Indlæg

Tangles – bevægelse der skaber ro i timen og i livet

Billede af TangleKender du det, at dine hænder bare trænger til noget at lave? Hænderne er aktive og hvis ikke de får noget at lave, så vil de begynde at bevæge sig af sig selv med klikken med blyanter og kuglepenne, klappe, slå en rytme, flapre let ukontrolleret eller måske endda daske eller slå til sidemanden!

Over de sidste år har jeg set flere og flere med forskellige dimser i hænderne til at beskæftige hænderne og de har altid været lykkelige for noget at sætte hænderne til. Noget som ikke larmer og irriterer andre. Noget som giver ro.

Og det er lige præcis det aspekt af det, der har fascineret mig. Hvordan kan bevægelse give ro?

For et par måneder siden fik jeg tilsendt to såkaldte tangles fra Davith Hegaard, der ejer internet butikken twistet.dk, så jeg kunne teste tangles med mine klienter.

Mine klienter har udvist stor interesse for dem. Især mange af børnene har haft stor glæde af at sidde med dem, og jeg har oplevet at de generelt sidder roligere, når de sidder med en Tangle i hænderne. Enkelte gange har jeg oplevet at både forælder og barn har siddet med hver deres Tangle og fiddlet på livet løs. Undervejs og efterfølgende har jeg ofte spurgt til effekten, og over en kam har folk svaret at det var rart at sidde med dem. De oplever at når hænderne har “fået lov” til at være i bevægelse, så er der færre distraherende tanker og de kan bedre koncentrere sig om samtalen.

Jeg har haft mine to Tangles liggende fremme uden at tilbyde dem til folk, så det er folk, der selv har valgt at sidde med dem.

Du kan læse mere om Tangles til folk med diagnosen ADHD på www.twistet.dk.

Mvh. Anders.

Billede af ADHD Coaching/Kursus/Uddannelse

Ro på indersiden med Parkour

Dette er en gæsteartikel af Rinaldo Madiotto

Min krop løber med tilpas fart hen imod kanten. Mine øjne fokuserer på mit afsæt og efter et kraftigt spring hænger jeg i luften. Alt bliver stille omkring mig, jeg har givet slip. Min underbevidsthed har taget over, og mit sind bliver tomt et kort øjeblik, jeg mærker ro…
Et splitsekund efter, fokuserer mit blik igen på dét sted jeg har valgt at lande. Min krop bliver ét med landingen og energien fra springet fordeles ud over jorden under mig.

Ovenstående er en beskrivelse af det jeg kalder ’ro på indersiden’. Man kan finde ro på indersiden på flere måder, og jeg har blandt andet fundet den med bevægelseskunsten Parkour.

Parkour er en ekspressiv og fysisk disciplin, hvor man bruger sin krop som redskab til at udfordre byens rum. Filosofien i Parkour er, at komme fra punkt A til punkt B på den hurtigste og mest effektive måde, og dermed opnå frihed. Men selvom fysikken er en vigtig faktor i Parkour, er den indre ro og balance ligeså vigtig. Har man ikke ro på ’indersiden’, kan man ganske enkelt ikke udøve Parkour på højt plan.

I Parkour kræves repetition, repetition og atter repetition af hvert enkelt element i udførelsen af et move. Dvs. tilløb, afsæt, balance i ’svævefasen’ og endeligt den afgørende landing hvor energien fra springet, fordeles væk fra kroppen via et rullefald eller en perfekt affjedrende landing.

En person der udøver Parkour kaldes en traceur, som kan oversættes til ”projektil” eller ”kugle”, som refererer til de kontinuerlige bevægelser, også kaldet flow, som en traceur udfører.

Ved at gentage en øvelse igen og igen så mange gange, at man til sidst ikke behøver at tænke over hvordan movet udføres, oplever man faktisk, at kunne slappe af i udførelsen af selv det mest krævende move. Lad os bruge en 100 meter løber som eksempel. Selvom løberen skal præstere sit absolut maksimale i løbet af meget få sekunder, og over en forholdsvis meget kort distance, kræves det, at løberen formår at slappe fuldstændigt af på de rigtige tidspunkter, således at løberens flow og energi bliver optimal. Ser man en professionel 100 meter løber i slowmotion, vil man kunne se hvor afslappet han er i de muskler som ikke skal præstere.

Intention – Indstilling
Ligesom den fysiske træning ved repetition er vigtig, er den mentale træning ligeså vigtig. Jeg vælger her at sætte fokus på intention og indstilling.

Intention er det mål du sætter dig for øje. Har du en fast besluttet intention om noget i livet, vil du på et tidspunkt nå dit mål. Det afhænger af din indstilling. Skal du f.eks. lære et nyt move i Parkour, og har intentionen om at lære det, vil tidspunktet du lærer det, afhænge af din indstilling.

En person som siger ”jeg vil, jeg kan, jeg gør det!” går ind i opgaven om at lære et move, med den rette intention og indstilling. Lige meget om personen har erfaring med lignende fysiske aktiviteter eller ej, vil personen komme rigtig langt bare ved at have den rigtige intention og indstilling. Omvendt vil en person som kun prøver halvt, kun have halvt så stor chance for succes. Ofte følger risikoen for at slå sig også med procenterne, forstået på den måde, at jo mindre du prøver, jo større risiko for at slå sig.

Børn og unge som træner Parkour.
Jeg har igennem mange år undervist i Parkour. Jeg har undervist tusinder af børn og unge, og heriblandt også mange unge med diagnosen ADHD. Børn med ADHD har et meget højt energiniveau, som de i løbet af dagen prøver at komme af med. Dette forstyrrer dem, når de skal sidde og koncentrere sig om én ting i længere tid ad gangen, modtage vigtig information eller klare dagligdagens gøremål.

Her er Parkour et eminent fysisk redskab for unge med ADHD, fordi det kræves, at den fysiske udfoldelse bliver rettet mod en konkret øvelse. Den unge får både trænet sin koncentrationsevne, sin fysik, får afløb for sin energi, og ikke mindst øvet dét at kunne fokusere på én øvelse af gangen. Det vigtigste for netop børn og unge med ADHD, er med Parkour at rette fokus på den ro og indre kontrol som opstår, som gevinst for den udførte træning. Når et move udføres, og underbevidstheden tager over og lader kroppen arbejde uhindret af psyken, oplever jeg gang på gang børn og unges begejstring. Det giver dem en frigivelse at kunne bruge sin krop på denne måde uden at miste kontrollen.

En dag da jeg sad og strak ud med nogle unge efter en Parkourworkshop, sagde en ung dreng med aspergers syndrom og ADHD til gruppen: ”Ej det er simpelthen så fantastisk! Jeg har lige haft fødselsdag, og har lige fået et 50 tommer fladskærms TV som hænger hjemme på mit værelse. Men det jeg har oplevet i dag, slår alt hvad jeg nogensinde har prøvet og fået!”

Med tiden vil et barn med ADHD kunne transformere sin succes i Parkour, til dagligdagens forhindringer. Barnet får en stor portion selvtillid ved hele tiden, at skubbe sine fysiske og mentale grænser. Samtidig lærer barnet, at stole på sig selv hver gang det står over for en ny udfordring.

Udover at Parkour kan udfordre det fysiske og mentale, har det en fantastisk evne til at samle børn og unge på kryds og tværs af alder, størrelse og etnicitet.
Fællesskabsfølelsen, den interne konkurrence og viljen til at se hinanden udvikle sig, er yderst kendetegnende for den ånd der eksisterer i Parkour.

Menneskets behov for at søge nye grænser
Samtidig med at vi mennesker har et stort tryghedsbehov, vil vi også gerne bryde grænser og opleve livets sus, ved at røre ved noget farligt. (Eller nærmere noget som ser farligt ud, men som er sikret mest muligt!) Nogle mennesker søger større ekstremer end andre. Det starter når vi er børn, og bliver svunget rundt, op og ned af vore forældre, til vi kommer på legepladsen og tager rutsjebanen, gyngen og vippen. Senere bliver det til en tur i tivoli, et bungy jump, faldskærmsudspring, eller en livsstil som racerkører, jægerpilot, eller lign.

På samme måde, bliver flere og flere børn og unge draget af Parkour, fordi det indeholder leg, kræver en god fantasi og kan indeholde en risiko for at slå sig.

I Parkour er sikkerhed første prioritet. En gylden regel er altid at tjekke om underlaget er skridsikkert, om forhindringen er stabil og ikke mindst at kroppen er varmet godt op. Dernæst træner man alle grundteknikker fra bunden, så man kan udføre disse uden, at skulle anstrenge sig.

Når dette er på plads, begynder man at udfordre yderligere, ved at højne sværhedsgraden i hvert enkelt element.

De bedste hilsner

Rinaldo Madiotto

Socialkonsulent

Læs mere om ADHD Coaching

Dreng ruller ned af bakke i græs

En simpel øvelse – tøm hjernen for tanker

Når hjernen bare kører derudaf, tankerne er godt oppe og ringe, der er overload, – og det du allermest trænger til er at tømme hovedet fuldstændigt – så kan du lave denne lille elegante øvelse.

Ja, du kan såmænd lave den også når det går godt og der er overskud på kontoen. Den virker lige godt, og den er en fantastisk simpel måde at træne nærvær.

Baggrund for øvelsen
Din hjerne er kompleks og vanvittig effektiv til enormt mange ting. En af de ting, den er god til er at skjule virkeligheden for os. Antallet af ting, vi kan gøre bevidst er så begrænset, at hjernen bliver nødt til at koncentrere sig om at gøre ganske få ting af gangen bevidst.
Det lyder måske mærkeligt, så jeg forklarer det lige på en anden måde. Menneskets evne til at tænke på flere ting på en gang, føle flere ting på en gang, og sanse flere ting på en gang er stærkt begrænset. Vi går rundt og tror at vi kan multitaske, og i virkeligheden er vi vores evne til det ret begrænset.

Det er netop dette, denne øvelse udnytter.

Antallet af tanker, som vi kan tænke er nemlig også begrænset.

Begrænset bevidsthed
Et psykologisk studie har vist at vi kan holde vores bevidste fokus på omkring 7 stykker information. Det betyder groft sagt, at vi på samme tid kan være bevidste om blot 7 tanker, følelser og sansninger. Med sansninger mener jeg den information, der tilstrømmer dig udefra – lyde, lys, berøringer, etc.

7

Det er meget lidt.

Så når du går rundt og oplever, at der er en tisporet motorvej igang inde i hovedet, så har du allerede brugt alle dine bevidste ressourcer, og det er svært at være opmærksom på andre og sine egne følelser på samme tid.

Målrettet bevidsthed
Kender du det at være opslugt af et eller andet – at læse en bog, spille et computerspil, kigge din elskede i øjnene, – til en grad hvor du kan overhøre andre menneskers tale til dig, glemmer at stå af bussen, ikke mærker sulten, osv?

Når det sker, så er det et udtryk for at vi har målrettet vores bevidsthed mod et eller andet meget specifikt. Man kan sige, at vi bruger alle vores bevidste mentale ressourcer på at opleve netop den ting. Så falder alt andet ud.

Måske kender du det både som noget godt og som noget uhensigtsmæssigt?

Øvelsen
Øvelsen er simpel. Du er klar, og kan gøre den lige hvor du sidder.

Øvelsen kan gøres med lukkede øjne, og hér første gang kan du med fordel holde dem åbne, så du kan læse resten af øvelsen. ;)

Begynd med at samle højre tommelfinger, pegefinger og langemand. Bevæg dem blidt og langsomt mod hinanden. Læg mærke til – måske for første gang – hvordan de virkeligt føles, når de gnider let mod hinanden. Læg mærke til modstanden, fugtigheden, ruheden eller glatheden af huden, mærk hvordan fingeraftrykkene føles mod hinanden.

Fortsæt med det gennem hele resten af øvelsen.

IMENS du har fokus på fingrene og deres bevægelse mod hinanden, så bevæg også tæerne på venstre fod. Mærk særligt storetåen, og mærk temperaturen på storetåen, mærk fugtigheden eller tørheden af huden, mærk bevægelserne og hvordan tåen rører ved de andre tæer, ved sokken/skoen eller underlaget. Gør det mens du SAMTIDIGT bevarer dit fokus på fingrene, der fortsat let rører ved hinanden.

Hold fokus på højre hånds fingre, der rører ved hinanden, mens du holder dit fokus på venstre fods storetå og dens bevægelse, temperatur og dens berøring med underlaget.

Og IMENS du gør det, så læg mærke til hvordan dit åndedræt er tørt og køligt som det kommer ind ad mund eller næse, og hvordan det er varmere og fugtigere, når det kommer ud igen.

Hold fokus på fingrene, og på storetåen, og på åndedrætten. Dem alle tre på en gang.

Og imens du gør det, så læg mærke til, hvor få tanker der er i dit hoved…

Bring nu fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet – og luk øjnene. Hver gang fokus flytter sig eller du begynder at tænke, så bring blidt fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet..

Mens du nyder stilheden.

3 punkts sansning
Øvelsen hedder 3 punkts sansning og hjælper dig til bevidst at have et meget stærkt fokus på tre vidt forskellige dele af din krop, og dermed bruge tre vidt forskellige centre i hjernen. Den bevidste fokusering gør det for langt de fleste vanskeligt eller umuligt samtidigt at tænke. For når man tænker, så ryger fokus på mindst et af de tre områder. Og så kan man let flytte fokus ned på de tre punkter i kroppen igen.

Øvelsen er en form for meditation, fordi ren sansning er ren nærvær. Når du slipper tankerne og udelukkende sanser, så er du fuldt ud til stede.

Jo mere du træner denne her slags øvelser, jo bedre bliver du til at styre din bevidsthed rundt, som du selv har lyst til det.

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Image Credits: woodleywonderworks

Læs mere om ADHD Power Mind