Indlæg

Sæt store mål, vær bange – og gør det alligevel

Chris Guillebeau skriver en blog, hvis navn burde tiltale alle med diagnosen ADHD, – nemlig “The Art of Non-Conformity“. Kunsten at være ikke-konform.

Chris skriver om sit liv, sine rejser, sine tanker, og om alle sine vanvittige projekter.

Han har sat sig som mål at besøge alle verdens lande inden sin 35 års fødselsdag – og det på trods af at han er studerende, lever af at blogge og skrive interessante e-bøger.

Han mangler nu ganske få lande, og ser ud til at nå det – og dermed blive den yngste person i verden, der har besøgt alle verdens lande.

I denne TED video taler ham om angst og tilladelse. Angsten for at tage ansvar og være leder i sit eget liv. Tilladelsen til at gøre tingene alligevel og opdage, at det slet ikke var så slemt, som man frygtede.

[Hvis du har fået denne artikel på mail, så klik hér for at se videoen]

Jeg er meget inspireret af Chris Guillebeau. Ikke fordi jeg vil rejse til alle verdens lande, – det har jeg som sådan intet ønske om. Mere fordi han tør sætte sig vanvittige mål (alle landene), forstår at bryde dem ned (det er jo kun et land af gangen), og går igang med en vedholdenhed og et drive, der kun kan inspirere.

Jeg sætter mig nogle andre mål end Chris. Du kan sætte dig dine.

Hvis du giver dig selv lov til at tænke rigtigt stort, – hvad kunne du så godt tænke dig at sætte dig som mål?

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Frede Bräuner – kostkonsulent – Århus

Kostkonsulent Frede Bräuner
Gernersvej 4
8260 Viby J
Tlf. 86 14 16 46
Mobil. 30 91 39 90
Web: www.webkost.dk

Frede Bräuner kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre kostkonsulenter i nærheden?

Klik her for at se en liste over kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD.

Jonna Deibjerg – Kostkonsulent – Værløse

Kostkonsulent Jonna Deibjerg
Gyvelvej 3
3500 Værløse
Tlf. 44 48 12 50
Web: www.allergiogmad.dk

Jonna Deibjerg kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre kostkonsulenter i nærheden?

Klik her for at se en liste over kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD.

ADHD Sommerlæsning

Bøger! - Foto af kennymaticSommeren står for døren, og selv om det er lidt vådt i disse dage, så er der optræk til at hyggelig og lækker sommer. For mig inkluderer sommeren altid at der bliver læst en masse spændende bøger.

Denne sommer er til dels præget af, at min kone og jeg afventer ankomsten af vores første barn, så der er naturligvis et par bøger om forældrerollen og barnets udvikling. Dertil kommer så den faglige litteratur, som altid spiller en stor rolle i mit liv. Her er listen over de bøger, som jeg allerede ved, at jeg kommer til at stikke næsen i:

Vidunderlige Uger – af Hetty van de Rijt

Healthy Sleep Habits, Happy Child – af Marc Weissbluth

Overcoming Adhd – af Stanley I. Greenspan

Narrativ terapi med børn og deres familier – af Michael White

Nærvær – af Ernest Holm Svendsen

101 Healing Stories For Kids And Teens – af George W. Burns

Therapeutic Metaphors – af David Gordon

Change Your Mind And Keep The Change – af Steve Andreas

Det er alle sammen bøger, der har relation til mit arbejde og min faglighed, – og jeg håber at der kommer til at falde nogle guldkorn af, som jeg også kan bruge hér på siden.

Jeg glæder mig helt enormt til at læse dem. ;)

Bøger om børn og ADHD
Hvis du er interesseret i god, relevant og interessant læsning, der har børn og ADHD som hovedtema, så kan jeg varmt anbefale følgende bøger:

Styrk dit urolige barn – af Michael L. Bloomquist

Barn i bevægelse – af Lotte Gerdes

Styr dig lige – af Anne-Merete Hallas-Møller

Det Eksplosive Barn – af Ross Greene

Bøger om forældrerollen
Hvis du er interesseret i bøger, der handler om, hvad du kan gøre anderledes for forælder til et barn med diagnosen ADHD – og i forhold til dine eventuelle andre børn, så er hér et par absolutte guldkorn:

Glade børn med højt selvværd – af Dan Svarre

Sådan giver du dit barn selvværd – af Terri Apter

Set med børns øjne – af Anne Vibeke Fleischer

The Secret of Happy Children – af Steve Biddulph

Din teenager skal coaches, ikke opdrages – af Arne Nielsson

12 Effective Ways to Help Your Add/Adhd Child – af Laura J. Stevens

Bøger om voksne og ADHD
Hvis du er interesseret i bøger, som du selv kan læse i – og som handler om voksne med diagnosen ADHD og deres liv og deres muligheder i livet, så er her nogle muligheder:

ADHD – en håndbog for voksne med ADHD – af Sverre Hoem

You Mean I’m Not Lazy, Stupid, Or Crazy?! – af Kate Kelly

Det er bare DAMP-drengen i mig – af Mogens R. Radmer

The Disorganized Mind – af Nancy A. Ratey

Bøger om Mesteringsstrategier
Hvis du vil have nogle bøger om mestringsstrategier – om at komme igang med ting eller om at huske bedre.

Slug frøen! – Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid – af Brian Tracy

Memo – af Oddbjørn By

Bøger om nærvær og om at få styr på tankerne
Og hvis du vil arbejde med dit nærvær og dine tanker, så er disse bøger i verdensklasse:

Nuets kraft – af Eckhart Tolle

Nærvær – af Ernest Holm Svendsen

Mindfulness i hverdagen – af Charlotte Mandrup

Lykkelig uden grund – af Marci Shimoff

Slip tanketyranniet – tag fat på livet – af Steven C. Hayes

Kast lys over skyggen – af Debbie Ford

Særligt sensitive mennesker – af Elaine N. Aron

Har du nogle bøger, der burde være på denne liste?

Hvad har du tænkt dig at læse i sommerferien?

God sommer og god læsning!

Mvh. Anders.

Kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD

6 om dagen - foto af Sven BraathenDer er meget fokus på kost og ernæring i forhold til diagnosen ADHD for tiden. Der bliver forsket i alt fra fiskeolie til hvede og mælks påvirkning på vores og vores børns adfærd.

Samtidig har mange forældre til børn med diagnosen ADHD forskellige forsøg igang derhjemme. For kosten betyder noget – både for børnene og for de voksne, og for mange er det muligt at få ret interessante resultater med at fjerne sukker og farvestoffer, introducere fiskeolie til alle i familien, minimere hurtige kulhydrater – og for nogle helt at fjerne hvede og mælkeprodukter fra kosten.

Det er spændende, og man kan læse en række relevante og spændende bøger om kost, ernæring og ADHD.

Man kan også tale med nogen om det.

Nedenfor er en liste over kostkonsulenter, ernæringsterapeuter og andre, der har en særlig viden om kost, ernæring og diagnosen ADHD.

Den er på ingen måde komplet, og der må meget gerne komme flere på listen, – så hvis du kender nogen, der kunne være interessante at få på listen, så få dem til at skrive til mig – eller skriv dem selv på i kommentarerne nedenfor på siden.

Kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD

Kostkonsulent Birgitte Flensholt.

Kostkonsulent Karen Nørby.

Kostkonsulent Frede Bräuner.

Kostkonsulent Jonna Deibjerg.

Skriv endelig flere til i kommentarerne nedenfor.

Mvh. Anders.

Karen Nørby – Kostkonsulent – Klippinge

Kostkonsulent Karen Nørby
Esagervej 8
4672 Klippinge
Tlf.: 56578036
Mobil: 27529036
Web: www.karennorby.dk

Karen Nørby kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre kostkonsulenter i nærheden?

Klik her for at se en liste over kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD.

Birgitte Flensholt – Kostkonsulent – Næstved

Kostkonsulent Birgitte Flensholt
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf: 26 12 11 62
Web: www.flensholt.dk/

Birgitte Flensholt kan kontaktes på ovenstående telefonnummer.

Har du tjekket om der er andre kostkonsulenter i nærheden?

Klik her for at se en liste over kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD.

Villa Vivamus: Opholds og behandlingssted for unge med ADHD og ASF i Vanløse, København

Villa VivamusJeg er ofte rundt og holde foredrag og workshops om den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD på forskellige bosteder, opholdssteder og behandlingssteder i landet, hvor pædagoger og lærere har behov for at få et fælles sprog og en fælles tilgang til de børn og unge, der er på stedet.

For nylig var jeg på besøg i Villa Vivamus i Vanløse, der bliver ledet af psykolog Janne Fabricius. Janne har mange års erfaring i arbejdet med unge med problemer, og hun har lavet et anderledes sted – på den fede måde.

Da jeg ankom til Villa Vivamus havde jeg en forventning om at det var lidt mere af det samme lidt institutions-agtige, som jeg møder mange steder. Enten lidt konformt eller lidt slidt. Møbler der kan holde til at blive kastet med.

Til min store overraskelse er Villa Vivamus nærmest lige modsat indrettet. Det er lækkert, lyst og nyt, – med storskærm, designmøbler, masser af glasfacader og en lille hund, der render rundt og hygger om beboerne.

Stedet er faktisk rigtigt hyggeligt.

Det lader sjovt nok til at have den effekt, at de unge tager sig godt af det.

Janne og jeg havde en god snak om pædagogik og tilgange til de unge mennesker. De ansatte på stedet arbejder efter principper om “low arousal”, hvilket betyder at de så vidt muligt aldrig hidser sig op overfor de unge. De sætter grænser med deres egen integritet og de forklarer de unge, hvad der er igang med at ske. Så samler de op sammen med den unge, når gemytterne er faldet til ro og der er overskud til forståelse, indsigt og forandring af adfærdsmønstre.

Villa Vivamus har en plads ledig i denne tid. Hvis jeg var på udkig efter et sted til mit barn mellem 12 og 17, så ville jeg kontakte Janne med det samme.

Læs mere om Villa Vivamus hér

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Sådan forandrer du fiasko til læring

Foto af gaab22Kender du det at have gjort et eller andet, og så stå bagefter og tænke: “Hvorfor helvede gjorde jeg nu det igen!? Idiot!”

De fleste af os kender det. Folk med diagnosen ADHD er notorisk kendte for at gentage fejl igen og igen.

Jeg har været rigtigt god til det, og har over de sidste år fundet ud af, hvordan jeg kan få en helt anden oplevelse ud af disse situationer. Og hvad jeg skal gøre for at undgå at komme til at stå i den samme situation igen.

Mange af mine klienter med diagnosen ADHD har kæmpet hele deres liv med deres mønstre, og de kommer ingen vegne længere, fordi de er så bange for at fejle – og skælder sig selv hårdt ud, når det så går galt.

Dette indlæg handler om, hvordan du kan udnytte situationer, hvor du har gjort noget uhensigtsmæssigt, – og bruge dem som læring, så der er større sandsynlighed for ALDRIG at komme til at stå i den situation igen.

Den rette indstilling

Hvis du vil kunne lære af dine fejl bliver du nødt til at se på dine fejl som muligheder.

Muligheder for hvad? Er manden rablende sindssyg? – kan du måske tænke nu.

Helt grundlæggende gælder det at ting, der ikke lykkes for os, er gode eksempler på, hvor vi skal gøre noget andet fremover.

Vi kan ikke ændre på det der er sket, så vi kan lige så godt begynde at tænke over, hvad der skal til for at vi kommer til at gå bedre igennem en fremtidig situation. Og den situation der lige har været, hvor tingene ikke lykkedes, har givet os en masse input til, hvad vi i hvert fald ikke skal gøre.

Det giver os mulighed for at se på, hvad vi så gerne vil gøre anderledes næste gang.

Når vi ser på disse situationer med det blik, så bliver ting, der ikke lykkes for os, pludselig til muligheder for at få flere succesoplevelser i fremtiden end i fortiden.

Så mangler vi bare at kunne se mulighederne.

Sådan undgår du at lære noget af dine fejl!

Når en anden person skælder dig ud eller påpeger dine fejl, så sker der typisk dét at du lukker dig selv af for hvad den anden person siger til dig. Det er en naturlig forsvarsmekanisme. Nogle får endda lyst til at pande den anden en, så vedkommende lukker kæften. Kender du det? ;)

Det virker på samme måde, når du skælder dig selv ud.

Så hvis du har tendens til at skælde dig selv ud for ikke at lykkes, når du forsøger et eller andet, – så har det ofte den effekt, at du bruger dine ressourcer – din energi – på at være vred og ked af det og skuffet.

Og hvem kender du som er helt vildt gode til at lære af sine fejl, mens de er vrede, kede af det og skuffede over sig selv?

Ingen.

Så hvis du vil være helt sikker på IKKE at lære noget som helst af dine fejl, – så skal du bare skælde dig selv ud på den hårdest mulige måde, lige når der er sket noget, du ikke ville have.

Lær som en barn

Du kender situationen – barnet er ved at lære at tage de første skridt – og du giver støtte til barnet:

Hov! Op igen, Skat. Bump! Jaaa, 3 skridt – op igen, Skat!

Prøv at forestille dig, hvis du til en baby istedet sagde: Nej dit fjols, du skal GÅ! Idiot! Du kan da heller ikke finde ud af en skid! Tror du at man skal sætte sig ned igen, når man prøver at gå? Lad nu bare være med at prøve mere, det er for pinligt. Sæt dig ned og leg med noget andet.

Et barn lærer med en ihærdighed, der får ethvert voksent menneske til at ligne en dinosaur. De går, falder, rejser sig igen, falder, rejser sig igen. Selv når de bliver sure, så kører de på igen og igen og igen. For det er jo vigtigt at kunne gå.

Voksne vælger typisk den modsatte strategi. “Jeg er bange for at jeg falder, hvis jeg prøver at gå, så jeg må hellere lade være med at prøve. Hvis jeg falder, så skælder jeg mig helt vildt meget ud, og de andre tror at jeg er idiot og griner af mig. Så hellere være sikker på at det ikke går galt.”

Læring hænger sammen med nysgerrighed og accept

Hvis du vil udvikle nye mønstre – hvis du vil gøre noget andet næste gang, du står i nogenlunde samme situation, – så kan du med fordel være nysgerrig.

Og du kan også med fordel acceptere at du kommer til at træde i spinaten. Mere end een gang.

Når du kan det, så har du taget et kæmpe skridt hen mod fremtidig udvikling i dine mønstre.

Sådan får du læring ud af den værste situation

Forestil dig følgende tankegang.

“Hov, der gik det da lige galt. Det var slet ikke sådan, jeg havde regnet med at tingene skulle gå.”
“Hvad skal der til for at minimere skaden lige nu?”
“Gad vide, hvad jeg kan lære af denne situation?”
“Næste gang jeg står i en tilsvarende situation – hvad skal jeg så gøre anderledes?”
“Hvordan gør jeg så det?”

Når du går til det man kan kalde en fiasko på den måde, så er det ikke længere en fiasko. Så er det et læringspunkt i livet. Så er det en mulighed for personlig udvikling. En mulighed for at lære noget om sig selv, og få fokus på, hvordan man kommer videre ud af det mønster.

Hvad skal der til for at du accepterer dine fejl og trækker en masse læring ud af dem?

Mvh. Anders.

Forældrekursus ADHD – den 27.-28. august 2010 i København

Forældrekursus ADHDMed den respons, der er kommet fra forældrene, der var på Forældrekursus ADHD, har jeg valgt at sætte endnu en række kurser op i efteråret.

Det er måske din mulighed for at komme med?

Du kan se hele rækken af kurser hér: Forældrekursus ADHD

Denne gang bliver de meldt ud i god tid, så du kan nå at få sendt ansøgning til kommunen, få den godkendt og få tilmeldt dig kurset.

Der er således flere Forældrekursus ADHD i kalenderen – og det første ligger den 27.-28. august.

HUSK: Du kan søge din kommune om hjælp til at de betaler hele kurset for dig og din evt. partner. Hvis kommunen bevilliger kurset, så dækker den også dine udgifter til for evt. børnepasning, transport til København, overnatning herovre, og din mad mens du er på kursus.

Når kommunen betaler er det gratis for dig at tage på kursus.

På det seneste kursus betalte kommunerne for alle forældre.

Det er også let for dig at søge kurset

Ansøgningsskemaet ligger klar til at udfylde og sende til kommunen.

Find en beskrivelse af kurset og et ansøgningsskema her – nederst på siden.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, så tag endelig kontakt til mig. Så skal jeg guide dig igennem.

Alternativt, så ring eller skriv til din sagsbehandler og send vedkommende ind omkring min hjemmeside, hvor alt er forklaret.

Jeg glæder mig til en række fantastiske kurser i efteråret.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du kender nogen, der kunne have brug for hjælp til at håndtere ungerne derhjemme, så er du velkommen til at sende dem et link til denne side – eller trykke på Facebook knappen nedenfor, så du kan sætte det på din væg.