Sådan får du struktur og overblik over dit projekt

Foto af Jason CarterI mit arbejde som ADHD Coach, arbejder jeg en del med elever og studerende med diagnosen ADHD. Mange af dem har svært ved at strukturere og overskue et projekt eller en opgave, og når de lærer denne simple struktur for opbygning af et projektforløb, så kan de ofte fremover gøre det selv.

Med denne artikel vil jeg dele min skudsikre model for, hvordan jeg strukturerer alt fra bøger og foredrag til kurser. Den kan bruges af unge og voksne, der har brug for det. Og den kan bruges af forældre sammen med deres børn, når der skal laves lektier i skolen.

Hvorfor vi går galt med opgaverne
Når man har svært ved at overskue en opgave, så kan der være en tendens til man bare går igang. Der er en masse tanker inde i hovedet, og de skal ud. Når de bare skal ud, og man sidder foran en computer, så vil der være en tendens til at man bare begynder at skrive sætninger og forsøge at få det hele til at hænge sammen.

Resultatet kender vi. Rod. Opgaven bliver ulæselig og man mister selv overblikket og lysten til at skrive videre, fordi det er umuligt at huske eller finde den røde tråd i opgaven.

Opskriften der løser problemet
Nu hvor vi kender problemet, kan det være lettere at forstå hvorfor løsningen giver det store overblik og gør det simpelt at lave opgaven.

1. Få ro på dig selv før du starter med opgaven. Det første man med fordel kan erkende, der er ikke er overblik fra start. Det er netop det opgaveløsningen skal give. Hvis det hele roder, så er alt som det skal være. Træk vejret.

2. Tøm hovedet. Alle de tanker du har gjort dig om opgaven skal ud af hovedet, og det skal være et andet sted end på computeren. Computeren inspirerer til en lineær proces og denne del af processen er kaotisk og rodet. Det skal den være. Brug gule post-it notes og sæt dem op på en væg, eller skriv små sedler og læg dem ud på et i øvrigt tomt bord eller på gulvet. Målet er at tømme hovedet og få tankerne ud på en måde, hvor de er fleksible og kan flyttes rundt mellem hinanden. Man kan også lave et mindmap enten digitalt eller i hånden. Brug anledningen til at få flere nye ideer til opgaven. Når du gør dette med børn, så lad dem få ideerne mens du skriver post-its. Det kan blive en hel lille fest, hvis du oven i købet har flere forskellige farver post-its.

3. Organiser tankerne. Når du nu har tømt hovedet begynder du at organisere tankerne og ideerne. Flyt fysisk rundt på post-it sedlerne, så de hænger sammen i grupper eller temaer. Hvad skal være en del af indledningen og hvad skal være en del af argumentet? Det er hér du finder den røde tråd i din opgave. Hvis den fortsat mangler, så er det på dette tidspunkt, at du skal bede om hjælp til at finde den – eller gå tilbage til punkt 2.

4. Sæt dig i læserens sted. Forestil dig at du er læseren. Hvis opgaven skal bedømmes af en censor, så forestil dig at du er en venligt stemt censor, der er på udkig efter nogle bestemte ting. Hvad er det du som censor gerne vil have at opgavens forfatter helt sikkert har fået med i opgaven, som beviser endegyldigt at forfatteren har løst opgaven korrekt? Svarer du på alle spørgsmålene og mangler du noget for at gøre det let for læseren at få den information? Hvis du opdager at der mangler noget indholdsmæssigt eller i strukturen, så gå tilbage til punkt 1 og 2 og ret det til nu.

5. Lav strukturen i dit hoveddokument før indholdet. I dit digitale dokument starter du med at sætte alle kapiteloverskrifter ind. Gør sådan at hvert kapitel starter på en ny side. Tilføj først derefter underoverskrifter på afsnit i kapitlerne. Nu har du hvert kapitel for sig, og du får måske allerede oplevelsen af, at du er kommet et godt stykke vej med opgaven. Hvis du har mange kapitler vil du også opleve at din opgave pludselig fylder meget.

6. Få overblikket tilbage. Når man går fra at have overblikket uden computeren, og så fører alle tingene ind i computeren, så kan man miste overblikket igen. Dertil har de fleste tekstbehandlingsprogrammer løsningen. I Word kan du bruge standardoverskrifter som “Overskrift 1” til kapitler og “Overskrift 2” til afsnit (find dem i topmenuen under /Format/Styles & Formatting/). Det gør alle overskrifter ens gennem hele dokumentet. Det betyder også at du forrest i din opgave kan indsætte en automatisk genereret indholdsfortegnelse (engelsk: Table of Contents, TOC), der selv finder alle kapitler og afsnit og organiserer dem i en struktureret form (find den i Insert/Reference/Index & Tables/). Det giver dig dit overblik tilbage på en enkelt side. Husk at når du ændrer i dokumentet skal du opdatere indholdfortegnelsen med et højreklik og opdater.

7. Skriv indholdet. Nu er du klar til indholdet. Strukturen er på plads. Alt det du havde i hovedet er allerede organiseret i dokumentet i oversigtsform, og alt hvad du mangler at gøre, er at udfylde hullerne – altså skrive en lille smule i hvert afsnit og binde det hele sammen. Nogle gør det lettest ved at starte forfra og tage hvert lille afsnit for sig. Andre skriver der hvor energien er og udfylder afsnit på må og få, som de oplever inspiration til det. Uanset hvordan du gør det, så hjælper den overordnede struktur dig til at se, hvor du fortsat mangler nogle detaljer.

God skrivelyst.

Mvh. Anders.

PS: Denne måde at gøre tingene på bruger jeg også, når det er et kursus/foredrag/bog. Så står jeg foran min whiteboard tavle med post-it notes før jeg gør noget som helst andet. Ofte har jeg en stol og en kop te med mig, så jeg kan tage mig god tid. Det er den vigtigste del af processen. Når jeg er færdig dér, så skal jeg jo bare “skrive det ind”.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.