Indlæg

Ro på indersiden med Parkour

Dette er en gæsteartikel af Rinaldo Madiotto

Min krop løber med tilpas fart hen imod kanten. Mine øjne fokuserer på mit afsæt og efter et kraftigt spring hænger jeg i luften. Alt bliver stille omkring mig, jeg har givet slip. Min underbevidsthed har taget over, og mit sind bliver tomt et kort øjeblik, jeg mærker ro…
Et splitsekund efter, fokuserer mit blik igen på dét sted jeg har valgt at lande. Min krop bliver ét med landingen og energien fra springet fordeles ud over jorden under mig.

Ovenstående er en beskrivelse af det jeg kalder ’ro på indersiden’. Man kan finde ro på indersiden på flere måder, og jeg har blandt andet fundet den med bevægelseskunsten Parkour.

Parkour er en ekspressiv og fysisk disciplin, hvor man bruger sin krop som redskab til at udfordre byens rum. Filosofien i Parkour er, at komme fra punkt A til punkt B på den hurtigste og mest effektive måde, og dermed opnå frihed. Men selvom fysikken er en vigtig faktor i Parkour, er den indre ro og balance ligeså vigtig. Har man ikke ro på ’indersiden’, kan man ganske enkelt ikke udøve Parkour på højt plan.

I Parkour kræves repetition, repetition og atter repetition af hvert enkelt element i udførelsen af et move. Dvs. tilløb, afsæt, balance i ’svævefasen’ og endeligt den afgørende landing hvor energien fra springet, fordeles væk fra kroppen via et rullefald eller en perfekt affjedrende landing.

En person der udøver Parkour kaldes en traceur, som kan oversættes til ”projektil” eller ”kugle”, som refererer til de kontinuerlige bevægelser, også kaldet flow, som en traceur udfører.

Ved at gentage en øvelse igen og igen så mange gange, at man til sidst ikke behøver at tænke over hvordan movet udføres, oplever man faktisk, at kunne slappe af i udførelsen af selv det mest krævende move. Lad os bruge en 100 meter løber som eksempel. Selvom løberen skal præstere sit absolut maksimale i løbet af meget få sekunder, og over en forholdsvis meget kort distance, kræves det, at løberen formår at slappe fuldstændigt af på de rigtige tidspunkter, således at løberens flow og energi bliver optimal. Ser man en professionel 100 meter løber i slowmotion, vil man kunne se hvor afslappet han er i de muskler som ikke skal præstere.

Intention – Indstilling
Ligesom den fysiske træning ved repetition er vigtig, er den mentale træning ligeså vigtig. Jeg vælger her at sætte fokus på intention og indstilling.

Intention er det mål du sætter dig for øje. Har du en fast besluttet intention om noget i livet, vil du på et tidspunkt nå dit mål. Det afhænger af din indstilling. Skal du f.eks. lære et nyt move i Parkour, og har intentionen om at lære det, vil tidspunktet du lærer det, afhænge af din indstilling.

En person som siger ”jeg vil, jeg kan, jeg gør det!” går ind i opgaven om at lære et move, med den rette intention og indstilling. Lige meget om personen har erfaring med lignende fysiske aktiviteter eller ej, vil personen komme rigtig langt bare ved at have den rigtige intention og indstilling. Omvendt vil en person som kun prøver halvt, kun have halvt så stor chance for succes. Ofte følger risikoen for at slå sig også med procenterne, forstået på den måde, at jo mindre du prøver, jo større risiko for at slå sig.

Børn og unge som træner Parkour.
Jeg har igennem mange år undervist i Parkour. Jeg har undervist tusinder af børn og unge, og heriblandt også mange unge med diagnosen ADHD. Børn med ADHD har et meget højt energiniveau, som de i løbet af dagen prøver at komme af med. Dette forstyrrer dem, når de skal sidde og koncentrere sig om én ting i længere tid ad gangen, modtage vigtig information eller klare dagligdagens gøremål.

Her er Parkour et eminent fysisk redskab for unge med ADHD, fordi det kræves, at den fysiske udfoldelse bliver rettet mod en konkret øvelse. Den unge får både trænet sin koncentrationsevne, sin fysik, får afløb for sin energi, og ikke mindst øvet dét at kunne fokusere på én øvelse af gangen. Det vigtigste for netop børn og unge med ADHD, er med Parkour at rette fokus på den ro og indre kontrol som opstår, som gevinst for den udførte træning. Når et move udføres, og underbevidstheden tager over og lader kroppen arbejde uhindret af psyken, oplever jeg gang på gang børn og unges begejstring. Det giver dem en frigivelse at kunne bruge sin krop på denne måde uden at miste kontrollen.

En dag da jeg sad og strak ud med nogle unge efter en Parkourworkshop, sagde en ung dreng med aspergers syndrom og ADHD til gruppen: ”Ej det er simpelthen så fantastisk! Jeg har lige haft fødselsdag, og har lige fået et 50 tommer fladskærms TV som hænger hjemme på mit værelse. Men det jeg har oplevet i dag, slår alt hvad jeg nogensinde har prøvet og fået!”

Med tiden vil et barn med ADHD kunne transformere sin succes i Parkour, til dagligdagens forhindringer. Barnet får en stor portion selvtillid ved hele tiden, at skubbe sine fysiske og mentale grænser. Samtidig lærer barnet, at stole på sig selv hver gang det står over for en ny udfordring.

Udover at Parkour kan udfordre det fysiske og mentale, har det en fantastisk evne til at samle børn og unge på kryds og tværs af alder, størrelse og etnicitet.
Fællesskabsfølelsen, den interne konkurrence og viljen til at se hinanden udvikle sig, er yderst kendetegnende for den ånd der eksisterer i Parkour.

Menneskets behov for at søge nye grænser
Samtidig med at vi mennesker har et stort tryghedsbehov, vil vi også gerne bryde grænser og opleve livets sus, ved at røre ved noget farligt. (Eller nærmere noget som ser farligt ud, men som er sikret mest muligt!) Nogle mennesker søger større ekstremer end andre. Det starter når vi er børn, og bliver svunget rundt, op og ned af vore forældre, til vi kommer på legepladsen og tager rutsjebanen, gyngen og vippen. Senere bliver det til en tur i tivoli, et bungy jump, faldskærmsudspring, eller en livsstil som racerkører, jægerpilot, eller lign.

På samme måde, bliver flere og flere børn og unge draget af Parkour, fordi det indeholder leg, kræver en god fantasi og kan indeholde en risiko for at slå sig.

I Parkour er sikkerhed første prioritet. En gylden regel er altid at tjekke om underlaget er skridsikkert, om forhindringen er stabil og ikke mindst at kroppen er varmet godt op. Dernæst træner man alle grundteknikker fra bunden, så man kan udføre disse uden, at skulle anstrenge sig.

Når dette er på plads, begynder man at udfordre yderligere, ved at højne sværhedsgraden i hvert enkelt element.

De bedste hilsner

Rinaldo Madiotto

Socialkonsulent

Læs mere om ADHD Coaching

Computerspil og ADHD

Foto af Mads BoedkerFlere forældre har spurgt om jeg har en holdning til computerspil og børn med diagnosen ADHD.

Det har jeg helt sikkert, for jeg oplever at computerspil er vigtige for børns udvikling – både i den gode retning og i den uhensigtsmæssige retning.

Mange forskellige computerspil indebærer et stort behov for at spilleren træner en række specifikke færdigheder op. I nogle spil er det finmotorik, hurtighed, præcision, og i andre spil er det strategisk tænkning, overblik, forståelse af hvad de andre spillere har gang i, hurtig tilgang til arbejdshukommelse, og så videre.

Det er supergodt, at børnene får adgang til at træne den slags igennem computerspillene. Det vigtige er så at finde en type spil, der kan stimulere barnet på en konstruktiv måde.

Mange forældre har en bekymring omkring computerspil. Min erfaring er at computerspil er et fantastisk læringsværktøj. Der trænes koncentration, nærvær, tanke-hånd koordination, sprog, stavning, arbejdshukommelse og meget mere.

Undgå voldsspillene

Jeg vil klart anbefale at spil, der tager udgangspunkt i vold og krig, kun gives til teenagere fra det 13. år og derefter. Det påvirker børns tænkning virkeligt meget når alt skal løses uden tanker på konsekvens og med voldelige metoder. For små børn giver det en masse strategier til konfliktløsning, som ingen er interesserede i.

Det er nu veldokumenteret i et meget stort såkaldt metastudie, hvor forskere har kigget 98 forskellige forskningsstudier igennem, – og må konkludere at voldelige spil gør børn aggressive både i tanke og adfærd, – og at de bliver dårligere til at udvise empati og til at hjælpe andre.

http://go.tv2.dk/2014-02-11-stort-studie-voldelige-computerspil-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-aggressive

Teenagere kan i højere grad håndtere det konstruktivt og adskille spil og virkelighed.

Skån dine børn og familien for spil som: Modern Warfare, Tekken, Grand Theft Auto, Counter Strike, Battlefield, Call of Duty, Hitman, Assasins Creed, etc.

De har langtidsvirkende effekt på barnets forhold til resten af verden.

Anbefalede spil

Til de helt små kan jeg varmt anbefale spil som Oline, Pixeline og ABC Zoo, – og der er sikkert mange flere.

Skriv gerne i kommentarerne, hvis du kender andre spil til de helt små, som er lærerige og værdifulde for barnets udvikling.

Til de lidt større og til de helt store, kan jeg anbefale spil som:

  • Fifa Football Manager
  • Spore
  • Sims
  • Civilization
  • Harry Potter
  • World of Warcraft, hvor samarbejde spiller en vigtig rolle – og hvor engelsk opbygges hurtigt
  • Gran Turismo og andre racerbilspil på bane
  • LEGO
  • Minecraft
  • lignende spil

Det er alle spil, der har et element af læring i sig, og som børn synes er superfede at spille.

Find spillene hos CDON.dk

Hvilke spil kan du anbefale, hvor dit barn har fået en masse godt ud af det?

Mvh. Anders

Natur-baseret leg og læring for børn

Foto af KhaleekaTrine på ArtArbre.dk har skrevet et interessant indlæg om naturbaseret leg og læring for børn med autisme og specielle behov.

I indlægget beskriver hun et online kursus hun har taget, som hjælper hende til at forstå, hvad der skal til for at engagere børn med særlige behov.

Måske var det noget for dig eller en du kender?

Læs Nature-Based Learning and Play for Autistic and Special Needs Children

Mvh. Anders.

Det danske referenceprogram for udredning og behandling af børn med diagnosen ADHD

Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med diagnosen ADHD fra April 2008 er lavet af Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark.

Målet med referenceprogrammet er at “give en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark.”

Den grundlæggende konklusion i referenceprogrammet er at centralstimulerende medicin skal udskrives til børn, når de kan få diagnosen ADHD. Det mest anvendte medikament er methylphenidat (Ritalin og Concerta). Methylphenidat virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne: impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder.
Det anbefales yderligere at medicinen er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel vurdering af den effekt, der kan observeres i hjem og skole. Det anbefales at den medicinske behandling understøttes af information og rådgivning i hjemmet.

“Referenceprogrammet kan hentes her”.

Referenceprogrammet bliver af de fleste psykiatere og bl.a. ADHD foreningen betragtet som en saglig og dækkende gennemgang af den nuværende forskning på området.

ADHD foreningens direktør Anne Worning sendte i sin tid referenceprogrammet ud i verden med følgende kommentar: “Virkeligheden for mennesker med ADHD er imidlertid, at medicinen sjældent bliver fulgt op med andre tilbud”, og “Mennesker med ADHD kan mestre livet, hvis de tilbydes bredspektret og støttende indsats. Heri indgår medicinsk behandling som et element ud af mange. Men ofte står medicinen for meget alene, fordi der ikke er krav til kommunerne om at tilbyde sociale og pædagogiske tilbud.”

Referenceprogrammet er fra start blevet udsat for kritik bl.a. fra de tre psykologer, der har været med til at udforme det danske referenceprogram. De sammenligner det med det tilsvarende engelske referenceprogram NICE, hvorom de bl.a. skriver:

“I september 2008 ud kom det tilsvarende engelske referenceprogram:NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov, og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og psykiatriske område.”

Psykologerne kritiserer referenceprogrammet for at lægge for høj vægt på medicinsk behandling, hvor det engelske referenceprogram er langt mere tilbageholdende med medicinsk behandling af børnene. I det engelske referenceprogram anbefales i langt højere grad psykologiske interventioner, forældrekurser med coaching og lignende.

“Læs artiklen med sammenligning af det danske og det engelske referenceprogram”.

I en senere artikel af psykolog Carsten René Jørgensen, der er ph.d. og lektor i klinisk psykolog ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, krititiseres referenceprogrammet for at have for ensidigt fokus på den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, der praktiseres i psykiatrien, fremfor den mere humanvidenskabeligt-psykologiske tilgang, der anvendes i psykologien.

Jørgensen medgiver, at det er fristende at lægge sig op af videnskabeligt evidente data i den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, fordi der er lettere adgang til disse data, hvor psykologernes arbejde i langt sværere grad lader sig kvantificere til evidensbaserede anbefalinger. Svagheden ved dette er at det enkelte barn og dets særlige problemer ikke bliver taget hånd om på en hensigtsmæssig måde.

Jørgensen skriver: “Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, ’så det kan blive ligesom de andre’? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at få en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet end biologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der af forskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og få problemer med at udvikle en stabil identitet.”

“Læs artiklen af Carsten René Jørgensen”.

Senest har psykolog Michael Kaster kritiseret referenceprogrammet for at bygge sine konklusioner på forældede resultater, og afviser en del af den forskning der giver anledning til at konkludere at ADHD er arveligt.

Det er planen at referenceprogrammet skal revideres i foråret 2010, og det bliver spændende at læse, hvordan gruppen bag referenceprogrammet tager kritikken og den nyere forskning til efterretning.

God læselyst.

Mvh. Anders.

Hvad man gør, når man vil genoptage en god vane

Foto af Erix!Det kan være, at du kender dette punkt i livet. Man har haft en god vane, og man har den ikke længere. Man har tegnet, skrevet, løbet, trænet, spist sundt, læst for børnene, smurt lækre madpakker, haft kæresteaften med partneren – og på et eller andet tidspunkt sneg der sig en pause ind i rytmen. Pausen blev længere, og inden man fik set sig om, var pausen blevet til et regulært stop.

Man har egentligt hele tiden gerne ville have vanen igen, men det er bare ikke rigtigt blevet til noget.

Det er nu lige godt en måned siden, at jeg skrev mit sidste indlæg på Alt Om ADHD. Det var indtil den dag en rigtig god vane for mig at skrive indlæggene. Og så havde jeg ikke lige tid i et par dage. Inden ugen var omme, var jeg kommet ud af vanen med at skrive, – og begyndte at udskyde det til et bedre tidspunkt, hvor jeg kunne gøre come-back.

Der var mange gode grunde til at lægge min fokus et andet sted. Jeg har haft travlt, været på ferie, og været i kontakt med rigtigt mange spændende lærere og pædagoger på landets skoler, – og så har jeg coachet på livet løs.

Og jeg har hver eneste uge siden sidste indlæg kunnet finde en time eller to til at skrive mit næste indlæg. Det blev bare ikke rigtigt til noget.

Kender du det?

Hele tiden har jeg haft lyst til at skrive igen. Gået med tanker om indlæg. Og der har bare hele tiden været en masse andre ting at tage mig af.

Nu vil jeg igang igen, og jeg tænkte, at jeg vil dele min strategi for at komme igang igen. Måske kan den inspirere dig til at genoptage en af dine gode vaner igen.

Kan du genoptage vanen?
Find ud af, som der ligger noget til hinder for at du starter igen. Stoppede du med at løbe, fordi dine løbesko gik i stykker, – for så skal du jo ud og have et par nye.
Jeg har selv måttet prioritere i mine opgaver for at få tid til at skrive igen.

Hvad er målet?
Forestil dig helt tydeligt, hvad det egentligt er, du ønsker. Lev dig helt ind i det du ønsker. Find ud af, hvad der skal til for at oplevelsen bliver god for dig.
Jeg har gået og forestillet mig, at sidde her ved computeren, midt i den skriveproces og kommunikation med dig, som jeg så godt kan lide.

Hvad opnår du?
Tænk lidt over, hvad godt der vil komme ud af at genoptage din gamle vane igen.
For mig handler det igen om kommunikationen. Det handler om at give noget ud til læserne, og så handler det selvfølgelig også om at dyrke en side af mig, der godt kan lide at sidde her og skrive.

Hvad opnår folk omkring dig?
Bliver du gladere, sundere, – giver du noget til nogle andre i processen? Tjek efter med dig selv, om det at genoptage vanen får en positiv effekt på andres liv.
Det håber jeg, at disse indlæg gør, så den var nem for mig.

Hvad undgår du?
Tænk lidt over, hvad du slipper for. Hvad du kan undgå ved at gå igang igen. Det kan være at du slipper for dårlig kondi, når du begynder at løbe igen. Det kan være, at du slipper for at se så meget fjernsyn, når du læser med børnene igen.
Jeg slipper for følelsen af, at dette vigtige projekt – Alt Om ADHD – sygner hen, når der nu er så stort behov for det.

Giv et løfte
Nogle gange skal det siges højt, at der er noget, der skal være anderledes. Fortæl det til et andet menneske, at du har tænkt dig at genoptage din vane. Sæt tidspunkt på, hvornår du går igang.
Afsæt tiden, lav aftalen, lov nogen at du vil gøre det, sæt det i kalenderen, – og sikr dig at der er mindst et andet menneske, der ved at du går igang der.
Både min kone og min kollega ved, at jeg idag er gået igang igen. Det har de vidst i et par dage.

Sæt en reminder
For nogle af os kan det være en hjælp. Jeg kan planlægge at gøre en bestemt ting, og så gå en hel aften uden at komme i tanke om det, og så ærgre mig bagefter over at jeg havde glemt det.
Jeg sætter en reminder i min Google Kalender, der alligevel er åben dagen igennem på computeren.

Lad være med at gøre come-back
Hvis du har været ude at rytmen længe, så kan det være at du skal starte stille og roligt op. Du har ikke længere den form, du havde da du stoppede med at løbe. Du er ikke længere så elegant i din streg, som da du stoppede med at tegne. Det er OK. Det er helt naturligt. Når en tennisspiller eller bokser gør come-back så er det efter hundredevis af timer i træning for at genvinde tidligere tiders styrke. Acceptér dette, og glæd dig til at blive lige så hurtig, let, elegant, lækker, velskrivende, og hvad der ellers ligger derude og venter.

Kom i gang
Stop med overspringshandlingerne. Gør det. Nu.

/Anders.

Sandheden om fiskeolie er at der ikke er en sandhed om fiskeolie…

Fiskeolie i kapsler - foto af D'Arcy NormanIndlægget Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD forleden affødte en masse reaktioner fra folk.

Tusind tak for alle kommentarerne på Facebook, på spørgsmålssiden, på mails til mig, o.a.

Det fremgår af kommentarerne, at I derude allerede er godt igang med at forsøge jer frem med billige fiskeolie-kapsler, Møllers Tran, Eskimo-3, Eye Q, og Pikasol. Jeg er imponeret over, at så mange har gode erfaringer med olien, og at I er klar til at dele ud af jeres erfaringer til andre med diagnosen ADHD.

Det fremgår også, at der er en vis skepsis iblandt nogle af jer omkring fiskeolie. På mail har jeg modtaget referencer til bladet Tænks undersøgelse af Helseolier. Jeg har ikke selv adgang til artiklen, men forstår at det fremgår at Eye Q ikke er bedre end andre fiskeolier, og at Pikasol faktisk skulle være bedst, når det kommer til koncentrationsevnen. Det kan meget vel passe, og jeg ville mægtigt gerne læse artiklen, så jeg selv kunne vurdere indholdet.

Jeg har også modtaget en mail med link til en artikel i Politiken, der fastslår at helseolier er det rene fup. Artiklen handler om, hvordan markedsføringen af olierne er uvidenskabelig og i nogle tilfælde direkte ulovlig. Det tror jeg gerne, for hvis der ikke ligger videnskabeligt belæg, så må man jo ikke markedsføre det som en sandhed. Og derfor kan det stadigvæk godt være at den enkelte kan opleve en bedring på de forskellige områder. Det er bare op til den enkelte at finde ud af det, ved at prøve det af.

Da jeg skrev indlægget forleden var jeg spændt på reaktionerne. Jeg ved at der er mange forskellige holdninger til fiskeolie blandt folk med diagnosen ADHD.

Alle kneb gælder
Min holdning i forbindelse med alt, hvad der handler om personlig udvikling – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej – er at der gælder (næsten) alle midler for at få det bedre.

Noget virker for mange, og der er ikke noget der virker for alle. Derfor er det supervigtigt at du derude går på opdagelse, – og med dig selv prøver at finde ud af, hvad der virker for dig. Hvis du gør det, du altid har gjort, så får du det, du altid har fået. Hvis du til gengæld prøver noget nyt, åbner dig for at gå på opdagelse i dine egne muligheder for at få det bedre, – så sker der noget andet end der hidtil er sket.

Derfor skriver jeg denne weblog. For at give dig nogle indsigter i, hvad der har virket for mig, for mine klienter, og for andre mennesker med diagnosen ADHD. På den måde får du forhåbentligt inspiration til at prøve nye ting af – for på den måde at opdage, hvad der virker for dig.

Indlæggene på denne weblog er ikke sandheden. Jeg prøver at skrive indlæggene på en måde, hvor de blive invitationer og anbefalinger – ikke sandheder. Måske udtrykker jeg, at indholdet er min sandhed, og jeg vil aldrig antage at det nødvendigvis behøver at være det for dig.

Sandheder dækker aldrig alle. Derfor må vi hver især finde vore egne sandheder.

Derfor er min anbefaling omkring fiskeolie, at du går på opdagelse. Fiskeolie virker for nogle, og derfor er det oplagt at prøve det til alle med diagnosen ADHD. Sådan fungerer det i hvert fald i mit hoved. Hvis jeg selv havde diagnosen ADHD eller havde et barn med diagnosen ADHD, så ville to måneders forbrug af fiskeolie være en let investering i forsøget på at få det bedre eller give mit barn de bedste mulige vilkår i livet.

Prøv det af og drop det, hvis det ikke virker for dig. Hvis det virker, så virker det, og så er verden blevet et bedre sted at leve.

Tag mine råd med et gran salt. Når jeg anbefaler Eye Q, så gør jeg det ud fra min egen begrænsede forståelse af tingene. Eye Q virker for mig. Hvis du hellere har lyst til at prøve med Pikasol eller Møllers Tran – eller frisk fisk på bordet tre gange om ugen, så får du stadig applaus fra mig.

Jeg støtter ethvert tiltag mod bedring, så længe det er moralsk forsvarligt, og glæder mig over at høre, at så mange er jer også bevæger jer mod det gode liv gennem egne eksperimenter.

God opdagelsesrejse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Fiskeolie piller mod ADHD

Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD

Der er så megen snak om fiskeolie i forhold til ADHD, så jeg tænkte at jeg her vil samle noget af den viden, jeg har samlet om emnet – og holde det op imod mine egne erfaringer. Til sidst kommer jeg med et konkret forslag til dig der enten har diagnosen ADHD eller har børn med diagnosen ADHD.

Forskningen siger
På ADHD konferencen i september fortalte den svenske forsker Christoffer Gillberg, at i de forsøg han kendte til eller selv havde stået for, så man en klar effekt på omkring 50% af alle de børn, der fik en daglig dosis fiskeolie. Den anden halvdel har ingen effekt.

Det betyder altså at hvert andet barn med diagnosen ADHD, får det markant bedre når det bliver givet fiskeolie dagligt!

Hos den gruppe, hvor der var effekt, indtræder effekten fra mellem et par dage til op til seks uger efter de begynder at indtage fiskeolie hver dag.

Masser af gode eksempler
Da jeg begyndte at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD, læste jeg utallige eksempler på forældre og voksne, der fortalte om den forandring, de havde oplevet hos deres børn eller hos dem selv, når der kom fiskeolie på bordet i hjemmet.

Det gjaldt både mennesker med diagnosen ADHD og mennesker med andre problemstillinger som læsevanskeligheder, motoriske udfordringer og andet. Siden har en række af mine klienter haft rigtigt gode oplevelser med effekten af fiskeolie.

Inspireret af de mange eksempler, begyndte jeg for et par år siden at forsøge mig frem med forskellige olier for at finde ud af, dels om det har en effekt på mig, dels om hvilken olie der er bedst for mig.

Her vil jeg beskrive nogle af mine tanker omkring fiskeolie, og give nogle forslag til, hvordan du og din familie kan få glæde af fiskeolie.

Hvad skal jeg med fiskeolie?
Der er lavet tusindvis af studier, der konkluderer at fiskeolie er sundt for os. Det er dokumenteret, at alle mennesker helt generelt med fordel kunne indtage fiskeolie hver eneste dag i hele deres liv.

Olie indgår som en af byggeklodserne i den menneskelige hjerne, og der skal hele tiden tilføres mere olie.

Du kan tænke på hjernen som en motor. Den skal være godt olieret de rigtige steder, og så skal der hele tiden tilføres mere olie, for at motoren fungeres optimalt. Hvis der ikke er olie, så bliver motoren overophedet, fungerer dårligt, for til sidst at brænde sammen.

På samme måde er det med hjernen. Den skal have olie, og den skal have den rigtige slags olie.

Fritureolie, smør, fedt fra dyr og lignende olier er de forkerte olier for hjernen. Det svarer til at komme knallertbenzin på en BMW. Det giver bare en rigtigt dårlig forbrænding og motoren kan ikke yde det optimale.

Dårlige olier giver hjernen dårlige forhold til at udvikle sig.

Det burde jo som sådan være motivation nok til at indtage store mængder fiskeolie.

Hvad gør jeg nu?
Min forslag til dig – uanset om du selv har diagnosen ADHD eller om du har et eller flere børn med diagnosen ADHD, er at prøve det af. Det er godt for alle – og det virker ekstra godt for halvdelen af dem med diagnosen ADHD!

Der er altså ca. lige så stor sandsynlighed for at olie er effektivt, som at medicin virker. Og så vil det da være federe at give sit barn noget, der er sundt og naturligt – lige fra naturen.

Jeg vil derfor invitere dig til at overveje at købe en omgang fiskeolie. Prøv det af i en periode på seks uger. Find ud af med dig selv og folk omkring dig, om hvorvidt olien har haft en effekt på dig og ungerne.

Hvis den ikke har det, så har det været endnu et godt forsøg på at få det bedre, og komme godt igennem livet.

Hvis den har det, så fortsæt!

Hvis olien vitterligt virker, så er det en helt fantastisk let måde, at give sig selv og børnene mulighed for at få det bedre.

Det er ikke billigt, men set i forhold til at kunne hjælpe dig selv eller dine børn til et bedre liv, så er det måske alligevel værd at overveje.

OK, hvilken fiskeolie skal jeg så vælge?
Der er mange forskellige slags fiskeolie – forskellige producenter, forskellige fisk, forskellige forhold mellem de forskellige olier, osv. Det er ikke helt til at holde rede i, hvad der er sundest.

I den alternative sundhedsverden har jeg hørt en helt overvældende begejstring for Udo’s Choice og Livets olie. De har begge en lang række olier, der skulle være helt fantastiske. Jeg har prøvet dem begge i perioder på mere end en måned, og har aldrig nået at vende mig til smagen, der er ret kraftig. Jeg har en veninde, hvis barn nyder smagen af Livets olie, så det er nok i høj grad et spørgsmål om tilvending og vane.

På fiskeoliesiden har vi bl.a. Pikasol, Eskimo-3 og Eye Q. De minder meget om hinanden i sammensætning, og jeg kan ikke på olie-indholdet give anbefalinger. Til gengæld har firmaerne bag Pikasol og Eye Q tilsyneladende meget forskellige holdninger til alt det andet, der kommer i produkterne.

På den nyligt overståede ADHD konference havde Pikasol en stand, hvor man kunne få smagsprøver på deres tyggekapsler til børn og voksne. Dem tog jeg selvfølgelig et par stykker af. De har en fuldstændig overdreven sød smag, der var så voldsom at jeg var lige ved at spytte det hele ud igen. Men jeg var ret opsat på at smage på varen, og prøve at tygge kapslerne, så jeg kunne forholde mig til om det var noget for mig.

Det var det ikke.

Kapslerne var gummiagtige og lidt irriterende, fordi effekten faktisk blev at jeg havde olien i munden i længere tid, end hvis jeg havde taget olien ind i munden direkte og koncentreret mig om at synke den og rense munden igen. Det ville sikkert ændre sig med lidt træning, men når nu kapslerne er dyrere, så ser jeg ingen pointe i at købe dem. Med mindre selvfølgelig at ungerne nægter at tage den flydende vare ind uden at den er pakket ind.

Dertil kommer at der i kapslerne er de kunstige sødestoffer Sucralose og Saccharin Natrium. Der er rigeligt med dokumentation for at kunstige sødestoffer omdannes til alt muligt skidt i kroppen (læs eks. her). Samtidig har forskning vist at sødestoffer kan give anledning til overvægt og fedme.

Jeg er en stor tilhænger af, at komme så få “fremmede” ting i min krop som muligt. Kunstige sødestoffer, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og andet skidt undgår jeg derfor så vidt muligt.

Så kapslerne fra Pikasol er røget ud igen.

Og jeg holder mig til Eye Q, der både smager godt og er til at betale sig fra.

Eye Q kommer med forskellige smagstoffer, hvis man vælger kapsler til børnene. Som mikstur (væske) kommer det med en citrus-smag, der har været let for mig at vænne mig til.

Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Eye Q som en god fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD.

Hvordan får vi olien drukket?
Det kan godt lyde sådan lidt ulækkert at forestille sig at få olie ind i munden, hvis man tænker på olivenolie eller motorolie. Og hvis man så fejlagtigt tror at fiskeolie smager af fisk, så bliver det da først rigtigt ulækkert!

Heldigvis har moderne fiskeolier en mindre olieagtig konsistens end andre madolier, og så smager de de faktisk godt. Og hvis man stadig ikke kan lide dem eller konsistensen, så er der også en vej igennem det.

Vores trick derhjemme er at have et lille glas med appelsinjuice – bare en deciliter per person. Når man tager olien ind i munden, sluger den, og lige skyller efter med appelsinjuice, så forsvinder smagen af olie og fornemmelse af olien i munden fuldstændigt. Smart!

Når man har gjort det et stykke tid, så bliver det en helt naturlig del af rutinen. Jeg startede i sin tid på Udo’s Choice, så for mig var det let og en fornøjelse af få Eye Q istedet. Min kæreste havde det svært med at komme igang den første måneds tid, og nu kan hun sågar komme til at glemme at skylle efter med juicen.

Hvordan får jeg fat i Eye Q?
Eye Q kan købes direkte fra producenten Equazen, der gladeligt sender olien fra England. Dem kan du finde her. Lige nu er der store tilbud på at købe olien direkte fra forhandleren.

Reklame for Eye Q FiskeolieHvis du hellere vil købe din Eye Q fiskeolie i Danmark, så er Med24.dk et godt sted. De har også rigtigt gode tilbud lige for tiden, og så kan man spare mange penge over tid, ved at blive medlem hos dem.

Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig lidt mere perspektiv på hele debatten om hvad du kan få ud af at indtage fiskeolie, og at du måske endda har fået lyst til at prøve fiskeolien af i håb om at også du kan få det bedre.

Hvilke oplevelser har I haft derhjemme med brugen af fiskeolie? Kommenter nedenfor!

God fornøjelse

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Klik her for at få mit nyhedsbrev

Forældrekursus ADHD Online

Ny side med bøger om diagnosen ADHD

Bøger! - Foto af kennymaticJeg kan se, at der er mange af jer, der er på udkig efter bøger og mere viden om diagnosen ADHD, og jeg har hidtil haft svært ved at give gode råd om alle de spændende og værdifulde bøger, der findes på området.

Derfor har jeg lavet en grundig gennemgang af siden Bøger om ADHD, hvor jeg har kigget mine egne boghylder igennem og taget imod anbefalinger fra folk, jeg har stor respekt for.

Siden er nu inddelt i flere sektioner, så du bl.a. kan finde bøger indenfor:

  • Hjælp til børn med diagnosen ADHD
  • Bøger om ADHD generelt
  • Mestringsstrategier
  • Undervisning / Pædagogik
  • Kost og ernæring
  • Nærvær / Mindfulness / Meditation
  • Personlig udvikling
  • Motorik / Kropsbevidsthed
  • Terapi/Coaching/Samtaler
  • Hjernens udvikling og neurologi
  • Inspiration fra Amazon

Jeg håber, at du har lyst til at gå på opdagelse, og finde ny inspiration til at komme videre med dit liv, og til at hjælpe børnene omkring dig på nye måder.

Gå ind på siden ved at klikke på linket i toppen af siden – eller ved at klikke på linket her: Bøger om ADHD

Hvis der er bøger, der mangler på listen, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, så listen kan blive så fuldendt som muligt.

Jeg er selv blevet inspireret undervejs, og glæder mig til at komme igang med nogle af de nye titler!

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Her er den lige vej til indre ro og kropsforståelse for dit barn

Måske har du oplevet at dit barn er lidt en vildbasse, en tumling, der ikke har helt styr på bevægelserne, og derfor ofte kommer i problemer rent fysisk. Det kan være i nærværet med andre – at lege lidt for hårdt, at komme til at slå unødigt, går ind i ting, skubber ting på gulvet, osv.

Så kan du med fordel hjælpe dit barn til at få bedre styr på lemmerne.

Foto af stevedepoloDu kan gøre dit barn og dig selv en kæmpe tjeneste ved at hjælpe barnet til at få en større kropsforståelse. Det giver indsigt i kroppens muligheder, det giver kontrol over kroppen, og så giver det en indre ro at vide at kroppen er ens egen til at styre og arbejde sammen med.

At nyde at bruge sin krop har også en ekstra bonuseffekt. Det giver barnet en oplevelse af værdi i sig selv. Kropsforståelse og kropskontrol giver simpelthen selvværd.

At lære kropsforståelse kan alle lære. Hvis det bliver gjort sjovt og let for dem.

At have svært ved at styre opmærksomheden og have virkeligt meget krudt i røven giver nogle udfordringer i forhold til en normal undervisningsform. Og ofte vil kroppen have rigtigt godt af, at få brugt noget af al den krudt, så hovedet kan slappe lidt af i processen, og søvnen kan indfinde sig lidt lettere om aftenen.

Jeg har gennem mange år arbejdet med min egen kropsforståelse, og jeg kan nu entydigt konstatere, at jo mere jeg bruger mig selv fysisk, jo mere energi har jeg til alt muligt andet, og jo bedre har jeg det med mig selv.

Det giver mig et overskud til at lave alt muligt andet.

Siden nytår har jeg gået til yoga hos Jenni Saunte fra Københavns Yoga. Jeg har altid vidst, at yoga er en virkeligt sund sportsgren, og jeg har bare troet at yoga var vildt kedeligt. Det er det bare ikke. Det er faktisk både spændende og udfordrende, når man finder den rigtige yogalærer.

Og så giver yoga en helt fantastisk kropsforståelse.

Og endnu bedre: yoga kan dyrkes af børn fra de er helt små.

Når man laver yoga med børn, så har de det sjovt!

Derfor har både Københavns Yoga på Nørrebro og Flex Yoga på Østerbro i København oprettet børnhold, hvor yogaen og kropsforståelse bliver leget ind i børnene sammen med glæden ved bevægelse og aktivitet.

Hos Københavns yoga er det Jørn, der underviser ungerne. Han har masser erfaring med børneyoga, også med børn med udadvendt og vanskelig adfærd. Han har lige skrevet til mig i dag og bekræftet at han gerne tager imod børn med diagnosen ADHD.

Som noget nyt kan du oven i købet gå til yoga selv i en anden yogasal, mens ungerne laver deres egen yoga for sig selv. Hvis du blot vil nyde en stille stund med en kop te, mens dit barn dyrker yoga, så er der også mulighed for det.

Hvis du ikke lige bor i København, og du har lyst til at lave yoga med dit barn, så kontakt den nærmeste yogaunderviser. Jeg har set børneyoga i AOF/FOF’s tilbudsavis, så det kan være at der er en mulighed for dig også.

Og ellers kan du prøve dig frem selv med en af de nedenstående toplækre bøger. Jeg har ikke læst dem selv, men på omslaget, titlerne og beskrivelserne, synes jeg at de ser ud som om, det vil gøre det sjov at lave yoga med mit barn.

Jeg er en slange Jeg er en slange – yoga for børn
Jeg er en slange er ikke nogen helt almindelig børnebog – det er på en gang en smukt illustreret billedbog og en yogabog for børn. Vi ser hvordan nogle nøje udvalgte dyr står eller bevæger sig, og bagefter efterligner vi dem. På den måde indledes en sjov leg samtidig med at vi strækker og styrker kroppen.
Jeg er en slange – yoga for børn styrker både krop og sjæl, og børn såvel som voksne kan være med.

.

Min far er en kringleMin far er en kringle – yoga for børn og deres voksne
Opdag glæden ved yoga! Bogens øvelser er børnevenlige og sjove. Instruktionerne bindes sammen af en lille fortælling som viser yogaens forbindelse til vores hverdag. Yoga handler ikke kun om at sno sig sammen til en kringle, men også om at opdage hvem man selv er, at lære at holde af sig selv – og at have det sjovt imens!

.

God fornøjelse

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Find flere bøger om ADHD her

Impulskontrol og styrken ved at kunne vente på belønningen

For nylig skrev jeg om hemmeligheden bag impulskontrol, og hvordan du bliver bedre til at styre dig.

I dag kan du se en fantastisk video fra TED, der omhandlede netop de forsøg om impulskontrol, som jeg optalte.

Videoen er helt fantastisk. Joachim de Posada, der var med til de oprindelige forsøg, forklarer eksperimenterne, og viser klip af børn der kæmper med at lade være med at spise en marshmallow i forsøget på at få endnu en som belønning for at have ventet.

Læs indlægget om hvordan også du kommer til at styre dine impulser bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com