Indlæg

Sari Solden og kvinderne med diagnosen ADHD

Foto af Tanja JørgensenTirsdag den 5. oktober 2010 kl. 15.00 er omkring 100 kvinder samlet for at høre Sari Solden. Sari Solden er i Danmark for at promovere sin bog Kvinder med ADHD. Der er en ganske særlig stemning, og allerede inden oplægget starter, er de første kvinder gået op til Solden for at få hende til at signere deres eksemplar af hendes bog. Enkelte af bøgerne er fyldt med markeringsstykker, så læseren kan finde tilbage til alle de vigtige afsnit i bogen. Solden lyser op af glæde over at hendes bøger læses og bruges på den måde.

Da Solden går igang, siger hun: “The best part about writing a book is that it bring your tribe to you.” Med det mener hun, at hun genkender sig selv i alle de kvinder, der er til stede i salen. Det er hendes erfaring, at mennesker med diagnosen ADHD gemmer sig for at skjule deres problemer og dem selv, – og at det derfor er en stor oplevelse at sidde i lokale med masser af andre mennesker med diagnosen ADHD.

Solden beskriver sin egen udvikling fra at have troet at hun var på en eller anden måde en fiasko, til nu hvor hun har fået styr på en masse ting, og har det godt med sig selv. Hendes rejse er beskrevet i bogen, og hun fortæller at kvinder er kommet op til hende og har sagt: “Den bog handler om mig – har du forfulgt mig!?”

Når ting ikke virker for os som mennesker, så finder vi selv på forklaringer på dette. Ofte tænker vi på os selv som dumme, og det giver os et forvredet selvbillede, som har en masse negative konsekvenser. Soldens beskriver det:

“It starts in your brain, you can’t do certain things, feel different, create a bad self image. It gets psychological, – you pick a job that isn’t good for you because you don’t think good about yourself.”

Som løsning mener hun at der er nogle enkle ting, du kan gøre for at få det bedre med dig selv:

  • Find og gør noget som du er god til.
  • Tilbring tid sammen med mennesker, som du har det godt med og som værdsætter dig
  • Hav det sjovt
  • Smil
  • Elsk
  • Accepter sådan som din hjerne virker og find systemer der virker for lige præcis dig
  • Lær at bruge din hjerne som det instrument den er
  • Når du har en god dag, så find ud af, hvad der gjorde den til en god dag. Gør mere af det.
  • Få professionel hjælp til at få det bedre

Brug alle disse gode stunder til at forandre dit selvbillede til en skøn kvinde, der kan noget og som har dejlige mennesker omkring sig.

Videoen nedenfor er et interview med Sari Solden, som giver et indtryk af hende og hendes måde at tænke ADHD.

Hvis du modtager dette indlæg i din mail, så kan du se videoen hér.

Læs Sari Soldens bog Kvinder med ADHD.

God fornøjelse.

Mvh. Anders.

Kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD

6 om dagen - foto af Sven BraathenDer er meget fokus på kost og ernæring i forhold til diagnosen ADHD for tiden. Der bliver forsket i alt fra fiskeolie til hvede og mælks påvirkning på vores og vores børns adfærd.

Samtidig har mange forældre til børn med diagnosen ADHD forskellige forsøg igang derhjemme. For kosten betyder noget – både for børnene og for de voksne, og for mange er det muligt at få ret interessante resultater med at fjerne sukker og farvestoffer, introducere fiskeolie til alle i familien, minimere hurtige kulhydrater – og for nogle helt at fjerne hvede og mælkeprodukter fra kosten.

Det er spændende, og man kan læse en række relevante og spændende bøger om kost, ernæring og ADHD.

Man kan også tale med nogen om det.

Nedenfor er en liste over kostkonsulenter, ernæringsterapeuter og andre, der har en særlig viden om kost, ernæring og diagnosen ADHD.

Den er på ingen måde komplet, og der må meget gerne komme flere på listen, – så hvis du kender nogen, der kunne være interessante at få på listen, så få dem til at skrive til mig – eller skriv dem selv på i kommentarerne nedenfor på siden.

Kostkonsulenter med forstand på diagnosen ADHD

Kostkonsulent Birgitte Flensholt.

Kostkonsulent Karen Nørby.

Kostkonsulent Frede Bräuner.

Kostkonsulent Jonna Deibjerg.

Skriv endelig flere til i kommentarerne nedenfor.

Mvh. Anders.

Uanset årsagen – så skal der gøres noget!

Foto af Aristocrats-hatMed Michael Kasters indspark i debatten om ADHD er det de seneste dage kommet til at handle om årsagen til ADHD. Er der en genetisk årsag eller er det en masse andre fakterer, der spiller børnene et puds?

Jeg er faktisk lidt ked af, at jeg med mit indlæg i går kom til at lægge endnu mere ved på bålet. For der er noget andet der er vigtigere.

Det er i princippet fløjtende ligegyldigt om årsagen til at alle disse børn, unge og voksne har ondt i sjælen, er genetisk disponeret eller miljømæssigt forankret.

Det vigtige er at der gøres noget for de børn!

Jeg er meget enig med Michael Kaster og Carsten René Jørgensen i at det er helt afgørende at se på individdet. Du kan ikke med en pille og en masse statistik afkode, hvad der sker hos lige præcis dét ene barn eller hos den bestemte voksne.

Pillerne virker helt sikkert på nogle børn og voksne, og nogle forældre oplever at have prøvet alt andet inden de tager pillen som sidste udvej. Andre opdager at der skal nogle helt andre ting til, eller at pillen kun virker positivt på enkelte elementer af barnets oplevelse af verden og adfærd i den.

For at vi kan få den bedste mulige hjælp til hvert eneste barn, bliver vi nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn, for hvert eneste barn oplever nogle vidt forskellige måder at have disse problemer på.

Forældrene, pædagoger og lærere kan med fordel tage på opdagelsesrejse for at opdage nye måder at omgås disse børn, så der opstår færre konflikter, så børnene føler sig mere trygge, og så børnene kan lære at håndtere deres følelser og tanker.

Og måske vigtigst af alt, så vil det være helt enormt hensigtsmæssigt at vores behandlersystem med psykiaterne som spydspidser opdager at langt hovedparten af disse vidunderlige menneskers problemer skal løses med andre metoder end medicin.

Vi skal ind og arbejde med problemerne på en ny måde.

Vi gør vores ADHD på hver vores måde. Og alle de problemer, der ligger rundt om kernesymptomerne, bliver meget ofte betragtet som en del af ADHD’en. Det er de bare ikke. Det er ting, der kan arbejdes med akkurat som alle andre kan arbejde med deres problemer.

Der er faktisk dokumentation for at samtaleterapi, gruppeterapi, kognitiv terapi, coaching, børneterapi og meget andet kan hjælpe børn, unge og voksne med diagnosen ADHD til at få bedre liv.

Og når jeg taler med mine vidunderlige klienter i alle aldre mellem 8 og 64, – så er det helt åbenlyst, at rigtigt mange får enorm gavn af et specifikt program udviklet til dem, hvor de lærer at håndtere tanker, følelser og adfærd på nye måder.

Så jeg vil læne mig op af min kæphest, som er: Hvis det ene ikke virker, så prøv noget andet.

Hvis det ikke hjælper på vredesudbruddene at tage piller, så må vi en tur på biblioteket og finde bøger om nye pædagogiske metoder.
Hvis det ikke hjælper at komme i specialklasse, så skal der måske en mere terapeutisk tilgang til for barnet.
Hvis det ikke hjælper på kommunikationen i hjemmet at komme på forældrekursus, så er det måske fordi der skal luges ud i kosten.

Eller omvendt…

Der er så mange muligheder, at det kan være let at blive frustreret. Hvor helvede skal jeg starte og hvordan kommer jeg igang, når jeg har et barn, der tager al min tid???

Der bliver desværre ikke givet nogen lette løsninger i systemet, som det er lige nu.

Og alligevel kan jeg love, at dit barn kan mærke forskel på om du fortsat kæmper for det eller om du har givet op og givet slip på håbet for at dit barn kan få det bedre.

Bliv ved med at håbe.

Bliv ved med at kæmpe.

Og hvis du kan gøre det til et eventyr og en opdagelsesrejse, som du kan tage på sammen med dit barn og din partner, så er I alle meget bedre stedt.

God rejse.

Mvh. Anders.

Det danske referenceprogram for udredning og behandling af børn med diagnosen ADHD

Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med diagnosen ADHD fra April 2008 er lavet af Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark.

Målet med referenceprogrammet er at “give en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark.”

Den grundlæggende konklusion i referenceprogrammet er at centralstimulerende medicin skal udskrives til børn, når de kan få diagnosen ADHD. Det mest anvendte medikament er methylphenidat (Ritalin og Concerta). Methylphenidat virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne: impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder.
Det anbefales yderligere at medicinen er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel vurdering af den effekt, der kan observeres i hjem og skole. Det anbefales at den medicinske behandling understøttes af information og rådgivning i hjemmet.

“Referenceprogrammet kan hentes her”.

Referenceprogrammet bliver af de fleste psykiatere og bl.a. ADHD foreningen betragtet som en saglig og dækkende gennemgang af den nuværende forskning på området.

ADHD foreningens direktør Anne Worning sendte i sin tid referenceprogrammet ud i verden med følgende kommentar: “Virkeligheden for mennesker med ADHD er imidlertid, at medicinen sjældent bliver fulgt op med andre tilbud”, og “Mennesker med ADHD kan mestre livet, hvis de tilbydes bredspektret og støttende indsats. Heri indgår medicinsk behandling som et element ud af mange. Men ofte står medicinen for meget alene, fordi der ikke er krav til kommunerne om at tilbyde sociale og pædagogiske tilbud.”

Referenceprogrammet er fra start blevet udsat for kritik bl.a. fra de tre psykologer, der har været med til at udforme det danske referenceprogram. De sammenligner det med det tilsvarende engelske referenceprogram NICE, hvorom de bl.a. skriver:

“I september 2008 ud kom det tilsvarende engelske referenceprogram:NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov, og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og psykiatriske område.”

Psykologerne kritiserer referenceprogrammet for at lægge for høj vægt på medicinsk behandling, hvor det engelske referenceprogram er langt mere tilbageholdende med medicinsk behandling af børnene. I det engelske referenceprogram anbefales i langt højere grad psykologiske interventioner, forældrekurser med coaching og lignende.

“Læs artiklen med sammenligning af det danske og det engelske referenceprogram”.

I en senere artikel af psykolog Carsten René Jørgensen, der er ph.d. og lektor i klinisk psykolog ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, krititiseres referenceprogrammet for at have for ensidigt fokus på den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, der praktiseres i psykiatrien, fremfor den mere humanvidenskabeligt-psykologiske tilgang, der anvendes i psykologien.

Jørgensen medgiver, at det er fristende at lægge sig op af videnskabeligt evidente data i den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, fordi der er lettere adgang til disse data, hvor psykologernes arbejde i langt sværere grad lader sig kvantificere til evidensbaserede anbefalinger. Svagheden ved dette er at det enkelte barn og dets særlige problemer ikke bliver taget hånd om på en hensigtsmæssig måde.

Jørgensen skriver: “Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, ’så det kan blive ligesom de andre’? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at få en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet end biologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der af forskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og få problemer med at udvikle en stabil identitet.”

“Læs artiklen af Carsten René Jørgensen”.

Senest har psykolog Michael Kaster kritiseret referenceprogrammet for at bygge sine konklusioner på forældede resultater, og afviser en del af den forskning der giver anledning til at konkludere at ADHD er arveligt.

Det er planen at referenceprogrammet skal revideres i foråret 2010, og det bliver spændende at læse, hvordan gruppen bag referenceprogrammet tager kritikken og den nyere forskning til efterretning.

God læselyst.

Mvh. Anders.

Skal jeg gå til psykiater og finde ud af om jeg kan få diagnosen ADHD?

Jesper Navgård har stillet et spørgsmål på siden Spørgsmål om ADHD.

Hvornår skal man lade sig teste?
Hej,
Jeg har en søn på 14 som har fået konstateret ADHD for 1 år siden, og jeg kan selv kende en del af symptomerne for eksempel glemsom, sjusker, irritabel, skiftende humår, let afledelig og ikke at gøre ting færdige jeg er begyndt på. Derudover har en en slag uro eller indre rastløshed og ofte svært ved at koncentrere mig eller holde koncentrationen. Men jeg har taget en god uddannelse, som tog lidt længere end normalt, og har et godt job. Så jeg ville nok ikke have tænkt at der var noget galt, hvis ikke min søn fik det konstateret det. Jeg har talt med flere (også læger) som siger, at når jeg kan klare arbejde og uddannelse, skal jeg ikke tænke på ADHD. Har du nogle holdninger til hvornår man skal lade sig teste og hvornår det giver mening at tænke i de baner?

Det er et interessant spørgsmål, som jeg fik lyst til at svare på i fælles forum, så alle læser med.

Hvornår skal man lade sig vurdere?

For mig at se, handler det om en række forskellige faktorer, og det kan måske hjælpe at stille sig selv et par spørgsmål til afklaring.

At få en diagnose er en alvorlig sag, og der er skrevet adskillige artikler og bøger om, hvad det at få en diagnosen gør ved folk.

Det viser sig, at mange mennesker “retter ind” efter diagnosen, når de har fået den. Jeg har ofte haft folk siddende til coaching og fortalt mig om, hvad mennesker med diagnosen ADHD har for nogle problemer. Når jeg så spørger ind til personens egne problemer, så er de nogle helt andre. Identifikationen med diagnosen er ofte ret stor, og det kan være et problem. Nogle bliver mere opmærksomme på deres problemer eller får endda pludselig flere, så de bedre passer til diagnosen. Det kan for nogle betyde at de faktisk får det dårligere af at få diagnosen, end hvis de bare havde levet videre uden.

For andre betyder det en lettelse, fordi de så ikke længere føler sig dumme eller forkerte – og i diagnosen finder en accept eller anerkendelse af, at de er OK som mennesker. Det kan også være en lettelse at kunne italesætte sine problemer som en sygdom eller endda en hjerneskade, selv om der er diskussion om netop de begreber i forhold til diagnosen ADHD. Og nogen er glade og taknemmelige for at få adgang til medicin, sociale ydelser, støtte til at tage på kurser, etc.

Uanset om det går den ene eller den anden vej, så er det i mine øjne kun nyttigt at få diagnosen, hvis du selv formår at bruge diagnosen til at gøre noget i dit liv, så du får et bedre liv. Dit liv bliver ikke bedre af at få diagnosen. Dit liv bliver bedre af, hvordan du forholder dig til dig selv og dit liv.

Hvis du overvejer om du eller din partner eller dit barn kan få diagnosen ADHD, så overvej følgende:

  • Hvad er målet med at blive vurderet?
  • Hvad vil jeg gerne have ud af at blive vurderet?
  • Hvad kan jeg få ud af at få diagnosen ADHD?
  • Hvad kan jeg miste ved at få diagnosen ADHD?
  • Hvad vil ændre sig til det bedre i mit liv, hvis jeg får diagnosen ADHD?
  • Kan jeg ændre på de ting uden at få diagnosen?
  • Hvad vil ændre sig til det værre i mit liv, hvis jeg får diagnosen ADHD?
  • Hvis jeg får diagnosen ADHD, hvilken effekt vil det så have på, hvordan jeg ser mig selv?
  • Hvis jeg får diagnosen ADHD, vil jeg så blive glad eller ked af det?

Det sidste spørgsmål er afgørende for mig. Vi kan søge viden alt det vi vil, og det er sjældent at viden i sig selv hjælper os til at blive gladere og få et bedre liv. For at blive gladere, så skal der ofte noget mere og noget andet til. Kan du finde det uden diagnosen?

Der er mange holdninger til diagnosen ADHD og om man skal søge at få den eller lade være. Hvad er din? Skriv det i kommentarerne nedenfor.

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Power Mind

Ny side med bøger om diagnosen ADHD

Bøger! - Foto af kennymaticJeg kan se, at der er mange af jer, der er på udkig efter bøger og mere viden om diagnosen ADHD, og jeg har hidtil haft svært ved at give gode råd om alle de spændende og værdifulde bøger, der findes på området.

Derfor har jeg lavet en grundig gennemgang af siden Bøger om ADHD, hvor jeg har kigget mine egne boghylder igennem og taget imod anbefalinger fra folk, jeg har stor respekt for.

Siden er nu inddelt i flere sektioner, så du bl.a. kan finde bøger indenfor:

  • Hjælp til børn med diagnosen ADHD
  • Bøger om ADHD generelt
  • Mestringsstrategier
  • Undervisning / Pædagogik
  • Kost og ernæring
  • Nærvær / Mindfulness / Meditation
  • Personlig udvikling
  • Motorik / Kropsbevidsthed
  • Terapi/Coaching/Samtaler
  • Hjernens udvikling og neurologi
  • Inspiration fra Amazon

Jeg håber, at du har lyst til at gå på opdagelse, og finde ny inspiration til at komme videre med dit liv, og til at hjælpe børnene omkring dig på nye måder.

Gå ind på siden ved at klikke på linket i toppen af siden – eller ved at klikke på linket her: Bøger om ADHD

Hvis der er bøger, der mangler på listen, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, så listen kan blive så fuldendt som muligt.

Jeg er selv blevet inspireret undervejs, og glæder mig til at komme igang med nogle af de nye titler!

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Sådan finder du frem til roden af den manglende impulskontrol

Marie Schnell skrev i en kommentar til indlægget Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den, følgende:

Jeg tænker blot, at der er en væsensforskellighed fra noget man når at blive BEVIDST om, at man vil gøre/have, og så det, som bare sker uden man når at tænke mere over, før det er for sent. Det sidste er for mig at se den virkeligt vanskelige. Og i virkeligheden nok den egentlige impulshandling. Hvad gør man ved den? Navnlig hvis man ikke magter at sætte tanker i rækkefølge, så en strategi kan formes, når det trækker op til situationer, der udløser impulshandlingerne. Eksempelvis: Bang! Shit, jeg slog min bedste ven… Eller: Jeg trænger til at blive kølet af, PLASK, hov, jeg kan ikke svømme…

Foto af woodleywonderworksDet er helt rigtigt, at det er de ting, der gøres med udgangspunkt i ubevidste tanker og følelser, der er de sværeste at ændre på.

Og de dækker vel langt hovedparten af de ting vi gør, som vi oplever som uhensigtsmæssige.

Tænk bare på dig selv i vredesudbrud, eller når du står i supermarkedets slikafdeling.

I det daglige arbejde oplever jeg, at langt de fleste – både børn, unge og voksne med diagnosen ADHD – kan forklare mig, hvad der kom lige før de gjorde et eller andet.

Og det er grundstenen i at opnå forandring.

At finde ud af, hvad der skete af tanker og følelser lige inden.

Som udgangspunkt ligger forståelsen, at handlinger udelukkende foretages som konsekvens af en tanke eller en følelse.

Derfor går jeg på opdagelse med mine klienter for at finde ud af, hvad det er for en tanke eller følelse, der har skulle være til stede for at de kunne handle som de gjorde.

Man kan betragte det som, at jeg tager rollen som fremtidig vikar, og jeg spørger ofte: “Hvis jeg skulle være vikar for dig en dag, hvor jeg fik behov for at gøre sådan som du gjorde, hvad ville jeg så skulle tænke eller føle, for at kunne finde på at være så impulsiv.”

Det kan rigtigt mange mennesker svare på, og børn oplever jeg ofte som reflekterede på deres helt egen måde.

De kan nemlig finde på at sige ting som: “Så skal tigeren fare op i dig og gøre sådan at du ikke kan lade være.”

Når børn svarer på den måde, tager jeg det altid for gode varer.

Jeg antager, at det faktisk er det, de oplever.

Det betyder at jeg må på opdagelse sammen med barnet for at finde ud af hvad der får tigeren til at fare op, hvad der sker lige inden tigeren farer op, hvor den er henne når den slapper af, hvordan det føles, når den farer op, og hvad der skal til for at den gør noget andet i fremtidige situationer.

Måske fortæller barnet mig, at det skal være en puddel i stedet, eller at tigeren skal have halsbånd på. Og så finder vi ud af at skabe den forståelse inden i barnet.

Det kan lyde specielt, og det virker.

Teknikken med at købe barnets indre kort over virkeligheden har jeg fra NLP’en og den er en helt grundlæggende del af også den narrative terapi og coaching.

For unge og voksne virker det på samme måde – der er det bare mere konkret på indre dialoger og konkrete følelser.

De håndteres på samme måde med de voksnes sprog.

De fleste forældre, lærere og pædagoger har en rimeligt god fornemmelse af børnene, – og ofte kan de se på barnet, at nu varer det ikke længe før barnet reagerer udadvendt eller begynder at larme og må forlade klassen.

Det er i denne periode, at man kan nå at tage fat i barnet og høre, hvad der er på spil.

Gør det kærligt og undersøgende.

Gå på opdagelse sammen med barnet. Anerkend det, der er derinde.

Og brug lejligheden til at lade barnet opdage at der overhovedet kom noget før handlingen.

Og så er der de tilsyneladende helt umotiverede handlinger, der med fordel kan evalueres efterfølgende efter ovenstående model med vikaren.

Prøv det af, og se hvad barnet kan fortælle.

Og husk – at du skal have givet slip på hændelsen og være faldet rimeligt til ro, så du kan være til stede med barnet i denne spørgende situation. Det giver dig nærvær til at høre, hvad barnet kan fortælle.

Jeg håber, at det svarer giver endnu et perspektiv på at arbejde med impulskontrol.

Hvis du sidder med kommentarer eller spørgsmål, så er du velkommen til at skrive dem nedenfor i kommentarerne,.

Mvh. Anders Rønnau

ADHD Coach

Impulskontrol og styrken ved at kunne vente på belønningen

For nylig skrev jeg om hemmeligheden bag impulskontrol, og hvordan du bliver bedre til at styre dig.

I dag kan du se en fantastisk video fra TED, der omhandlede netop de forsøg om impulskontrol, som jeg optalte.

Videoen er helt fantastisk. Joachim de Posada, der var med til de oprindelige forsøg, forklarer eksperimenterne, og viser klip af børn der kæmper med at lade være med at spise en marshmallow i forsøget på at få endnu en som belønning for at have ventet.

Læs indlægget om hvordan også du kommer til at styre dine impulser bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den

Har du nogle gange svært ved at styre dig?

Eller kan du se at dit barn har svært ved at styre sine impulser?

Når du har læst dette indlæg til ende, så vil du have et enkelt værktøj til at kontrollere dine impulser og kan endda lære dit barn at gøre det samme, fordi du vil have forstået sammenhængen mellem opmærksomhed og impulskontrol.

Videnskaben har fundet svaret og du får det her.

I slutningen af 60’erne blev der udført et omfattende studie af amerikanske psykologer, der ville måle hvor gode børn var til at styre deres impulser. Hvert barn for sig blev sat i et lokale med en marshmallow foran sig.

Den voksne fortalte derefter barnet, at barnet kunne få sin marshmallow med det samme, hvis hun ville.

Og nu ville den voksne forlade lokalet et øjeblik.

Hvis barnet ikke havde rørt sin marshmallow, når den voksne kom tilbage, så ville hun få en marshmallow mere.

Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev filmet i sit forsøg på at få ikke blot en marshmallow, men hele to.

Studiet viste en stor spredning mellem børnene. Der var dem, der med det samme spiste slikket og fik det overstået, der var dem der virkeligt forsøgte og i løbet af ganske kort tid eller endda minutter ikke kunne holde til det længere.

Og så var der dem, der holdt ud i alle 15 minutter, og fik deres ekstra marshmallow.

Fænomenet at kunne vente på at få sin belønning har en psykologisk term, Delay of Gratification.

Forskerne fulgte op på studierne gennem mange år, og opdagede at de børn der havde svært ved at vente også havde større sandsynlighed for at have adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen.

De klarede sig dårligere i test, håndterede stress dårligt, havde svært ved at holde koncentrationen, og havde problemer med at have længerevarende venskaber.

De børn, der ventede alle 15 minutter, klarede sig generelt godt og havde i test et markant højere gennemsnit.

Siden har disse resultater vist sig i forsøgspersonernes karriere og familieliv på tilsvarende vis.

Mange børn, unge og voksne med diagnosen ADHD har problemer med at kontrollere sine impulser. Så mange endda, at det er en del af kriterierne for at kunne få diagnosen ADHD.

Og nu viser forskerne, at der er en mulighed for at rette op på sin evne til at kontrollere sine impulser.

Tricket er ganske simpelt, så først kigger vi lige på mekanismen bag.

I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der hurtigt spiste deres marshmallow enten forsøgte at styre sig ved at kigge intenst på slikket eller direkte tog det op i forsøget på at afholde sig fra at spise det.

De gav slikket al deres opmærksomhed, og det gjorde at de var enormt tiltrukne af slikket.

Den gruppe, der holdt ud i 15 minutter valgte en anden strategi.

De forsøgte at glemme slikket. De dækkede deres øjne, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet, krøb ned under bordet for at lege uden slikket i syne.

De flyttede deres opmærksomhed til noget andet, og i den proces glemte de helt eller delvist slikket.

Konklusionen er klar. Når man fokuserer intenst på noget og tænker meget over det, så bliver det svært at afholde sig fra at gøre det.

Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hvis jeg har lyst til at købe slik eller ting og sager som den lækre iPhone jeg beskrev i et tidligere indlæg, så kan jeg have svært ved at koble tankerne fra, og så længe jeg tænker på hvor lækker den iPhone er og hvor glad jeg ville være for den, – så er jeg i “fare” for at at bruge penge på den.

Når jeg på et tidspunkt får distraheret mig selv, så kan jeg til gengæld glemme telefonen fuldstændig, og har succesfuldt styret mig uden om, – og kan spare pengene eller bruge dem på noget andet.

Det samme fandt forskerne.

Når børnene flytter deres opmærksomhed væk fra slikket og hen på noget andet, så lykkedes de med at vente på belønningen.

Forsker Jonides fortæller om at besejre impulserne:

“The only way to defeat them is to avoid them, and that means paying attention to something else. We call that will power, but it’s got nothing to do with the will.”

Det handler altså ikke om viljestyrke, men hvad handler det så om?

Det handler om strategi.

Mentale strategier til at vide, hvad man kan gøre i disse situationer. Og dem får man på to måder i livet.

Enten lærer man dem ved at observere sine forældre og andre væsentlige personer i livet – bedsteforældre, pædagoger, lærere og gode venners forældre.

Og ellers må man få det forklaret direkte.

At lære det fra forældrene er for sent for voksne mennesker, men forældre har hele tiden en mulighed for at ændre egne vaner og strategier, så børnene kan spejle sig i dem.

Så hvis du er forælder til et barn med denne her slags problemer, så spørg dig selv:

  • Har vi vaner og ritualer i hjemmet, der gør at det kan være attraktivt at vente på belønningen?
  • Opfordrer vi barnet til at vente?
  • Og gør vi det at vente til noget attraktivt?

Hver eneste dag eller episode, hvor dette trænes, og det at vente bliver en attraktiv oplevelse for barnet, – der lærer barnet færdigheder, der vil komme det til gode resten af livet.

Vent sammen med dit barn.

At forklare en mental strategi direkte er også en mulighed, som selv meget små børn kan forstå.

Forskerne beskriver at have lært børn simple mentale tricks, som at lade som om slikket ikke er virkeligt, men bare er et billede af slik omkranset af en ramme som et billede på væggen.

Og at dette pludselig gjorde det let at vente 15 minutter på belønningen.

Forskerne kalder det, at give børnene en manual til hjernen.

Når jeg arbejder med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD, så arbejder jeg rigtigt meget med mentale strategier. Og jeg har set masser af tilfælde, hvor mine klienter fra dag til dag bliver markant bedre til at styre sig, kontrollere deres temperament, huske ting bedre, og meget andet.

Hvis du vil lære det samme, så kig nærmere på mit Forældrekursus ADHD Online, hvor vi arbejder indgående med mentale strategier.

Og det virker altid lettere, når forældrene har disse strategier på plads selv, for så bliver mit arbejde med børnene bestyrket i den daglige trummerum derhjemme.

Derfor: Skab tradition for at det at vente er en god ting, og sørg for at der er en belønning for enden af ventetiden.

Den belønning der er i det for dig – uanset om du vil bruge dette her med dine børn eller med dig selv – er at du snart vil opleve en forskel i dagligdagen.

Du vil træne den forståelse i dig, at der er en belønning i at rydde op eller at tage opvasken, fordi det faktisk er mere hyggeligt og overskueligt og enkelt og let at være til i et hjem, hvor der er ryddet op.

Når du opdager det, og træner det ind i dit system, så vil den del af dig, der har lyst til at droppe oprydningen stille og roligt opdage, at belønningen faktisk gør at hyggeperioderne får endnu højere kvalitet.

Hvis du er lykkedes med at hjælpe dig selv eller dine børn til at vente på belønningen på en god måde, så er du velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarerne nedenfor.

God fornøjelse med ventetiden.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Ken Bosma

Forældrekursus ADHD Online

Få svar på dine spørgsmål om diagnosen ADHD

Da jeg var ved at lære om, hvad diagnosen ADHD egentlig er for en størrelse, brugte jeg lang tid på at søge rundt på nettet, læse bøger, og tale med mennesker om det. Og der var stadig altid flere spørgsmål – og der var spørgsmål, som ingen kunne svare på.

Jeg savnede et sted, hvor jeg kunne stille mine spørgsmål og få svar.

Kender du det?

Du får nu mulighed for at stille dine spørgsmål til mig, hvis du har lyst til det.

Hvis du har spørgsmål, som du har brændt inde med, så er du velkommen til at stille dem på siden Spørgsmål?

Hér vil jeg løbende modtage spørgsmål og svare på dem – så godt jeg kan og efter bedste overbevisning. Jeg svarer løbende i kommentarerne og/eller i nye indlæg på siden.

Hvis du har et spørgsmål, så klik ind på siden med det samme og fyr det af.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com