Indlæg

Problemer i skolen? Send dit barn på Khan Academy!

Salman Khan er en ung fyr. Han er yderst veluddannet med grader fra både MIT og Harvard. Og så er han vildt god til at undervise. Det betød for et par år siden at hans kusine i en anden stat i USA spurgte om han ville hjælpe hende med at lære matematik. Det ville han og i en periode brugte de Messenger og andre programmer til, at han kunne undervise hende over nettet. For det meste tegnede og fortalte han, og på et tidspunkt lagde han en video ud til hende, for at hun kunne se den, selv om han ikke kunne være der til at undervise hende. Det blev hun så glad for, at hun bad om at al hans undervisning af hende blev i form af små videoer.

Snart skulle alle hans små fætre og kusiner undervises af ham og mængden af hans videoer på Youtube tog til. På et tidspunkt begyndte han at få takkemails fra vildtfremmede, der havde brugt hans videoer til at lære sig ting, de troede de aldrig ville kunne mestre. Og en dag hørte han at selveste Bill Gates børn brugte hans materiale til at lære sig nye ting. Det hørte han fra Bill Gates selv, der siden har postet $1,5 millioner i projekt Khan Academy ligesom Google har givet ham $2 millioner til projektet.

Han har nu indtalt over 2400 videoer som er set næste 70 mio gange! Materialet bruges i skoler i hele USA og har nogle steder erstattet undervisningen, fordi Khans videoer er så gode at det er bedre at børnene ser videoerne i fred og ro om aftenen og så kommer ind og laver de tilhørende opgaver inde i klassen hvor læreren kan hjælpe dem igennem, hvis der er problemer. Igen har det vist sig at børn, der havde opgivet svære ting som matematik, fysik, kemi, økonomi og den slags, – pludselig begyndte at give den gas, – og sågar overhalede deres alderstrin i læring og kom til at synes at læring er sjovt.

Dette er den første video man møder i matematik på Khan Academy.

Khan har gennemskuet noget enkelt. Hvis du opbygger læring som et computerspil, hvor det hele tiden er ret let, – og gradvist bliver lidt sværere, så man hele tiden er udfordret, – så er det fedt – især når der er hjælp lige ved hånden i form af hints og videoer der forklarer det hele på en enkel måde. Tankegangen hedder Mastery-Based Learning og er det koncept der allerede får dit barn til at sidde foran computeren i timevis med sine spil. Det er een lang læringsproces, og hos Khan får du selvfølgelig også point og badges og andet godt, der kan motivere dig til at arbejde videre og klare nye udfordringer.

Som forælder eller lærer har du mulighed for at følge med i hvordan dit barn klarer de forskellige udfordringer. Det kan du se på denne video, hvor hele konceptet er forklaret i stor detalje og med Khans sædvanlige lette undervisningsstil.

Det hele foregår på engelsk, så inden dit barn kan starte skal det kunne forstå engelsk. Hvis det til gengæld kan det, så gælder det bare om at komme igang. Jeg sad med det i går aftes og blev fanget helt ind af det. Der er god feedback, god hjælp, fed progression, – og så er der så mange enmer, så jeg fik lyst til at starte med modul 1 og arbejde mig igennem dem alle sammen fra en ende af! Det må lige vente til weekenden! ;)

Mit barn skal helt sikkert på Khan Academy. Hvad med dit?

Khan Academy

Hvad synes du om konceptet?

/Anders.

Læs mere om ADHD Coaching

Det hedder ik’ DAMP – anbefaling af film om ADHD

Billede af coveret fra filmen Det hedder ikk' DAMPDokumentarfilmen “Det hedder ikk’ DAMP” er en dokumentarfilm til TV om livet for to børn med diagnosen ADHD. Jeg fik den tilsendt fra Malene Gerd Petersen, der står bag filmen, og kan varmt anbefale at se den med dit barn eller med dit barns klasse. Den giver et indblik i hvordan det er at være ban med diagnosen ADHD, hvordan det kan være svært at få det hele til at hænge sammen, – og så har den nogle fine betragtninger fra børnene selv.

I filmen følger vi Olivia på 16 år og Mathias på 8, der begge står over for store udfordringer i deres hverdag.

Olivia er på efterskole og kæmper med koncentrationsbesvær og med at få styr på sin angst i forbindelse med en teateropsætning på skolen. Vi følger samtaler med forældre og lærere rundt om Olivia og får et indblik i hvor hårdt det kan være at få det hele til at hænge sammen.

Mathias har brug for masser af struktur og genkendelighed, og vi følger ham i en periode, hvor han skal flytte både hus, skole og by. Filmen giver et superfint indblik i den 8 åriges forståelse af sine egne problemer, og vi møder storebror Christoffer på 12 der illustrere stor forståelse og et ønske om at hjælpe lillebror samtidig med at han kan fortælle om hvor hårdt det er at lillebror fylder så meget og skal have særlige vilkår.

Filmen illustrerer meget godt, hvor forskellige mennesker med diagnosen ADHD har og oplever deres problemer. Den viser en reflekteret dreng på 8 år, som kæmper med impulsivitet og højt temperament, og som tydeligvis prøver at gøre det hele godt og være en god knægt. Og det lykkes i perioder og i andre perioder skejer han helt ud. Samtidig viser den en ung pige, der er helt rundt på gulvet og som kæmper for at klare sig igennem dagligdagen på en sammenhængende måde – samtidig med at teenageårene også påvirker hende. En kamp hun vinder i filmen da det lykkes hende at gennemføre teaterstykket i fin stil.

Jeg har stillet Malene Gerd Petersen et par spørgsmål om filmen.

Hvad var din motivation for at lave filmen?
Jeg har arbejdet med søskendekurser til søskende med børn med handicap siden 1999 og har hele tiden savnet relevant og nutidigt materiale, både bøger og film.

Efter at ha realiseret “Men jeg vil ikke bytte” – en dokumentarfilm med, om og til søskende til børn med handicap, som var meget inspirerende at arbejde med, fik jeg lyst til at lave flere film set udfra børnenes perspektiv.

Jeg valgte at lade børn med ADHD fortælle, hvordan det er at leve med den diagnose som følgesvend igennem livet, en diagnose som alle tror at de ved noget om, men som de færreste rent faktisk ved noget som helst om.

Ofte er det de voksne professionelle eksperter, psykologer, læger eller lærere, der ikke selv har ADHD, der fortæller i medierne, hvordan børnene/de unge med ADHD har det, hvordan de tænker og opfatter deres hverdag på. Derfor ville jeg gerne gerne give børnene og de unge, altså de rigtige eksperter, ord og billede for en stund og lade dem selv fortælle, om deres hverdag, håb, glæde, bekymringer og udfordringer i livet med ADHD

Hvad har du ønsket at opnå med at lave filmen?
Jeg har ønsket at give børn og unge med ADHD et spejl, hvor de kan finde genkendelse og samhørighed med andre.

Jeg har ønsket at give børn og unge med ADHD et talerør i hånden, så de kan fortælle andre om deres diagnose uden at sætte sig selv helt i spil, en mulighed for at generalisere nogle af de udfordringer de hver især slås med i hverdagen.

Derudover er det mit store håb, at filmen kan nedbryde fordomme om børn og unge med ADHD. At de med denne film indenfor rækkevidde kan fortælle forældre, lærere, bedsteforældre, søskende, klassekammerater, venner, sports-trænere og mange flere, hvordan deres ADHD påvirker dem, så der kan tages relevante hensyn og fordommene kan vige i forhold til viden.

Hvad vil du gerne have at seerne tager med sig fra filmen?
Alt efter hvem seerne er, ønsker jeg naturligvis at de får ny viden om ADHD, så mødet imellem børn og unge med og uden ADHD præges mere af viden, fremfor af fordomme. Jeg er sikker på at forældre, søskende, bedsteforældre, lærere, klassekammerater m. fl alle tager noget forskelligt med sig fra filmen – noget som rammer dem i deres forståelse og hverdag. Sådan har jeg erfaret det unde de fremvisninger jeg har haft. Olivia og Mathias formår at komme helt ud over kanten og de bevæger seerne med deres ærlige og umiddelbare tilgang til en besværlig hverdag. Mathias sagde under optagelserne, at det var vigtigt for ham at medvirke i projektet, så kunne lærere i hele Danmark, få mere viden om ADHD, “så de kan lære mere om sådan en som mig”.

Hvilket indtryk har det gjort på dig selv at lave denne film?
Det har gjort et meget stort indtryk på mig at lave filmen – jeg beundrer de medvirkende familiers mod og engagement og jeg er utrolig glad for at jeg har mødt Olivia og Mathias. De sagde “ja” til at medvirke i en dokumentarfilm, hvor de viste deres allermest sårbare sider frem, de var tålmodige, ærlige og samarbejdede med os på fornemste vis. Det gjorde indtryk på mig, at opleve på så tæt hold, hvor stort et arbejde det er, at holde sammen på hverdagen når man har ADHD med sig i rygsækken, og hvor dygtige både Olivia og Mathias var til at finde strategier for at klare udfordringerne, både under optagelserne og i deres hverdag. Jeg er fantastisk stolt af deres arbejde, og da jeg kiggede på dem til premieren, hvor de sad på VIP-pladser med deres familier omkring sig, var det et fint øjeblik.

Derudover gjorde det dybt indtryk på mig, at de to medvirkende hovedpersoner, med 8 års aldersforskel, beskrev deres udfordringer og hverdag med samme ord, blot med forskellig livserfaring. Derfor blev filmen endnu mere vigtig, jeg blev helt sikker på, at den kan nå rigtig mange børn og unge med ADHD

Hvad håber du at der sker med filmen herfra?
Jeg håber at filmen finder vej til f.eks alle skolebiblioteker, hvor enhver elev eller lærer så har mulighed for, at se den og snakke om ADHD udfra en dokumentarfilm og dermed kan løfte diskussionen lidt væk fra den enkelte elev. Også børn og unge med ADHD, der har brug for genkendelse og spejling, skal gerne kunne løfte den ned fra hylden på deres lokale folkebibliotek, så de netop oplever, at deres hverdag er mulig at sætte ord og billeder på, og at det er andre børn og unge der formidler viden.

Jeg håber stadig, at filmen vil blive vist på TV, da jeg mener at vi alle er nødt til, at forholde os til en diagnose, der i gennemsnit rammer en elev i hver skoleklasse og dermed os alle som forældre, lærere, spejderledere, fodboldtrænere m.fl, vi møder alle et menneske med ADHD igennem vores liv.

Hvordan ser du på ADHD i Danmark idag?
Jeg er jo slet ikke ADHD-ekspert – men jeg ville gerne lave filmen udfra et specialpædagogisk syn på problematikken. Jeg bekymrer mig om de mange fordomme, der stadig florerer om ADHD og andre diagnoser – og håber at filmen kan være med til at gøre en forskel ift fordomme. Handicapdiagnoser har altid været en del af en skolegårdsretorik og en del af drillerier. Jeg synes desværre, at det er tiltagende og at flere og flere diagnoser kommer i spil – det rammer naturligvis børn med ADHD og deres familier ekstra hårdt, når de både i skolegården, til fodbold og også i TV hører diagnosen brugt, som forklaring på noget, der går galt. Jeg håber at Olivia og Mathias i “Det hedder altså ikk DAMP” kan øge viden og mindske fordomme hos børn og voksne.

Filmen er produceret med støtte fra: Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Susi og Peter Robinsohns Fond, Aase og Ejnar Danielsens Fond og Undervisningsministeriet.

Den kan købes i ADHD foreningens butik.

Har du set filmen? Hvad synes du?

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Coaching

Forstå hinanden bedre i forholdet

- Good FriendsKender du det at din partner gør et eller andet, som irriterer dig? Måske kender du endda det, at din partner gør det igen – og igen? Som om det var med vilje og muligvis en provokation. Og det er bare sådan en lille ting, at du næsten ikke kan få dig selv til at sige det.

Eller du påpeger, hvor irriterende det er, – og det bliver udgangspunktet for en diskussion eller et skænderi? Fordi din partner ikke fatter at det kan være irriterende.

En af mine gode venner gav mig for nogle år siden en herlig inspiration til at håndtere denne hér slags problemer, og min kone og jeg har brugt denne metode med stor og meget positiv effekt lige siden.

Sådan går det galt
Vi går allesammen rundt i vores egen lille verden, og vi har hver især en tendens til at tro at alle de andre går rundt i den samme lille verden. Derfor kan det nogle gange virke virkeligt mærkeligt, når “de andre” overhovedet kan finde på at tænke som de gør – eller have nogle værdier der er modsatrettede dine. Det giver jo ikke nogen mening, kan man høre sig selv sige.

Sådan er det på verdensplan, og sådan er det i politik. Sådan er det bare også i hjemmet. Du og din partner kommer med vidt forskellige baggrunde, og vi tager enormt mange ting med os ind i voksenlivet, som er vaner eller tankemønstre fra barnsben. De mødes nu og bliver grundlag for konflikt.

Mange af os har holdninger til, hvordan tingene skal være i nogle bestemte situationer. Vi kan endda lave aftaler om at det skal være sådan i vores hjem, og så kan partneren alligevel finde på at bryde aftalen og gøre det på den “forkerte” måde igen.

Der er ikke noget rigtigt og forkert
Ofte når vi irriteres over vores partnere, så er det fordi de gør noget forkert. Det interessante ved den situation er bare, at det kan være at partneren synes at vedkommende gør det rigtigt. Den samme handling kan tolkes vidt forskelligt, og hvis man har tendens til sort/hvid tænkning, så er det et udmærket grundlag for konflikt.

Der er bare ikke noget entydigt rigtigt eller forkert. Der er måder at se verden på, og de er forskellige. Det er netop det, som dette enkle værktøj handler om.

Accepter din partners syn på tingene
I vores hjem havde både min kone og jeg en tendens til at se på hvad den anden gjorde og tænke. Nej, nej, nej. Ikke nu igen. Det kunne være små ting, som at jeg ofte glemte at lukke køkkenskabe og skuffer efter mig, eller at min kone næsten altid lod nogle ting stå, når hun tog opvasken. Og når nu jeg var meget i skabene og hun ofte tog opvasken, så var der ofte anledning til at irriteres.

Bare i det små, bevares. Og alligevel nok til at vi noterede os det hver især, og at det jævnligt kunne sparke gang i nogle andre ting, fordi der var kommet en dårlig stemning.

Mærkelig-listen
Min gode ven introducerede tanken om at det, den anden gjorde måske faktisk var ok, og at jeg bare skulle acceptere det som en del af den pakke, jeg havde købt ind på. Han udbyggede og foreslog, at jeg sammen med min kone lavede en liste over alle de her forskellige ting, som vi stødte ind i hos hinanden. Og i tråd med hvor alvorligt det hele er kaldte han det en Mærkelig-liste, som indikerer at det er der hvor vi er mærkelige – i vores egne eller i andre øjne.

Når man gør det, så kommer der nogle ting frem i lyset på en ny måde. Min kone og jeg formulerede en række punkter på min Mærkelig-liste – både nogle som hun ikke vidste var derpå og nogle som jeg ikke vidste var derpå. Det var faktisk en ret sjov proces, fordi vi nøjedes med at se på det som ting, der var mærkelige – i mine og i hendes øjne.

Jeg skal ikke trætte jer med detaljer om listens indhold. ;)

Effekten af en god Mærkelig-liste
Vi brugte listerne til dels at finde ud af, hvad der skulle være anderledes fremover, dels hvad der bare er sådan – og skal have lov til at være det. Det er ok at være mærkelig og at have sin egen måde at gøre tingene på. Så længe vi kan få tingene til at fungere.

Siden er der sket to ting. Den ene er at vi har fået fokus på nogle af tingene på en kærlig måde. Vi griner af hinanden og kommer nye ting på listen, som vi opdager dem. Vi griner også af det, når jeg kommer til at gøre noget, der står på min kones liste. Skal det så slettes eller skrives på min også?

Og så er der kommet en anden accept ind i husstanden. Vi irriteres meget mindre. Og det har jo den herlige sidegevinst, at så er det som om man ikke lægger helt så meget mærke til de dersens ting længere. Problemet er i et eller andet omfang forsvundet, selv om der stadig står en skuffe på klem og en kop, der ikke er vasket af sammen med resten af tingene.

Sådan gør du
Uanset om din partner er med på denne lille øvelse eller ej, så er det noget du kan få glæde af. Lav en liste – mentalt eller på papir – hvor du skriver nogle af dine egne mærkeligheder ned. Hvad tror du din partner går og undrer sig over, hvad undrer du dig over at din partner ikke fuldt værdsætter hos dig – eller direkte klager over til tider. Skriv det hele ned. Hvis du gør det sammen med din partner, så sørg for at I gør det på et tidspunkt, hvor I har det godt med hinanden. Det er en model, der skal hjælpe til at undgå fremtidige konflikter – ikke til brug midt i en…

Tjek ind med din egen liste, hvilke ting du ville blive irriterede over at den anden gik og gjorde. Og find ud af om det så er rimeligt at du ændrer nogle ting. Find ud af med dig selv, på hvilke områder du gerne vil have lov til at være excentrisk, mærkelig, helt din egen. Og italesæt det så overfor din partner på den bedst mulige måde, så han/hun forstår at du har gjort dig nogle tanker om det, og at du gør disse ting på din særlige måde – helt bevidst. Bed om den andens accept af disse forhold. Får du ikke den, bliver I nødt til at finde nogle kompromisser. Får du den har du carte blanche til at være mærkelig på din særlige måde med god samvittighed.

God fornøjelse med det.

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Coaching

Tina Heltborg Jacobsen – Psykiater – Skørping

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Tina Heltborg Jacobsen
9520 Skørping
Web: www.klinik-himmerland.dk

Tina Heltborg Jacobsen kan kontaktes via ovenstående hjemmeside.

Har du tjekket om der er andre gode psykiatere i nærheden?

Klik her for at se den komplette liste over dygtige psykiatere med forstand på diagnosen ADHD.

Forældrekursus ADHD – den 2.-3. juni 2011 i København

Forældrekursus ADHDFra slutningen af februar og godt 7 uger frem var min kone, vores 9 mdr. gamle datter og jeg på en lang rejse rundt i det vestlige Canada og Colorado i USA. Det har været en ganske fantastisk oplevelse som jeg varmt kan anbefale alle. Det var en skøn måde at skabe endnu større sammenhængskraft i vores lille familie – at bringe os tættere på hinanden. Undervejs har vi mange gange måttet justere vores forventninger til turen for at hjælpe den lille til at klare turen. Med mange steder at besøge måtte vi bruge meget energi på at holde hende godt tilpas med forandringerne, hjælpe hende tilbage ind i søvnrytmen hvert nyt sted, og generelt bare sørge for at hun fik sin søvn og mad og det nærvær hun har brug for i den alder.

Vores datter har rigtigt meget krudt i måsen, er allerede som 9 mdr. gammel godt igang med at træne at stå selv, og bryder sig faktisk ikke rigtigt om at skulle sove.

Mange gange undervejs har jeg tænkt på jer forældre til børn med diagnosen ADHD, og jeg har glædet mig til at komme videre med at undervise jer i de metoder og værktøjer, som jeg arbejder med til daglig. Jeg kan se at de gør en forskel i vores dagligdag selv om vores datter endnu er så lille som hun er, – og jeg kan høre ude i familierne at de gør en forskel i dagligdagen med de større børn også.

Forårets sidste Forældrekursus ADHD ligger torsdag og fredag den 2. og 3. juni. Det er om tre uger, så hvis du ikke har søgt din kommune endnu, så vil det være en god idé, at få det gjot i denne weekend. Der er stadig pladser tilbage.

Læs mere om Forældrekursus ADHD

Kommunen betaler
Mere end 9 af 10, der kommer på Forældrekursus ADHD får deres kursus betalt af deres kommune.
Du kan søge din kommune om hjælp til at de betaler hele kurset for dig og din evt. partner. Hvis kommunen bevilliger kurset, så dækker den også dine udgifter til for evt. børnepasning, transport til København, overnatning herovre, og din mad mens du er på kursus.

Det er blevet gjort let for dig at søge kurset
Ansøgningsskemaet ligger klar til at udfylde og sende til kommunen.
Find en beskrivelse af kurset og et ansøgningsskema neders på denne side.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, så tag endelig kontakt til mig. Så skal jeg guide dig igennem.

Alternativt, så ring eller skriv til din sagsbehandler og send vedkommende ind omkring min hjemmeside, hvor alt er forklaret.

Jeg glæder mig til endnu et fantastisk kursus.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Gratis foredrag om ADHD Coaching i København

Jeg har tidligere holdt et par forskellige gratis foredrag om ADHD Coaching i Huset 111C på Nørrebro, og onsdag den 25. maj kl. 16.30 er der endnu engang mulighed for at komme forbi og høre lidt mere om mit arbejde med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD.

Det er også en mulighed for jer, der overvejer at bruge mig som coach, til lige at se mig an uden at behøve at booke en tid. ;)

Jeg fortæller om den coachende tilgang til mennesker med diagnosen ADHD og giver eksempler på, hvordan det virker, når jeg coacher. Jeg giver også indblik i et par af de værktøjer, jeg bruger i det daglige arbejde, – og som er nogle af de værktøjer, som man får når man kommer på Forældrekursus ADHD hos mig.

Hvi du er interesseret, så er det onsdag den 25. maj kl. 16.30 i Huset 111C, som ligger på Jagtvej 111C på Nørrebro i København. Det er vigtigt at du tilmelder dig, så vi ved, hvor mange der kommer.

Tilmeld dig hér

Jeg glæder mig til at se dig dér.

Mvh. Anders.

 

PS: Husk at sætte det i kalenderen! ;)

Ro på indersiden med Parkour

Dette er en gæsteartikel af Rinaldo Madiotto

Min krop løber med tilpas fart hen imod kanten. Mine øjne fokuserer på mit afsæt og efter et kraftigt spring hænger jeg i luften. Alt bliver stille omkring mig, jeg har givet slip. Min underbevidsthed har taget over, og mit sind bliver tomt et kort øjeblik, jeg mærker ro…
Et splitsekund efter, fokuserer mit blik igen på dét sted jeg har valgt at lande. Min krop bliver ét med landingen og energien fra springet fordeles ud over jorden under mig.

Ovenstående er en beskrivelse af det jeg kalder ’ro på indersiden’. Man kan finde ro på indersiden på flere måder, og jeg har blandt andet fundet den med bevægelseskunsten Parkour.

Parkour er en ekspressiv og fysisk disciplin, hvor man bruger sin krop som redskab til at udfordre byens rum. Filosofien i Parkour er, at komme fra punkt A til punkt B på den hurtigste og mest effektive måde, og dermed opnå frihed. Men selvom fysikken er en vigtig faktor i Parkour, er den indre ro og balance ligeså vigtig. Har man ikke ro på ’indersiden’, kan man ganske enkelt ikke udøve Parkour på højt plan.

I Parkour kræves repetition, repetition og atter repetition af hvert enkelt element i udførelsen af et move. Dvs. tilløb, afsæt, balance i ’svævefasen’ og endeligt den afgørende landing hvor energien fra springet, fordeles væk fra kroppen via et rullefald eller en perfekt affjedrende landing.

En person der udøver Parkour kaldes en traceur, som kan oversættes til ”projektil” eller ”kugle”, som refererer til de kontinuerlige bevægelser, også kaldet flow, som en traceur udfører.

Ved at gentage en øvelse igen og igen så mange gange, at man til sidst ikke behøver at tænke over hvordan movet udføres, oplever man faktisk, at kunne slappe af i udførelsen af selv det mest krævende move. Lad os bruge en 100 meter løber som eksempel. Selvom løberen skal præstere sit absolut maksimale i løbet af meget få sekunder, og over en forholdsvis meget kort distance, kræves det, at løberen formår at slappe fuldstændigt af på de rigtige tidspunkter, således at løberens flow og energi bliver optimal. Ser man en professionel 100 meter løber i slowmotion, vil man kunne se hvor afslappet han er i de muskler som ikke skal præstere.

Intention – Indstilling
Ligesom den fysiske træning ved repetition er vigtig, er den mentale træning ligeså vigtig. Jeg vælger her at sætte fokus på intention og indstilling.

Intention er det mål du sætter dig for øje. Har du en fast besluttet intention om noget i livet, vil du på et tidspunkt nå dit mål. Det afhænger af din indstilling. Skal du f.eks. lære et nyt move i Parkour, og har intentionen om at lære det, vil tidspunktet du lærer det, afhænge af din indstilling.

En person som siger ”jeg vil, jeg kan, jeg gør det!” går ind i opgaven om at lære et move, med den rette intention og indstilling. Lige meget om personen har erfaring med lignende fysiske aktiviteter eller ej, vil personen komme rigtig langt bare ved at have den rigtige intention og indstilling. Omvendt vil en person som kun prøver halvt, kun have halvt så stor chance for succes. Ofte følger risikoen for at slå sig også med procenterne, forstået på den måde, at jo mindre du prøver, jo større risiko for at slå sig.

Børn og unge som træner Parkour.
Jeg har igennem mange år undervist i Parkour. Jeg har undervist tusinder af børn og unge, og heriblandt også mange unge med diagnosen ADHD. Børn med ADHD har et meget højt energiniveau, som de i løbet af dagen prøver at komme af med. Dette forstyrrer dem, når de skal sidde og koncentrere sig om én ting i længere tid ad gangen, modtage vigtig information eller klare dagligdagens gøremål.

Her er Parkour et eminent fysisk redskab for unge med ADHD, fordi det kræves, at den fysiske udfoldelse bliver rettet mod en konkret øvelse. Den unge får både trænet sin koncentrationsevne, sin fysik, får afløb for sin energi, og ikke mindst øvet dét at kunne fokusere på én øvelse af gangen. Det vigtigste for netop børn og unge med ADHD, er med Parkour at rette fokus på den ro og indre kontrol som opstår, som gevinst for den udførte træning. Når et move udføres, og underbevidstheden tager over og lader kroppen arbejde uhindret af psyken, oplever jeg gang på gang børn og unges begejstring. Det giver dem en frigivelse at kunne bruge sin krop på denne måde uden at miste kontrollen.

En dag da jeg sad og strak ud med nogle unge efter en Parkourworkshop, sagde en ung dreng med aspergers syndrom og ADHD til gruppen: ”Ej det er simpelthen så fantastisk! Jeg har lige haft fødselsdag, og har lige fået et 50 tommer fladskærms TV som hænger hjemme på mit værelse. Men det jeg har oplevet i dag, slår alt hvad jeg nogensinde har prøvet og fået!”

Med tiden vil et barn med ADHD kunne transformere sin succes i Parkour, til dagligdagens forhindringer. Barnet får en stor portion selvtillid ved hele tiden, at skubbe sine fysiske og mentale grænser. Samtidig lærer barnet, at stole på sig selv hver gang det står over for en ny udfordring.

Udover at Parkour kan udfordre det fysiske og mentale, har det en fantastisk evne til at samle børn og unge på kryds og tværs af alder, størrelse og etnicitet.
Fællesskabsfølelsen, den interne konkurrence og viljen til at se hinanden udvikle sig, er yderst kendetegnende for den ånd der eksisterer i Parkour.

Menneskets behov for at søge nye grænser
Samtidig med at vi mennesker har et stort tryghedsbehov, vil vi også gerne bryde grænser og opleve livets sus, ved at røre ved noget farligt. (Eller nærmere noget som ser farligt ud, men som er sikret mest muligt!) Nogle mennesker søger større ekstremer end andre. Det starter når vi er børn, og bliver svunget rundt, op og ned af vore forældre, til vi kommer på legepladsen og tager rutsjebanen, gyngen og vippen. Senere bliver det til en tur i tivoli, et bungy jump, faldskærmsudspring, eller en livsstil som racerkører, jægerpilot, eller lign.

På samme måde, bliver flere og flere børn og unge draget af Parkour, fordi det indeholder leg, kræver en god fantasi og kan indeholde en risiko for at slå sig.

I Parkour er sikkerhed første prioritet. En gylden regel er altid at tjekke om underlaget er skridsikkert, om forhindringen er stabil og ikke mindst at kroppen er varmet godt op. Dernæst træner man alle grundteknikker fra bunden, så man kan udføre disse uden, at skulle anstrenge sig.

Når dette er på plads, begynder man at udfordre yderligere, ved at højne sværhedsgraden i hvert enkelt element.

De bedste hilsner

Rinaldo Madiotto

Socialkonsulent

Læs mere om ADHD Coaching

Forældrekursus ADHD – den 11.-12. februar 2011 i København

Forældrekursus ADHDSå er Forældrekurserne i 2011 linet op, og det første afholdes allerede om 5 uger, så hvis du sidder derude og savner værktøjer til at forstå og håndtere dit barn, så er muligheden der nu.

I 2010 har jeg afholdt 4 runder Forældrekursus ADHD og det har været en fornøjelse at opleve forældrene tage hjem efter to dages intensivt kursus med et nyt syn på deres børn og de muligheder de har som forældre og de muligheder deres børn har for at få et bedre liv. Jeg glæder mig helt enormt til at undervise hele 6 runder Forældrekursus ADHD i 2011.

Læs mere om Forældrekursus ADHD

Kommunen betaler
Det er standard, at forældre på Forældrekursus ADHD får deres kursus betalt af deres kommune.
Du kan søge din kommune om hjælp til at de betaler hele kurset for dig og din evt. partner. Hvis kommunen bevilliger kurset, så dækker den også dine udgifter til for evt. børnepasning, transport til København, overnatning herovre, og din mad mens du er på kursus.

Det er blevet gjort let for dig at søge kurset
Ansøgningsskemaet ligger klar til at udfylde og sende til kommunen.
Find en beskrivelse af kurset og et ansøgningsskema neders på denne side.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, så tag endelig kontakt til mig. Så skal jeg guide dig igennem.

Alternativt, så ring eller skriv til din sagsbehandler og send vedkommende ind omkring min hjemmeside, hvor alt er forklaret.

Jeg glæder mig til endnu et fantastisk kursus.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du kender nogen, der kunne have brug for hjælp til at håndtere deres barn med diagnosen ADHD derhjemme, så er du velkommen til at sende dem et link til denne side – eller trykke på Facebook knappen nedenfor, så du kan sætte det på din væg.

Sådan får du struktur og overblik over dit projekt

Foto af Jason CarterI mit arbejde som ADHD Coach, arbejder jeg en del med elever og studerende med diagnosen ADHD. Mange af dem har svært ved at strukturere og overskue et projekt eller en opgave, og når de lærer denne simple struktur for opbygning af et projektforløb, så kan de ofte fremover gøre det selv.

Med denne artikel vil jeg dele min skudsikre model for, hvordan jeg strukturerer alt fra bøger og foredrag til kurser. Den kan bruges af unge og voksne, der har brug for det. Og den kan bruges af forældre sammen med deres børn, når der skal laves lektier i skolen.

Hvorfor vi går galt med opgaverne
Når man har svært ved at overskue en opgave, så kan der være en tendens til man bare går igang. Der er en masse tanker inde i hovedet, og de skal ud. Når de bare skal ud, og man sidder foran en computer, så vil der være en tendens til at man bare begynder at skrive sætninger og forsøge at få det hele til at hænge sammen.

Resultatet kender vi. Rod. Opgaven bliver ulæselig og man mister selv overblikket og lysten til at skrive videre, fordi det er umuligt at huske eller finde den røde tråd i opgaven.

Opskriften der løser problemet
Nu hvor vi kender problemet, kan det være lettere at forstå hvorfor løsningen giver det store overblik og gør det simpelt at lave opgaven.

1. Få ro på dig selv før du starter med opgaven. Det første man med fordel kan erkende, der er ikke er overblik fra start. Det er netop det opgaveløsningen skal give. Hvis det hele roder, så er alt som det skal være. Træk vejret.

2. Tøm hovedet. Alle de tanker du har gjort dig om opgaven skal ud af hovedet, og det skal være et andet sted end på computeren. Computeren inspirerer til en lineær proces og denne del af processen er kaotisk og rodet. Det skal den være. Brug gule post-it notes og sæt dem op på en væg, eller skriv små sedler og læg dem ud på et i øvrigt tomt bord eller på gulvet. Målet er at tømme hovedet og få tankerne ud på en måde, hvor de er fleksible og kan flyttes rundt mellem hinanden. Man kan også lave et mindmap enten digitalt eller i hånden. Brug anledningen til at få flere nye ideer til opgaven. Når du gør dette med børn, så lad dem få ideerne mens du skriver post-its. Det kan blive en hel lille fest, hvis du oven i købet har flere forskellige farver post-its.

3. Organiser tankerne. Når du nu har tømt hovedet begynder du at organisere tankerne og ideerne. Flyt fysisk rundt på post-it sedlerne, så de hænger sammen i grupper eller temaer. Hvad skal være en del af indledningen og hvad skal være en del af argumentet? Det er hér du finder den røde tråd i din opgave. Hvis den fortsat mangler, så er det på dette tidspunkt, at du skal bede om hjælp til at finde den – eller gå tilbage til punkt 2.

4. Sæt dig i læserens sted. Forestil dig at du er læseren. Hvis opgaven skal bedømmes af en censor, så forestil dig at du er en venligt stemt censor, der er på udkig efter nogle bestemte ting. Hvad er det du som censor gerne vil have at opgavens forfatter helt sikkert har fået med i opgaven, som beviser endegyldigt at forfatteren har løst opgaven korrekt? Svarer du på alle spørgsmålene og mangler du noget for at gøre det let for læseren at få den information? Hvis du opdager at der mangler noget indholdsmæssigt eller i strukturen, så gå tilbage til punkt 1 og 2 og ret det til nu.

5. Lav strukturen i dit hoveddokument før indholdet. I dit digitale dokument starter du med at sætte alle kapiteloverskrifter ind. Gør sådan at hvert kapitel starter på en ny side. Tilføj først derefter underoverskrifter på afsnit i kapitlerne. Nu har du hvert kapitel for sig, og du får måske allerede oplevelsen af, at du er kommet et godt stykke vej med opgaven. Hvis du har mange kapitler vil du også opleve at din opgave pludselig fylder meget.

6. Få overblikket tilbage. Når man går fra at have overblikket uden computeren, og så fører alle tingene ind i computeren, så kan man miste overblikket igen. Dertil har de fleste tekstbehandlingsprogrammer løsningen. I Word kan du bruge standardoverskrifter som “Overskrift 1” til kapitler og “Overskrift 2” til afsnit (find dem i topmenuen under /Format/Styles & Formatting/). Det gør alle overskrifter ens gennem hele dokumentet. Det betyder også at du forrest i din opgave kan indsætte en automatisk genereret indholdsfortegnelse (engelsk: Table of Contents, TOC), der selv finder alle kapitler og afsnit og organiserer dem i en struktureret form (find den i Insert/Reference/Index & Tables/). Det giver dig dit overblik tilbage på en enkelt side. Husk at når du ændrer i dokumentet skal du opdatere indholdfortegnelsen med et højreklik og opdater.

7. Skriv indholdet. Nu er du klar til indholdet. Strukturen er på plads. Alt det du havde i hovedet er allerede organiseret i dokumentet i oversigtsform, og alt hvad du mangler at gøre, er at udfylde hullerne – altså skrive en lille smule i hvert afsnit og binde det hele sammen. Nogle gør det lettest ved at starte forfra og tage hvert lille afsnit for sig. Andre skriver der hvor energien er og udfylder afsnit på må og få, som de oplever inspiration til det. Uanset hvordan du gør det, så hjælper den overordnede struktur dig til at se, hvor du fortsat mangler nogle detaljer.

God skrivelyst.

Mvh. Anders.

PS: Denne måde at gøre tingene på bruger jeg også, når det er et kursus/foredrag/bog. Så står jeg foran min whiteboard tavle med post-it notes før jeg gør noget som helst andet. Ofte har jeg en stol og en kop te med mig, så jeg kan tage mig god tid. Det er den vigtigste del af processen. Når jeg er færdig dér, så skal jeg jo bare “skrive det ind”.

Sir Ken Robinson om behovet for et nyt paradigme indenfor uddannelse for at kunne rumme vores børn

Sir Ken Robinson er en begavet tænker og taler, og jeg oplever at hans budskaber rummer en stor mængde forståelse for vores børns situationer. Jeg har i tidligere artikler skrevet om hans arbejde.

Robinson er internationalt anerkendt for sit engagement i at skabe forståelse for en ny type undervisning, en ny tilgang til kreativitet og børns potentiale, i folkeskolen. Han taler om et nyt paradigme indenfor uddannelse, altså en helt grundlæggende ny måde at tænke på uddannelse. Et af hans hovedargumenter er at undersøgelser har vist at børnehavebørn er helt vildt kreative, og at den kreativitet lige så stille forsvinder ud af dem, som de uddannes mere og mere. Han taler om at uddanne folk ud af deres kreativitet.

I denne video taler han direkte om børn med diagnosen ADHD. I hans optik er børn med diagnosen ADHD, børn der har behov for en moderne form for undervisning, der i højere grad taler til moderne hjerner og i højere grad gør det forståeligt hvad relevansen af undervisningen er. Når vi ikke gør det, så mister vi børnene tidligt i systemet, – og så bliver vi nødt til at holde dem ud eller holde dem ude gennem resten af skolegangen.

Sir Ken Robinson kalder en spade for en spade, og videoen hér er fra RSA Animate, så den er vidunderligt illustreret. Illustrationerne understreger nogle af pointerne, og man kan med fordel huske at tegningerne er ikke Robinsons, – de er tegnerens fortolkning og er først kommet til senere.

Husk at holde tungen lige i munden. Hvis du har svært ved at følge med i det engelske, så kan du bare læne dig tilbage og nyde de lækre tegninger.

Hvis du modtager denne artikel i din mail, så kan du se videoen hér.

Hvad tænker du om hans syn på tingene?

Mvh. Anders.