På hjemmesider, i brochurer, og endda i direkte breve til fagfolk med interesse i ADHD, gør medicinalvirksomhederne opmærksomme på, hvor fantastisk der er at give medicin “mod ADHD”.
Blandt de mennesker med diagnosen ADHD, der kommer til ADHD Coaching hos mig, hører jeg rigtigt mange blandede historier om, hvilken effekt medicinen har haft. Og mange af dem er historier om udeblevne positive effekter.
Mange oplever en midlertidig ro og at får feedback fra omgivelserne, at der er nogle ting, der har forandret sig. Alle lader til at have en eller anden form for bieffekt af medicinen, om det så er træthed, svært ved at sove, mavepine, vigende seksuel lyst, hovedpiner, og hvad det ellers kan være.
Andre oplever kun bieffekterne.
Og blandt de, der har gode effekter af medicinen, oplever de alle en form for afhængighed – ikke af medicinen som sådan, men af effekten af den. Medicinen giver dem kun en effekt, så længe de fortsætter med medicinen.
Dermed bliver personen gjort livsvarigt afhængig af medicinalvirksomhedens produkt. Sikke en forretningsmodel…
Den ønskede effekt af medicin vil for fysiologiske sygdomme være, at man “kommer sig”.
Denne ramme gælder ikke for psykiatriske medikamenter, og det synes jeg er problematisk.
De fleste større studier anbefaler en kombination af medicin og terapeutisk intervention.
Jeg synes at det mest ansvarlige er at sikre, at der altid er en terapeutisk intervention – uanset om det er ADHD Coaching eller om det er psykolog, specialpædagogisk støtte, eller andet der hjælper personen med problemerne til at komme igennem dem på en hensigtsmæssig måde.
Hvad er dine oplevelser med medicin – gode, dårlige, blandede?
Har du en holdning til brugen af medicin til personer med diagnosen ADHD – så skriv en kommentar nedenfor.
Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com
