Indlæg

Sari Solden og kvinderne med diagnosen ADHD

Foto af Tanja JørgensenTirsdag den 5. oktober 2010 kl. 15.00 er omkring 100 kvinder samlet for at høre Sari Solden. Sari Solden er i Danmark for at promovere sin bog Kvinder med ADHD. Der er en ganske særlig stemning, og allerede inden oplægget starter, er de første kvinder gået op til Solden for at få hende til at signere deres eksemplar af hendes bog. Enkelte af bøgerne er fyldt med markeringsstykker, så læseren kan finde tilbage til alle de vigtige afsnit i bogen. Solden lyser op af glæde over at hendes bøger læses og bruges på den måde.

Da Solden går igang, siger hun: “The best part about writing a book is that it bring your tribe to you.” Med det mener hun, at hun genkender sig selv i alle de kvinder, der er til stede i salen. Det er hendes erfaring, at mennesker med diagnosen ADHD gemmer sig for at skjule deres problemer og dem selv, – og at det derfor er en stor oplevelse at sidde i lokale med masser af andre mennesker med diagnosen ADHD.

Solden beskriver sin egen udvikling fra at have troet at hun var på en eller anden måde en fiasko, til nu hvor hun har fået styr på en masse ting, og har det godt med sig selv. Hendes rejse er beskrevet i bogen, og hun fortæller at kvinder er kommet op til hende og har sagt: “Den bog handler om mig – har du forfulgt mig!?”

Når ting ikke virker for os som mennesker, så finder vi selv på forklaringer på dette. Ofte tænker vi på os selv som dumme, og det giver os et forvredet selvbillede, som har en masse negative konsekvenser. Soldens beskriver det:

“It starts in your brain, you can’t do certain things, feel different, create a bad self image. It gets psychological, – you pick a job that isn’t good for you because you don’t think good about yourself.”

Som løsning mener hun at der er nogle enkle ting, du kan gøre for at få det bedre med dig selv:

  • Find og gør noget som du er god til.
  • Tilbring tid sammen med mennesker, som du har det godt med og som værdsætter dig
  • Hav det sjovt
  • Smil
  • Elsk
  • Accepter sådan som din hjerne virker og find systemer der virker for lige præcis dig
  • Lær at bruge din hjerne som det instrument den er
  • Når du har en god dag, så find ud af, hvad der gjorde den til en god dag. Gør mere af det.
  • Få professionel hjælp til at få det bedre

Brug alle disse gode stunder til at forandre dit selvbillede til en skøn kvinde, der kan noget og som har dejlige mennesker omkring sig.

Videoen nedenfor er et interview med Sari Solden, som giver et indtryk af hende og hendes måde at tænke ADHD.

Hvis du modtager dette indlæg i din mail, så kan du se videoen hér.

Læs Sari Soldens bog Kvinder med ADHD.

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

Din teenager skal coaches – ikke opdrages

Forleden læste jeg bogen “Din teenager skal coaches, ikke opdrages.”

Din teenager skal coaches, ikke opdragesDen kan jeg varmt anbefale til dig, hvis du har børn lige før eller i teenagerne.
Køb den her.

Kender du det, at have en snak med dit barn, og så sidde tilbage med en tanke i stil med: “Hvad skete der lige dér?” – eller “Hvem har taget mit lille barn og erstattet det med en komplet uforståelig teenager?

Så er denne bog helt sikkert noget for dig.

Bogen er for dig, der ikke ved, hvordan du skal håndtere din teenager, har svært ved at kommunikere med dit barn, eller har brug for nogle værktøjer til at trænge ind bag facaden af afvisninger og frustrationer hos teenageren.

Som udgangspunkt handler den ikke specifikt om teenagers med diagnosen ADHD, men det gør ikke noget, for de problematikker, som beskrives i bogen vil langt de fleste forældre og teenagers komme ud i.

Bogen giver dig som forælder en lang række indsigter i, hvad der foregår i hovedet på teenagere. Den starter med en helt grundlæggende udviklingspsykologisk fremstilling af hjernens udvikling, og forklarer med udgangspunkt i neurologiens udvikling, hvorfor teenagers har det svært og opfører sig mærkeligt.

Og så tager bogen fat i din rolle som forælder. Hvad skal du vide, hvad skal du gøre, hvad skal du sige, hvad skal du holde dig langt fra at sige, og så videre. Og hen igennem bogen udvikler forfatterne en forståelse af teenagere som rigtige mennesker, som vi som forældre skal tage særligt godt hånd om, for at få dem igennem den krise det er, at være teenager med en hjerne i rivende udvikling, hormoner i overgang, følelser uden på tøjet – og kommunikative udfordringer.

Med gode og illustrative eksempler på teenagere, som forfatterne er stødt på igennem deres arbejde, opnår du som læser en indsigt, der gør det muligt at forholde dig anderledes til din teenager. Og det er der behov for i rigtigt mange hjem.

Du får en forståelse af teenagerne, der giver lyst til at begynde at spørge ind til teenagerens følelser, overbevisninger, og forståelse af verden. For derigennem at hjælpe dem til at komme bedre og lettere igennem krisen.

Og på den måde hjælpe familien bedre og lettere gennem krisen.

Så hvis I har den slags udfordringer i familien rundt om jeres teenager, så kan du med fordel købe “Din teenager skal coaches, ikke opdrages.”.

Køb den her

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Find flere bøger om ADHD her

Healing ADD – bog af Thom Hartmann

Healing AddHealing Add af Thom Hartmann er er superspændende bog!

Thom tager sit udgangspunkt i at vi, som mennesker, er meget forskellige, og at nogle af os bare ikke helt passer ind i den måde, som samfundet er indrettet på. Han kalder samfundet et farmer-samfund, og så kalder han folk med diagnosen ADHD for hunters (jægere).

Dette udgangspunkt bruger han til at sige, at du som læser er velfungerende (jæger) og at du kan få det meget bedre ved at rette op på nogle ting omkring den måde, du oplever og ser verden.

Undervejs giver han nogle glimrende analogier til, hvordan mennesker som vi i dag ser som helt normale, tidligere er blevet anskuet som psykiatriske patienter med hjernefejl. Han mener, at din hjerne er lige så velfungerende som alle andre hjerner, og at det handler om at få rettet nogle enkelte ting til, sådan at den også bliver velfungerende i forhold til verden omkring dig.

.

Derefter guider han dig igennem en række forskellige øvelser, der er designede til at hjælpe dig til at få styr på nogle forskellige ting omkring hvordan du:

  • ser dig selv,
  • oplever andre omkring dig,
  • finder ro på i dig selv,
  • giver slip på fortiden,
  • giver slip på angst og frygt.
  • får lettere adgang til positiv tænkning,
  • lærer nye måder at lære og kommunikere på.

Thoms bog er en ressource til en mængde teknikker fra både meditation, mindfullness, NLP og meget andet. Thom er helt tydeligt NLP funderet, og jeg forestiller mig at nogle af teknikkerne kan virke lidt specielle lige når man læser dem. Det er derfor heller ikke nok bare at læse bogen. Du kan med fordel lave øvelserne deri for at få det maksimale ud af den.

Og gør du det, så vil du få adgang til nogle nye ressourcer i dig selv.

Hvis du har lyst til at købe bogen, så kan du gøre det her.

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Rediscover the Joy of Learning – bog af Don Blackerby

Don Blackerby har en ret fantastisk tilgang til diagnosen ADHD.

Blackerby har i mere end 25 år arbejdet med børn med udfordringer i skolen. Han beskriver at hovedparten af de børn, han møder enten ikke kan eller har store vanskeligheder ved at fastholde og styre deres indre billeder. Kvaliteten af vore indre billeder spiller en afgørende rolle i forhold til at kunne huske visuelt, og dermed i forhold til at kunne planlægge, strukturere, skabe overblik, stave, osv.

Rediscover the Joy of LearningDon Blackerby har skrevet bogen Rediscover the Joy of Learning, der har en hel sektion om hvordan man kan hjælpe børn med diagnosen ADHD til at opdage, hvordan de kan lære. Med sin erfaring har han konkluderet at ethvert barn gerne vil lære og gerne vil være dygtig. Det der afholder nogle børn fra at kunne udtrykke dette ønske, er at de har problemer med hvordan de skal gøre det. Blackerby mener derfor, at kan man bare hjælpe dem til at dette hvordan – altså den mentale teknik – så kan barnet finde sin egen motivation for at lære.

Blackerby giver simple og enkle øvelser og anvisninger til, hvordan man kan assistere børn til at træne sine visuelle evner op, få styr på de indre billeder og dermed få kontrol over tanker og hukommelse.

Derefter giver han anvisninger til, hvordan børn med diagnosen ADHD kan lære at læse, huske, lave matematik, til at finde yderligere motivation til at lære – og til at komme af med deres overskydende energi på en hensigtsmæssig måde.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle der er i nærheden af børn med diagnosen ADHD i det daglige – hvad enten det er privat eller professionelt.

Da jeg i sin tid fik min første klient med diagnosen ADHD, var det Don Blackerby, jeg vendte mig til. Gennem hans artikler og bog kunne jeg lynhurtigt komme til at arbejde i dybden og hjælpe klienten til at forandre helt grundlæggende aspekter af hans oplevelse af egne evner og kunnen.

Don tager udgangspunkt i at alt kan tillæres. Hjernen har bare endnu ikke lært de forskellige ting endnu.

Hér kan man købe bogen Rediscover the Joy of Learning.

Find flere bøger på siden Bøger om ADHD

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Latter er den bedste medicin for forældre til børn med diagnosen ADHD

Shrink RapDen amerikanske psykiater Robin Altman arbejder på en lidt anden måde end de fleste. Hun kan nemlig se det sjove i alting, og det hjælper hun sine klienter til også at kunne.

Efter hendes mening giver humor et nyt perspektiv, der kan hjælpe forældrene til at håndtere situationerne lidt bedre.

Det har hun skrevet en bog om. Den hedder Shrink Rap.

Altman skriver: “If a person is able to see the funny side of a problem, it becomes less threatening and more manageable. It’s often said that it’s hard to be afraid of a person once you imagine them in their underwear.”

Og et par af målene med hendes bog er helt klare:

“I am trying to explain things (issues in child psychiatry) in a way that doesn’t frighten or overwhelm parents.”
“I also want to make them feel comfortable and remove stigmas that often lead to guilt and shame.”

Med kapitler som:
“School, And Other Forms of Parent Torture,”
“Blaming the Mother – A Time Honored Tradition in Psychiatry,”
“Bullies; How to Become One,”
“Vacations and Vacations from Vacations,”
“Drugs and Alcohol – Parents Need ‘em, Kids Use ‘em,”
“Grandparents: Should They Be Placed on Ice Floes?,”
er der vist ikke tvivl om at Altman tager et noget andet perspektiv på tingene end i gængse bøger.

Læs mere i disse artikler: Artikel 1, Artikel 2

Hvis du er interesseret i at læse bogen, der endnu kun findes på engelsk, så kan du finde den her hos Saxo eller her hos Amazon.

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau

www.adhd-coach.com

Michael Phelps mor fortæller om hvordan hun hjalp ham til at blive OL vinder

Michael Phelps blev til OL i Beijing den mest Guld-vindende deltager i et enkelt OL – nogensinde.

8 guldmedaljer blev det til for den fantastiske svømmer, der er indbegrebet af styrke, teknik og ro.

Og det på trods af at Michael Phelps fik som 9 årig diagnosen ADHD, fordi han talte og bevægede sig ustandeligt, og kom i konflikt med lærere pga. sine problemer med at holde fokus i timerne.

Michaels mor Debbie Phelps har nu udgivet en bog om, hvad hun gjorde for at give Michael de bedst muligheder i livet.

A Mother for All Seasons
I bogen A Mother for All Seasons beskriver Debbie Phelps nogle af de tiltag hun gjorde for at hjælpe Michael dels til at strukturere sin dagligdag og opdele lektier i små bidder, dels til at bruge kalender, dels til at få brændt al sin overskydende energi af, så der kunne skabes ro til nærvær og fokus.

Læs mere i denne artikel

Køb Debbie Phelps bog A Mother for All Seasonsog læs, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn til bedre fokus.

.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Slip tanketyranniet – tag fat på livet – bog

Slip tanketyranniet – tag fat på livet
af Steven C. Hayes

Slip tanketyranniet - tag fat på livetSlip tanketyranniet – tag fat på livet

.

Selvhjælpsbog, der griber fat i menneskets kompleksitet og viser, hvordan du kan gå fra lidelse til et liv, hvor du er tilfreds med dig selv og dine omgivelser. ACT (Acceptance and Commitment Therapy) lægger vægt på accept, engagement og mindfulness, samt at du udvikler et beredskab til åbenhed over for alle de oplevelser, som møder dig.

Bogen indeholder flere enkle øvelser til at øge din opmærksomhed og dit nærvær. Du har kun ét liv, og det er på tide at acceptere og leve det – her og nu!

Kost, adfærd, indlæringsevne – bog

Frede Bräuner har som folkeskolelærer beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på Midtbyens Ungdomsskole i Århus. Han fungerer nu som konsulent og foredragsholder.

Frede Bräuner er fortaler for den holdning, at ernæring, opdragelse, undervisning og omsorg hænger sammen og søger i sin skribent- og foredragsvirksomhed at formidle dette gennem udtryksmåder som humor og fortællinger.

Kost, adfærd, indlæringsevneKost, adfærd, indlæringsevne

.

Læs mere om Frede Bräuners arbejde her

Find flere bøger om ADHD her