu kan man som adhd´er have en periode hvor alt er godt alså ingen skrigen og hylen og høre efter ind i mellem alså en rigtig god pige eller er det noget som er der hver dag for efter hun er startet i skole. jeg er bare så meget i tvivl om det hele og det køre rundt i tankerne hilsen mivs

  103. mivs den 7. september, 2010 09:59

    mangler vist noget tekst for efter hun er startet i skole er det i de sidste 3 uger en helt anden pige vi får hjem det er ikke de samme konfligter vi heletiden bøvler med hun høre efter mere og er mere stille hilsen mivs

  104. Anders Rønnau den 9. september, 2010 11:09

    Hej Michael

    Hvis dit barn skriger mere end almindeligt for børn, så kan jeg varmt anbefale dig at tjekke flere ting. Hvis det virker som om hun har ondt eller er i ubalance med sig selv, så tag hende med til en kranio-sakral terapeut med forstand på babyer. Det hjælper både på maven og på andre ting i bevægeapparatet.
    Hvis der er problemer med maven og hun bliver ammet, så kan det være at mor og baby skal et smut omkring en biopat for at finde ud af, om der er problemer med maden.
    Og vigtigst måske er at I arbejder med søvnen. Hvis du/I er gode til engelsk, så køb bogen “Healthy Sleep Habits, Happy Child” og ellers så køb bogen “Sådan får du dit barn til at sove”. Du kan finde dem på denne side som nr. 18 og 19 på listen:
    http://www.altomadhd.dk/boeger-om-adhd/

    God søvn til babyen er den lige vej til at hun skriger mindre.

    En anden fantastisk bog er “Vidunderlige uger”, der handler om hvorfor børn nogle gange pludselig virker helt forandrede og er enormt krævende og skriger meget. Den giver forklaringer – og den giver anvisninger til, hvad du kan gøre på hvert alderstrin.

    Det første du kan gøre, er at finde ud af hvad der virker i forhold til at få barnet til at falde til ro og holde op med at skrige. Formentligt trænger hun til fysisk nærvær fra dig og din kone. Et par muligheder er: Læg hende i sin seng og læg en hånd på hendes hoved og maven og vug hende med hånden på maven. Tag hende i slynge og lad hende falde til ro der med fysisk kontakt. Bær hende på underarmen og vug hende i søvn. Det handler i sidste ende om at få hende til at sove så meget som muligt, hvis hun skriger.

    Det næste du kan gøre, er at opdage med dig selv, at det nærvær som hun tvinger dig til at være i overfor hende faktisk er ret dejligt. Der er færre tanker, når du er opmærksom på din berøring, der er mindre uro, når du synger, vugger og nusser på samme tid. Det er god træning for dig.

    Hun skal nok blive glad igen.

    Fysisk nærvær!

    God fornøjelse

    Mvh. Anders.

  105. Anders Rønnau den 9. september, 2010 11:14

    Hej Mivs
    Der er mange forskellige holdninger til det punkt. Nogle mener at ADHD’en så ligger latent under overfladen – kaldet Subklinisk ADHD. Andre mener at det betyder at hun ikke bør kunne få diagnosen ADHD. Ingen af delene er dokumenterede, så du er nødt til at køre med din egen mavefornemmelse.
    Det er væsentligt, at du taler med psykologer og psykiatere i udredningen om dine oplevelser af et andet barn. Og at lærerne inddrages i processen. Der er i mine øjne ingen grund til at hun får diagnosen, hvis hun er vokset fra sine problemer eller hvis de handlede om noget, der relaterede sig til børnehaven.
    Mvh. Anders.

  106. Forvirret den 17. oktober, 2010 08:57

    Hej Anders
    Jeg har et spørgsmål til dig, som jeg håber du kan besvare.

    Jeg har meget svært ved socaile sammenhænge og har altid haft. Både i skole, på job, i parforhold og i venskaber. Jeg kan ikke holde interessen – kun i forhold til få emner der interesserer mig – og så fortaber jeg mig i detaljer og snakker derudaf og folk kan ikke holde mig ud. – (Jeg forstår dem godt, blir selv træt af mig selv)

    Jeg fik diagnose ADHD for ca. 2 år siden og får Concerta og det går rigtig godt med at fokusere i opgaver jeg laver- både på job og på studiet.

    MEN, problemet er, at jeg nu SLET IKKE er til at være i nærheden af, for jeg er endnu mere detaljeret i det jeg taler om,- og jeg kan simpelthen huske som en elefant og beskrive systemer som om at jeg ser det hele i et billede oppe i mit hoved – mens jeg forklarer.

    Så det sociale bliver værre – forstået på den måde, at jeg stiller større krav til andre, fordi jeg vil stimuleres mentalt.

    Nå,- ja jeg skriver jo også meget kan du se… kom til sagen.!!!

    Ham der diagnostiserede mig har kendt mig 7 år og han siger der ingen tvivl er. Men han er nu stoppet og jeg har fået en anden. Hun siger, Ja, du har ADHD,- MEN hun mener så jeg har borderline oveni. Og det er jeg faktisk lidt ‘overrasket over hun siger’…. Da ham den anden, sagde, at det troede de felste psykiatere INDEN de fandt ud af man havde ADHD.

    Jeg tror, at hun vurderer, på grund af at jeg er blevet mere asocia, detaljeret og ‘krævende’ … at så må min adfærdsforstyrrelsen blevet supplerede med en personlighedsforstyrrelse….

    har du erfaring med de symptomer jeg taler om her, i forhold til dem du har til talt med??? ER det fordi jeg får for meget medicin, eller måske så har jeg måske slet ikke ADHD..

    Jeg håber du kunne finde spørgsmålet i alt mit ord-gejl
    mvh
    Forvirret

  107. Anders Rønnau den 20. oktober, 2010 13:16

    Hej Forvirret
    Ja, jeg har erfaring med folk, der har mange tanker og oplever et stort behov for at få de tanker ud – meget gerne ud til nogle af de mennesker, der er rundt om en.
    Nogle gange kan selv ikke psykiatere finde ud af, hvad der skal til for at få diverse diagnoser, og det er lidt bekymrende i mine øjne. Jeg ville meget hellere have, at de var bare lidt fokuserede på at hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kan indgå mere konstruktivt i sociale sammenhænge.
    Jeg kan varmt anbefale dig at kigge lidt indad, og spørge dig selv hvad det er, der er så vigtigt ved at fortælle alting i stor detalje. Er det et reelt behov, eller kan du hjælpe dig selv til at forstå at andre måske gerne vil slippe for den detalje, eller måske gerne selv vil have et ord indført.
    Jeg kan varmt anbefale dig, at dyrke din interesse for andre mennesker. Begynd at stil flere spørgsmål og gå på opdagelse i alle de ting ved andre mennesker, som du er gået glip af i alle disse år.
    En enkelt bog, der kan være inspirerende er Dale Carnegies Mega-bestseller “How to Win Friends and Influence People”, der også findes på dansk med titlen “Vind venner og …”.
    Få den hér http://bit.ly/anPp2Q eller lån den på biblioteket.
    Mvh. Anders.

  108. Jette Cortnum den 24. oktober, 2010 11:51

    Hej Anders!
    Min datter på 16 har ADHD – hun er på mange måder velfungerende efter behandling med neurofeedback og indsigt i egen situation. Men lige nu er angst det mest dominerende problem. Kan du anvise nogen, som kan arbejde terapeutisk med det omkring Randers
    Hilsen Jette

  109. Anders Rønnau den 25. oktober, 2010 09:19

    Hej Jette
    Det er super godt gået, at hjælpe hende igennem problemerne med neurofeedback og selvindsigt. Jeg kender ikke nogen personligt i Randers, men en hurtig søgning på Google gør, at jeg nok ville søge ind til http://www.veogvelhuset.dk og tage en snak med Lise derinde. Det vil umiddelbart være mit bedste bud.
    Mvh. Anders.

  110. inge den 2. november, 2010 17:23

    hej jeg er mor til er datter på 22 som jeg har stor mistanke til at hun har adhd hun har alle symtomer og har været depresiv i 8år kan ikke finde ud af livet, prøver at hjælpe men synes det er rigtigt svært, har vist også selv adhd hvordan hjælper jeg hende bedst.

  111. Anders Rønnau den 6. november, 2010 22:06

    Hej Inge
    Det lyder som om, du bedst kan hjælpe din datter ved at få hende til en fagperson, der kan hjælpe hende. Om det så er egen læge, en psykolog, en coach eller en kropsterapeut. Læs evt. Guide til Alternativ Behandling af ADHD, som du finder under E-bøger øverst på siden. Der er forslag til hvordan hun kan få det bedre.
    Håber det hjælper lidt på vej.
    Mvh. Anders.

  112. Belinda den 10. november, 2010 15:14

    hej.
    Lige nu går jeg ved en psykiater for at få udredet om jeg har ADHD. Jeg har derudover en personlighedsforstyrrelse. I dette år tog jeg til en fest noget ritalin, og fik det efterfølgende ret skidt psykisk fordi det var en så stor dosis. Jeg fortalte så min psykiater om det, og troede ikke der kom mere ud af det.
    Nu er sagen den hun nu har sat mig på det dyreste medicin..næsten da..fordi hun har sat mig i bås som værende en misbruger eller en der vil give det til andre. Jeg er for det første studerede og synes ikke det kan være rigtigt at jeg på den måde skal sættes i bås med at være en misbruger og på den måde lide økonomisk mere end nødvendigt pga en fejltagelse. Jeg har prøvet at forklare sagen til hende, men hun mener af rent etiske årsager at det er den rette løsning i hvert fald nu.
    Det jeg vil spørge om man sådan uden videre kan skifte psykiater?…og om hvis jeg skifter sådan en holdning til mig bare vil forfølge mig? Synes det er vildt ubehageligt at blive umyndiggjort og mistænkeliggjort sådan, og har ingen anelse om hvordan jeg skal kunne modbevise at jeg ikke kunne finde på at misbruge det. Synes holdningen til mig er lagt. Og måske fordi hun ikke kender mig bedre. Men synes måske ikke det er den rette relation at have til sin psykiater-at relationen er baseret på mistillid.
    I det hele taget er der ikke den store tid til at følge mig op i den praksis, og er bare ved at være lidt opgivende med den udredning.
    Jeg har også overvejet om jeg kunne opgive tidligere psykologer som jeg har haft et tæt forløb med, og som kender mig, til at udtale at jeg er ikke er en misbruger.
    Men ja ved ikke om der er overhovedet er noget jeg kan gøre?..Og ville da gerne høre din mening om sagen?
    Og ja ved godt jeg kan få en bevilling. Men ændrer ikke på at det stadig er mange flere penge jeg skal ligge ud.
    Venlig hilsen Belinda

  113. Jannie den 10. november, 2010 15:34

    Hej Belinda
    Jeg vil lige tillade mig at smide en kommentar til dig, selvom jeg ikke er proffessionel. :-)

    Virker medicinen godt på dig – den du får i stedet for Ritalin?

    Har din psykiater søgt lægemiddelstyrelsen for tilskud, så du ikke betaler fuld pris?

    Hvis du har en egenbetaling højere end ca. 16.000 kr om året, så kan du få krnoikker tilskud gennem din kommune.

    Egenbetaling det er, når Der på CTR saldoen står, at du har betalt 16.000 kr.

    Hilsen
    Jannie

  114. Anders Rønnau den 11. november, 2010 11:19

    Hej Belinda
    Psykiateren er din helt egen, så det står dig frit for at bede din egen læge om at sende dig til en anden. Det burde i mine øjne være psykiaterens opgave at sørge for at du har tillid til hende – ikke omvendt. Og hvis du har indvendinger mod hendes diagnoser og beslutninger, så vil jeg sige at det er hendes moralske pligt at lytte til dem og følge op på det.
    Hvis jeg var dig, ville jeg skifte med det samme.
    Tal med din læge og hør, hvordan journalerne deles mellem læge og psykiater. Hvis lægen får noget fra psykiateren, så bed om at det ikke kommer med videre til den næste, fordi du gerne vil starte med rent bord.
    Og så kan du da med fordel få gang i en bevilling så snart du ved om medicinen virker for dig.
    Mvh. Anders.

  115. Marianne Lundbøl den 30. november, 2010 21:05

    Hej

    Der er mistanke om at min 15 årige søn har en eller anden opmærksomhedsforstyrrelse. Vi venter p.t. på at få ham til skolepsykologen, der i givet fald skal henvise ham til børn spyk. Men han går i 9. klasse og får det dårligere for hver dag der går. Han har helt opgivet at følge med i skole, pakke sine ting m.v. – socialt går han også mere og mere bagud af dansen.

    Hvad gør man så – Kan man få den henvisning andre steder fra – f.eks. en privat praktiserende psykolog – og hvad vil det koste?

    Det skal siges at symptomerne ikke er nyligt opståede – sådan har det været hele hans liv. Har bare ikke selv sat det i forbindelse med ADHD.

    mvh

    en bekymret mor

  116. Rikke Daugård den 2. december, 2010 10:39

    Hej den bekymrede mor. skolepsykologen kan være rigtig svær at råbe op. de er meget travle. men hvis du har en god læge, så kan hun henvise direkte til børnespyiaktrisk hospital der hvor du bor eller en praktiserende psykiater. det gjorde vi med vores datter og jeg selv. det tager den halve tid, en god ide vil være at lave gode beskrivelser både jer om hvad der sker i familien men også at lægen skriver en god beskrivelse. få læren til at lave en udtalelese og gerne også sfo hvis han går der. med osg havde vi tid 5 måneder efter. på den måde sprang vi over den lange ventetid hos ppr. som nogen gange heller ikke er helt dygtige nok:-)

    mvh rikke

  117. Rikke Daugård den 2. december, 2010 19:13

    Hej

    Er der nogen som har erfaringer med at give tilskud i maden som en slags beriget mad til deres barn. vores pige er 8 år og meget tynd vejer iflg. tabellerne som en 6 årig. hun får concerta?
    hilsn den bekymrede mor

  118. Rikke den 14. december, 2010 13:34

    Hej Anders.
    Jeg er en pige på 20 år. De sidste 10 år har jeg haft mange problemer med livet, på forskellige måder, og nu har jeg fået at vide af min gamle børnepsykolog at han synes at jeg minder om en med adhd symptomer. Derfor har jeg siddet og læst om emnet og faldt på denne måde over din hjemmeside.

    Jeg kan genkende mig selv i rigtig mange af disse problemstillinger som er forbundet med adhd, og jeg føler at det er en lettelse at opdage at det kunne være derfor jeg aldrig har formået at holde styr på mit liv længere tid af gangen. Jeg har altid troet at det var normalt at have så meget uro i krop og sind, og at nogle mennesker – som mig – bare var dårligere til at håndtere det end andre.

    Mit spørgsmål er, hvordan foregår det når man skal undersøges og muligvis diagnotiseres? – er det en meget langvarrig proces? for jeg kan ikke rigtig overskue noget i øjeblikket, slet ikke at snakke om mig selv og hvordan jeg har det.

    Mit andet spørgsmål er, når/hvis man bliver diagnotiseret, hvad for en hjælp kan man så få?
    Jeg har læst at mange tager medicin som har samme virkning som koffein i store mængder, og at coaching også er en god mulighed.

    Jeg studerer og arbejder ved siden af for at have råd til huslejen, og jeg føler at det er mit arbejder der stresser mig enormt meget og gør at jeg slet ikke har noget overskud til at få dagligdagen til at hænge sammen. Jeg tænker derfor om man kan søge noget økonomisk hjælp, i form af en højere su eller lignende? og hvor stor er sandsynligheden for at få dette?

    Mvh Rikke

  119. hilda den 15. december, 2010 22:26

    hej nu har jeg søgt og søgt efter dansk forskning der beskæftiger sig med adhd og cannabinoider, da jeg har læst en del om dette forbudte lægemiddel på engelske og amerikanske sider. herhjemme nævnes det kun som brugbart mod cancer , smerter og alzheimers, mens det i andre lande også nævnes at have en effekt på adhd og aspergers syndrom…som hæmmere af dopamin optaget, og som forbedring af kommunikationsvejene imellem hjernens centre. har vi ingen forskning på dette område herhjemme ? hvis jo… hvor ? hvis nej…skyldes dette så politiske faktorer?

    mvh hilda

  120. Jannie den 15. december, 2010 23:04

    Hej Rikke
    Hvis du læser på en videregårene uddannelse kan du søge om at få handicaptillæg fra SU… Det er langt fra sikkert at man får det…

    Beløbet er ca.8000 kr før skat

  121. Søren den 19. december, 2010 17:59

    Min datter (som nu er 19) blev for ca et år siden diagnosticeret med en ret svær AD(H)D. Det skete efter at vi havde brugt flere år i “systemet” på at få hjælp og havde været igennem utallige nytteløse foranstaltninger. Hun blev henvist til behandling på privathospitalet Heimdal. Men kun til relativt få “samtaler” (jeg tror det var 10 i alt) og de er nu brugt. Hun har imidlertid brug for langvarig samtaleterapi for at tackle nogle af de sociale og psykiske problemer som har hobet sig op igennem årene, bla som følge af den ubehandlede ADHD. Men vi har fået at vide at kassen er smækket i og at vi nu selv må betale. Og det koster 1750 kr. pr. gang á 45 minutter!!! Jeg er arbejdsløs og kan naturligvis ikke betale så mange penge. Jeg har en kassekredit men den holder jo ikke ret længe med den pris.
    Min datter er for tredje gang begyndt på en ungdomsuddannelse og denne gang er der en mulighed for at det lykkes, men hvis hun ikke fortsat kan være i psykologbehandling er jeg bange for at det går helt galt. Og her mener jeg ikke bare med skolen, men RIGTIGT galt.
    Mit spørgsmål er nu: HVAD F…. stiller jeg op. Hvordan får hun en hjælp som virker og som jeg har en kinamands chance for at betale?
    vh Faderen

  122. Anders Rønnau den 20. december, 2010 12:17

    Hej En bekymret Mor
    Den nemmeste vej er via skolepsykologen og det kan nogle gange gå lidt langsomt. Et alternativ er altid egen læge. Der er også privat praktiserende psykiatere som du kan opsøge for at få din søn udredt.
    Mvh. Anders.

  123. Anders Rønnau den 20. december, 2010 12:19

    Hej Rikke D.
    Hvilken slags tilskud tænker du på? Det vil være helt naturligt for mig at sørge for at mit barn får fiskeolie og vitaminpiller. Er det medicinen, der får din datter til at miste appetitten, så kan I overveje at kigge på alternativer til medicinen, så hun kan få nogle pauser og få appetitten tilbage.
    Mvh. Anders.

  124. Anders Rønnau den 20. december, 2010 12:44

    Hej Rikke
    Som voksen vil en psykiater ofte kunne diagnosticere dig i løbet af et par samtaler eller tre. I kommer til at tale om din barndom og dit liv som det er i dag. Der er lang ventetid, så det gælder bare om at kontakte din læge, hvis du vil igang.
    Hvis du får diagnosen kan du få hjælp på forskellige måder. Der er mulighed for en støttelærer via SPS ordningen på videregående institutioner. Der er mulighed for handicaptillæg til SU’en. Der er mulighed for at søge støtte til coach hos din kommune. Og så er det muligt at få medicin.
    Det er meget almindeligt at få handicaptillæg og lidt mindre udbredt at få SPS støtte. Den lader dog til at være på vej op.
    Mvh. Anders.

  125. Anders Rønnau den 20. december, 2010 12:48

    Hej Hilda
    Interessant spørgsmål. Som du måske i din søgning har opdaget, så findes der ganske enkelt næsten ingen kvalificeret forskning i Danmark i forhold til ADHD og den slags problematikker. Jeg har ikke nogen fornemmelse af de politiske faktorer. Generelt set er det min opfattelse at dansk forskning i alternative metoder er slemt underprioriteret, – og jeg vil tro at brugen af cannabis til dæmpning af symptomer vil falde udenfor det oplagte valg i systemet. ;)
    Mvh. Anders.

  126. Anders Rønnau den 20. december, 2010 13:03

    Hej Søren
    Det undrer mig, at kassen er smækket i, hvis din datter har haft problemer med at blive på ungdomsuddannelserne. Det burde være i kommunens interesse at fastholde hende i uddannelse, så de slipper for udgiften til overførselsindkomster senere. Desværre tænkes der sjældent helt sådan i systemet.
    Jeg kan varmt anbefale at få din datter ind omkring mig til coaching. Jeg kan naturligvis ikke love, at hun rykker helt vildt, når hun kommer herind – og min erfaring er at unge med den slags problemer får rigtigt meget ud af coaching i forhold til deres problemstillinger. Og så er det oven i købet lige omkring halv pris af Heimdal og 60 minutters sessioner. ;)
    Ring til mig på 26242220, hvis du vil høre, hvad det er din datter kan få ud af at komme ind til mig.
    Mvh. Anders.

  127. Karen den 29. december, 2010 12:34

    Hej Anders.
    For ca. en uge siden fik jeg noget medicin mod depression.
    Da jeg kom hjem havde jeg først lyst til at spise dem alle sammen på én gang. Jeg fik fat i en veninde og vi fik talt os væk fra den tanke.
    Dagen efter havde jeg slet ikke lyst til at spise pillerne. Men jeg overvejede i stedet om jeg måske har ADHD, pga. det tankemylder og opmærksomhedsforstyrrelser, jeg har.
    Jeg kiggede rundt på adhd.dks hjemmeside. Der fandt jeg nogle datoer for, hvornår der er møder om adhd og for pårørende.
    Men nu kan jeg ikke finde dem igen.
    Datoerne skrev jeg ned (den 16. februar, 18.januar og 29.marts), men jeg fik ikke noteret, hvilke dage, der var hvad.
    Forstår du mig?
    Kan du hjælpe mig med at finde dem igen?
    Du lyder som en person der forstår andre og gerne vil hjælpe. Jeg overvejer, om jeg -når jeg forhåbentlig snart får en henvisning fra min læge og formodentlig bliver diagnosticeret med adhd – skal søge om coaching hos dig.

  128. Anders Rønnau den 5. januar, 2011 15:44

    Hej Karen
    Det lyder som om du kunne have god brug af at få lidt bedre styr på tanker og følelser, så der kan komme lidt ro på oppe på førstesalen. Så kan du måske også slippe for at skulle tage helt så mange piller.
    Det ser ud til at du har været inde under lokalforenings Storkøbenhavns aktiviteter hér:
    http://adhd.dk/lokalafdelinger/storkoebenhavn-voksengruppen/aktiviteter.html
    Voilá.
    Hav en dejlig dag – og husk at ringe til din veninde igen, hvis ikke du kan holde dig til det antal piller, som lægen har ordineret.
    Mvh. Anders.

  129. Karen den 8. januar, 2011 15:21

    Hej Anders
    Mange tak for dit svar og din hjælp.
    Mvh. Karen

  130. Vibeke Dal den 26. januar, 2011 22:46

    Hej Anders

    Jeg vil hører om du har nogle erfaringer med it rygsækken og dens programmer. Vi har fået anbefalet den til vores søn på 17 år.
    han er ikke ordblind. Eller kan du henvise til et sted hvor de ved hvad de forskellige programmer kan.
    mvh
    Vibeke

  131. Anders Rønnau den 1. februar, 2011 17:13

    Hej Vibeke
    Jeg har desværre slet ikke nogen erfaringer med IT rygsækken, så jeg ved heller ikke hvem der kan fortælle dig hvad programmerne kan. Hvad er det for nogle ting, din søn har brug for fra en programpakke? Så kan det være, at jeg kan pege i en eller anden retning.
    Mvh. Anders.

  132. Vibeke Dal den 3. februar, 2011 22:27

    Hej Anders

    Tja det er jo et meget godt spørgsmål….som jeg nok heller ikke kan svare særligt præcist på… sagen er den da han blev testet af neuro psykologen og psykiateren så anbefalede de at han ville have glæde af en it rygsæk…men det var det eneste vi fik at vide..har prøvet at tage kontakt til psykologen og hun havde ingen erfarring for hvilke programmer den indeholder.
    Men jeg vender lige tilbage imorgen for det kan være du kan guide mig ud fra den udtalelse de har skrevet om hvad han har brug for støtte i.

    mvh Vibeke

  133. Vibeke Dal den 8. februar, 2011 21:58

    Hej Anders

    Nu har jeg nærlæst anbefalninger fra psykologen…og hun beskriver at min søn har brug for ex mere tid til at løse opgaver end sine jævnaldrene kammerater.
    Støtte til auditive gentagelser samt også visuelle forlæg. endelig støtte til at danne overblik, planlægge,strukturer og arbejde mål rettet.

    Så ud af det tænker jeg at det kan handle om det med de auditive gentagelser og visuelle forlæg…

    Spændt på om du kan få nogle ideer ud fra det :-)

    mvh
    Vibeke

  134. Laila O. Kristiansen den 22. februar, 2011 14:16

    Vi har en søn på 3år og 5 mdr. En psykolog har observeret ham, og han siger at det kan pege hen ad mod en form for ADHD. PPR Nuuk, som vi hører under, mener han er for ung til at blive testet. Er det rigtigt at han er for ung? Han har alle tegnene og har problemer med at indgå i et almindeligt socialt forhold.
    Laila O. Kr.

  135. Henriette Pedersen den 24. februar, 2011 13:46

    Som 41-årig med diagnosen ADHD vender ens liv 360 grader rundt, og det er først nu, 1 år, efter, at jeg begynder at forstå, hvad ADHD betyder for min familie og jeg.

    At flere diagnosticeres i dag end for 20 år siden, er efter min bedste overbevisning IKKE et tegn på, at der er gået “mode” i ADHD. Tværtimod.
    Havde man i forsker- og politikerkredse turdet kigge op mod Norge og over mod USA, så ville man måske fatte, at der er en verden til forskel på at stille diagnosen på et barn og en voksen.

    Dr. Russell Barkley m.fl. skrev bogen ADHD in Adults i 2008. Heraf fremgår det klart, at diagnosekriterier oprindeligt udviklet til børn, på ingen måde er forsvarlige, når det drejer sig om voksne. Endvidere er der ingen “godartede” glæder ved at have ADHD, for i undersøgelser, der følger patienterne indtil deres 27. år, ses, at langt de fleste af dem, der ikke blev diagnsticerede som børn, har alvorlige problemer med uddannelse, familien og arbejde.

    Pårørendekurser i regionspsykiatrien aktuelt beskæftiger sig ikke med voksne, udover at de mener, at symptomerne i voksenalderen svarer til børnenes, hvor dog hyperaktivitet ændrer sig til indre uro.

    Hvad hjælper nationale forskningsprojekter m.v., når ingen gider tale med de voksne, der er diagnosticeret, og som ved, hvad ADHD er for et handicap. Hvordan tror man, man kan “nøjes” med at hjælpe børnene, og det gør man dårligt nok, da mange forældre dagligt må slås med deres sidste kræfter mod en utilgivelig laissez-faire holdning i kommunerne, når man ikke engang overvejer, at disse børn en dag bliver voksne, og rigtig mange af dem vokser altså desværre ikke fra det.

    Hvor mange skal ende i fængslerne og opleve den ene sociale deroute efter den anden, før magthaverne letter måsen og lytter til verden udefra ? Skal børnene have en tilværelse som min,
    hvor misbrug, kriminalitet, mislykkede uddannelsesforløb, dårlige jobs og til sidst førtidspension blev prisen ?

    Hvordan tror man, man kan “fange” ADHD allerede fra 7-års alderen, når meget forskning peger på,
    at ADHD først kan kaldes for udviklet fra så sent som 11-14 års alderen og måske endda først folder sig helt ud i slutningen af 20´erne ?

    Og hvordan kan man vide sig sikker på diagnosen, når man ikke er parat til løbende at undersøge diagnosekriterierne. F.eks. er Barkley ude med en liste på 91 punkter for voksne, der bedre end vor oldgamle europæiske “standard” belyser hele spektret ved ADHD fremfor nogle punkter, som også ikke-ADHD`ere kan risikere at ende i, men som ikke betyder, at de har ADHD ?

    I udlandet tager man ADHD meget alvorligt, og det burde man også gøre i Danmark. Det her handicap er for livet, og tro mig, det er ikke hverken positivt eller lig med “særlige evner” andet end en stærk overlevelsestrang, for man vil jo så gerne, man kan bare ikke det, som alle andre kan og ikke forstår, hvorfor man dog ikke bare “tager sig sammen”.

  136. Henriette Pedersen den 24. februar, 2011 17:05

    Undskyld, glemte i farten at nævne, at Russell har en symptomliste på 91, som han ender med at få en diagnosesæt på 9 spørgsmål, hvor positivt resultat på de 6, og helt ned til 4, som bedre end de nuværende kriterier kan bruges til at diagnosticere voksne, også de, der har haft ADHD siden barndommen. Men han anbefaler samtidig, at der ikke stilles diagnoser før 14./16-års-alderen, og at man er meget opmærksom på evt. andre årsager (samtidig optræden af psykiatriske lidelser med lignende symptomer).

  137. Emma a Søndergaard den 8. marts, 2011 19:53

    hej jeg heder Emma og jeg er 15 år og har været på piller lidt over en måndet men jeg føler ikke rigtigt at de virker.

    Desuden leder jeg efter noget som mine hænder kan lege med da mine lang armet trøjer ikke har det så godt da der er hulder i dem fordi jeg kommer til at pille og jeg har ledt efter nogle boldte eller ligne men kan ikke finde noget kan i hjælpe mig.?

  138. Maria poulsen den 20. marts, 2011 18:10

    Hej
    Mit navn er Maria og jeg er 18år.
    jeg fik konseteret ADHD som 11år.

    Jeg vil høre om nogle ved noget om førtidspension?
    Om det er muligt med ADHD?
    For jeg kan ikke overskue og arbjede eller gå i skole.
    jeg bryder sammen 2-5 gange om dagen både på arbjedespladesen/skolen, og derhjemme.
    jeg får allerrede mere medicin end jeg burde da min ADHD er meget voldsom på alle punkterne.

    Håber på nogle kommer med noget svar :)
    På Forhånd mange tak.

    Hilsen Maria.

  139. Anders Rønnau den 2. april, 2011 23:01

    Hej Vibeke
    Det lyder i høj grad som om din søn har brug for en specialklasselærer, der har styr på sagerne. Helst enetimer, så der kan arbejdes målrettet med lige præcis hans udfordringer. Jeg kan desværre ikke pege i retning af programmer, der giver denne slags udfordringer på en måde, så det kan overføres til dagligdagen.
    Mvh. Anders.

  140. Anders Rønnau den 2. april, 2011 23:04

    Hej Laila
    3 år er meget tidligt at søge en diagnose, og jeg har hørt om børn, der er blevet diagnosticeret i den alder. Jeg ville kontakte Glostrup Hospital, der har en specialafdeling og erfaring med meget små børn.
    Mvh. Anders.

  141. Anders Rønnau den 2. april, 2011 23:08

    Hej Henriette
    Det er mange spørgsmål du kommer med dér. ;)
    Jeg kan godt forstå, at du synes at tilgangen til ADHD herhjemme er problematisk på mange måder. Jeg er enig i at børn, unge og voksne, der kan få diagnosen ADHD skal have den nødvendige hjælp så hurtigt som muligt, så der kan findes mestringsmekanismer og tiltag, der gør livet lettere for dem.
    Mvh. Anders.

  142. Anders Rønnau den 4. april, 2011 21:29

    Hej Emma
    Tag kontakt til din psykiater og find ud af, om du skal have en anden dosis medicin. Hvis det ikke virker er det sgu for dyrt at købe og for ærgerligt med bieffekter. Du kan med fordel være i kontakt med din psykiater hver måned her i starten, så han/hun ved hvordan det går med dig og effekten af pillerne.
    Til hænderne kunne dette være en mulighed: http://www.twistet.dk
    Mvh. Anders.

  143. Anders Rønnau den 4. april, 2011 21:39

    Hej Maria
    Det lyder som om dine problemer er meget alvorlige. Der er helt sikkert mulighed for førtidspension, hvis du er hårdt nok ramt – og hvis din kommune er velvillig i forhold til at hjælpe dig på den måde.
    Er du opmærksom på at der er andre måder end medicin, der kan hjælpe dig til at få det bedre?
    Et godt sted at starte er at læse lidt i Alt Om ADHDs Guide til alternativ behandling af ADHD. Den finder du hér:
    http://www.altomadhd.dk/e-boeger/guide-alternativ-behandling-adhd/
    Dér kan du læse om forskellige former for kostændringer, søvn, motion og behandling, der kan hjælpe dig til at få det bedre i det daglige.
    JEg kan varmt anbefale dig at søge din kommune om at komme til en psykolog/coach inden du søger førtidspension. Måske kan du få det godt nok til at blive velfungerende i det daglige, så du kan fortsætte med at have relationer og det sammenhold, der ofte er på arbejdspladser og i skolen.
    Mvh. Anders.

  144. hanne Linde den 14. april, 2011 00:34

    Fantastisk hjemmeside.

    Min datter på 15 har ADD og NLD. Jeg har i 10 år spist seroxat da jeg siden jeg var barn har haft angst anfald. Nu er det store spørgsmål om jeg egentlig også har ADD. Har prøvet forskellige tests og fået at vide at jeg ligger medium og skal søge læge og efter jeg har læst K. Soldens bog er jeg ret sikker. Går hos en psykiater hvor det går temmelig hurtigt. Fik Ritalin uno. Men fik det super skidt. Hvordan bliver man egentlig diagnosticeret som voksen og skal man igennem flere præparater for at se , hvilke der virker?

    :)

    Hanne

  145. Martin den 23. april, 2011 04:00

    Hej
    Jeg er mand på 22, som går og tænker at jeg muligvis har ADD/ADHD. Jeg har altid været meget genert og indadvendt og har altid følt mig lidt anderledes, som så mange andre også skriver :). Alle dage i mit liv har jeg været et rodehovede, kan huske at jeg bare proppede min bøger og ark ned i skoletasken.Jeg Ryddede faktisk aldrig op på mit værelse..det gjorde min mor for mig, da det virkede helt uoverskyeligt for mig, lidt ligesom at ALT engergi bare lige forsvandt ud af mig efter højst 2 min efter at jeg var gået i gang, det gør det også den dag i dag. Jeg kan godt egentlig godt se at der er rodet, men det er bare når jeg går igang, ja så går klappen bare ned for mig. Det har så resulteret at de få gange hvor jeg får ryddet op, så er det mine venner der gør det for mig, selvom jeg siger at det skal de ikke, men jeg lader dem gøre det, og det synes jeg faktisk er lidt flovt.
    Og hvis jeg endelig får mig snøvlet mig sammen bliver det meget overfladisk. Jeg får en helt overdreven følese af kedsomhed og mangel på energi når det er. Og lige den følelse den forfølger mig egentlig lidt over alt, medmindre jeg bruger penge eller tager stoffer, men har valgt at kvitte alle stoffer her for 2 måneder siden og jeg synes bare det er blevet værre. Tænker lidt på at det er fordi jeg ligger mere mærke til mine symptomer eller hvad det er. Forresten det minder mig om at folk altid har brokket sig at min pengesedler er krøllet helt sammen fordi jeg bare stopper dem ned i lommen(selvom jeg har en pung på mig)
    Men de sidste par år er jeg droppet ud af uddanelser på stribe, fordi jeg simpelthen får en ide om at nu skal jeg lave noget nyt, dog blev jeg smidt ud af min sidste uddanelse fordi jeg flippede ud på en af mine klasse kammerater og kom til at true hende. Men bortset fra det så synes jeg at det er ikke fordi jeg har et overdreven temperament, dog når jeg bliver sur så har jeg lidt tendenser til at blive rigtig sur på meget kort tid og så kan jeg finde på at opføre mig lidt i overkanten, så kan det godt gå over i trusler og kasten med ting og advarer næsten altid folk hvis jeg er ved at “eksplodere”. Men det er sjældent jeg hidser mig op og når jeg har været sur, så går der ikke lang tid før jeg er helt rolig igen og så kan jeg snakke stille og roligt til vedkommende og er overhovedet ikke sur på nogen måde(næsten ligesom det ikke er sket). Og generalt finder jeg mig i meget, måske for meget vil nogle mene, men der skal bare mere til at gøre mig sur.
    Men det der hæmmer mig mest er min koncentration. Har aldrig læst en bog færdig(undtagen hvis der er masser af billeder i:P) og når jeg skal læse tekster, så kommer jeg tit til at læse den samme linje 2 gange, undgår film og holder mig til serier, for der behøves jeg ikke at følge med, kan godt komme til at vende min trøje med vrangen ud af rimelig tit, selv det at aske min smøg “glemmer jeg” så der ryger tit aske på gulvet,selv når jeg er på besøg, men mine venner er gode til at sige det til mig og de bliver ikke så sure mere, da jeg tror de godt ved at jeg ikke gør det med vilje. Og hvis jeg læser en tekst kan jeg aldrig gengive hvad der stod, dog kan jeg godt huske hvad det handler om.
    Tid er også noget jeg har et abstrakt forhold til, kan simpelthen ikke planlægge tiden og det har så også resulteret i meget fravær på arbejde og skole, da de for det meste regner i timer.
    Og kan heller ikke lide at vente, fx på taxa,pizza, i køen osv osv. Har lidt travlt med alle..undtagen mig selv, men det er ikke noget der får mig op i det røde, jeg bliver bare irreteret og begynder..ja at kede mig.
    Har det meget med at rette på folk, selvom jeg selv synes det virker fesser agtigt, når folk gør det ved mig, men jeg kan bare ikke lade vær´ og afslutte folks sætninger har jeg også lidt tendenser til.
    Dog er der ved det hele at jeg er altså ikke hyperaktiv, dog ved de venner hvor jeg føler mig tryg ved kan jeg godt være belastende og kan godt finde på at snakke helt vildt om alt mellem himmel eller jord, drille folk(bare for sjov)skifte emne, hvis jeg lige føler for det og det er bare blevet værre efter jeg er holdt op med at ryge hash..det siger folk vertfald. Og væsrt af alt, så kan jeg komme til at være lidt for ærlig. Fx så kom jeg til at sige til en af mine venner her forleden, som havde købt nyt tøj og sko “Jeg synes din trøje er rigtig fed hvis jeg skal være ærlig, men din sko er direkte modbydlige…synes jeg” Og det sker nogle gange, og det ryger altså bare lige ud, og nogle gange bliver folk lidt kede af det, og det er jeg self ikke interessret i, da jeg føler at jeg faktisk har ret meget samvittighed, de fleste vil nok ikke give mig ret i den påstand.

    Men en dag så fik jeg en bøtte ritalin uno 30 mg af en af mine venner, fordi det sagde han at det ville gøre det lidt lettere. Og jeg må sige at mit liv har aldrig fungeret bedre, så kunne jeg overskue at gøre rent, gå i bad, børste tænder, vaske tøj og alle dem der dagligdags ting, som man nu skal og passe skolen var der ikke nogle problemmer med. Generalt fungerede jeg bare meget bedre og kunne koncentre mig, jeg flippede heller ikke ud hvis folk de snakkede til mig, mens jeg snakkede i tlf. som jeg gjorde før og bedst af alt, så har jeg aldrig sovet så godt. Men mit problem er er bare når jeg fortæller folk hvordan jeg har det, så siger de fleste “Du har da ikke DAMP” “Du kan da sagtens sidde stille på en stol” osv osv. Ligefra psykologer til min familie. Selv min psykiater, kom også med den om stolen. Så han proppede mig med diverse lykkepiller også selvom jeg ikke følte at jeg var deprimeret, og det resulterede i masse ubehaglige bivirkninger. Så jeg blev lidt sur på ham til sidst, så samarbejdet sluttede der. Bortset fra 2 venner(begge med ADHD) som mener at det er det, og jeg skal have en udredning.
    Pga min historik som misbruger, så får jeg nok ikke ritalin eller concerta, selvom jeg ved det virker på mig(det første min tidligere psyk. sagde til mig var at ritalin, seroquel, og truxal det får du ikke! og jeg havde ikke bedt om det!) Men vil gerne prøve at starte op på Strettera, jeg gider bare ikke at gå sådan her mere. Så jeg har besluttet mig for at hvis det ikke lykkedes indenfor et år, altså at jeg det bedre, om så det er ADD/ADHD eller noget helt andet jeg har, så slår jeg mig ned som hasher resten af mine dage. Skal simpelthen have ro oppe mit hovede! Har det som om jeg har 15 bolde at jonglere med, og kan ikke gribe nogle af dem, og er træt af folk kalder mig doven og folk ikke kan sætte sig ind i hvilken kamp jeg kæmper, bare for at gøre de mest basale ting. Måske fordi jeg ikke er så god til at udtrykke mig mundtligt, jeg har det bedst når jeg skriver.
    Vil gerne have en udredning snart, og det må gerne være en der ved hvad vedkommende snakker om og ikke en der bare giver mig connors test udelukkende, hvor jeg også får en score på 39..tror jeg det var. Så er der nogle der kan anbefale en en psykiatier i Jylland, som kan sit kram og som kan finde ud af at samtale? Og som ikke giver mig et stempel som “misbruger” i panden, som kan se at jeg er et individ der egentlig bare vil have et tåligt liv, og så må han/hun gerne være i Jylland, og har ikke tålmodighed til at stå på venteliste i 600 år…. Jeg står med gæld til over begge ørere, 4 domme for overtrædelse af lov om euf. plus lidt ved siden af, ingen uddannelse, selvom det er det højeste ønske jeg har. Jeg vil gerne videre nu! Nogle dage ligger jeg bare i sofaen hele dagen, uden at få udrettet noget som helst, selvom det var planen at jeg skulle have ordnet 500 ting.
    Jeg er villig til at betale for en privat praktisernde.
    Sorry for whoopass langt indlæg, men jeg har prøvet at korte det ned(kunne skrive 10 sider endnu :D ) Er jeg helt galt på den hvis jeg mistænker mig selv for at have ADD????

  146. Jannie den 23. april, 2011 06:32

    Kære Martin

    Undskyld jeg blander mig, nu du har stillet spørgsmålet til Anders, men jeg er da helt rundt på gulvet af at læse dit lange indlæg. Og hvis dit hoved er ligeså rodet, som dit indlæg er, så må du´virkelig have det ret skidt. Og så forstår jeg faktisk godt at du ryger hash

    Jeg har selv ADHD og fik først diagnose som 40 årig, efter 80 job og 8 afbrudte uddannelsesforløb, samt 18 flytninger. . .Og ingen lange kæresteforhold……og minus varige venskaber…… Jeg HÅBER seriøst at du kan få medicinsk hjælp, for det tager altså toppen af problemet… men kun toppen… så kommer alt det svære hvor man skal arbejde med sig selv…

    Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men hvis du bor på sjælland, så forsøg at kontakt en psykiater der bor i Stenløse, som hedder Anette Scherling… Hun er rigtig sød og god når man er i begyndelsesfasen…..

    Du kan også bede dine kommune henvise dig til VISO, hvor de har psykologer der hjælper….

    Eller du kan søge om at få kursus hos Anders Rønnau…. det kan man søge kommunen om at få betalt,- det har jeg selv fået…

    pøj pøj med det hele

  147. Jannie den 23. april, 2011 06:34

    Ups, så lige du boede i Jylland…..ja så kan du jo ikke bruge hende på Sjælland :-/

  148. martin den 24. april, 2011 14:39

    Hej
    Nej du skal da ikke undskylde at du blander dig, er glad for at der i det mindste er en der kan tage mig seriøs :)

    Jeg er clean, men efter jeg er holdt op med hashen, så synes jeg bare det går stærkt….oppe i mit hovede :P

    Sidste år kom jeg til distrikspsykiatrien i Vestjylland, og aldrig har jeg følt mig dårligere behandlet. Jeg blev fyldt med SRRI´er i sådan en grad at det grænsede sig til det uforsvarlige, og jeg følte mig altså ikke så depri, som han ville have mig til. Og jeg blev så blank oppe i mit hovede, jeg fik fuldstændig den samme virking/bivirkninger, som hvis jeg havde taget Ecstasy i små mængder.
    Bryder mig altså bare ikke om at smile, i situationer hvor der overhovedet ikke er noget at smile af:D

    …Er bare træt af at de fleste “fagfolk” på min vej, tror at jeg fisker efter Ritalin, selvom det jeg har efterspurgt mest er terapi(Har aldrig spurgt efter specifik medicin). Dog var jeg også stillet i udsigt til at der skulle komme en hjemmepleje hjem til mig, for at låse en rød kasse hvor der lå Concerta i, jeg skulle bare “stabiliseres” først med antidepressiver, men da jeg ikke ønskede at skulle “stabiliseres” med et nyt produkt hver måned, så ophørte samarbejdet ligesom.

    Men er interesseret i alle muligheder, men kan man godt få kommunen til at betale for sådan et kursus, selvom jeg ikke har nogen diagnose? For de hænger ikke bare på træerne herovre, og pengetræerne er forlængst plukket, da jeg bor i en af DK´s fattigeste kommuner :(

  149. Anders Rønnau den 1. maj, 2011 19:36

    Hej Hanne
    Det er meget forskelligt fra psykiater til psykiater hvordan de gør det med medicinen. Som jeg forstår det vil de fleste have en præferenceliste som de går igennem fra en ende af. R der er et præparat dr virker for dig med acceptabelt få bivirkninger, så stopper I der. Og det vil afhænge af din psykiater og af hvad du selv vil gå med til. Husk at sætte dine egne grænser.
    Mvh. Anders

  150. Anders Rønnau den 1. maj, 2011 19:56

    Hej Martin
    Pyha, et langt indlæg! ;)
    Og det er fedt at du skriver. Det lyder jo helt klart som om du burde kunne få diagnosen ADD ( uden hyperaktivitet ) og at det ville være rimeligt om du fik den medicin, som man giver andre med tilsvarende problemstillinger. At give dig Ritalin burde være helt åbenlyst, fordi det netop kan hjælpe dig til at holde dig fa den ulovlige selvmedicinering med hash.
    Du kan fine en liste med navne på psykiatere her:
    http://www.altomadhd.dk/den-komplette-liste-over-psykiatere-med-forstand-pa-diagnosen-adhd/
    Der burde du kunne finde en i Jylland, men det er ikke helt til at sige om du finder en der vil hjælpe dig.
    Jeg håber det, for det sgu være spild af godt liv, hvis du skal sidde og fede den resten af livet…
    Krydsede fingre herfra.
    Mvh. Anders

  151. Christian Greve den 5. maj, 2011 17:28

    Hvad er standardproceduren egentlig hvad angår selve diagnoseringen af ADHD?

    Jeg tænker mest, hvorledes og hvornår et givent barn diagnoseres med ADHD, ADD eller lignede, som efter min opfattelse også er gradvis. Er der tests og lignende forbundet?

    Christian

  152. Miki den 13. maj, 2011 21:56

    Hej
    Min søn på 7½ har lige fået diagnosen ADHD, og selvom jeg selv var primus motor til at få ham indstillet til en udredning er den udfordring vi står overfor nu først for alvor ved at gå op for mig.
    Min største udfordring er dog min skønne mand – og far til drengen, for jeg begynder at få en kraftig mistanke om at han også har ADHD. Det har min mand dog ikke selv har lyst til at forholde sig til – og det gør det meget svært for os at samarbejde om at hjælpe vores søn…
    Jeg troede egenligt at diagnosen ville give os ny energi og bedre forståelse for vores søns udfordrende adfærd, men det ser ikke ud til at blive så lige til…
    Så her er mit spørgsmål: Hvordan får man sin mand til at forholde sig til at han højst sandsynligt har ADHD – og at det gør det svært for ham – og mig (ja, jeg har efterhånden lidt ondt af mig selv) – at hjælpe vores søn og vores familie til et bedre liv med færre konflikter?
    Jeg har prøvet at sige det med kærlighed og lidt humor, men han er meget afvisende; det nærmeste vi kommer det er “ja, han har det jo nok lidt fra mig – for sådan havde jeg det også lidt som barn”.
    Pyha – jeg har bare brug for at komme igang med at opbygge vores nye familieliv, inden det bryder helt sammen – for det har været nogle hårde år…

  153. Anders Rønnau den 18. maj, 2011 15:20

    Hej Miki
    Det lyder som om din mand har indset, at han har haft det på samme måde som barn, og at han nu ikke ønsker at indse at han stadig har de problemer. Den er ikke så let. En mulighed er at tage ham med på forældrekursus, hvor han får en højere grad af indsigt i problemstillingen – med udgangspunkt i sønnen. Det plejer at vække nogle tanker hos forældre med nogle af de samme problemer.
    Du kan overveje, hvad målet er med at få diagnosen presset nedover hovedet på din mand. Er der en måde, I kan arbejder jer rundt om problemerne uden at din mand skal igennem udredning?
    Mvh. Anders.

  154. Anders Rønnau den 18. maj, 2011 15:35

    Hej Christian
    Svaret afhænger af, hvem der skal diagnosticeres – voksen eller barn. Hvis det er et barn, som du lægger op til, så bør der foretages grundige psykologiske tests, samtaler/interview med forældre og pædagoger/lærere, samt for de mindre børn – observation af adfærd i de situationer, der volder barnet problemer.
    Mvh. Anders.

  155. Kristine den 23. maj, 2011 21:41

    Hej, jeg er 23 år og har haft ADHD i et lille år nu.. Jeg blir’ medicineret med Ritalin og det virker, men det er som om at det kun tager toppen, jeg har også OCD og blir’ ligeledes medicineret for dette.. Jeg går på en uddannelse og får det hjælp jeg kan derfra og jeg har gang i kommunen for at få en bostøtte, for det er der hjemme og i mit hoved det hele sejler – det ødelægger alt i min hverdag..
    Jeg er borger i Aalborg Kommune og nu vil jeg spørge dig om du kender nogle steder heroppe af hvor jeg kan få noget mere hjælp, da jeg har erfaret at min medicinering absolut ikke kan stå alene :(

    På forhånd tak, Kristine :)

  156. Anders Rønnau den 30. maj, 2011 12:00

    Hej Kristine
    Kig ind på listen over coaches. Der finder du Hanne, der bor i Frederikshavn. Hun kan hjælpe dig.

    http://www.altomadhd.dk/adhd-coaches-i-danmark/

    Mvh. Anders.

  157. louise dahl den 17. juni, 2011 19:44

    Hej. Jeg er en mor der har en datter på 7 år. hun har haft det svært længe,med at lege med børn på hendes egen alder.Hun kan ikke styre legene som hun gerne vil.Bliver meget vred og ked.Hun for osse børnene til at gøre ting de ikke har lyst til fordi hun ikke kan læse deres grænser.Hun er for hurtig og kan heller ikke mærke de voksnes grænser.Nu har jeg været til møde på hendes skole.De havde indkaldt mig fordi de syntes hun mistrives.Suk…Jeg ringede til min læge og han gav mig en masse tlf. til børne psyk. Men jeg ved ikke hvilken vej der bedst..Meget ny i alt dette her…!! hilsen Louise Dahl

  158. Ulla den 20. juni, 2011 11:05

    Hej Anders,

    jeg har læst indlægget af martin, og blev rigtig ked af det. jeg er mor til en dreng på 12 år. Han har diagnosen ADD samt angst. den blev først stillet sidste år efter at jeg indædt havde kæmpet for at min dreng ikke bare var dum, ukoncentreret og uartig, som han ellers blev beskrevet af sin skoles lærere.
    Min dreng er normalt begavet og fungerer i dag bedre. Men når jeg læser Martins indlæg, bliver jeg godt nok bange. Det kunne være min dreng om 10 år. De følelser Martin beskriver ( og det er min dreng også god til) er præcis det som min føler nu.
    Vi har prøvet flere forskellige amfetamin produkter. Alle kan han ikke tåle, men alle virker fint for koncentrationen.
    Nu får han Strattera. det giver ham voldsomme hidsighedsudbrud, men hjælper lidt i skolen.

    Mit spørgsmål er egentligt et råd om hvor jeg kan søge hjælp. Jeg føler på ingen måde at skolen er rustet til det. De lover en masse, men har alligevel ikke ressourcerne og tiden. og de har da slet ingen viden og erfaring ( Dragør kommune).
    Er Strattera vejen, eller skal jeg droppe al medicin? Er det i virkeligheden coaching og lektiehjælp jeg skal bruge?

    På forhånd tak
    Ulla

  159. Anders Rønnau den 30. juni, 2011 12:39

    Hej Louise
    Tak for din historie. Det lyder bestemt ikke til at være en god situation, du er i. Jeg håber, at du kan bevare roen og være der for din datter. Det vil være det vigtigste for at hun kommer godt igennem sådan en periode.
    Mvh. Anders.

  160. Anders Rønnau den 30. juni, 2011 12:44

    Hej Ulla
    Som coach har jeg stor erfaring med at hjælpe børn på din søns alder af med både angst og temperament, så jeg kan i sagens natur varmt anbefale at du bruger en coach. Læs mere hér: http://www.adhd-coach.com
    Jeg har også skrevet en e-bog om alternativ behandling af ADHD, som du kan downloade hér:
    http://www.altomadhd.dk/e-boeger/guide-alternativ-behandling-adhd/
    Og så vil jeg klart anbefale dig at holde fast i kommunen og sikre at I får den hjælp I har behov for og krav på.
    Mvh. Anders.

  161. jane den 18. juli, 2011 09:25

    hej vi er en familie på 6 mor far og 4 børn børne er 2 år.5år.7år og 9 år vores ældste har fået konstanteret adhd og så er mit spørgsmål er der nogen form for hjælp til at komme tilbage til kbh kommune hvor vi kommer fra og hvor vores familie bor da kommunen her på stevns heller ikke rigtig kan tilbyde ham noget og etsidste spørgsmål vi bor i en lejlighed hvor børne deler værelse to og to min det går ikke så godt for den ældste kan ikke finde ud af at deleværelse han kan ikke koncentrer sig om at lave noget når der er andre der inde er det ikemuligt at få hjælp tilen stører bolig håber at hører fra dig

  162. Anders Rønnau den 27. juli, 2011 20:02

    Hej Jane
    Jeg kender ikke lovgivningen på det område, så jeg vil anbefale dig at ringe til ADHD foreningen, der har en sagsbehandler siddende. Det kan være at vedkommende har svar til dig. Find nummeret via http://www.adhd.dk
    Mvh. Anders.

  163. Thomas den 13. august, 2011 11:01

    Hej Anders

    Jeg er pædagogsturende på 5 semester. og skal skrive en opgave om mit linjefag VNT (Værksted, Natur og Teknik) i forbindelse med ADHD børn. i denne forbindelse ville jeg høre om du evt. kender til bøger eller andet omkring dette emne?

  164. Anders Rønnau den 25. august, 2011 11:07

    Hej Thomas
    Kig ind under ADHD Bøger i menuen øverst. Der er masser af vælge imellem. Er der noget specifikt, du leder efter?
    Alternativt kan du se på adhd.dk, hvor de har et rigt udvalg.
    Mvh. Anders.

  165. Simon den 28. august, 2011 23:31

    Hej jeg er 22 år. Siden jeg var ret lille har mine forældre fået at vide af pædagoger og lærere at de mente at der var noget galt med mig. Jeg har haft det ret svært. I de små klasser gik jeg til skole-psykolog, hvilket jeg ikke vidste. Mine forældre kaldte det for ekstra-undervisning, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvad psykologen der fortalte til mine forældre.

    Da jeg var 13 år begyndte jeg at gå til min egen læge for at snakke om nogle følelser jeg havde i hovedet… Skyldfølelser osv. overfor min familie. Jeg havde og har stadigvæk svært ved at sætte ord på de følelser og derfor kørte samtalerne med lægen egentlig bare i ring, hvor han lyttede uden at der blev gjort mere ved det. Der var vist tale om at det nok bare var puberteten. Efter puberteten var intet dog ændret, og jeg snakkede igen med lægen. Nu foreslog han at jeg så en psykiater. Jeg var flyttet hjemmefra på det tidspunkt. Havde ét møde med psykiateren. Hun spurgte mig om en masse ting, og sagde så at hun godt kunne mistænke mig for at have ADHD, men at der var en ting der talte imod ADHD og det var at jeg var i stand til at betale mine regninger, og at jeg ikke så tit kom for sent på arbejde.

    Så hun stillede altså ikke nogen diagnose. Jeg lavede ikke nogen ny aftale med psykiateren, men jeg er ret meget i tvivl. Jeg VED at der er noget der ikke er helt som det skal være, og det plager mig at jeg ikke bare kan få en diagnose, og så blive tilbudt hvad der nu kan hjælpe mig bedst. Hvad skal jeg gøre for at komme til bunds i mine problemer? Skal jeg tage til lægen igen, og spørge ham om han ikke kan finde ud af helt præcist om jeg har ADHD eller ej, og om han måske kan hjælpe med at finde ud af hvad der så er galt, hvis ikke det er ADHD? Problemet er nok også at jeg ikke er så god til at dykke ned i mine tanker og problemer, når jeg sidder foran en læge/psykiater, så jeg er måske lidt svær at læse, og vil helst heller ikke fejl diagnostiseres. Håber du kan hjælpe mig. For tiden er jeg arbejdsløs. Er rigtig dårlig til at gå i skole og har droppet ud af alle de uddannelser jeg er startet på, og nu er jeg flyttet hjem til mine forældre igen. Jeg kan godt tage et job som ufaglært. Det har jeg haft før i et supermarked, men jeg føler bare at jeg sidder fast hvis jeg arbejder i sådan et job hvor man ikke rigtig kommer videre.

    Mvh: Simon

  166. Anders Rønnau den 30. august, 2011 15:52

    Hej Simon
    Jeg kender masser af mennesker med diagnosen ADHD, der er fuldt ud i stand til at betale deres regninger. Det er et tåbeligt argument imod ADHD, hvis det er det eneste argument. Det lyder akkurat som om du skal lave en aftale med en anden psykiater. Måske endda en psykiater med forstand på diagnosen ADHD. Få en ny henvisning fra dig læge, hvis der er behov for det, og tag kontakt til en anden psykiater.
    Jeg kan sagtens forstå at du ikke vil fejldiagnosticeres, og du må selv byde ind med dine problemer, så psykiateren kan skabe det bedste mulige billede af dine problemer.
    Og så vil jeg anbefale dig at få hjælp udover evt. psykiater og medicin. Find en ADHD Coach eller en psykolog, der kan hjælpe dig, – så du kan finde ud af hvad der skal til for at du kan fastholde dig selv i uddannelse eller finde et job hvor du kan udvikle dig.
    Mvh. Anders.

  167. Ann - Jette Risegaard den 7. september, 2011 16:29

    Hej, min søn på 9 år har netop fået stillet diagnosen ADHD, da vi skal flytte til København NV skal jeg finde et nyt skoletilbud, og jeg ved ikke hvor jeg skal begynde at lede. Div. folkeskoler skilter sørme ikke med hvilke erfaringer de har med børn der har særlige behov, nogle af Friskolerne skriver til min dybe forargelse på deres hjemmeside “ingen social varmestue”,”Vi har jo forældrebetaling her”, min søn er tilknyttet PPR, men det er bestemt min opfattelse, at min søn ikke uden videre kan blive visiteret til specielskole. har I, eller er der nogle forældre der kan give råd om skoler der kan anbefales, hvor man rent faktisk kan hjælpe børn med ADHD, eller steder hvor man kan rette henvendelse og få vejledning til valg af skole.
    MHV
    Ann – Jette

  168. Anders Rønnau den 12. september, 2011 13:20

    Hej Ann-Jette
    Jeg er meget overrasket over de citater, du skriver – og kan godt forstå forargelsen. Måske har du set denne her artikel?
    http://www.information.dk/278403
    Og det løser jo ikke din situation lige nu.
    Jeg har desværre ikke nogle gode ressourcer ift til skoler og anbefalinger af deres specialprogrammer. Prøv at slå det op på vores Facebook side. Det kan være at forældrene og lærerne dér har en anbefaling – http://www.facebook.com/AltOmADHD
    Mvh. Anders.

  169. anders den 12. september, 2011 19:56

    hej jeg er i lære og er ved at tag taxakort. og har fået en opgave om hvad man skal hendsyn til når man skal køre med børn med adhd i taxa og hvad man gør hvis det går helt gald

  170. Anders Rønnau den 12. september, 2011 20:20

    Hej Anders
    Det er da et super relevant spørgsmål. Jeg har nogle ideer, og det kunne være interessant at høre fra folk på Facebook siden først, så tilføjer jeg efterfølgende.
    Mvh. Anders

  171. Line den 15. oktober, 2011 00:54

    Hei! Jeg er en tyve år gammel jente som lurer på om hun kanskje har ADHD. Jeg kjenner meg igjen i den typiske jenteformen for ADHD som blir kalt for den uoppmerksomme. Symptomer er: En typisk drømmer, pen oppførsel, gjør alt som jeg blir bedt om, passiv, manglende konsentrasjonsevne, jeg sliter med skolearbeid (jeg greier alltid å få ting gjort i tide, men det er som regel ganske slitsomt), jeg kan bli oppfattes som lat, distre, rotete og har slitt med angst og jeg har dermed et ganske dårlig selvbilde. Min venneflokk er ikke den største, jeg har en tendens til å miste venner for jeg synes det er slitsom å holde kontakten, jeg føler meg ensom (selv om jeg har gode venner), ofte ganske frustrert. Jeg har gått til legen med dette, men hun mente på at jeg ikke hadde ADHD rett og slett fordi “jeg brydde meg for mye om hva andre sier om meg” og det er ikke typisk for en med ADHD. Men en lege er heller ingen psykolog eller psykriater… Hva mener du om dette?

  172. Camilla den 7. november, 2011 15:05

    Hej, vil lige spørge om kan kommune fjernet min datter på snart 8 mdr pga min kæreste har ADHD?
    Kommune tror ikke at min kæreste kan være en god far. hvad skal jeg gør?

  173. David Nygaard Madsen den 11. november, 2011 14:33

    Hej alleammen
    Jeg hedder David Madsen og jeg er studerende på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor jeg, som en eksamensopgave, skal skrive en artikel om folk, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.

    I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig, at lave et protræt af en person med ADHD, der har svært ved at arbejde under normale arbejdsvilkår på en arbejdsplads, men i stedet udfører sit arbejde helt eller delvist hjemmefra, og dermed er blevet tilknyttet arbejdsmarkedet.

    Det skal fortælles som en solstrålehistorie om, hvordan man på trods af ADHD alligevel kan blive aktiv på arbejdsmarkedet.

    Hvis nogen herinde matcher min beskrivelse, og kunne tænke sig at deltage, eller hvis i kender nogen, der passer til beskrivelsen, så vil jeg meget gerne høre fra jer.
    Enten kan man skrive i dette fora, eller man kan ringe eller sms’e til mig på tlf 26877900

    Mange gode hilsner fra
    - David Nygaard Madsen.

  174. Tamara den 17. november, 2011 21:47

    Kære Anders, tak for din informative hjemmeside. Hvor kan vi læse mere om det rent tekniske? Som transmitterstoffer, de steder i hjernen der formindskede og den aller sidste forskning inden for ADHD? Jeg synes virkeligt det er svært at finde videnskabelige artikler. De bedste hilsner Tamara

  175. dorthe hasseldam den 21. november, 2011 00:40

    Jeg har for tre måneder siden fået konstateret ADHD og jeg er 49 år, kan godt se nu at der er en god grund til jeg har et så ødelagt liv bag mig.. Mit spørgsmål er så, hvordan kommer man videre mit sit liv nu. Mangler nogen at snakke med, der er ingen der forstår min situation..

    Venlig hilsen Dorthe Hasseldam

  176. Anders Rønnau den 22. november, 2011 13:24

    Hej Camilla
    Kommunen kan ikke fjerne dit barn fordi din kæreste har diagnosen ADHD. De kan fjerne dit barn, hvis de vurderer at dit barn ikke er sikkert eller får den tryghed, det skal have. Så hvis din kærestes problemer gør opvæksten og livsvilkårene for den lille meget dårlige, så kan de vælge at beskytte barnet. Hvis jeg var dig, ville jeg få fat i en bisidder – en til at tage med dig til samtalerne med kommunen. Det kan være et familiemedlem, en ven, en advokat eller lignende. Det kan hjælpe til at få stillet de rigtige spørgsmål og finde ud af, hvad der foregår og hvad der skal til for at du kan beholde barnet.
    Mvh. Anders.

  177. Anders Rønnau den 23. november, 2011 11:38

    Hej Tamara
    Der er ikke et godt og samlet sted – i mine øjne. Og mange af de ting man læser om det tekniske er delvist eller vildt forvredet af journalister og blogger og fagfolk. Desværre. Det bedste bud er efter min mening at gå til kilden, hvor et godt bud er Journal of Attention Disorders (JAC). Den finder du hér. http://jad.sagepub.com/
    Det er spændende læsning, – når man lige skiller skidt fra kanel. ;)
    Hvis du vil læse mere end abstracts (introduktioner), så skal du have et login. Det fås typisk gennem dit lokale bibliotek – nogle gange endda online. Alternativt kan det fås via statsbiblioteket i Århus eller Biblioteket i Diamanten i København.
    Mvh. Anders.

  178. Anders Rønnau den 23. november, 2011 11:42

    Hej Dorthe
    Efter min mening kommer man videre i sit liv ved at begynde rejsen mod et bedre liv. Start evt. med Sari Solden bog “Kvinder med ADHD” og arbejd dig videre derfra. Find en coach eller psykolog eller terapeut til at hjælpe dig igennem nogle af vanskelighederne. Og begynd at elske dig selv som den du er. ;)
    http://www.altomadhd.dk/sari-solden-og-kvinderne-med-diagnosen-adhd/
    Mange af ADHD foreningens lokalforeninger har grupper der mødes og snakker sammen. Det kunne være et sted at finde nogen at snakke med.
    http://www.adhd.dk
    Mvh. Anders.

  179. bo den 28. november, 2011 17:10

    hej jeg er 17 år jeg tror at jeg har ADHD ved ikke om jeg jeg skal snakker med min læge jeg skal snart tag IT og DAT uddannelse ingen skal ved at jeg har ADHD

    har en følelse af at livet bare kører forbi og jeg ikke selv har indflydelse på det der sker

    mangler overblik og har udfordringer med organisering, planlægning og prioritering

    har svært ved at sætte realistiske mål og bevare motivationen hele vejen til målet
    mangler struktur så din dagligdag kan hænge bedre sammen

    gang på gang udsætter ting eller ikke får færdiggjort det, du går i gang med

    let bliver overvældet og føler dig handlingslammet

    ofte føler jeg frustreret, ked af det eller vred

    vis jeg skal har ADHD medicinen

    kan man ikke før privat ADHD medicinen ingen skal ved
    at jeg har ADHD vis nogen ser at jeg ADHD s[ vil de ikke beholder mig som normal min leder eller min chef og min venner
    skal ikke ved at jeg ADHD ?

  180. Anders Rønnau den 2. december, 2011 15:42

    Hej Bo
    Du kan roligt snakke med din læge om ADHD – og du kan endda roligt tale med en psykiater om ADHD. Selv hvis du får diagnosen og får medicin, så har både læge og psykiater tavshedspligt, og det er kun hvis du selv vælger at fortælle det til din omverden at du har fået en diagnose og får medicin.
    Det er ikke muligt at få medicin uden om det etablerede system, så det er nødvendigt for dig at gå via egen læge.
    Dit bedste alternativ er at begynde at gøre nogle af de andre ting, der hjælper på dine problemer. Få noget motion, skær ned på sukker og sodavand, spis næringsrig mad. Du kan overveje at få dig en coach som kan hjælpe dig. Det kan du også benytte dig af uden at nogen ved det. Det allerbedste lyder til at ville være at finde mental ro på en eller anden måde gennem meditation eller andet. Få løftet selvværdet i samme ombæring, så du kan opdage at folk omkring dig er ok med dig uanset hvilke problemer du døjer med.
    Mvh. Anders.

  181. peter den 13. december, 2011 21:12

    hvordan påvirker alkohol personer med adhd, og ka disse personer tåle antabus når de er på deres adhdmedicin?

  182. Rikke Daugård den 17. december, 2011 01:19

    Hej Dorte
    Helt sikkert Sari Soldens bog den har jeg haft så meget glæde af. alt om kvinder med ADHD.
    Er selv 44 år med ADHD. Kontakt mig hvis du har lyst:-)
    Mvh Rikke

Du er meget velkommen til at kommentere!