Indlæg

Se på de stærke sider og lad dem blomstre

Foto af Armando MaynezI det daglige er det nemt at komme til at fokusere på det negative, det du selv gør forkert eller ikke lykkes med, den uhensigtsmæssige adfærd dit barn har, rodet i hjemmet, vredesudbruddene, og alle de andre ting, der nogle gange gør dagligdagen svær.

Vores hjerner er skruet sådan sammen at de fokuserer på det negative i et eller andet forsøg på at hjælpe os til at ændre på tingene, så de kan blive positive for os. Det virker bare ikke. Og slet ikke når fokus på det negative bliver overdrevent eller vi ikke formår at ændre på de ting vi oplever som negative.

Hvad kan man så gøre?

Du rummer en masse kvaliteter. Du har en masse kompetencer. Dit barn har nogle styrker. Din partner kan noget som ingen andre kan.

Og de ting drukner desværre tit, når vi fokuserer på alt det der ikke virker som vi gerne vil have det til det, og når vi fokuserer på de ting, der ikke lykkedes.

Vi glemmer at fejre de ting, der virker, for de bliver jo noget vi bare kan forvente.

Eller vi lægger slet ikke mærke til dem, fordi de er nogle andre end vi havde ønsket os eller regnet med, da vi fandt vores partner eller drømte om vores barn.

Denne video handler om en hundetræner, der er igang med at træne en dejlig hund til at være fører- og hjælpehund, og på et tidspunkt må erkende at hun bliver nødt til at give slip på sine forventninger om at hunden når hendes mål. Idet hun giver slip på sine forventninger, kan hun se hundens virkelige kompetencer og hjælper den til at udfolde dem 100%.

Meget inspirerende.

Du kan gøre denne lille øvelse:
Luk øjnene og se på dig selv. Giv slip på alle dine ønsker til hvordan du gerne ville være. Bare se på dine stærke sider.
Hvad er det så for nogle styrker du har?
Hvad er det du kan, som du kan bruge til at dyrke glæden og det positive i dit liv?

Gør det samme med dit barn eller på din partner; Giv bare for et øjeblik slip på alle dine ønsker til, hvordan du gerne ville have dem til at være.
Når du så bare glæder dig over deres evner og styrker og positive sider – hvad er det så du ser?

Hvordan kan du hjælpe dig selv og dem til at dyrke det frem, så det bliver dér I har fokus?

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

Sådan finder du frem til roden af den manglende impulskontrol

Marie Schnell skrev i en kommentar til indlægget Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den, følgende:

Jeg tænker blot, at der er en væsensforskellighed fra noget man når at blive BEVIDST om, at man vil gøre/have, og så det, som bare sker uden man når at tænke mere over, før det er for sent. Det sidste er for mig at se den virkeligt vanskelige. Og i virkeligheden nok den egentlige impulshandling. Hvad gør man ved den? Navnlig hvis man ikke magter at sætte tanker i rækkefølge, så en strategi kan formes, når det trækker op til situationer, der udløser impulshandlingerne. Eksempelvis: Bang! Shit, jeg slog min bedste ven… Eller: Jeg trænger til at blive kølet af, PLASK, hov, jeg kan ikke svømme…

Foto af woodleywonderworksDet er helt rigtigt, at det er de ting, der gøres med udgangspunkt i ubevidste tanker og følelser, der er de sværeste at ændre på.

Og de dækker vel langt hovedparten af de ting vi gør, som vi oplever som uhensigtsmæssige.

Tænk bare på dig selv i vredesudbrud, eller når du står i supermarkedets slikafdeling.

I det daglige arbejde oplever jeg, at langt de fleste – både børn, unge og voksne med diagnosen ADHD – kan forklare mig, hvad der kom lige før de gjorde et eller andet.

Og det er grundstenen i at opnå forandring.

At finde ud af, hvad der skete af tanker og følelser lige inden.

Som udgangspunkt ligger forståelsen, at handlinger udelukkende foretages som konsekvens af en tanke eller en følelse.

Derfor går jeg på opdagelse med mine klienter for at finde ud af, hvad det er for en tanke eller følelse, der har skulle være til stede for at de kunne handle som de gjorde.

Man kan betragte det som, at jeg tager rollen som fremtidig vikar, og jeg spørger ofte: “Hvis jeg skulle være vikar for dig en dag, hvor jeg fik behov for at gøre sådan som du gjorde, hvad ville jeg så skulle tænke eller føle, for at kunne finde på at være så impulsiv.”

Det kan rigtigt mange mennesker svare på, og børn oplever jeg ofte som reflekterede på deres helt egen måde.

De kan nemlig finde på at sige ting som: “Så skal tigeren fare op i dig og gøre sådan at du ikke kan lade være.”

Når børn svarer på den måde, tager jeg det altid for gode varer.

Jeg antager, at det faktisk er det, de oplever.

Det betyder at jeg må på opdagelse sammen med barnet for at finde ud af hvad der får tigeren til at fare op, hvad der sker lige inden tigeren farer op, hvor den er henne når den slapper af, hvordan det føles, når den farer op, og hvad der skal til for at den gør noget andet i fremtidige situationer.

Måske fortæller barnet mig, at det skal være en puddel i stedet, eller at tigeren skal have halsbånd på. Og så finder vi ud af at skabe den forståelse inden i barnet.

Det kan lyde specielt, og det virker.

Teknikken med at købe barnets indre kort over virkeligheden har jeg fra NLP’en og den er en helt grundlæggende del af også den narrative terapi og coaching.

For unge og voksne virker det på samme måde – der er det bare mere konkret på indre dialoger og konkrete følelser.

De håndteres på samme måde med de voksnes sprog.

De fleste forældre, lærere og pædagoger har en rimeligt god fornemmelse af børnene, – og ofte kan de se på barnet, at nu varer det ikke længe før barnet reagerer udadvendt eller begynder at larme og må forlade klassen.

Det er i denne periode, at man kan nå at tage fat i barnet og høre, hvad der er på spil.

Gør det kærligt og undersøgende.

Gå på opdagelse sammen med barnet. Anerkend det, der er derinde.

Og brug lejligheden til at lade barnet opdage at der overhovedet kom noget før handlingen.

Og så er der de tilsyneladende helt umotiverede handlinger, der med fordel kan evalueres efterfølgende efter ovenstående model med vikaren.

Prøv det af, og se hvad barnet kan fortælle.

Og husk – at du skal have givet slip på hændelsen og være faldet rimeligt til ro, så du kan være til stede med barnet i denne spørgende situation. Det giver dig nærvær til at høre, hvad barnet kan fortælle.

Jeg håber, at det svarer giver endnu et perspektiv på at arbejde med impulskontrol.

Hvis du sidder med kommentarer eller spørgsmål, så er du velkommen til at skrive dem nedenfor i kommentarerne,.

Mvh. Anders Rønnau

ADHD Coach

Din teenager skal coaches – ikke opdrages

Forleden læste jeg bogen “Din teenager skal coaches, ikke opdrages.”

Din teenager skal coaches, ikke opdragesDen kan jeg varmt anbefale til dig, hvis du har børn lige før eller i teenagerne.
Køb den her.

Kender du det, at have en snak med dit barn, og så sidde tilbage med en tanke i stil med: “Hvad skete der lige dér?” – eller “Hvem har taget mit lille barn og erstattet det med en komplet uforståelig teenager?

Så er denne bog helt sikkert noget for dig.

Bogen er for dig, der ikke ved, hvordan du skal håndtere din teenager, har svært ved at kommunikere med dit barn, eller har brug for nogle værktøjer til at trænge ind bag facaden af afvisninger og frustrationer hos teenageren.

Som udgangspunkt handler den ikke specifikt om teenagers med diagnosen ADHD, men det gør ikke noget, for de problematikker, som beskrives i bogen vil langt de fleste forældre og teenagers komme ud i.

Bogen giver dig som forælder en lang række indsigter i, hvad der foregår i hovedet på teenagere. Den starter med en helt grundlæggende udviklingspsykologisk fremstilling af hjernens udvikling, og forklarer med udgangspunkt i neurologiens udvikling, hvorfor teenagers har det svært og opfører sig mærkeligt.

Og så tager bogen fat i din rolle som forælder. Hvad skal du vide, hvad skal du gøre, hvad skal du sige, hvad skal du holde dig langt fra at sige, og så videre. Og hen igennem bogen udvikler forfatterne en forståelse af teenagere som rigtige mennesker, som vi som forældre skal tage særligt godt hånd om, for at få dem igennem den krise det er, at være teenager med en hjerne i rivende udvikling, hormoner i overgang, følelser uden på tøjet – og kommunikative udfordringer.

Med gode og illustrative eksempler på teenagere, som forfatterne er stødt på igennem deres arbejde, opnår du som læser en indsigt, der gør det muligt at forholde dig anderledes til din teenager. Og det er der behov for i rigtigt mange hjem.

Du får en forståelse af teenagerne, der giver lyst til at begynde at spørge ind til teenagerens følelser, overbevisninger, og forståelse af verden. For derigennem at hjælpe dem til at komme bedre og lettere igennem krisen.

Og på den måde hjælpe familien bedre og lettere gennem krisen.

Så hvis I har den slags udfordringer i familien rundt om jeres teenager, så kan du med fordel købe “Din teenager skal coaches, ikke opdrages.”.

Køb den her

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Find flere bøger om ADHD her

Foredrag om diagnosen ADHD

Foto af Todd BakerGennem det sidste års tid har jeg holdt foredrag om den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD, og ender ofte også med at snakke med folk om mit perspektiv på ADHD, – og i høj grad også hvad der så faktisk kan gøres.

Jeg oplever at mange mennesker kun har hørt den slags foredrag, der ender med at konkludere at mennesker med diagnosen ADHD kommer i spjældet, ryger på stoffer – eller en kombination af de to. Den slags foredrag handler om statistik – og om hvordan det har været for de mennesker, der ikke havde de rigtige værktøjer til at undgå den slags udfordringer i deres liv.

Mine foredrag tager et mere konstruktivt perspektiv, og handler netop om hvilke muligheder der er i forhold til at klare sig bedre, få mere ro på, blive bedre som forælder, pædagog eller lærer til at håndtere de børn og unge, der har vanskeligheder, og meget andet.

Nedenfor er der en lille appetitvækker til hver af de tre foredrag om ADHD.

Klik på overskriften for at gå videre til beskrivelsen af foredraget.

Hvad er ADHD – og hvad kan jeg gøre ved det?
Dette foredrag handler om hvad det er for nogle problemer, man skal have for at kunne få diagnosen ADHD.
Foredraget adskiller sig fra de fleste andre foredrag om diagnosen ADHD, idet jeg tager en konstruktiv tilgang til livet med diagnosen ADHD.

Den coachende tilgang til børn og unge med diagnosen ADHD
Foredraget handler om hvad coaching er og hvordan en coachende tilgang ofte er en meget effektiv måde at gå til børn og unge med diagnosen ADHD.
Undervejs giver jeg helt konkrete værktøjer og metoder, som tilhørerne kan bruge i hjemmet, i børnehaven og i skolen.

Bedre kommunikation for forældre til børn med diagnosen ADHD
Foredraget handler om, hvordan du som forælder kan gå til dit barn med diagnosen ADHD på en anden måde.
Du får undervejs nogle indsigter i, hvad det er der foregår i dit barn, og nogle konkrete værktøjer og metoder til at få et bedre samvær med dit barn.
Målet med foredraget er at du kan gå hjem og sige og gøre nogle andre ting, og at du på den måde får en anden måde at hjælpe dit barn til at få det bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Sådan får du brugt al den overskydende energi på en god måde

Hvis du selv har – eller hvis du har et barn der har – en masse overskydende energi, som kan være svært at slippe af med på en konstruktiv måde, så er her et bud på hvordan energien kan blive brugt på en fed måde.

Både børn, unge og voksne med diagnosen ADHD kan have energi, der bruges på en måde, der ikke er så hensigtsmæssig.

Det kan være fødder eller hænder, der er i bevægelse konstant.

Eller det kan være hele kroppen, der opleves som om, den har behov for at flytte på sig – bevæge sig videre eller væk fra hvor den er.

Når hele det indre reagerer på den måde, så er det fordi der foregår en masse ting – rent ubevidst følelsesmæssigt. Det kommer vi til om lidt.

Når behovet for bevægelse opstår, kan det være hensigtsmæssigt at få den overskydende energi brændt af.

Det kan være ved at løbe en tur i skolegården, som mange skoler og lærere heldigvis har taget til sig.

Det kan være ved at have en boksebold hængende i hjemmet, hvor alle medlemmer af familien må udfolde sig. Det giver også tit lidt bedre stemning, når alle har haft mulighed for at rase ud oven i købet.

Det kan også være ved at være aktik på trampolin, cykel, skate board, med en løbetur, en svømmetur – eller hvad der nu trækker for dig eller dit barn.

Det væsentlige er at komme i gang og gøre noget ved det.

Nogle gange kan det være en fordel at få brændt energien af på forhånd, så den allerede har udtømt sig inden det er tid at sidde ned og koncentrere sig.

Det kan gøres på mange måder.

Jeg har mødt flere familier, hvor barnet alene eller sammen med en voksen har lavet et eller andet fysisk lige inden lektielæsning. Det kan være at hoppe på trampolin, tumle/slåsse, løbe en tur i haven, spille lidt bold. Hvad som helst, der anerkender barnets behov for at bevæge sig.

Organiser jer, så det bliver en del af dagligdagens rutiner at komme af med krudtet.

Uanset om det er organiseret træning, gymnastik, svømning – eller hvad det nu kan være, eller om det er leg i haven/gården, løbeture i skoven/parken eller anden selv-organiseret udfoldelse, – så giver det god energi tilbage.

Brænd energi af, som om batteriet skulle helt i bund.

Det interessante er jo netop, at batteriet bliver ladet hurtigere op – og på en bedre måde, når energien er brugt konstruktivt.

Og fysisk aktivitet viser sig i alle statistikker over velvære, lykke og livsglæder – som en af de vigtigste elementer.

Tidligere har jeg skrevet om den amerikanske svømmer Michael Phelps, der er et godt eksempel på, hvordan et barn med problemer kan hjælpes til fokus og overskud.

Giv derfor dig selv og dit barn den glæde i livet at lave noget fysisk som en del af dagligdagen.

Det har positive effekter på alle dele af barnets resterende liv.

Bevægelse kommer indefra

I mit arbejde ser jeg en del mennesker med “for meget” energi. Så meget at det bliver et problem.

Når vi går lidt på opdagelse med hvad der foregår inde i personen, så viser det sig meget ofte, at energien i kroppen stammer fra et ubehag ved at være i situationen.

Det kan være et gammelt ubehag, – og mange kobler det til årene omkring skolestart, hvor de blev “låst fast” til en stol.

Og i den proces mistede deres barnlige frihed.

Det er den energi, der vil ud.

Det er en vild og legende energi i total overflod, – og den bliver forsøgt holdt inde for at leve op til kravene fra omverdenen.

Det går bare ikke så godt, for den vil gerne UD OG LEGE.

Den vil ikke sidde stille og lave opgaver.

Der er mange, der bliver overraskede over at finde den slags i sit ubevidste sind.

At der er en del af deres personlighed, der kæmper hårdt for at de kan komme ud og lege (eller bare væk fra situationen) – og når den så ikke må det for personen selv, – så bliver det til indestængt energi, der moser sig ud i arme og ben uden at have fået lov.

Resultatet:

“Jeg prøvede at sidde stille, men jeg kunne altså ikke lade være med at fiddle – og til sidst måtte jeg bare gå for at kunne holde det ud.”

Kom i gang derhjemme

Det er altid en god ide, at møde barnet i sit behov for bevægelse, så jeg kan varmt anbefale at kigge jeres rutiner omkring fysisk aktivitet igennem derhjemme.

Find ud af sammen med barnet, hvad der skal gøres før, under og efter lektier og skole og familiemiddag og hvad der ellers kan give udfordringer.

Læg en plan.

Og følg den.

Læg den ind i jeres kalender, hvis det kan hjælpe jer noget. (og vis barnet det!)

Det skulle gerne give resultater.

Og hvis I har brug for at adressere noget af det, der foregår inden i barnet, så kig på Forældrekursus ADHD Online, hvor I får værktøjer og strategier til at hjælpe barnet med at ændre på tingene indefra.

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau

Billede: Kompan

Søskendekursus til familier med et barn der har diagnosen ADHD

Mutatio holder kursus søskendekursus for søskende til et barn der har diagnosen ADHD.

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Mutatio skriver om kurset:

Baggrund for kurset:
I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er begrænsninger i udfoldelsesmulighederne og dette betyder, at der er mindre overskud og tid til familiens øvrige børn.
Søskende til børn med særlige behov kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed, tilpasse sig situationen, blive den lille hjælper eller den umulige for at få opmærksomhed. Jalousien kan nage overfor den søster /bror, som synes at få alt fra forældrene og overfor kammerater, der synes at have alt. Ønsket om at være enebarn kan følges af dårlig samvittighed. Der kan opstå drillerier i skolen på grund af en bror eller søster.
En måde at gøre det lettere at være søskende til et barn med særlige behov er, at give dem den mulighed, at være sammen med andre i lignende situation.
Et søskendekursus har til formål at give et frirum til at tale om ”forbudte følelser”. I trygge og strukturerede rammer. Et kursus hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et kursus hvor de kan blive klogere på sig selv og sin situation, opleve anerkendelse af egne tanker og følelser og se egne muligheder til gavn for hele familien.

Kursusformen og deltagerantal:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have en søster eller bror med særlige behov” – og efterfølgende dialog og debat mellem kursusdeltagerne.
Der vil være små øvelser i gruppen – samt konkret snak om, hvad din søster/brors handicap er, og hvordan det påvirker dig og din familie. Der vil være pauser og frokostpause.
Udover oplæg vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for.

I MUTATIO tror vi på at samarbejde i familien giver størst udbytte, derfor er dette kursus for både søskende og forældre for dermed at styrke fællesskabet og give fornyet syn på familielivet.
På kurset er der plads til 12 søskende i alderen 8-14 år.
Der er plads til 2 forældre pr. barn.

Pris pr. kursist: 3.900 kr.

Læs mere om Mutatios kurser hér.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Kursus for forældre til nydiagnosticeret barn med diagnosen ADHD

Mutatio holder kursus for forældre, der har et barn, der har fået stillet diagnosen ADHD indenfor det sidste 1/2 – 1 år.

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Mutatio skriver om kurset:

Baggrund for kurset:
I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er ofte begrænsninger i udfoldelsesmulighederne, hvilket kan betyde mindre overskud og tid til familiens generelle trivsel.
At være forældre til et barn med ADHD, giver hverdagen mange udfordringer. F.eks. håndtering af konflikter og en følelse af ikke at gøre det godt nok, at have de rette redskaber. Det kan være vanskeligt at opleve og erfare, hvordan vores børn ikke bliver mødt ”rigtigt” og derved ofte oplever nederlag.
Med fokus på alt det som lykkedes vil I gennem dette kursus få styrket de sider, jeres familie også rummer. Vi arbejder med, hvordan i som forældre kan hjælpe og støtte barnet og jer selv til at hverdagen bliver mere overskuelig.

Kursusformen:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have et barn med ADHD” – og efterfølgende dialog, debat og gruppearbejde.
Du får kendskab til og øvelse i at anvende effektive værktøjer og metoder, der kan støtte din hverdag. Du vil komme til at beskæftige dig med egen forståelse, egne reaktioner samt udveksling af viden og erfaring. Derudover vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for.
Desuden danner kurset rammen for mulighed for at skabe socialt netværk.

Dato, deltagerantal og sted:
Torsdag, fredag og lørdag, den 30. april – 2. maj 2009. Holmen, A. H. Vedels Plads 4, 1439 KBH K
Max 24 forældre. Vi anbefaler at begge forældre deltager.

Pris:
Kr. 3.900,00 pr. deltager inkl. overnatning, forplejning og materialer.
Der kan via egen sagsbehandler ansøges om betaling.

Læs mere om Mutatios kurser hér.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Dit kompetente barn – bog

Jesper Juul har skrevet Dit kompentente barn og en række andre bøger om at hjælpe sit barn bedst muligt på vej. Han har også skrevet om den velfungerende familie.

Dit kompetente barnDit kompetente barn

.

Find flere bøger om ADHD her