Indlæg

Sådan kommer du og familien godt igennem Juletiden

Foto af Evil Erin
Juletiden er godt igang, og mange er allerede godt oppe og køre over at skulle håndtere julegaver, indkøb til juleaften, rejser på tværs af landet, familien, og hvad der ellers kan være både dejligt og stressende på denne tid af året.

I denne artikel kommer jeg med et par forslag til, hvordan du kan komme lidt lettere gennem juletiden.

Det helt grundlæggende bag disse forslag er målet om at være mere nærværende. Når vi bliver stressede, forjagede, haster gennem kulden, så kører tankerne op i gear, følelserne bliver mere intense og ofte svære at kontrollere, – og vi glemmer at være til stede i øjeblikket og nyde situationen.

Skru ned for ambitionerne
Julen handler om at have det godt sammen, og Julen handler om at give. Den handler ikke om at alt skal være perfekt. Når du er ude og shoppe gaver, så læg et øjeblik gaveræset og hele den kommercielle side af Julen til side i tankerne.
Tænk istedet på Juleaften og på, hvor glad du selv bliver, når du giver netop denne gave væk.

Tag jakken af i supermarkedet
Dette er mit all-time bedste trick til at slappe af med indkøbene. Jeg får mig en vogn, og så tager jeg stille og roligt jakke og taske af og lægger op i vognen. Så føler jeg mig lidt mere hjemme og kan slet ikke lade være med at sætte tempoet ned og hygge mig lidt med indkøbene. Måske bruger jeg så et par minutter mere på indkøbene, og de er godt givet ud fordi jeg kommer ud af butikken mere afslappet end jeg gik ind. Har du børnene med, så er dette også en mulighed for at skabe en stabil base i butikken.

Hyg jer sammen
Mange af de ting, vi laver op til Jul kan med fordel involvere børnene. Spørg dem om hjælp til at løse specifikke begrænsede opgaver. Børn elsker at hjælpe og børn elsker at få ansvar for specifikke og overskuelige opgaver. Hjælp dem med at løse opgaver, hvis det bliver for svært.
Husk at gøre det klart for dig selv, at ting tager længere tid, når børnene hjælper. Accepter dette og mind dig selv om undervejs, at det er hyggeligere end det er vigtigt at blive hurtigt færdigt eller at det bliver gjort på en bestemt måde.

Tag jer ekstra tid til hinanden og børnene
Gør så meget som muligt sammen med børnene. Lav juleudsmykningerne selv. Hold konkurrence i længste guirlande, frækkeste juletegning, – eller hyg jer bare sammen med højtlæsning eller gåtur i sneen.
Det er mere vigtigt at tilbringe tid sammen med børnene, end at bruge en masse tid på at lave overraskelser og pakkekalendre til dem eller købe gaver og fise rundt i byen. Når dagen er omme, så vil dét der gjorde det største indtryk på dem og på deres fremtid være dig. Ikke pakkerne. Dig.

Syng mere
Julen er fuld af sang, og det er dejligt nærværende at synge. Syng alene, syng sammen, – eller hvis du ikke er en sangfugl: Nyn, fløjt, spil musikken på anlægget. Find sange som børnene kan synge. Skab stemning med lyd.

Grin
Latter er den største gave. Find noget at grine af. Det er lige meget om det er julekalenderen, en video, en god historie. Fortæl røverhistorier fra dengang du var barn. Det kan godt være, at de ikke er mærkelige for dig, men det er de for de små.

Vær nærværende
Julen er hjerternes tid. Nogle misforstår det og tænker honningskagehjerter og chokoladehjerter og andet godt. Det handler det selvfølgelig også om, og de vigtigste hjerter en nu engang vore egne. Hvad skal der til i din Jul, for at du kan mærke dit hjerte, for at du kan glædes i dit hjerte, og for at du kan forbinde dig til et eller flere andre mennesker på en måde, hvor I begge mærker efter og glædes over hinanden?
Det er dét det handler om.

Glædelig Jul

Mvh. Anders.

Sådan rydder du op i dit hjem på 10 minutter

Har du problemer med at få gjort dit hjem rent? Flyder det med ting og sager i alle rum?

Eller er der bare ikke visuel ro på i dit hjem?

Så er her et bud på hvordan du får ryddet op og får dit hjem til at være ryddet op – på blot 10 minutter!

Nej, jeg ved godt, at det ikke giver så meget mening, hvis ikke min anbefaling ligefrem er at brandbombe dit hjem – og det er det naturligvis ikke! ;)

Så lad os se lidt på rodet, og finde ud af, hvordan du kan bruge blot 10 minutter på at få styr på det.

Først tager vi lige et lidt andet perspektiv.

En rugbrødsmad om dagen gør dig overvægtig!
Mange danskere er overvægtige, og der kommer flere og flere til. Hvis du er overvægtig eller kender nogen, der er det, så ved du, at det tager lang tid at blive rigtig overvægtig. Vi kan alle sammen tage et par kilo på hen over julen eller hen over ferien, hvor der kommer lidt ekstra grillmad og vin igennem systemet. Og det er stadig en langsom proces. De fleste mennesker, der vejer 20-30 kilo for meget, har brugt 5-25 år på at få tilføjet den ekstra vægt. Det svarer til at de har spist en rugbrødsmad for meget om dagen i forhold til hvor meget de forbrænder. Mere skal der ikke til!

Den daglige indsats
Den ganske lille ekstra mængde energi sætter sig i systemet som fedt, og over tid hober det sig op. Det er den daglige overspisen, der giver udslaget.
Derfor er den mest effektive kur også blot at holde igen med ganske lidt af sin mad. Så vil man over en længere periode kunne se resultatet på vægten.
Og det er selvfølgelig dét jeg taler om, når du kan rydde dit hjem op på 10 minutter!
10 minutter dagligt, selvfølgelig.
Det ekstra, der har hobet sig op i løbet af dagen, kan man som regel klare på bare 10 minutter, hvis man allerede er i bund med oprydningen. Så er det let at komme til, det er let at overskue, og det er let at forestille sig hvordan hjemmet ser ud, når man er færdig.

Hvor starter jeg i kaoset?
Det er ikke ualmindeligt at der roder rigtigt meget hjemme hos et menneske med diagnosen ADHD. Og i øvrigt hos mange andre mennesker også.
Og så skal man jo starte et sted.
Analogien med overvægt fra før kan hjælpe os igen. Hvis du vejer 30 kilo for meget, så vil det være direkte farligt for dig at tabe alle disse kilo på en enkelt aften eller weekend. Den sundeste måde at tabe de overflødige kilo er ved at lave en kontinuerlig indsats.
Hver gang du har tidligere forsøgt at få ryddet op og få det hele overstået, så der bliver fint og rent og pænt, – så har du jo også fortjent ikke at rydde op i nogle dage, – og så går der kun et par dage før det roder igen. Med mindre du gør noget andet!

Hvad gør jeg så?
Du kan vælge at gøre en større indsats for at komme i bund. Det virker, for det giver et godt udgangspunkt for den videre indsats.
Og hvis du vil gøre det lidt lettere for dig selv, og måske endda lidt sjovere, så gør dette istedet:

  • Sæt en timer/køkkenur til 10 minutter
  • Begynd at rydde op
  • Vær en hvirvelvind, der fejer gennem lokalerne
  • Stop når uret ringer, – uanset hvor langt du er kommet
  • Gentag trinene en gang om dagen (to hvis du har overskud til det.)

Hvilken rækkefølge skal jeg gøre tingene i?
Hér er der flere forskellige teorier, og du må eksperimentere dig frem til, hvilken en der virker mest motiverende for dig. Enten kan du tage det der generer dig mest først, du kan tage det letteste først, du kan tage det hurtigste først, eller du kan tage det sværeste og mest tidskrævende først.
Og i mine øjne bør det afhænge af, hvor rodet der er.

  • Meget rod – start med at skabe orden i rodet, smid ud og skab visuel ro. Gør hvad der skal til for at gøre dit hjem til en god base for dig.
  • Lidt rod – start med det der generere dig mest

Sådan gør jeg
Jeg har også tidligere haft tendens til at lade ting ligge og flyde, have stakke med papirer, bøger, aviser, tæpper, og hvad der ellers har kunnet stable sig op. Det er lykkedes mig at komme det til livs ved at bruge princippet fra dette indlæg.
Hver aften inden jeg går i seng, så stiller jeg mig først i stuen og kigger rundt, og lader blikket falde på de ting, der ikke ligger hvor de hører til.
Derefter følger jeg denne procedure for hvert rum indtil der er ro på:

  • Start med det, der helt sikkert skal smides ud – reklamer, aviser, kuverter, appelsinskræller, etc.
  • Tag al opvask og beskidte ting væk fra stue og gulv og flyt det ud i køkkenet. Efterlad det dér for nu. Gør stuen færdig først.
  • Flyt ting på plads. Fjernsyn, bøger, tæpper, puder, legetøj, indholdet fra kuverterne. Få det på plads hurtigt og præcist. Skynd dig hele tiden tilbage til stuen for at sikre at du holder fokus.
  • Ordn tingene, så der bliver ro på. Sæt bordet lige, ret puderne til, fold tæpperne, osv. Det giver en ro, og så giver det en tilfredsstillelse at kunne se det færdige resultat!
  • Stop op og nyd det et kort øjeblik, klap dig selv på skulderen og kom videre.

Det giver ro!
Det giver en fantastisk ro at have ryddet op. Du kender det måske fra de tider, hvor det er lykkedes dig at komme i bund – alene eller med hjælp fra andre. Den ro kan du komme til at opleve hver dag, hvis du bruger 10 minutter, og gør et lille projekt ud af det. Sæt evt. en alarm i din (Google) kalender, så du bliver mindet om det. Så ender det måske med at blive en hel vane…

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

Image Credits: Evil Erin

Læs mere om ADHD Power Mind

Alting med måde, siger Chris MacDonald – det gælder også fiskeolie

Foto af zimpenfishJørgen på 30 skrev i en kommentar til indlægget “Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD“:

Jeg har nu spist fiskeolie i et par måneder og det er jeg super glad for. Jeg har fået det rigtgi godt af det. Min hjerne var brudt sammen af stress ( nervesammenbrud )i forbindelse med arbejde og familie liv. Efter jeg er begyndt at spise fiskeolie har jeg fået enormt meget overskud og ro! ! !
Mit spørgsmål er nu om du har en ide om det kan være farligt at tage for meget?
Jeg spiser udo’s choice ca. 1 spsk om dagen og 6 eye q. Kunne det måske være farligt for hjertet hvis jeg spiser 20 eye q om dagen? En dreng på 5 år på måske 30kg skal vel heller ikke have samme dosis som en mand på 30, der knapt vejer 100kg og er fysisk aktiv?
Ligeledes kan det da ikke være samme dosis vitaminer til en dame på 50kg der sidder på kontor, som en 30 årig håndværker. Jeg undrer mig over at der ikke er vægtklasser på kost tilskud.

Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for at svare hverken ja eller nej til spørgsmålet, så derfor må jeg ty til det væsentligste råd, jeg vel kan give om alt om alting.

Alting med måde, som Chris MacDonald siger med sin drevne amerikanske accent.

Alting med måde.

Som menneske er det enormt frustrerende, når vi prøver at ændre på noget, og det ikke virker. Når vi så pludselig finder noget, der kan hjælpe os, så kan vi have en tendens til at gøre det så meget, at det bliver for meget. At det faktisk kommer til at give den modsatte effekt, af hvad vi ønskede os.

Overtræning
Jeg måtte selv igennem denne erkendelse for mange år siden, da jeg kæmpede med en skadet ryg. Jeg havde været sengeliggende i en periode, og fik hjælp af en dygtig fysioterapeut til at komme igang igen. Igang med træning og daglige gåture på 2 timer. Hver dag. Som jeg blev stærkere gjorde jeg mere ud af træningen, for det var jo åbenbart løsningen på alle mine problemer, så jeg begyndte at træne hårdere og i længere tid hver gang – uden af konsultere fysioterapeuten. Det var jo godt for mig.
Efter en periode med det kom jeg så i overtræning, hvilket betyder at musklerne ikke kan følge med længere. De er trætte hele tiden, fordi de ikke når at komme sig imellem træningspas. Så fik jeg ondt i ryggen igen, og blev i øvrigt også meget ked af det. Nu havde jeg jo gjort mit alleryderste for at få det bedre, og så var det også forkert…

Siden har jeg lært lidt mere om, hvad der skal til for at opretholde en god balance mellem det gode der virker, og det tidspunkt, hvor det bliver for meget.

Krydstræning hedder det i sportens verden. Nu klatrer jeg meget, og det er let at komme til at træne for hårdt. Så jeg løber for at styrke benene og få et bedre kondital og dyrker yoga for at få en større smidighed og indre ro. Begge dele hjælper mig helt enormt som klatrer, og så kommer jeg ikke ud i overtræning.

Vi kan drukne i vand
Det samme gælder det vi indtager. Tag bare vand. Det er det sundeste vi overhovedet kan indtage, og hvis vi drikker alt for meget, så trækker vandet faktisk salte og mineraler med ud i urinen, så det bliver sundhedsskadeligt. Og hvis vi “drikker” rigtigt meget, så drukner vi.

Chris skriver: Alt med måde: I virkeligheden er der ingen ”gode” eller ”dårlige” fødevarer. For meget af alt er dårligt – balance er kodeordet. Bare fordi noget er ”kalorielet” eller ”fedtfri”, så betyder det ikke, at du bare kan spise så meget af det du vil. Mange ”fedtfri” eller ”diet”-produkter har faktisk et højt kalorieindhold. Spis alt med måde. Skær ned på, men lad være med helt at droppe, fødevarer med et højt fedt, sukker eller saltindhold.

Svar til Jørgen
Så når Jørgen spørger om hvor meget olie han kan tåle, så bliver jeg ham svar skyldig. Det tror jeg ikke, at der findes et endegyldigt videnskabeligt baseret svar på. Noget tyder dog på, at vi kan tåle meget mere end vi går og frygter. Helsebladet Naturli skrev for nylig om et videnskabeligt studie der har vist, hvordan helseolier bekæmper fedme.

Og så har Jørgen helt sikkert en pointe i forhold til at mennesker på forskellige størrelser nok har brug for forskellige mængder fiskeolie. Nu taler vi bare hér om fiskeolie, der skal bruges i hjernen, og som udgangspunkt har vi jo som voksne i hvert fald nogenlunde lige store hjerner. Vi bruger dem bare forskelligt, og det kan selvfølgeligt være pga. den store aktivitet, at der er behov for ekstra smørelse.

Mit råd til Jørgen må være noget i denne her stil:

Når nu du har opdaget at kosten har så stor betydning for dit mentale balance, så skal du måske begynde at se på krydstræningen i dette her. For meget fiskeolie bliver enten skadeligt, giver en øget vægt, eller en meget dyr men fed afføring.
Så måske er det på tide at se på nogle af de andre ting, du kommer i munden.

Hvad skal der til for at din krop kommer endnu mere i balance?
Lav en mini-analyse af dit daglige indtag af madvarer og drikkevarer. Hvad for noget af det er fuldstændigt oplagt dårligt for dig? Og hvad mangler, når du tænker efter alle de gode råd du har fået eller overhørt gennem tiden? Tjek eventuelt med sundhedsstyrelsen.
Hvordan reagerer du på sukker – kører din blodsukkerbalance dagen igennem op og ned i en rutschebanetur, som gør selv ejerne af Tivoli misundelige?

Skal der noget mindre af nogle af de usunde ting indenbords?
Skal der mindre koffein eller hvidt brød ind?
Begynd lige så stille at mærke efter, hvordan dit humør bliver påvirket af de forskellige ting, du spiser. Hvad giver ro, og hvad giver uro eller irritation?

Skal der noget mere af nogle af de øvrige sunde ting indenbords?
Skal der mere friskt grønt ind?
Er du allerede skiftet til fuldkornsbrød, fuldkornsris, fuldkornspasta, så er du igang med at stabilisere dit blodsukker. Og færre af disse hurtige kalorier vil næsten altid virke stabiliserende på humøret også.

Og husk – alting med måde. ;)

Sidder du derude og har opnået gode resultater med at ændre på kosten – enten for dig selv eller for dine børn, så giv dit bud nedenfor på, hvad Jørgen skal gøre, nu hvor olien er blevet en fast og elsket del af det daglige indtag!

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP

Dette er tredie indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto af tienvijftienI de første to indlæg har jeg skrevet om, hvordan den nyeste forskning viser, at hjernen rummer evnen til at forandre sig i meget høj grad gennem træning af tankemønstre.

I dag vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Hvad er NLP?
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Navnet henviser til at man ved at arbejde med sproget (lingvistik) kan forandre de mønstre (programmering), som vi har i hjernen (neuro). Det er kognitiv træning, der bygger på nogle lidt andre principper end den traditionelle kognitive adfærdstræning, som bruges af nogle psykologer.

NLP blev skabt i starten af halvfjerserne som en reaktion på den klassiske psykologis fokus på det syge og det dårligt fungerende. Istedet fokuserede man på det excellente og det velfungerende. Og så forsøgte man at finde ud af, hvordan folk der er velfungerende får det hele til at fungere så godt, – for på den måde at kunne hjælpe folk, der er dårligt fungerende. Man studerede succesfulde mennesker og fandt nogle grundprincipper, som de arbejdede ud fra. Dem kogte man så ind til en række forståelser om mennesker, menneskers tænkning og menneskers udvikling.

NLP er derfor både en række forståelser og erkendelser om mennesker, samtidig med at det er en værktøjskasse med konkrete værktøjer og metoder til at assistere mennesker i deres personlige udvikling. Og bruger man NLP værktøjerne er det relativt enkelt at trække vores bevidste og ubevidste mønstre frem i lyset, så vi kan forandre på dem og dermed forandre vores tanker og handlinger og vores syn på andre og os selv.

NLP i ADHD Coaching
I mit arbejde som ADHD Coach bruger jeg NLP til at hjælpe mine klienter til at afdække hvilke mønstre de har med sig i bagagen. Dette gøres ved hjælp af spørgeteknikker, der giver klienten mulighed for at reflektere over mønstrene samtidig med at de opdages og italesættes.

Dernæst hjælper jeg klienten til at sætte et mål for, hvad hun gerne vil have der er anderledes.

Eksempelvis kan det være en klient, der har svært ved at forstå eller huske beskeder, når der er mere end et enkelt budskab. Under spørgsmålene viser det sig, at når klienten modtager besked om at hente ting 1, 2 og 3, så sker der det at hun allerede ved ting 1 mentalt er på ud for at hente ting 1. Det bruger hun så meget mental processorkraft på, at hun dels ikke helt hører færdig hvad ting 1 præcis skulle være, dels overhovedet ikke hører ting 2 og 3.
Hun kommer derfor kun tilbage med noget, der er tæt på at være ting 1, men ikke nødvendigvis er dét, som hun fik bud på at hente.

Kender du måske det fra dig selv eller andre omkring dig?

Sammen med klienten går jeg så på opdagelse i, hvad der ellers kunne være hensigtsmæssigt at tænke på, mens der bliver givet beskeder. Måske træner vi at kunne skabe et klart billede af de tre ting, eller vi træner af lave en mental huskeliste. Når den er på plads kan klienten huske de tre ting, og først derefter give sig tid til at finde ud af, hvor tingene er og hvordan hun skal give sig i kast med at hente dem.

Det effektive ved at arbejde på denne måde er, at når klienten finder en god måde, at gøre tingene på for hende, – og vi træner det nogle gange, – så vil hendes underbevidsthed forstå at dette er en bedre måde at gøre tingene på end den gamle, og vil begynde at benytte sig af den nye teknik ved førstkommende lejlighed.

Der står klienten helt frit for at vælge emne for coachingen, så der bliver arbejdet med alt fra at huske nøglerne på vej ud af døren til at opnå indre ro eller være bedre tilpas i sociale situationer.

Kan jeg selv bruge NLP?
NLP og de metoder og teknikker, der bruges til at ændre mentale mønstre med er frit tilgængelige i bøger og artiler. Hvis du vil arbejde med det selv derhjemme, så kan du gå på biblioteket eller købe nogle af de bøger, der findes på området – se anbefalinger nedenfor.

Hvis du vil arbejde med dig selv, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann
Neurolinguistic Programming – the New Technology og Achievement – af Steve Andreas

Hvis du vil hjælpe dit barn eller i øvrigt børn med diagnosen ADHD, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann

Hvis du vil lære at bruge metoderne fra NLP i undervisningen eller i det pædagogiske arbejde, så kan jeg anbefale disse to bøger:
NLP For Teachers – af Richard Churches
Se i øvrigt også mit kursus for lærere og pædagoger.

Hvad kan jeg ellers gøre?
Der er NLP Coaches i hele landet, og det er kun nogle af dem, der er kvalificerede til at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD. Det kræver som sådan ikke at de er uddannede til at håndtere mennesker med diagnosen ADHD, men det kræver at de er dygtige og forstår at udnytte NLP på en god og etisk forsvarlig måde. Ring til mig, hvis du vil have en anbefaling, der hvor du bor.

På fredag kommer der en liste over de NLP coaches i Danmark der har forstand på diagnosen ADHD, som jeg har mødt og som jeg vil have tillid til at opsøge – og dermed anbefale videre.

Alternativt kan du skrive dig op til at modtage både indlæg fra Alt Om ADHD og Nyhedsbrevet Alt Om ADHD, og på den måde få adgang til de metoder og værktøjer, som jeg kommer til at skrive meget mere om fremover.

Og i næste indlæg om hjernetræning, fortæller jeg om hvordan neurofeedback kan gøre en stor forskel i forhold til at opdage og styre tanker og følelser på en god måde.

Indtil da, kan du læse en artikel med titlen NLP Coaching som hjælp til mennesker med diagnosen ADHD, som jeg skrev til ADHD foreningens blad for et par år siden.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning

Dette er andet indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Den menneskelige hjerneI første indlæg argumenterede jeg for, at alle hjerner kan udvikle sig, og i dette indlæg vil jeg give et eksempel på hvordan en gruppe mennesker, der normalt anses for nærmest uden for rækkevidde uden medicin kunne ændre grundlæggende på deres mønstre – og på deres hjerner.

Den anerkendte amerikanske neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz har arbejdet i hjerneforskningen som foregangsmand inden for den forskning, der handler om hjernens fleksibilitet. Han satte sig i starten af halvfemserne for at bevise, at hjernen kan modellere sig efter de behov og krav, der stilles til den.

Forskningen
Det gjorde han ved at invitere en gruppe mennesker med diagnosen OCD til at være med i en forsøgsrække. Inden forsøget startede lavede han hjernescanninger af dem, og kunne se at der i områder i frontallappen var en forøget aktivitet, akkurat som man har set det hos mennesker med diagnosen ADHD.

Denne forøgede aktivitet henfører han til en underliggende tankeproces, der ikke nødvendigvis er bevidst hele tiden, men som i høj grad præger beslutningsprocesser og dermed handlinger.

Schwartz’s forsøgsrække bygger på hans forståelse af effekten af de såkaldte mindfulness processer, hvor man mentalt observerer sine egne tankemønstre uden at dømme dem som hverken gode eller dårlige. På den måde kan man lære at tænke på sine egne tanker uden at behøve at reagere på dem.

Efter scanningerne underviser Schwartz gruppen af mennesker med diagnosen OCD i en relativt simpel proces til at forandre på tankemønstre.

Processen følger disse trin:

  • Relabel: På dette trin opdager personen at hun kan observere sine tanker og erkende, at det er “falske” signaler fra hjernen.
  • Reattribute: Her accepteres at hjernen har sendt forkerte signaler, og det giver en mental pause, hvor der kan tænkes andre tanker.
  • Refocus: Hér finder personen ud af, hvilke tanker hun godt kunne tænke sig at tænke istedet for de OCD tanker, der har været tilstede tidligere.
  • Revalue: Her opdager personen, at de tidligere OCD tanker ikke længere har magten over hende, og at det er muligt at forfølge tankegangen i de nye tanker istedet.

Resultaterne
Efter at have lært denne proces, arbejdet med den privat og i ugentlige gruppemøder i blot 10 uger, sluttede projektet, og der blev lavet endnu en scanning.

Deltagerne i projektet meldte tilbage, at de havde meget bedre styr på deres tanker, og flere meldte at deres OCD tanker enten var forsvundet helt eller at de havde så lav en indre vægt, at de slet ikke udførte tvangshandlinger længere. Alle meldte om markant fremgang.

Scanningerne viste det samme. De områder i deltagernes hjerner, der havde haft forhøjet aktivitet, var nu faldet noget mere til ro. Der var fortsat en vis grad af forhøjet aktivitet, og ingenting i forhold til det tidligere niveau.

Konklusionen
Deltagerne arbejdede udelukkende med deres tanker, og derigennem med deres handlinger. Det er en ny tilgang, der er anderledes end for eksempel Kognitiv Adfærdsterapi, fordi der ikke bliver opstillet “udfordringer” eller “opgaver”, som personen skal udfordre sin OCD igennem. Personen sad istedet og observerede egne tanker, gik på opdagelse i tankerne, fandt nye attrative tankemønstre, og sagde farvel til de gamle tankemønstre. Altsammen uden at dømme det gamle tankemønster for dårligt eller ondt.

Dette her er mennesker, der i det meste af deres liv har kæmpet med tanker og handlinger, som de ikke følte sig selv herre over, – og på blot 10 uger lykkedes det dem at ændre på deres tankemønstre og vaner.

Konklusionen på forskningen (sammen med mange andre studier) blev at det er muligt på ganske kort tid, at ændre sin hjernestruktur ganske markant – ved at ændre sine tanker.

Når man ændrer sine tanker, så ændrer man sin hjerne og måden, hvorpå den fungerer.

Dét der skal til er opmærksomhed.

Gruppen fra forsøget fulgte en fast skabelon for, hvad de skulle gøre, når de mødtes og når de derhjemme mediterede på egne tankemønstre. Det gjorde det let for dem, at følge instrukser og lige så stille hjælpe de nye og mere konstruktive tanker på plads.

Hjernens evne til at udvikle sig kaldes neuroplasticitet og er drevet af behov og opmærksomhed. Når vi oplever et behov, og giver os til at arbejde på at ændre på tingene, så følger hjernen med og ændrer sig selv på en måde, så man bliver bedre og bedre til netop at tænke de tanker, der skal til for at opfylde behovet.

Interesse og opmærksomhed
I virkeligheden er det ganske banalt, og lige til. Det er akkurat, som hvis du tog til et fremmed land med et fremmed sprog. Når du ankommer ved du intet om stedet. Der er masser af nye ord, nye mennesker, nye indtryk, og din hjerne begynder at samle det hele sammen og skabe en helhed. Hvis du tager hjem igen efter et par dage, så glemmer du mange af tingene igen. Hvis du bliver i landet, så kan du lære sproget og stedets vaner, men kun hvis du viser interesse for det. Hvis du er ligeglad med det sted, hvor du er, så preller det hele af. Hvis du til gengæld er fascineret og glæder dig til at lære nyt om stedet, så vil hvert indtryk du får, hjælpe dig til at forstå sproget og stedet bedre. Din hjerne følger med din interesse og den opmærksomhed, du udviser. Og den ændrer sig fysisk for at kunne tage imod den nye viden og indsigt.

I morgen vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Indtil da, kan du se disse videoer på Youtube og læse et par artikler, hvis du har lyst til det.

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 1

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 2

Interview med neuroforsker Norman Doidge

Hvis du er interesseret i at læse mere om Schwartz’ eller Doidges arbejde, så kan du finde link til et par af deres bøger nederst på siden ADHD bøger.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Familiekursus ADHD – nyt tilbud til din familie

Foto af D Sharon PruittIblandt mine klienter hører jeg mange historier om, hvor svært det kan være at leve i en familie, hvor en eller flere i familien har så store problemer, at de har fået diagnosen ADHD.

Problemer kan være

  • dårlig stemning og vredesudbrud
  • fastlåste roller
  • manglende nærvær og ro
  • uorden i hjemmet
  • uorden i aftaler
  • manglende forståelse for hinandens svagheder og styrker
  • og meget andet.

Jeg har derfor lavet et kursus for familier, hvor en eller flere i familien har diagnosen ADHD.

Kurset giver familiemedlemmerne nye indsigter i deres særlige udfordringer og problemer, og lægger grunden for en effektiv og konstruktiv kommunikation i hjemmet gennem en tilegnelse af konkrete værktøjer og metoder.

Nederst på siden kan du downloade materialet til at tage med til din kommune.

Kursets mål
Det er kursets mål, at familien som helhed får et fælles sprog omkring mulighederne for at ændre på dagligdagen og få familielivet til at fungere lettere og mere gnidningsfrit.
Det er målet at den enkelte deltager bliver i stand til at forholde sig til sine udfordringer på en mere konstruktiv og fremadrettet måde end tidligere.

Deltagernes udbytte

  • Deltagerne på uddannelsen får:
  • Indsigt i egne udfordringer og problemstillinger på en ny måde
  • Værktøjer og metoder til at gå til problemer og udfordringer på en ny måde
  • Forståelse af værdien af konstruktiv feedback til sig selv og andre
  • Erfaring med at reflektere over egne tanker og følelser
  • Familien får et fælles sprog og en fælles tilgang til diagnosen ADHD og familiens fælles udfordringer.

Kurset er et hands-on kursus, hvor der bruges megen tid på at få kommunikative redskaber, værktøjer og metoder ind under huden. Det sætter deltagerne individuelt og familien som samlet enhed i stand til at gøre noget andet istedet for blot at tale om at gøre noget andet.

Kurset bygger på en coachende tilgang til individet, koblet med værktøjer fra NLP, moderne psykologi, appreciative inquiry, og systemisk og narrativ teori.

Hvis du er interesseret i at komme på kursus med din familie – eller hvis du kender en familie, der kunne have brug for et kursus til at skabe bedre forhold og rammer i hjemmet, – så kan du downloade nedenstående materiale – eller læse mere på siden: Familiekursus ADHD

Download materiale om Familiekursus ADHD.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?

Dette er første indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner.

Den menneskelige hjerneDer er så megen snak om at hjernen på mennesker med diagnosen ADHD skulle være anderledes end andre menneskers hjerner. Der er lavet forskning, der understøtter dette, og denne forskning er blevet udfordret af en række især amerikanske psykiatere. Det er en diskussion, der er meget interessant, og den vil jeg gå mere i detaljer med på et senere tidspunkt.

Målet med dette indlæg er et helt andet. Fordi uanset om det ene hold forskere har ret, eller om det andet hold forskere har ret, så er de undersøgelser, der er blevet lavet udelukkende diagnosticerende. Der er ikke nogen af dem, der har set på hvilke fantastiske forandringer vores hjerner kan skabe – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej.

Det påståes at mennesker med diagnosen ADHD har sværere ved at lære end andre mennesker. Det kan være at nogle af dem har, og det er langt fra at være gældende fra alle. Faktisk oplever jeg at der blandt mine klienter med diagnosen ADHD er rigtigt mange meget kvikke hjerner, der udelukkende mangler de rigtige værktøjer og metoder til at udvikle sig på en let og elegant måde.

Jeg troede ikke at hjernen kunne udvikle sig?
Hjerneforskningen indtil omkring 1990 byggede på en forståelse af, at hjernen udviklede sig indtil det 12. år, og derefter var det bare ærgerligt. Det man kunne lære derefter var nuancer i det man allerede kunne.
Med forskning gjort i halvfjerserne, firserne og mest vigtigt i halvfemserne, lykkedes det hjerneforskere at vise at hjernen udvikler sig med meget stor fleksibilitet gennem hele livet!

Og det er store skridt, som hjernen kan tage.

Hjernens byggeklodser
Hjernen er opbygget neuroner og forbindelserne mellem dem hedder synapser. Der er over 200 mia neuroner i hjernen, og hver af dem er forbundet til op mod 1000 andre neuroner via synapserne. Det er det, man kalder det neurale netværk i hjernen. Når vi tænker, løber der små elektriske impulser rundt imellem neuronerne på en tilsyneladende kaotisk måde, som forskerne endnu ikke helt har gennemskuet.

Tidligere troede man at antallet af neuroner lå fast efter det 12. år, OG at antallet af synapser lå fast, så man egentligt kun kunne udvikle på tykkelserne af synapserne – og dermed hastigheden og kvaliteten af de tankebaner, der allerede var på plads i hjernen.

Nu forstår man, at ikke blot kan vi lave nye synapser, så vi kan være mere fleksible og udvikle helt nye tankebaner i vore hjerner. Faktisk er vores hjerner så fantastiske, at den kan skabe nye neuroner, hvis der er behov for det.

Et godt eksempel på dette er Londons taxa chauffører. De gennemgår en to-årig uddannelse i at kunne finde rundt i London uden kort. Til eksamen skal de kunne fortælle den korteste afstand mellem to givne punkter i London OG sige navnene på alle de sidegader, som man passerer undervejs på turen. Det kan hverken din eller min hjerne rumme, og det kunne chaufførernes heller ikke ved starten af uddannelsen. Målinger på disse chaufførers hjerner før og efter uddannelsen har vist, at den del af hjernen, der håndterer indre kort og kortstrukturer, er blevet fysisk større! Den er simpelthen vokset for at kunne rumme et stort detaljeret kort over London. Det er voksne mennesker, der gennem intens træning får deres hjerner til at vokse.

Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?
Forskernes næste udfordring var derfor. Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?

Svaret som de fandt er simpelt. Opmærksomhed.

Som en gammel yogi engang har sagt: “Whatever you put your attention on, will grow stronger in your life.”

Forskerne opdagede, at hvis man gør en bevidst handling eller tænker en bevidst tanke – med fokus på at tænke netop den tanke, så træner det hjernen til at blive endnu bedre til at kunne gøre det igen og igen.

Det er der vel ikke rigtigt noget nyt i, kunne man tænke…

Den grundlæggende præmis er dog interessant. Man kan ifølge forskerne lære hjernen næsten hvad som helst på denne måde. Og det vil være nyt for mange.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Mennesker med diagnosen ADHD kan læse i utallige bøger om diagnosen ADHD, at deres hjerner ikke fungerer fuldstændigt perfekt. Den nyeste forskning viser, at med den rette træning, så kan dét, der er en udfordring i dag blive en vane i morgen. Det handler om at få trænet hjernen på den rigtige måde.

I næste indlæg i serien vil jeg skrive lidt mere om hvordan mennesker med forhøjet aktivitet på blot 10 uger fik styr på deres tanker, – og om hvordan de gjorde det.

Senere kigger vi på, hvordan du kan træne det dine mønstre, og hvad der skal til for at få styr på tanker og følelser med hjernetræning.

Indtil da, kan du se denne spændende udsendelse fra DR’s Viden Om den 8. september 2009, hvor de fortæller om forskning i hjerner.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg: (links bliver aktive som indlæggene kommer ud.)
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Sandheden om fiskeolie er at der ikke er en sandhed om fiskeolie…

Fiskeolie i kapsler - foto af D'Arcy NormanIndlægget Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD forleden affødte en masse reaktioner fra folk.

Tusind tak for alle kommentarerne på Facebook, på spørgsmålssiden, på mails til mig, o.a.

Det fremgår af kommentarerne, at I derude allerede er godt igang med at forsøge jer frem med billige fiskeolie-kapsler, Møllers Tran, Eskimo-3, Eye Q, og Pikasol. Jeg er imponeret over, at så mange har gode erfaringer med olien, og at I er klar til at dele ud af jeres erfaringer til andre med diagnosen ADHD.

Det fremgår også, at der er en vis skepsis iblandt nogle af jer omkring fiskeolie. På mail har jeg modtaget referencer til bladet Tænks undersøgelse af Helseolier. Jeg har ikke selv adgang til artiklen, men forstår at det fremgår at Eye Q ikke er bedre end andre fiskeolier, og at Pikasol faktisk skulle være bedst, når det kommer til koncentrationsevnen. Det kan meget vel passe, og jeg ville mægtigt gerne læse artiklen, så jeg selv kunne vurdere indholdet.

Jeg har også modtaget en mail med link til en artikel i Politiken, der fastslår at helseolier er det rene fup. Artiklen handler om, hvordan markedsføringen af olierne er uvidenskabelig og i nogle tilfælde direkte ulovlig. Det tror jeg gerne, for hvis der ikke ligger videnskabeligt belæg, så må man jo ikke markedsføre det som en sandhed. Og derfor kan det stadigvæk godt være at den enkelte kan opleve en bedring på de forskellige områder. Det er bare op til den enkelte at finde ud af det, ved at prøve det af.

Da jeg skrev indlægget forleden var jeg spændt på reaktionerne. Jeg ved at der er mange forskellige holdninger til fiskeolie blandt folk med diagnosen ADHD.

Alle kneb gælder
Min holdning i forbindelse med alt, hvad der handler om personlig udvikling – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej – er at der gælder (næsten) alle midler for at få det bedre.

Noget virker for mange, og der er ikke noget der virker for alle. Derfor er det supervigtigt at du derude går på opdagelse, – og med dig selv prøver at finde ud af, hvad der virker for dig. Hvis du gør det, du altid har gjort, så får du det, du altid har fået. Hvis du til gengæld prøver noget nyt, åbner dig for at gå på opdagelse i dine egne muligheder for at få det bedre, – så sker der noget andet end der hidtil er sket.

Derfor skriver jeg denne weblog. For at give dig nogle indsigter i, hvad der har virket for mig, for mine klienter, og for andre mennesker med diagnosen ADHD. På den måde får du forhåbentligt inspiration til at prøve nye ting af – for på den måde at opdage, hvad der virker for dig.

Indlæggene på denne weblog er ikke sandheden. Jeg prøver at skrive indlæggene på en måde, hvor de blive invitationer og anbefalinger – ikke sandheder. Måske udtrykker jeg, at indholdet er min sandhed, og jeg vil aldrig antage at det nødvendigvis behøver at være det for dig.

Sandheder dækker aldrig alle. Derfor må vi hver især finde vore egne sandheder.

Derfor er min anbefaling omkring fiskeolie, at du går på opdagelse. Fiskeolie virker for nogle, og derfor er det oplagt at prøve det til alle med diagnosen ADHD. Sådan fungerer det i hvert fald i mit hoved. Hvis jeg selv havde diagnosen ADHD eller havde et barn med diagnosen ADHD, så ville to måneders forbrug af fiskeolie være en let investering i forsøget på at få det bedre eller give mit barn de bedste mulige vilkår i livet.

Prøv det af og drop det, hvis det ikke virker for dig. Hvis det virker, så virker det, og så er verden blevet et bedre sted at leve.

Tag mine råd med et gran salt. Når jeg anbefaler Eye Q, så gør jeg det ud fra min egen begrænsede forståelse af tingene. Eye Q virker for mig. Hvis du hellere har lyst til at prøve med Pikasol eller Møllers Tran – eller frisk fisk på bordet tre gange om ugen, så får du stadig applaus fra mig.

Jeg støtter ethvert tiltag mod bedring, så længe det er moralsk forsvarligt, og glæder mig over at høre, at så mange er jer også bevæger jer mod det gode liv gennem egne eksperimenter.

God opdagelsesrejse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Fiskeolie piller mod ADHD

Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD

Der er så megen snak om fiskeolie i forhold til ADHD, så jeg tænkte at jeg her vil samle noget af den viden, jeg har samlet om emnet – og holde det op imod mine egne erfaringer. Til sidst kommer jeg med et konkret forslag til dig der enten har diagnosen ADHD eller har børn med diagnosen ADHD.

Forskningen siger
På ADHD konferencen i september fortalte den svenske forsker Christoffer Gillberg, at i de forsøg han kendte til eller selv havde stået for, så man en klar effekt på omkring 50% af alle de børn, der fik en daglig dosis fiskeolie. Den anden halvdel har ingen effekt.

Det betyder altså at hvert andet barn med diagnosen ADHD, får det markant bedre når det bliver givet fiskeolie dagligt!

Hos den gruppe, hvor der var effekt, indtræder effekten fra mellem et par dage til op til seks uger efter de begynder at indtage fiskeolie hver dag.

Masser af gode eksempler
Da jeg begyndte at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD, læste jeg utallige eksempler på forældre og voksne, der fortalte om den forandring, de havde oplevet hos deres børn eller hos dem selv, når der kom fiskeolie på bordet i hjemmet.

Det gjaldt både mennesker med diagnosen ADHD og mennesker med andre problemstillinger som læsevanskeligheder, motoriske udfordringer og andet. Siden har en række af mine klienter haft rigtigt gode oplevelser med effekten af fiskeolie.

Inspireret af de mange eksempler, begyndte jeg for et par år siden at forsøge mig frem med forskellige olier for at finde ud af, dels om det har en effekt på mig, dels om hvilken olie der er bedst for mig.

Her vil jeg beskrive nogle af mine tanker omkring fiskeolie, og give nogle forslag til, hvordan du og din familie kan få glæde af fiskeolie.

Hvad skal jeg med fiskeolie?
Der er lavet tusindvis af studier, der konkluderer at fiskeolie er sundt for os. Det er dokumenteret, at alle mennesker helt generelt med fordel kunne indtage fiskeolie hver eneste dag i hele deres liv.

Olie indgår som en af byggeklodserne i den menneskelige hjerne, og der skal hele tiden tilføres mere olie.

Du kan tænke på hjernen som en motor. Den skal være godt olieret de rigtige steder, og så skal der hele tiden tilføres mere olie, for at motoren fungeres optimalt. Hvis der ikke er olie, så bliver motoren overophedet, fungerer dårligt, for til sidst at brænde sammen.

På samme måde er det med hjernen. Den skal have olie, og den skal have den rigtige slags olie.

Fritureolie, smør, fedt fra dyr og lignende olier er de forkerte olier for hjernen. Det svarer til at komme knallertbenzin på en BMW. Det giver bare en rigtigt dårlig forbrænding og motoren kan ikke yde det optimale.

Dårlige olier giver hjernen dårlige forhold til at udvikle sig.

Det burde jo som sådan være motivation nok til at indtage store mængder fiskeolie.

Hvad gør jeg nu?
Min forslag til dig – uanset om du selv har diagnosen ADHD eller om du har et eller flere børn med diagnosen ADHD, er at prøve det af. Det er godt for alle – og det virker ekstra godt for halvdelen af dem med diagnosen ADHD!

Der er altså ca. lige så stor sandsynlighed for at olie er effektivt, som at medicin virker. Og så vil det da være federe at give sit barn noget, der er sundt og naturligt – lige fra naturen.

Jeg vil derfor invitere dig til at overveje at købe en omgang fiskeolie. Prøv det af i en periode på seks uger. Find ud af med dig selv og folk omkring dig, om hvorvidt olien har haft en effekt på dig og ungerne.

Hvis den ikke har det, så har det været endnu et godt forsøg på at få det bedre, og komme godt igennem livet.

Hvis den har det, så fortsæt!

Hvis olien vitterligt virker, så er det en helt fantastisk let måde, at give sig selv og børnene mulighed for at få det bedre.

Det er ikke billigt, men set i forhold til at kunne hjælpe dig selv eller dine børn til et bedre liv, så er det måske alligevel værd at overveje.

OK, hvilken fiskeolie skal jeg så vælge?
Der er mange forskellige slags fiskeolie – forskellige producenter, forskellige fisk, forskellige forhold mellem de forskellige olier, osv. Det er ikke helt til at holde rede i, hvad der er sundest.

I den alternative sundhedsverden har jeg hørt en helt overvældende begejstring for Udo’s Choice og Livets olie. De har begge en lang række olier, der skulle være helt fantastiske. Jeg har prøvet dem begge i perioder på mere end en måned, og har aldrig nået at vende mig til smagen, der er ret kraftig. Jeg har en veninde, hvis barn nyder smagen af Livets olie, så det er nok i høj grad et spørgsmål om tilvending og vane.

På fiskeoliesiden har vi bl.a. Pikasol, Eskimo-3 og Eye Q. De minder meget om hinanden i sammensætning, og jeg kan ikke på olie-indholdet give anbefalinger. Til gengæld har firmaerne bag Pikasol og Eye Q tilsyneladende meget forskellige holdninger til alt det andet, der kommer i produkterne.

På den nyligt overståede ADHD konference havde Pikasol en stand, hvor man kunne få smagsprøver på deres tyggekapsler til børn og voksne. Dem tog jeg selvfølgelig et par stykker af. De har en fuldstændig overdreven sød smag, der var så voldsom at jeg var lige ved at spytte det hele ud igen. Men jeg var ret opsat på at smage på varen, og prøve at tygge kapslerne, så jeg kunne forholde mig til om det var noget for mig.

Det var det ikke.

Kapslerne var gummiagtige og lidt irriterende, fordi effekten faktisk blev at jeg havde olien i munden i længere tid, end hvis jeg havde taget olien ind i munden direkte og koncentreret mig om at synke den og rense munden igen. Det ville sikkert ændre sig med lidt træning, men når nu kapslerne er dyrere, så ser jeg ingen pointe i at købe dem. Med mindre selvfølgelig at ungerne nægter at tage den flydende vare ind uden at den er pakket ind.

Dertil kommer at der i kapslerne er de kunstige sødestoffer Sucralose og Saccharin Natrium. Der er rigeligt med dokumentation for at kunstige sødestoffer omdannes til alt muligt skidt i kroppen (læs eks. her). Samtidig har forskning vist at sødestoffer kan give anledning til overvægt og fedme.

Jeg er en stor tilhænger af, at komme så få “fremmede” ting i min krop som muligt. Kunstige sødestoffer, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og andet skidt undgår jeg derfor så vidt muligt.

Så kapslerne fra Pikasol er røget ud igen.

Og jeg holder mig til Eye Q, der både smager godt og er til at betale sig fra.

Eye Q kommer med forskellige smagstoffer, hvis man vælger kapsler til børnene. Som mikstur (væske) kommer det med en citrus-smag, der har været let for mig at vænne mig til.

Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Eye Q som en god fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD.

Hvordan får vi olien drukket?
Det kan godt lyde sådan lidt ulækkert at forestille sig at få olie ind i munden, hvis man tænker på olivenolie eller motorolie. Og hvis man så fejlagtigt tror at fiskeolie smager af fisk, så bliver det da først rigtigt ulækkert!

Heldigvis har moderne fiskeolier en mindre olieagtig konsistens end andre madolier, og så smager de de faktisk godt. Og hvis man stadig ikke kan lide dem eller konsistensen, så er der også en vej igennem det.

Vores trick derhjemme er at have et lille glas med appelsinjuice – bare en deciliter per person. Når man tager olien ind i munden, sluger den, og lige skyller efter med appelsinjuice, så forsvinder smagen af olie og fornemmelse af olien i munden fuldstændigt. Smart!

Når man har gjort det et stykke tid, så bliver det en helt naturlig del af rutinen. Jeg startede i sin tid på Udo’s Choice, så for mig var det let og en fornøjelse af få Eye Q istedet. Min kæreste havde det svært med at komme igang den første måneds tid, og nu kan hun sågar komme til at glemme at skylle efter med juicen.

Hvordan får jeg fat i Eye Q?
Eye Q kan købes direkte fra producenten Equazen, der gladeligt sender olien fra England. Dem kan du finde her. Lige nu er der store tilbud på at købe olien direkte fra forhandleren.

Reklame for Eye Q FiskeolieHvis du hellere vil købe din Eye Q fiskeolie i Danmark, så er Med24.dk et godt sted. De har også rigtigt gode tilbud lige for tiden, og så kan man spare mange penge over tid, ved at blive medlem hos dem.

Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig lidt mere perspektiv på hele debatten om hvad du kan få ud af at indtage fiskeolie, og at du måske endda har fået lyst til at prøve fiskeolien af i håb om at også du kan få det bedre.

Hvilke oplevelser har I haft derhjemme med brugen af fiskeolie? Kommenter nedenfor!

God fornøjelse

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Klik her for at få mit nyhedsbrev

Forældrekursus ADHD Online

Sådan får du brugt al den overskydende energi på en god måde

Hvis du selv har – eller hvis du har et barn der har – en masse overskydende energi, som kan være svært at slippe af med på en konstruktiv måde, så er her et bud på hvordan energien kan blive brugt på en fed måde.

Både børn, unge og voksne med diagnosen ADHD kan have energi, der bruges på en måde, der ikke er så hensigtsmæssig.

Det kan være fødder eller hænder, der er i bevægelse konstant.

Eller det kan være hele kroppen, der opleves som om, den har behov for at flytte på sig – bevæge sig videre eller væk fra hvor den er.

Når hele det indre reagerer på den måde, så er det fordi der foregår en masse ting – rent ubevidst følelsesmæssigt. Det kommer vi til om lidt.

Når behovet for bevægelse opstår, kan det være hensigtsmæssigt at få den overskydende energi brændt af.

Det kan være ved at løbe en tur i skolegården, som mange skoler og lærere heldigvis har taget til sig.

Det kan være ved at have en boksebold hængende i hjemmet, hvor alle medlemmer af familien må udfolde sig. Det giver også tit lidt bedre stemning, når alle har haft mulighed for at rase ud oven i købet.

Det kan også være ved at være aktik på trampolin, cykel, skate board, med en løbetur, en svømmetur – eller hvad der nu trækker for dig eller dit barn.

Det væsentlige er at komme i gang og gøre noget ved det.

Nogle gange kan det være en fordel at få brændt energien af på forhånd, så den allerede har udtømt sig inden det er tid at sidde ned og koncentrere sig.

Det kan gøres på mange måder.

Jeg har mødt flere familier, hvor barnet alene eller sammen med en voksen har lavet et eller andet fysisk lige inden lektielæsning. Det kan være at hoppe på trampolin, tumle/slåsse, løbe en tur i haven, spille lidt bold. Hvad som helst, der anerkender barnets behov for at bevæge sig.

Organiser jer, så det bliver en del af dagligdagens rutiner at komme af med krudtet.

Uanset om det er organiseret træning, gymnastik, svømning – eller hvad det nu kan være, eller om det er leg i haven/gården, løbeture i skoven/parken eller anden selv-organiseret udfoldelse, – så giver det god energi tilbage.

Brænd energi af, som om batteriet skulle helt i bund.

Det interessante er jo netop, at batteriet bliver ladet hurtigere op – og på en bedre måde, når energien er brugt konstruktivt.

Og fysisk aktivitet viser sig i alle statistikker over velvære, lykke og livsglæder – som en af de vigtigste elementer.

Tidligere har jeg skrevet om den amerikanske svømmer Michael Phelps, der er et godt eksempel på, hvordan et barn med problemer kan hjælpes til fokus og overskud.

Giv derfor dig selv og dit barn den glæde i livet at lave noget fysisk som en del af dagligdagen.

Det har positive effekter på alle dele af barnets resterende liv.

Bevægelse kommer indefra

I mit arbejde ser jeg en del mennesker med “for meget” energi. Så meget at det bliver et problem.

Når vi går lidt på opdagelse med hvad der foregår inde i personen, så viser det sig meget ofte, at energien i kroppen stammer fra et ubehag ved at være i situationen.

Det kan være et gammelt ubehag, – og mange kobler det til årene omkring skolestart, hvor de blev “låst fast” til en stol.

Og i den proces mistede deres barnlige frihed.

Det er den energi, der vil ud.

Det er en vild og legende energi i total overflod, – og den bliver forsøgt holdt inde for at leve op til kravene fra omverdenen.

Det går bare ikke så godt, for den vil gerne UD OG LEGE.

Den vil ikke sidde stille og lave opgaver.

Der er mange, der bliver overraskede over at finde den slags i sit ubevidste sind.

At der er en del af deres personlighed, der kæmper hårdt for at de kan komme ud og lege (eller bare væk fra situationen) – og når den så ikke må det for personen selv, – så bliver det til indestængt energi, der moser sig ud i arme og ben uden at have fået lov.

Resultatet:

“Jeg prøvede at sidde stille, men jeg kunne altså ikke lade være med at fiddle – og til sidst måtte jeg bare gå for at kunne holde det ud.”

Kom i gang derhjemme

Det er altid en god ide, at møde barnet i sit behov for bevægelse, så jeg kan varmt anbefale at kigge jeres rutiner omkring fysisk aktivitet igennem derhjemme.

Find ud af sammen med barnet, hvad der skal gøres før, under og efter lektier og skole og familiemiddag og hvad der ellers kan give udfordringer.

Læg en plan.

Og følg den.

Læg den ind i jeres kalender, hvis det kan hjælpe jer noget. (og vis barnet det!)

Det skulle gerne give resultater.

Og hvis I har brug for at adressere noget af det, der foregår inden i barnet, så kig på Forældrekursus ADHD Online, hvor I får værktøjer og strategier til at hjælpe barnet med at ændre på tingene indefra.

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau

Billede: Kompan