Indlæg

ADHD og misbrug – Interview med psykiater Mie Bonde

Jeg har gennem mit arbejde som ADHD coach ofte mødt klienter som har eller har haft et misbrug.

Men hvad er et misbrug? Hvor meget eller hvor lidt skal der til før vi kalder det et misbrug?
Er der større risiko for at kunne havne i et misbrug hvis man har ADHD?

Her nedenunder kan du se et interview med Mie Bonde. Mie er Psykiater men også misbrugsvejleder og ved rigtig meget om misbrug og ADHD.

I interviewet kommer vi blandt andet ind på områder som:

  • Belønningcentret i hjernen
  • ADHD medicin og misbrug
  • Hvad kan man gøre hvis man mistænker at ens barn eller partner har et misbrug?
  • Er det en god ide at blive udredt for ADHD hvis man har misbrug?
  • Pædagoger – lærere eller andre fagfolk, hvad skal de gøre hvis de mistænker et misbrug hos en borger/elev?

 

 

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

Kom gerne med kommentarer, spørgsmål til videoen eller endda forslag til nye områder du syntes skal uddybes.

 

Gode hilsner

Peter Friedberg

Læs mere om ADHD

Opskriften på succes med diagnosen ADHD

I en kommentar til min video om perfektionisme og ADHD skrev Uffe at der ofte var koblet en masse følelser på i forbindelse med nogle af de ting, som vi ikke får gjort. Det er helt korrekt, og det undersøger vi nærmere i dagens video. Den giver et indblik i hvordan vores kognitive processer er organiseret som små opskrifter. Der sker en række ting i rækkefølge, og i videoen beskriver jeg, hvordan du kan blive mere bevidst om din opskrift på ikke-succes, så du kan lave om i opskriften og gøre flere af de ting, du gerne vil.

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

I videoen taler jeg bl.a. om:

  • Uffe lagde en inspirerende kommentar – tak for det Uffe
  • Lad os kigge lidt nærmere på vores kognitive processer
  • Du får et indblik i hvordan dine kognitive processer virker
  • Du kan forandre på det du gør
  • Modeling eller opskriften på ikke-succes
  • Sådan ændrer du i opskriften

Skriv meget gerne i kommentarerne nedenfor, hvis denne video har sat gang i nogle tanker – og/eller hvis der er andre ting, du gerne vil have at jeg taler om i videoerne.

Hav en dejlig dag.

Anders Rønnau

Læs mere om ADHD

ADHD og Perfektionisme – Video

Dagens video handler om hvordan mange mennesker med diagnosen ADHD har problemer med perfektionisme. Lyt og se hvad jeg oplever hos mine klienter, hvad de oplever – og hvad du kan gøre for at omgå din perfektionisme og komme i gang med de ting, du gerne vil.

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

I videoen taler jeg bl.a. om:

En stor del af mennesker med diagnosen have problemer med perfektionisme.
Hvad er problemet med perfektionisme?
Hvad er der galt med selve perfektionismen?
Hvordan afholder perfektionisme os fra at gøre det vi vil?
Hvad kan du gøre for at mindske på perfektionismen lige nu?
Hvordan er et normalt liv egentligt?
Hvad er det du gerne vil forandre på i dit liv?
Når den ene ting begynder at blive en vane, så byg videre på den.

Skriv meget gerne i kommentarerne nedenfor, hvis denne video har sat gang i nogle tanker – og/eller hvis der er andre ting, du gerne vil have at jeg taler om i videoerne.

Hav en dejlig dag.

Anders Rønnau

Læs mere om ADHD

Hvad der sker i ADHD foreningen Nordsjælland i 2013

Se interviewet nedenfor og få information hvad som rør sig i Nordsjælland første halvår af 2013.


(Hvis du modtager dette på mail, så klik hér.)

Jeg har interviewet Erik Jørgensen som er formand for ADHD foreningens lokal afd. Nordsjælland. Erik fortæller blandt andet om:

  • Aften arrangement om at være frivillig i ADHD foreningen
  • ADHD cafe for voksne. Mød andre som har ADHD inde på livet
  • ADHD cafe for pårørende.
  • Stort arrangement med Søren Dalsgaard

Gode hilsner

Peter Friedberg

Læs mere om ADHD

 

Kost & ADHD – Interview med Karen Nørby

I sidste uge spurgte vi læserne, om I havde spørgsmål til området kost i forhold til ADHD.

Her nedenunder kan du se et video interview med ernæringskonsulent Karen Nørby, som har skrevet bogen Kost & ADHD – en nemmere hverdag trin for trin. Jeg stiller hende blandt andet et par af de gode spørgsmål i læsere kom med, tak for det.


(Hvis du modtager dette på mail, så klik hér.)

Undervejs i interviewet kommer vi bl.a. omkring:

  • Forskning om kost og ADHD – hvad er resultaterne?
  • Hvordan kan det gøres let med kostforandringer?
  • Hvad gør man, når ens barn ikke spiser pga. medicin?
  • Kosttilskud og ADHD
  • og meget mere!

Vinderne af konkurrencen:
Vi takker for alle de gode spørgsmål I har bidraget med til interviewet med Karen Nørby.
Følgende har vundet et eksemplar af Karen Nørbys seneste bog Kost & ADHD.

Mia Møller
Ann Barbara Birkmand
Merethe Gade
Vi sender en mail direkte til jer.

God jul og godt nytår til dig og din familie
Peter Friedberg

Læs mere om ADHD

Børn med stress får kraftigere ADHD symptomer

Peter Friedberg fortsætter sin serie om stress og ADHD, og kigger i denne artikel på børn og deres ADHD symptomer, – og på hvordan du kan hjælpe dit barn til at opleve mindre stress, og dermed hjælpe dit barn til at have færre ADHD symptomer.

Her kommer Peter:

I forbindelse med mit job som ADHD coach har jeg erfaret, at små ændringer i nogle familiers dagligdag kan formindske ADHD symptomerne hos et barn markant. I denne artikel vil jeg give et par konkrete forslag til hvad I kan gøre hjemme hos jer, for at hjælpe jeres barn med at være mindre stressede.

ADHD eller stress
Der har gennem de sidste år været en hel del debat i medierne, om hvorvidt nogle børn får stillet diagnosen ADHD fejlagtigt, og i virkeligheden har en eller anden grad af stress. Hvis det viser sig at være rigtigt at nogle børn får diagnosen ADHD, men i virkeligheden er stressede, hvordan kan det så ske? Svaret er måske ikke så kompliceret. Stress ligner ADHD.

Stress symptomer kan være forskellige fra barn til barn, men nogle af dem kunne f.eks. være:

Koncentrationsbesvær
Hyperaktivitet
Humør svingninger
Aggressivitet
Tristhed
Mavepine
Svimmelhed
Glemsomhed
Urolig søvn

Når man kigger på listen over nogen af de mulige symptomer på stress, er det ikke overraskende, at en diagnose engang imellem er blevet stillet forkert. Nogle af de stresssymptomer, som står på listen, er jo nogle af de samme symptomer, som man kigger efter i forbindelse med en ADHD udredning.

Børn med ADHD og stress = flere ADHD udfordringer
Så når nu børn uden ADHD kan få symptomer, som ligner ADHD på grund af stress, hvordan påvirker det så børn, som har ADHD og samtidig bliver udsat for et stressende eller belastende miljø?
Jeg er ikke i tvivl om, at børns ADHD symptomer bliver væsentlig forværret ved stressende eller belastende omgivelser, da de jo i en eller anden grad er stresset i forvejen på grund af ADHD.

Børn er, som små antenner. De har den fantastiske egenskab, at de suger alt til sig. De efterligner alt, hvad de hører, ser og fornemmer. Børn har desværre bare ikke, en veludviklet evne til i samme grad som voksne at filtrere og ræsonnere over hvad, som er positivt eller negativt for dem og bevidst sortere det negative fra. Det betyder, at de voksne, som skaber rammerne omkring deres opvækst, har en afgørende betydning for deres trivsel.

Områder du med fordel kan kigge på, hvis du ønsker at mindske stress hos dit barn
Dit eget voksenliv: Er du som forældre selv belastet eller stresset, har du sjældent evnen til at være til stede over for sit barn. Du kan ikke snyde dit barn. Dit barn kan godt fornemme din ubalance, men kan ikke tolke og forstå din ubalance, hvilket skaber usikkerhed og uro i barnet. Jo mere fysisk og psykisk presset din egen hverdag er, jo dårligere er du som regel også til, at takle trætte eller frustrerede børn. Har du, det fornødne overskud, er det også nemmere at acceptere, at børns store følelser og frustration er sådan, de i virkeligheden har det. Det kræver overskud at lytte og acceptere børns frustrationer og store følelser, selvom vi i vores voksen verden kan syntes, at det er banaliteter.

Du får flere gevinster ved at kunne rumme dine børns store følelser. For det første føler barnet sig mødt, fordi du lytter, og ikke nedgør deres opfattelse af virkeligheden, hvilket er med til at styrke barnets selvværd. For det andet afvæbner du en episode, som ellers ville have eskaleret med mulige råb og gråd og timers dårlig stemning. (Vil du have fokus på din egen voksenstress, så læs eventuelt forrige artikel.) Du accepterer og viser, at du forstår dit barns følelser ved for eksempel at sige: ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig ked af det” eller ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig sur.” Når du svarer sådan vil barnet i højere grad føle sig hørt og føle sig mødt. Det er ikke det samme som at du accepterer, at barnet lige har slået eller sagt grimme ord.

Faste rutiner og genkendelighed
For mange kan det lyde kedeligt og indskrænkende at opbygge en ensartet og genkendelig hverdag med faste rutiner. Men børn elsker det. Det giver ro, man ved, hvad der skal ske, og det føles trygt.

Her er et par eksempler på faste daglige rutiner eller måske manglende rutiner, som måske har brug for et check?

Morgen ritual:
Hvor travlt har i om morgen som familie? Er der den tid til rådighed, som barnet har brug for til at spise sin morgenmad stille og roligt? Eller farer I alle rundt for at lave madpakker, finde gymnastiktøj, og hvor er skoene nu?
Overvej, hvad det vil betyde for jer alle, hvis du som voksen evt. står op 20 minutter før? Du har været i bad og er selv klar, når du vækker dit barn. Der er god tid til at spise og komme ud af døren uden, at det skal føles som et olympisk 100 meter løb, vil det også påvirke dit barns start på dagen præcis som dig selv. At komme hen til skolen 10 min før klokken ringer, er også bedre for dit barn, end at komme 1 minut efter man skulle have været der. Det er ikke fedt at komme sidst og være unormal på det punkt også. Syntes du, at det føles rart at komme, for sent til dit arbejde? Hvordan er din start på dagen så? Husk alle andre familier er heller ikke perfekte. Der er ingen grund til at slå sig selv i hovedet. Du har jo gjort det så godt, du kunne med den viden du havde. Det interessante er at kigge fremad, det er der ændringerne, kan ske.

Legekammerater og aktiviteter efter skole/børnehave:
Nogle børn er mere ramt end andre børn af sin ADHD, men de fleste børn er enten meget trætte eller helt oppe og køre, efter de har været i skole eller børnehave. Mens at de har været i skole eller børnehave, har de skulle bruge mange kræfter på at forstå og indrette sig i til tider meget hektisk og socialt miljø med megen støj. Ydermere har de skulle bruge mange kræfter på at omstille sig mentalt og fysisk mange gange i løbet af dagen. Måske startede dagen med, at man skulle sidde stille til matematik, så måtte man løbe rundt i frikvarteret, så skal man sidde, stille og lære dansk, og så bagefter noget nyt. Børnene bruger mange kræfter på at omstille sig, og når man har ADHD, bruger man endnu flere kræfter…

En del børn skal til en eller anden fritids aktivitet direkte efter skole, men du kan med fordel overveje, om der kan skabes et pusterum, hvor barnet kan sidde og få lidt af spise og drikke uden larm og mange mennesker omkring sig og få lidt ro på igen. En del børn får legekammerater med hjem, men har du overvejet om det var nødvendigt at tage halvdelen af klassen med? Måske ville legen derhjemme fungere bedre, hvis bare man fik 1 lege kammerat med hjem?
Overvej om mængden af aktivitet efter en hektisk og trættende skoledag, måske er for meget for dit barn. Husk det er dig som voksen, der skal lytte og se på, om dit barn i virkeligheden er for træt til alt den aktivitet. At have krudt i numsen og være hyper kan nogen gange også være et tegn på indre uro, skabt af overbelastning….

Aftensmad og godnat
Dagen er ved at være slut efter en hektisk dag, og alle er sikkert trætte i familien. Her gælder det samme som morgens rutiner, Jo mere ensartet, det kan gøres, jo mere ro vil det skabe. Ved alle i familien, hvad der forventes af hinanden? Hvem dækker bord? Hvem laver mad? Hvem rydder væk? Hvis disse ting er aftalt på forhånd evt. i form af et skema, som er hængt op på vægen eller piktogrammer på en tavle, vil dette skabe ro. Spiser I aftensmad på forskellige tidspunkter, og når man at blive for sulten? Går man i seng på forskellige tidspunkter, og bliver barnet måske overtræt, så man ikke kan falde i søvn? Forsøg eventuelt en halv til en hel time, før barnet skal i seng at skabe en ensartet, rolig stemning. Sluk for tv eller computer, dæmp eventuelt lyset lidt i det hele taget, gør alt det, der kan gøres, for at krop og hjerne kan blive rolige og forberede sig på, at man snart skal i seng og hvile. Prøv at gøre det til en hyggelig ens rytme, hvor alle ved, hvad der skal ske. Det handler om at gøre det til en ensartet genkendelig rutine.

Lær af de gode situationer
Der er mange andre områder, som du med fordel kan kigge på – eksempelvis alle de gange, hvor dit barn har virket ligevægtig – rolig – glad.
Hvad kan du lære af de situationer?
Hvad var anderledes den dag?
Hvordan kan du genskabe den situation oftere?

Din tur
Del dine erfaringer om hvad der virker for dig og din familie i kommnentarerne nedenfor, så de andre læsere kan lade sig inspirere af jeres indsats og erfaringer.
Kom også gerne med forslag til områder i ønsker belyst i kommende artikler.

Kærlige jule hilsner
Peter Friedberg – ADHD Coach

Anders igen: Der er så meget at vinde ved at sætte fokus på at eliminere stress og finde gode rutiner, der gør det let at manøvrere. Det er en god investering. ;)

Læs mere om ADHD

Konkurrence – 11.000 fans og interview med Karen Nørby

I dag prøver vi noget helt nyt: Video.

Jeg har indspillet en kort video, hvor jeg fortæller om den seneste udvikling, hvor glad jeg er for de mange der støtter op om Alt Om ADHD på Facebook, – og så introducerer jeg denne uges konkurrence, som lægger op til et interview med ernæringskonsulent Karen Nørby i næste uge.

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

Det er min første video nogensinde, og giv endelig feedback på, om jeg skal gøre mere i den slags.

Hav en skøn weekend – og husk at skriv dit eller dine spørgsmål til Karen Nørby nedenfor i kommentarerne.

Anders Rønnau

PS: Skriv dine spørgsmål inden tirsdag kl. 12.00, så vi kan få dem med i interviewet.

ADHD og stress eller stress og mere ADHD?

Peter Friedberg lovede i den seneste artikel om justering af ADHD medicin, at han ville skrive flere artikler. Her kommer den første om stress og ADHD og om at håndtere stress. Dette er ikke endnu en luftig artikel om stress og hvordan man bare skal trække vejret. Det skal man også – og Peter har en helt konkret og vanvittig effektiv måde at gå til tingene.

Her kommer Peter:

Hvorfor opleves symptomerne på ADHD mere kraftigt end andre gange?

Som ADHD coach er det ikke sjældent snarere ofte, at jeg møder klienter og familier, hvis udfordringer og symptomer på ADHD er blevet forværret på grund af en manglende balance mellem, hvor meget energi og tid, man har til rådighed og mængden og valg af aktiviteter og forpligtelser, man propper ind i sin hverdag.
Jeg har på egen krop selv bemærket, hvorledes ADHD udfordringer bliver væsentligt forværret, når jeg glemmer at prioritere, hvad jeg bruger min tid på, eller hvis jeg har været urealistisk i, hvad en opgave kræver af kræfter eller tid.

Stress er et ord, som er blevet almindeligt at bruge i dagligdags tale, og de fleste mennesker bruger udtrykket på en måde for at fortælle, at man har travlt, eller der er noget, som man ikke helt kan overskue. Da vi alle bruger ordet stress i daglig tale, glemmer vi nok lidt den alvor, som ligger bagved ordet.  Ordet stress er en betegnelse for kroppens evne til at gå i alarmberedskab og klare belastende situationer. Der hvor stress er usundt, er når vi, fysisk og psykisk, konstant er i alarmberedskab. Den mest almindelige grund til, at vi havner i den situation, er når vi overhører de signaler, vores krop prøver at fortælle os. Nemlig at vi nu skal passe på.
Jeg tror, at det er umuligt at eliminere al belastning og stress, men jeg tror, at det meste stress er unødvendigt.
Der er mange former for stress, men den stress, som de fleste er bekendt med, er ofte en reaktion på at føle sig udfordret eller presset – ikke at have kontrol. Det er min holdning, at den slags stress næsten kan fjernes – ved nogle enkle forandringer, men også med nogle ikke så enkle forandringer.
Når man har ADHD, er man belastet i forvejen eller sagt på en anden måde, der er kortere vej til at blive belastet end andre, der ikke har ADHD. Hvis man blot en gang imellem fokuserer på at være mere nysgerrig over for spørgsmålene, ”hvad belaster mig i hverdagen” eller ”hvad stresser mig i hverdagen ” vil man komme frem til nogle svar, som der med fordel kan gøres noget ved.
Du kan finde mange artikler og bøger, der fortæller dig, hvordan du bedst slapper af efter en belastende dag. Mange af de råd finder jeg også gode og hjælpsomme, men for mig er det bedste råd, at man kigger nærmere på, hvorfor man bliver belastet, og dernæst fjerne nogle af de grunde, så belastningen ikke opstår.

Så hvis du vil prøve at formindske eller mildne dine ADHD symptomer og de udfordringer, der kommer i den forbindelse, kan du prøve at kigge på nedenstående øvelse samt læse de kommende artikler.

Øvelse

Bliv mere bevidst, hvad du bruger din tid på, og hvor lang tid du har behov for.

De fleste mennesker mener, at de ved, hvor lang tid de bruger på ganske almindelige dagligdags opgaver. Det viser sig dog ofte, at vi har et lidt for optimistisk billede.
Du spørger måske nu, hvorfor dette er vigtigt i forhold til stress og ADHD?

Når vi planlægger aktiviteter, en dagligdag, en arbejdsdag, et ugeforløb, en ferie, så skaber vi automatisk store forventninger til os selv, og hvis vores planlægning vedrører familie, venner eller kolleger/chefer skaber vi også forventninger hos andre. Problemet opstår, når vi ikke har et realistisk billede af mængden, af tid eller kræfter vi har behov for, hvilket ofte betyder, at vi sætter tempoet op fysisk som psykisk for at nå det, vi har aftalt eller planlagt, hvilket i sidste ende er med til at belaste os.

Du vil måske tænke, at denne lille øvelse er totalt spild af tid, men jeg tror, du vil blive overrasket, hvad den kan få af betydning. Så prøv at trodse din skepsis, og leg med.

A. Start med, enten på din computer eller på et stykke papir, at nedskrive alt, hvad du foretager dig på en typisk dagligdag – eksempler: Bliver liggende i sengen, indtil jeg står op – Bad og tage tøj på – Vække børn – Lave morgenmad – spise morgenmad – lave mad pakker- køre hjemmefra til skole med børn til jeg er på skolen – køre fra skole til arbejde – Køre hjemmefra og lave indkøb og hjemme igen – lave aftensmad – rydde op – støvsuge – køre til motionscenter, træne og køre hjem igen – ser tv. osv….

B.  Når du har lavet listen færdig, kigger du på hvert punkt du har nedskrevet. Nu skal du overveje, hvor lang tid du tror, du bruger i minutter på det enkelte område. Skriv nu det antal minutter ned ud for hver aktivitet, og fortsæt, indtil du har gjort dette på samtlige aktiviteter.

C.   Næste dag begynder du at tage tid på dig selv. Hav et ur og listen, du har lavet tæt på dig hele tiden. Tag tid på dig selv, og skriv ned, hvor lang tid du i virkeligheden bruger på de enkelte aktiviteter. I denne del af øvelsen er det vigtigt, at du ikke snyder dig selv ved at gætte, hvor lang tid du har brugt. Har du glemt at tage tid, må du gøre det næste dag. Kig på uret før du starter på en opgave og bagefter. Hver eneste gang du har målt tiden, skriver du antal minutter ned ud for hver aktivitet, du har på din liste.
Du skal også hver gang stille dig selv følgende spørgsmål? Havde jeg tid nok? Eller kunne jeg godt have tænkt mig at have haft 5 minutter mere? Hvis du kommer frem til, at du godt kunne tænke dig at have haft mere tid, end du brugte for ikke at føle dig fortravlet eller presset, skriv du også ned, hvor mange minutter ekstra du ville have ønsket.

D.  Når du har taget tid på dig selv på alle områder af listen, skal du finde et tidspunkt, hvor du i fred og ro kan kigge lidt på din liste.
Først finder du alle de steder, hvor du kom frem til, at du gerne ville have haft mere tid. Læg nu, den ekstra tid, du gerne ville have haft oven i den aktuelle tid, du brugte på hver aktivitet. Når du gør dette, skal du ikke fokusere på, om det er realistisk, at du kan bruge mere tid på hver aktivitet. Gør dette på alle områder indtil, at du med ro i sjælen kan sige: ”Hvis jeg havde så meget tid til hvert område, ville jeg ikke føle mig belastet eller jeg ville føle mig mindre belastet” Hvis du har lyst, kan du nu sammenligne, hvor meget tid du troede, du brugte på en aktivitet, og hvor meget tid du faktisk havde brug for vel og mærke, hvis du ikke skulle blive for træt eller belastet. Havde du et realistisk billede af dit aktuelle tidsforbrug?
Blev du overrasket over hvor meget mere tid du ønskede til hver aktivitet?

E.  Nu skal du prøve at dele din dag op.
Lav en ny liste, hvor du skriver de tidspunkter ned, hvor du 100% ved, at du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Eksempel: Børn afleveret kl. 07.55 – på arbejde kl. 08.55 – mødes med Line kl. 16.00 – Aftensmad klar kl. 18.00 – Børn i seng kl. 20.00.
Nu kommer det interessante. Du skal nu til at planlægge din dag, men du skal planlægge dagen baglæns.
Så hvis du ved, at dine børn skal afleveres kl. 07.55 kigger du nu på din liste og finder ud af, hvor meget tid du har behov for, i transport hjemmefra og til skolen for, at det foregår på en rolig måde. Hvis det er 20 minutter, betyder det, at du skal køre hjemmefra kl. 07.35. Hvis det typisk tager 40 minutter at få spist morgenmad indtil børnene og du selv, har børstet tænder pakket tasker, og overtøjet er på og i er klar til at forlade huset, betyder det, at morgenmaden skal være klar kl. 06.55.
Fortsæt med at gøre dette, indtil du er på listen der, hvor du vågner om morgenen. Hvad viser resultatet? Måske betyder det, at hvis du vil have den ekstra tid, der gør, at du ikke bliver belastet i samme grad som før, at du bliver nødt til at stå op 20 minutter før? Bliver du så nødt til at gå tidligere i seng?

Kig på alle områderne af din dagligdag, og lav samme øvelse hvor du planlægger baglæns. Er du realist, eller er du optimist med dit tidsforbrug?

Nu kan du træffe et valg: Ønsker jeg, at det hele skal være presset fra morgenstunden? Har jeg afsat for mange aktiviteter? Ofte er det sådan, at hvis vi starter dagen presset, fortsætter den med at være presset, og det er jo ens eget valg. Men husk det har en konsekvens at leve presset hele tiden og hver dag. Når man har ADHD, vil det få negative konsekvenser hurtigere, end hvis man ikke har ADHD.

Er du tids optimist eller tids realist?
Hvad gør du, som hjælper dig til ikke at blive for belastet?

Kærlig hilsen

Peter Friedberg

Anders igen: Har du lavet øvelsen? Så skriv meget gerne dine oplevelser med den nedenfor, så andre kan lære af dig også!

Læs mere om ADHD

Har du haft medicin detektiv hatten på for nylig?

ADHD Coach Peter Friedberg er en enormt sympatisk mand og en god coach. Og så har han personlig erfaring med ADHD fra sig selv og sin familie. Han kan derfor byde ind med nogle perspektiver til jer, som jeg ikke har skrevet så meget om på Alt Om ADHD.

Hér kommer Peter:

Som det er i dag er situationen oftest sådan, at en voksen, der for nylig har fået diagnosen ADHD, eller forældre til et barn, der for nylig har fået diagnosen, ofte føler sig meget alene. Hvad gør jeg nu? Spiser min medicin og så bliver alt godt? Bliver alt så godt?

Det jeg hører og ser ofte – samt har mærket på egen krop – er at medicin kan gøre en stor forskel for mange.

Når jeg skriver, at mange har oplevet en stor forskel er ordet forskel meget bevidst valgt, – for nogle oplever betragtelige positive ting og andre oplever primært negative effekter af medicinen. De fleste har både negative og positive oplevelser med det at tage medicin.

Ordet forskel betyder altså ikke nødvendigvis en positiv forskel eller en negativ forskel. For at medicinen primært skal gøre en positiv forskel kræver det i min verden som minimum, at der starter en nødvendig og vigtig proces. For nogen kan det tage lang tid at finde den rette dosis.

Det er min erfaring at mange ny diagnosticerede ikke er blevet ordentligt informeret om denne proces.

Som ADHD ny diagnosticeret i kommende medicinsk behandling bør der starte et detektivarbejde som skal være et samarbejde med psykiater eller læge, og som er en løbende proces. Og hvorfor nu det?

Udfordringerne og størrelsen på udfordringerne man kan have i forbindelse med ADHD viser sig helt utroligt forskelligt fra person til person. Dette betyder også, at hvad der virker godt for den ene virker ikke nødvendigvis godt for den anden. ADHD påvirkes af den enkeltes ressourcer og personlighed og betingelser gennem livet.

Lige præcis betingelser i livet forandrer sig jo dagligt for alle, og derfor oplever vi alle løbende at blive mere belastet eller mindre belastet, og lige præcis dette kan være med til at mængden af medicin skal justeres løbende – altså hvis man kun snakker om medicin.

Der er mange områder du med fordel kan kigge på udover medicin for eksempel: negativ stress, hvad belaster dig i din hverdag?– for lidt eller for meget fysisk aktivitet – søvn og søvnvaner – kost – hvad giver dig energi og glæde eller har du glemt hvad det er?- at kunne sige fra og til. Og hvis det er et barn som har diagnosen ADHD, bliver dette barn så mødt lige der hvor han eller hun er selvom barnet får medicin? Alle disse områder og flere til kan have indflydelse på, hvorledes ADHD symptomer opleves i større eller mindre grad.

Når livs betingelserne ændrer sig, så er der en vis sandsynlighed for at dosis medicin også skal ændres. Måske skal der prøves et andet præparat? Måske skal det være en kombination af forskellige præparater?

Spørgsmål du med fordel kan stille dig selv:

  • Hvad var grunden eller grundene til jeg fik medicin?
  • Hvad var målet med at jeg fik medicin?
  • Hvordan er status lige nu – virker medicinen efter hensigten som ønsket i sin tid?
  • Har jeg bivirkninger som påvirker mig?
  • Hvor meget påvirker bivirkningerne mig og påvirker det mig i en sådan grad at det går udover min dagligdag?
  • Er der nogen af de ting, som medicinen hjalp mig med i starten, som ikke længere virker for mig?
  • Fyld selv på af spørgsmål tag detektiv hatten på, vær nysgerrig på hvordan du har det.

 

Hvornår har du sidst været i kontakt med din psykiater eller læge for et check om hvordan det går?

Mange som diagnosticerer og skriver recepter ud på ADHD medicin glemmer ofte eller har ikke den fornødne tid eller viden til at snakke med deres klient om, hvad der også kan gøres udover at spise medicin så man opnår den bedst mulige effekt med at få et bedre liv på trods af en diagnose med ADHD. Mange med diagnosen ADHD oplever at, hvis de har fokus på andre aspekter der hjælper, udover medicin, kan dette have en positiv indflydelse og på sigt kan være med til at vende situationen fra at øge dosis medicin, – til at det også kan gå den anden vej, altså mindre medicin og stadig have det godt.

I kommende artikler kommer jeg ind på hvad du med fordel kan have fokus på udover medicin.

Med venlig hilsen

Peter Friedberg

Anders igen: Vi hører så mange historier om voksne, der har tilbragt under en halv time hos psykiateren, fået diagnosen ADHD og en recept på Ritalin i hånden, – og så et varmt og medfølende håndtryk på vej ud af døren. Det er det. Så står man dér – lettet eller forfærdet og måske begge dele. Jeg synes at det burde være ulovligt, at sende folk ud af døren på den måde, med mindre kommunen så er informeret og ringer i løbet af en time for at høre, hvad den kan gøre for at hjælpe. Det kan være at jeg lever i en utopisk drøm… ;)

Din tur: Hvordan er dine oplevelser med medicinen? Virker den efter hensigten? Hvor ofte er du omkring din psykiater for at få den justeret?

PS: Husk at det er i samråd med læge eller psykiater at du skal tage beslutning om ændring af din medicindosis.

PPS: Husk, at der som noget nyt nu også er aften tider i kalenderen til coaching.

Interview med Carsten Sommerskov – om mental træning, ADHD og personlig udvikling

Billede af Carsten SommerskovForleden anbefalede jeg at lytte til Carsten Sommerskovs CD’er uanset om man er barn, ung eller voksen med diagnosen ADHD. Jeg spurgte Carsten om jeg måtte interviewe ham om hans arbejde og tanker.
Det måtte jeg godt. ;)


Hej Carsten. Tak fordi du vil være med i dette lille interview. Vil du starte med at fortælle lidt om, hvad det er folk kan bruge dine CD’er til?
Symptomerne på ADHD/ADD er stort set sammenfaldende med symptomerne på lavt selvværd og det er måske klart for enhver at et barn med ADHD symptomer ikke får den ros og de annerkendelser der skal til at opbygge et højt selvværd. Det meste af vores ballast i livet opbygges i barndommen. Hvis et barn f.eks. er hyperaktivt – tror du så at det får mere skæld ud end andre børn? Tror du det får følelsen af at være OK, elsket, ønsket til at ryge i top eller bund? Bund hedder lavt selvværd, top hedder højt selvværd. Hvis nu et barn ikke føler sig god nok (OK), ønsket eller elsket tror du så at det kunne finde på at reagere? Kunne en af reaktionerne være manglende koncentration? ”Krudt i røven” hyperaktivitet? Aggression? Jeg siger hermed ikke at alle der har ADHD har det fordi de har et lavt selvværd, men jeg siger for det første at jeg tror fejldiagnoseprocenten er meget høj. For det andet tror jeg og det er det vigtigste at mange med ADHD ville kunne dæmpe deres symptomer hvis de styrkede selvværdet og det er det mine Cd’er gør uanset om du har ADHD eller ej.

CD’erne til de små børn har karakter af små eventyr, hvor barnet er hovedperson. Hvordan er du kommet på den ide, og hvilken betydning har det for barnet?
Da min ældste søn var 5 år blev jeg ene far. Han fik et ordentlig knæk af vores skilsmisse og jeg vidste at det ville give ham en negativ påvirkning for livet. Jeg gjorde mange ting, men en af de ting jeg gjorde for at styrke hans selvværd var at lave historier hvor han var hovedpersonen og hvor han hele tiden blev rost. Jeg var på det tidspunkt psykiatrisk sygeplejerske og så dagligt konsekvensen af hvad et lavt selvværd kunne føre til. Så jeg gjorde virkelig mit bedste.

CD’erne til teenagerne forklarer en masse om hvordan vores forståelse af virkeligheden er skruet sammen. Hvor har du den forståelse fra?
Det er faktisk ret sjovt. Jeg lavede den Cd da min yngste datter blev teenager og hvor jeg så hvad det var hun og veninderne sloges med, gik op i osv. Det sjove er at min datters venner og veninder har hørt den og roser den, men min datter har aldrig gidet høre den, for det er jo bare far der har lavet den.

Hvordan startede det for dig med at indtale disse CD’er, og hvordan har det udviklet sig til at du nu laver dem til mennesker i alle aldre?
Mine Cd’er er i virkeligheden startet ud fra mit privatliv. Jeg blev for ca. 30 år siden (jeg er jo efterhånden en erfaren herre) kæreste med en kvinde der havde kræft – deraf kom min helt personlige interesse i psykologisk kræftbehandling – det affødte en lyst til at hjælpe mennesker med kræft og de lige så mange problemer som alle andre plus et alvorlige problemer mere. Da jeg begyndte at hjælpe dem med at løse deres problemer fik jeg faktisk en masse opskrifter, mange af problemerne kendte jeg fra mig selv og hver gang jeg løste et problem i mit eget liv prøvede jeg af om det også virkede for andre. Hvis svaret var ja, udgav jeg en Cd (dengang kassettebånd)

Dine CD’er handler ikke specielt om ADHD og det er de samme CD’er du sælger til mennesker uden diagnosen ADHD. Hvornår og hvordan opdagede du at børn med diagnosen ADHD kan have særlig god glæde af at lytte til dine CD’er?
Det har jeg faktisk svaret på i dit første spørgsmål, men for nogle år siden forklarede jeg det på en video der ligger på Youtube. Den kan ses her: www.youtube.com/watch?v=3kjBSzJjuxw

Hvad tænker du om ADHD i lyset af at dine CD’er virker for nogle mennesker med diagnosen ADHD?
Det eneste jeg tænker er at det er pragtfuldt at være med til at gøre en forskel for andre. Forleden havde jeg en møg dag, så besluttede jeg at bruge den på at udgive en gratis e-bog til mennesker med kræft og hvad skete der – jeg fik så meget positivt feedback at jeg blev utroligt glad. Konklusion: Har du det skidt, så fokuser på hvad du kan gøre for andre i stedet for at hænge fast i dit eget lo..

Der er spor af mentaltræning, mindfulness, personlig udvikling, positiv psykologi, guidede meditationer, hypnotiske metaforer og andet godt i dine CD’er. Folk der dyrker yoga vil genkende afslapningsproceduren med at gennemgå kroppen og sende fokus rundt i alle dele af kroppen for at grounde og afslappe både krop og sind. Det virker til at du har lavet dit helt eget mix. Hvor kommer din inspiration fra og hvordan har du fundet ud af, hvad der virker bredt?
Jeg har stort set prøvet det meste på egen krop: yoga, meditation, terapi i mange afskygninger og alt hvad du kan nævne af personlig udvikling og så er jeg vaccineret med en vaccine der hedder: Hvad kan jeg gøre. Jeg har opdaget at hvis jeg vender blikket bort far mig selv og ud i verden til hvilken forskel kan jeg gøre for andre, så bliver jeg glad. Vender jeg blikket indad bliver jeg bare navlebeskuende og selvhøjtidelig.

Hvor mange gange skal man lytte til dine CD’er for at de virker?
Enkelt svar: Til de virker. Længere svar: Det kommer an på hvilken Cd og hvem der lytter til den.

Hvad har du ellers gang i, der kunne være interessant for læserne?
Jeg har lige lavet en blog hvor jeg laver korte videosvar på alt muligt om positiv tænkning til børn og voksne der kommer et nyt indlæg mindst en gang om ugen. Den kan læses på Youtube Så er jeg pt. ret aktiv på Facebook – alle er velkomne til at blive venner. Jeg arbejder på min nye foredragsrække ”Tank op – tænk positivt” når jeg kommer til Danmark i efteråret se www.foredrag.sommerskov.dk hvor jeg har udvidet med ½ time om arbejdslivet.

Tak igen, Carsten.

Carstens side om ADHD, hvor du også kan finde hans CD’er findes på www.adhd-tourette.dk.

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Professionel uddannelsen