Indlæg

Gaven ved at give – sådan får du mest muligt ud af dit rod

Foto af Armando MaynezJeg har det sidste halve år skrevet om at rydde op og om at skabe ydre som indre ro i artikler på denne weblog, fordi jeg selv er i gang med at gøre alvor af netop de ting i mit eget liv.

På det seneste har jeg i stærkere grad adopteret en minimalistisk tankegang ind i mit liv, og jeg har prøvet det af i mit eget liv.

Allerede for 4-5 år siden havde jeg min første lille oplevelse med minimalisme. Jeg gik alle mine ting igennem – brugte 3 hele dage på det, hvor jeg sad på gulvet i min lejlighed – og så smed jeg alt ud, som ikke havde en specifik plads i mit hjem, mit hjerte eller i min fremtid. Alle projekter, der måske skulle blive til noget engang – ud. Alle gamle (kæreste-)breve og andet junk. Ud!

Det var en enorm befrielse for mig, og jeg var nærmest fysisk lettere, når jeg kom op fra baggården efter at have smidt endnu en pose ting og tøj ud eller til genbrug.

Nu er jeg i mellemtiden blevet gift og venter barn, og min kone og jeg har brugt anledningen til at gøre det samme igen. Vi har metodisk gået alle vores ejendele igennem over de seneste måneder med henblik på at lette os selv for den bagage, der roder både i hovedet og i livet.

Og det er en fornøjelse og en befrielse.

Hver gang jeg skal igang med sådan en proces er det nærmest en anelse angstfyldt. Det her var en god bog, da jeg fik den i 2003, – og hvad nu hvis jeg om engang får lyst til at læse denne bog igen? Jamen det kan godt være at jeg ikke har haft den liggende fremme siden 1999, men jeg har jo selv købt denne hér Gurkha Kniv i en lille landsby i Nepals bjerge, – hvad nu hvis jeg kommer til at savne den? Hvad nu, hvis jeg får brug for de her ekstra par bukser til sommer – selv om de ikke passer mig længere? Skal jeg virkeligt smide mine gamle designblade ud, selv om jeg ikke har læst dem andet end en gang – og formentlig aldrig kommer til at kigge på dem igen?

Kender du det måske fra dig selv eller din partner?

Det hedder sig, at mennesker med diagnosen ADHD ofte har svært ved at smide ting ud, har svært ved at tage valget om at skille sig af med ting, og generelt er gode til at samle og stable og pakke og gemme og lave bunker ud af deres alt for mange ting.

Hvis du bare har styr på den slags, så er denne artikel naturligvis ikke til dig. ;)

Hvis du har den slags problemer, så kan du overveje een ting:

Glæden ved at give ting væk.

Kender du det at finde den rigtige gave til den rigtige person – og opleve at de lyser op af glæde. Den glæde smitter og man får den lige tilbage igen.

Jeg elsker de øjeblikke, og når nu jeg ikke er rigtigt glad for alle de ting, jeg har i mit hjem, – hvad så med at give dem væk?!

For nylig tilmeldte jeg mig en mailingliste, hvor man giver ting væk til hinanden. Man sender en mail til en bestemt mailadresse, og så får alle på maillisten mailen. I mailen står der, hvad man gerne vil give væk. Så skriver folk tilbage, at lige præcis sådan en ting, har de brug for, – og så kommer de og henter den i løbet af et par dage. Super simpelt koncept.

Så da vi ville af med et par gamle kameraer, et bluetooth headset og mange andre lækre og mærkelige ting, så satte vi dem til afhentning. Vi kunne godt have solgt mange af tingene på den blå avis, og vi valgte at gøre os selv en ekstra tjeneste. Alle tingene er nu blevet afhentet af skønne mennesker med et stort smil.

Det er utroligt berigende at give ting væk.

Og når man kan have lidt svært ved at give slip på tingene, så er det rart at vide at de lander hos et andet menneske, som bliver glad for dem.

Og det har haft en fantastisk effekt på det lille hjem.

Udover at der er kommet orden i skuffer og skabe, at der er frigjort gulvplads og skabt struktur i en masse ting, så er der en væsentlig ting som vi hæfter os ved hver dag derhjemme for tiden.

Det er faktisk blevet lettere at være til i lejligheden.

Vil du prøve det af – om ikke andet i tankerne, så svar på disse spørgsmål:

Når du kigger rundt i dit hjem – hvad har du så virkeligt brug for?

Hvis dit hjem brændte ned i dag – hvad ville du så anskaffe dig igen?

Og hvad ville du have glemt at du havde – eller måske bare ikke gide at købe igen?

Hvis du nu aktivt skiller dig af med de ting – hvad vil det så forandre i dit hjem og i dit hoved?

Hvad skal der til for at du kan give slip på disse ting?

Hvis du skal starte ud med bare at smide en ting ud – hvad skulle det så være?

Er du klar?

Du kan give dine ting væk i den blå avis – eller du kan gøre som mig og tilmelde dig til Freecycle.org, som er en gruppe af folk, der gladeligt giver deres ting til hinanden.

Du kan med fordel gøre det lidt ad gangen. Lad være med at muge det hele ud i en blodrus, fordi du opdager at det er himmelsk at slippe for al den bagage. Tag først blade og aviser og alt det lette. Når det er væk, så kig på tingene, bøgerne og andet godt. Hvad vil du helt sikkert ikke savne?

Træn det op. Væn dig til følelsen af at give slip på tingene. Den kan være lidt grænseoverskridende i starten – og når du så har sluppet, bliver den til lettelse.

Hvis du vil have yderligere inspiration til hvordan du gør, så læs disse to artikler fra Zen Habits.

Simple living simplified – 10 things you can do today to simplify your life

A guide to creating a minimalist home

God fornøjelse med oprydningen.

Mvh. Anders.

Skal jeg gå til psykiater og finde ud af om jeg kan få diagnosen ADHD?

Jesper Navgård har stillet et spørgsmål på siden Spørgsmål om ADHD.

Hvornår skal man lade sig teste?
Hej,
Jeg har en søn på 14 som har fået konstateret ADHD for 1 år siden, og jeg kan selv kende en del af symptomerne for eksempel glemsom, sjusker, irritabel, skiftende humår, let afledelig og ikke at gøre ting færdige jeg er begyndt på. Derudover har en en slag uro eller indre rastløshed og ofte svært ved at koncentrere mig eller holde koncentrationen. Men jeg har taget en god uddannelse, som tog lidt længere end normalt, og har et godt job. Så jeg ville nok ikke have tænkt at der var noget galt, hvis ikke min søn fik det konstateret det. Jeg har talt med flere (også læger) som siger, at når jeg kan klare arbejde og uddannelse, skal jeg ikke tænke på ADHD. Har du nogle holdninger til hvornår man skal lade sig teste og hvornår det giver mening at tænke i de baner?

Det er et interessant spørgsmål, som jeg fik lyst til at svare på i fælles forum, så alle læser med.

Hvornår skal man lade sig vurdere?

For mig at se, handler det om en række forskellige faktorer, og det kan måske hjælpe at stille sig selv et par spørgsmål til afklaring.

At få en diagnose er en alvorlig sag, og der er skrevet adskillige artikler og bøger om, hvad det at få en diagnosen gør ved folk.

Det viser sig, at mange mennesker “retter ind” efter diagnosen, når de har fået den. Jeg har ofte haft folk siddende til coaching og fortalt mig om, hvad mennesker med diagnosen ADHD har for nogle problemer. Når jeg så spørger ind til personens egne problemer, så er de nogle helt andre. Identifikationen med diagnosen er ofte ret stor, og det kan være et problem. Nogle bliver mere opmærksomme på deres problemer eller får endda pludselig flere, så de bedre passer til diagnosen. Det kan for nogle betyde at de faktisk får det dårligere af at få diagnosen, end hvis de bare havde levet videre uden.

For andre betyder det en lettelse, fordi de så ikke længere føler sig dumme eller forkerte – og i diagnosen finder en accept eller anerkendelse af, at de er OK som mennesker. Det kan også være en lettelse at kunne italesætte sine problemer som en sygdom eller endda en hjerneskade, selv om der er diskussion om netop de begreber i forhold til diagnosen ADHD. Og nogen er glade og taknemmelige for at få adgang til medicin, sociale ydelser, støtte til at tage på kurser, etc.

Uanset om det går den ene eller den anden vej, så er det i mine øjne kun nyttigt at få diagnosen, hvis du selv formår at bruge diagnosen til at gøre noget i dit liv, så du får et bedre liv. Dit liv bliver ikke bedre af at få diagnosen. Dit liv bliver bedre af, hvordan du forholder dig til dig selv og dit liv.

Hvis du overvejer om du eller din partner eller dit barn kan få diagnosen ADHD, så overvej følgende:

  • Hvad er målet med at blive vurderet?
  • Hvad vil jeg gerne have ud af at blive vurderet?
  • Hvad kan jeg få ud af at få diagnosen ADHD?
  • Hvad kan jeg miste ved at få diagnosen ADHD?
  • Hvad vil ændre sig til det bedre i mit liv, hvis jeg får diagnosen ADHD?
  • Kan jeg ændre på de ting uden at få diagnosen?
  • Hvad vil ændre sig til det værre i mit liv, hvis jeg får diagnosen ADHD?
  • Hvis jeg får diagnosen ADHD, hvilken effekt vil det så have på, hvordan jeg ser mig selv?
  • Hvis jeg får diagnosen ADHD, vil jeg så blive glad eller ked af det?

Det sidste spørgsmål er afgørende for mig. Vi kan søge viden alt det vi vil, og det er sjældent at viden i sig selv hjælper os til at blive gladere og få et bedre liv. For at blive gladere, så skal der ofte noget mere og noget andet til. Kan du finde det uden diagnosen?

Der er mange holdninger til diagnosen ADHD og om man skal søge at få den eller lade være. Hvad er din? Skriv det i kommentarerne nedenfor.

Mvh. Anders.

Læs mere om ADHD Power Mind