Indlæg

Dreng ruller ned af bakke i græs

En simpel øvelse – tøm hjernen for tanker

Når hjernen bare kører derudaf, tankerne er godt oppe og ringe, der er overload, – og det du allermest trænger til er at tømme hovedet fuldstændigt – så kan du lave denne lille elegante øvelse.

Ja, du kan såmænd lave den også når det går godt og der er overskud på kontoen. Den virker lige godt, og den er en fantastisk simpel måde at træne nærvær.

Baggrund for øvelsen
Din hjerne er kompleks og vanvittig effektiv til enormt mange ting. En af de ting, den er god til er at skjule virkeligheden for os. Antallet af ting, vi kan gøre bevidst er så begrænset, at hjernen bliver nødt til at koncentrere sig om at gøre ganske få ting af gangen bevidst.
Det lyder måske mærkeligt, så jeg forklarer det lige på en anden måde. Menneskets evne til at tænke på flere ting på en gang, føle flere ting på en gang, og sanse flere ting på en gang er stærkt begrænset. Vi går rundt og tror at vi kan multitaske, og i virkeligheden er vi vores evne til det ret begrænset.

Det er netop dette, denne øvelse udnytter.

Antallet af tanker, som vi kan tænke er nemlig også begrænset.

Begrænset bevidsthed
Et psykologisk studie har vist at vi kan holde vores bevidste fokus på omkring 7 stykker information. Det betyder groft sagt, at vi på samme tid kan være bevidste om blot 7 tanker, følelser og sansninger. Med sansninger mener jeg den information, der tilstrømmer dig udefra – lyde, lys, berøringer, etc.

7

Det er meget lidt.

Så når du går rundt og oplever, at der er en tisporet motorvej igang inde i hovedet, så har du allerede brugt alle dine bevidste ressourcer, og det er svært at være opmærksom på andre og sine egne følelser på samme tid.

Målrettet bevidsthed
Kender du det at være opslugt af et eller andet – at læse en bog, spille et computerspil, kigge din elskede i øjnene, – til en grad hvor du kan overhøre andre menneskers tale til dig, glemmer at stå af bussen, ikke mærker sulten, osv?

Når det sker, så er det et udtryk for at vi har målrettet vores bevidsthed mod et eller andet meget specifikt. Man kan sige, at vi bruger alle vores bevidste mentale ressourcer på at opleve netop den ting. Så falder alt andet ud.

Måske kender du det både som noget godt og som noget uhensigtsmæssigt?

Øvelsen
Øvelsen er simpel. Du er klar, og kan gøre den lige hvor du sidder.

Øvelsen kan gøres med lukkede øjne, og hér første gang kan du med fordel holde dem åbne, så du kan læse resten af øvelsen. ;)

Begynd med at samle højre tommelfinger, pegefinger og langemand. Bevæg dem blidt og langsomt mod hinanden. Læg mærke til – måske for første gang – hvordan de virkeligt føles, når de gnider let mod hinanden. Læg mærke til modstanden, fugtigheden, ruheden eller glatheden af huden, mærk hvordan fingeraftrykkene føles mod hinanden.

Fortsæt med det gennem hele resten af øvelsen.

IMENS du har fokus på fingrene og deres bevægelse mod hinanden, så bevæg også tæerne på venstre fod. Mærk særligt storetåen, og mærk temperaturen på storetåen, mærk fugtigheden eller tørheden af huden, mærk bevægelserne og hvordan tåen rører ved de andre tæer, ved sokken/skoen eller underlaget. Gør det mens du SAMTIDIGT bevarer dit fokus på fingrene, der fortsat let rører ved hinanden.

Hold fokus på højre hånds fingre, der rører ved hinanden, mens du holder dit fokus på venstre fods storetå og dens bevægelse, temperatur og dens berøring med underlaget.

Og IMENS du gør det, så læg mærke til hvordan dit åndedræt er tørt og køligt som det kommer ind ad mund eller næse, og hvordan det er varmere og fugtigere, når det kommer ud igen.

Hold fokus på fingrene, og på storetåen, og på åndedrætten. Dem alle tre på en gang.

Og imens du gør det, så læg mærke til, hvor få tanker der er i dit hoved…

Bring nu fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet – og luk øjnene. Hver gang fokus flytter sig eller du begynder at tænke, så bring blidt fokus tilbage til fingrene, tæerne og åndedrættet..

Mens du nyder stilheden.

3 punkts sansning
Øvelsen hedder 3 punkts sansning og hjælper dig til bevidst at have et meget stærkt fokus på tre vidt forskellige dele af din krop, og dermed bruge tre vidt forskellige centre i hjernen. Den bevidste fokusering gør det for langt de fleste vanskeligt eller umuligt samtidigt at tænke. For når man tænker, så ryger fokus på mindst et af de tre områder. Og så kan man let flytte fokus ned på de tre punkter i kroppen igen.

Øvelsen er en form for meditation, fordi ren sansning er ren nærvær. Når du slipper tankerne og udelukkende sanser, så er du fuldt ud til stede.

Jo mere du træner denne her slags øvelser, jo bedre bliver du til at styre din bevidsthed rundt, som du selv har lyst til det.

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Image Credits: woodleywonderworks

Læs mere om ADHD Power Mind

Hjerne med tandhjul

Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

I sidste artikel om hjernetræning konstaterede jeg at det koster boksen at gennemgå et forløb med neurofeedback hos en professionel. Det kan meget vel være at de penge er givet godt ud, og jeg ved også godt at mange af jer derude ikke har penge i den størrelsesorden – selv om det gælder jeres barn eller jer selv.

Derfor kigger vi nu på en markant billigere løsning, der hedder biofeedback. Biofeedback er det tætteste på neurofeedback, som man kommer for rimelige penge.

Hvis du selv køber et biofeedback apparat, så bliver det muligt for dig og din familie at arbejde med biofeedback lige præcis, når det passer jer. Der er ingen omkostninger forbundet med det, når først I har købt sættet.

Hvad kan sådan et værktøj?
Et biofeedback system til jeres egen computer er ganske simpelt. Det består af et program og en øre-clips, der passer i en USB port. Programmet installeres og clippen sættes på øret. Så kan programmet måle forskellige data som hjerterytme, sved på huden, osv., som omsættes til en mål for din indre følelsesmæssige tilstand. Disse målinger omsættes derefter til nogle værdier, som I kan se direkte på skærmen i form af tre farver. Grøn for de mest hensigtsmæssige tilstande, blå for de nogenlunde tilstande og rød for de mindst hensigtsmæssige tilstande.
Målingen kan også omsættes til brug i forskellige spil, hvor du klarer dig godt afhængigt af, hvor mange af dine indre tilstande, der er “grønne”. Det giver motivation til at tænke så “grønt” som muligt, og derfor træning i at bruge og vedligeholde tanker, der producerer “grønne” tilstande.

Hvad er det gode ved at købe selv
Når du træner derhjemme er der ingen begrænsninger på, hvor ofte og hvor meget du kan træne. Og derudover er der nogle meget konkrete gevinster ved at træne med biofeedback i hjemmet.

  • Det er tryggere – der er ingen fremmede mennesker i hvide kitler og ingen gummihætte der skal over hovedet med elektroder på
  • Det giver anledning til at tale om følelserne på en anden måde
  • Det giver familien et fælles sprog om følelserne: “Far er helt oppe i det røde”, “Jeg er i rød, og vil gerne være i fred”, “Hvilken farve er du nu?”
  • Det giver mulighed for et yderligere refleksionsniveau både for børn, unge og voksne

Hvad er gevinsten?
Når vi træner at ændre tanker fra at være den slags tanker, der giver rødt udslag i programmet til at være den slags tanker, der giver grønt udslag i programmet, så er det konkret træning i at lave det skifte fra rød til grøn. Og det at kunne det er værdifuldt i enhver situation. Hjernen kan med fordel lære det i en situation, hvor du eller dit barn har det godt og sjovt.
Min erfaring med børn er, at hvis de finder en metode, der virker for dem, så vil de rigtigt gerne klare sig bedre, styre sig mere, være mere rolige. De vil rigtigt gerne have den slags værktøjer, og når de opdager at det virker når de har det rimeligt godt, så skal der ikke så meget til, før de opdager at de får en kæmpe fordel ud af at bruge værktøjerne.

Forestil dig at dit barn kommer hjem fra en dårlig dag i skolen, følelserne er oppe i rødt, og der kunne let komme en konflikt ud af det. Måske kender du den situation?
Forestil dig nu at dit barn kan håndtere situationen således: “Mor, jeg er helt oppe i det røde, så du må ikke tale til mig. Jeg skal lige sidde lige med roligshedsspillet, før jeg er klar igen.”

Ja, måske en utopi, men et interessant scenarie for mange familier.

Når barnet – eller du selv – får en måde at håndtere følelserne og bringe dem til ro, så nedbringer det mængden af stress i familien.

Hvor får jeg fat i sådan en?
For et halvt års tid siden blev jeg kontaktet af Stig Brandt, der selv har diagnosen ADHD og en søn med diagnosen ADHD. Stig og jeg mødtes for at han kunne fortælle mig sin egen historie om ADHD, stress og en måde at få mere styr på tankerne.

Stig er en behagelig og ligefrem mand, der ikke lagde fingrene imellem, da han kom forbi Huset 111C og fortalte om sit arbejde med at udbrede biofeedback apparater til håndtering af de mange tanker og følelser, der ofte er tilstede og virker svære at håndtere, når man har fået diagnosen ADHD.

OPDATERING: Siden denne artikel blev skrevet er der sket meget med teknologien, og der er nogle helt andre muligheder end tidligere. Jeg vil fortsat anbefale HeartMath, men prisen er gået betragteligt ned. Hvis det stadig er for mange penge, så har jeg også et forslag til en billigere udgave.

Hér er det “traditionelle” HeartMath system.
Hér er HeartMath app’en til iPhone – den tror jeg at jeg vil have.
Hér er StressChecker alternativet til HeartMath.

IPhone app’en ser sådan her ud. Tror at jeg vil have den selv…

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Image Credits: DigitalBob8

Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto fra Cerebral Systems LaboratoryKender du spillet bordhockey?
Bordet er en meter gange halvanden meter langt, overfladen er helt glat og der er kanter på i siderne. For enderne er der et net. På pladen har man en puck ligesom i ishockey. De to spillere står i hver sin ende af pladen og beskytter sig mod at pucken ryger ind i deres eget net, mens de forsøger at få den ind i modstanderens net. I hånden har de en håndtag på størrelse med pucken, som de flytter rundt på pladen og forsøger at ramme den hurtige puck. Og så gælder det om at vinde. Simpelt spil – lidt som de tidlige computerspil.

Hvorfor snakker jeg om bordhockey?

For en række år siden, da jeg arbejdede med design og innovation, hørte jeg om nogle skøre svenskere, der havde udviklet et spil bordhockey, hvor man ikke påvirkede pucken med sit håndtag, men med hjernebølger. Deres bordhockey fungerede sådan, at jo mere man slappede af inde i hovedet, jo større kraft blev pucken skubbet ned mod modstanderens net med. Det vil sige, at hvis du er godt oppe og ringe, så skal din modstander bare slappe en lille smule af, for at pucken bliver skudt ind i dit net.

Det betyder også, at spillet var helt overdrevent god træning i at slappe af, fordi det blev en kamp om hvem der kunne slappe mest af.

Et par år senere prøvede jeg en videreudvikling af spillet, hvor det var lavet om til et rent computerspil med et kapløb mellem to små figurer. Blot med en dims på fingeren til at afkode små signaler i huden, kunne spillet med lethed afgøre min indre tilstand. Når jeg var i ro, så løb min figur derudaf. Når min lille figur var lige ved at komme godt op i omdrejninger, blev jeg begejstret og troede at nu var sejren hjemme – og – figuren stoppede helt op. Jeg vandt kapløbet til sidst ved at styre mine tanker væk fra sejren og slappe helt af inde i hovedet. Det var helt fantastisk at kunne styre noget udelukkende med tankerne!

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det har alt med ADHD at gøre. Når du eller dit barn har svært ved at fokusere, når tankerne kører rundt, når det er svært at sidde stille, – så er det i et eller andet omfang et udtryk for at du endnu ikke har lært at styre dine tanker. Det opleves som om tankerne styrer dig.
At opdage, at det er muligt at få styr på tankerne kan derfor i sig selv gøre en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker.

I mit arbejde som ADHD Coach oplever jeg at mennesker med diagnosen ADHD, der gennem hele livet – uanset om det har varet 12 eller 42 år – ikke har kunnet styre deres tanker. Gennem arbejdet med hjernetræning med NLP opdager de, at deres tanker, er deres egne, og dermed deres at håndtere og styre. Den opdagelse kan man gøre sig let og hurtigt, når man bliver guidet igennem af en erfaren coach. Det er den bevidste måde at opnå kontrol.

Den anden måde at opnå kontrol over tankerne er den ubevidste. Hjernen kan nemlig godt. Den skal bare trænes.

Træning, træning, træning
Nu sidder du måske og tænker: “Træning af hjernen er umuligt, når jeg har svært ved at fokusere på noget som helst i mere end et par minutter.” Eller tænker det om dit barn. Det er også rigtigt.
Træning får man typisk kun, hvis det er sjovt, let eller ønskværdigt på en eller anden måde.
De fleste mennesker, som jeg har igennem coaching, kan finde noget, hvor de faktisk er gode til at holde fokus. Måske foran en computer, i legen med børnene, i madlavningen, på arbejdet, med en god bog i hånden, i biografen, eller andet. Der er altid et eller andet. Hjernen kender det godt.
Derfra handler det om træning – og om at gøre træning sjovt, let og attraktivt.

Sjov, let og attraktiv hjernetræning med neurofeedback
Dem, der laver hjernetræning med neurofeedback har regnet ud, at man gider kun bruge en formue på at sidde med en grim hætte på og elektroder i hovedet, hvis det er sjovt og vigtigt nok. Og det er jo faktisk sjovt at lege – selv for voksne. ;)
Derfor er al neurofeedback bygget op omkring små øvelser, der er lette i starten og som bliver sværere og sværere. Akkurat ligesom et computerspil, – og det er det selvfølgelig også.
Det at gøre det attraktivt og vigtigt nok må du selv finde ud af. Det kan være attraktivt for dig, fordi du kan få mere styr på dine tanker, din hverdag, dine børn, dit forhold. Det kan være attraktivt for dit barn, fordi det kan få ro på i skolen, have det sjovere med kammeraterne, overhovedet få nogen kammerater, klare sig bedre i sport og leg.

Professionelle klinikker
Der findes en række professionelle klinikker i Danmark, der tilbyder hjernetræning med neurofeedback. Der får du en hætte på med elektroder, der måler en masse hjernebølger og bruger dem til at afkode, hvordan du har det. Når du så er “koblet ind” til maskinen, så bliver du instrueret i at spille spillet eller lege legen. Du sidder så og træner et stykke tid. Den proces gentages en række gange, og undervejs bliver du bedre og bedre. Det bliver mindre vigtigt at have det sjovt, for du har opdaget at det faktisk har en effekt på en masse situationer i dagligdagen.
Du kan hér læse en glimrende artikel om hjernetræning i Folkeskolen

Jeg har fundet en række professionelle klinikker, som du kan kigge nærmere på:
Brain Balance, Vejle
Hjernetræning, Roskilde

Jeg har ikke været i kontakt med disse klinikker, så jeg kender dem ikke. jeg ved heller ikke, om der er andre muligheder rundt omkring i landet. Skriv gerne i kommentarerne nedenfor, hvis du har kendskab til andre gode steder.

Det koster kassen!
Hjernetræning på professionelle klinikker koster boksen. Den pris, jeg har hørt flest gange er 30.000,- for behandlingerne. Det er altså en kæmpe udskrivning at gå igang med den slags.
Og set i det store perspektiv. Hvad er ro i dit barns hoved værd? Hvad ville det være værd for dig over 10 år, hvis du kunne få styr på dine tanker?
Jeg forstår udmærket godt, hvis du sidder og ryster på hovedet. Det virker som mange penge for noget, der virker som en utopi. Ro i hovedet…
I artiklen i Folkeskolen fortæller en forælder: “»Vi spændte livremmen ind«, fortæller Emils mor. »Nogle mennesker bruger 300.000 kroner på en ny bil. Vi blev enige om, at vi godt kunne bruge 30.000 kroner på, at Emil kunne få et godt børneliv. Det var en investering i velfærd – gennem hele hans opvækst«.”

Hvis du synes at det er uhyrligt – eller hvis du slet og ret ikke kan finde pengene, så vil jeg i næste indlæg i serien om hjernetræning skrive om et meget billigere alternativ, hvor du kan træne med jeres egen computer derhjemme.

Indtil da, kan du se læse lidt om DR’s Ha det godt udsendelse, hvor der var fokus på hjernetræning. Udsendelsen fokuserer på stress, men budskabet er det samme.
UPDATE: Hér kan du også se udsendelsen!

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP

Dette er tredie indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto af tienvijftienI de første to indlæg har jeg skrevet om, hvordan den nyeste forskning viser, at hjernen rummer evnen til at forandre sig i meget høj grad gennem træning af tankemønstre.

I dag vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Hvad er NLP?
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Navnet henviser til at man ved at arbejde med sproget (lingvistik) kan forandre de mønstre (programmering), som vi har i hjernen (neuro). Det er kognitiv træning, der bygger på nogle lidt andre principper end den traditionelle kognitive adfærdstræning, som bruges af nogle psykologer.

NLP blev skabt i starten af halvfjerserne som en reaktion på den klassiske psykologis fokus på det syge og det dårligt fungerende. Istedet fokuserede man på det excellente og det velfungerende. Og så forsøgte man at finde ud af, hvordan folk der er velfungerende får det hele til at fungere så godt, – for på den måde at kunne hjælpe folk, der er dårligt fungerende. Man studerede succesfulde mennesker og fandt nogle grundprincipper, som de arbejdede ud fra. Dem kogte man så ind til en række forståelser om mennesker, menneskers tænkning og menneskers udvikling.

NLP er derfor både en række forståelser og erkendelser om mennesker, samtidig med at det er en værktøjskasse med konkrete værktøjer og metoder til at assistere mennesker i deres personlige udvikling. Og bruger man NLP værktøjerne er det relativt enkelt at trække vores bevidste og ubevidste mønstre frem i lyset, så vi kan forandre på dem og dermed forandre vores tanker og handlinger og vores syn på andre og os selv.

NLP i ADHD Coaching
I mit arbejde som ADHD Coach bruger jeg NLP til at hjælpe mine klienter til at afdække hvilke mønstre de har med sig i bagagen. Dette gøres ved hjælp af spørgeteknikker, der giver klienten mulighed for at reflektere over mønstrene samtidig med at de opdages og italesættes.

Dernæst hjælper jeg klienten til at sætte et mål for, hvad hun gerne vil have der er anderledes.

Eksempelvis kan det være en klient, der har svært ved at forstå eller huske beskeder, når der er mere end et enkelt budskab. Under spørgsmålene viser det sig, at når klienten modtager besked om at hente ting 1, 2 og 3, så sker der det at hun allerede ved ting 1 mentalt er på ud for at hente ting 1. Det bruger hun så meget mental processorkraft på, at hun dels ikke helt hører færdig hvad ting 1 præcis skulle være, dels overhovedet ikke hører ting 2 og 3.
Hun kommer derfor kun tilbage med noget, der er tæt på at være ting 1, men ikke nødvendigvis er dét, som hun fik bud på at hente.

Kender du måske det fra dig selv eller andre omkring dig?

Sammen med klienten går jeg så på opdagelse i, hvad der ellers kunne være hensigtsmæssigt at tænke på, mens der bliver givet beskeder. Måske træner vi at kunne skabe et klart billede af de tre ting, eller vi træner af lave en mental huskeliste. Når den er på plads kan klienten huske de tre ting, og først derefter give sig tid til at finde ud af, hvor tingene er og hvordan hun skal give sig i kast med at hente dem.

Det effektive ved at arbejde på denne måde er, at når klienten finder en god måde, at gøre tingene på for hende, – og vi træner det nogle gange, – så vil hendes underbevidsthed forstå at dette er en bedre måde at gøre tingene på end den gamle, og vil begynde at benytte sig af den nye teknik ved førstkommende lejlighed.

Der står klienten helt frit for at vælge emne for coachingen, så der bliver arbejdet med alt fra at huske nøglerne på vej ud af døren til at opnå indre ro eller være bedre tilpas i sociale situationer.

Kan jeg selv bruge NLP?
NLP og de metoder og teknikker, der bruges til at ændre mentale mønstre med er frit tilgængelige i bøger og artiler. Hvis du vil arbejde med det selv derhjemme, så kan du gå på biblioteket eller købe nogle af de bøger, der findes på området – se anbefalinger nedenfor.

Hvis du vil arbejde med dig selv, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann
Neurolinguistic Programming – the New Technology og Achievement – af Steve Andreas

Hvis du vil hjælpe dit barn eller i øvrigt børn med diagnosen ADHD, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann

Hvis du vil lære at bruge metoderne fra NLP i undervisningen eller i det pædagogiske arbejde, så kan jeg anbefale disse to bøger:
NLP For Teachers – af Richard Churches
Se i øvrigt også mit kursus for lærere og pædagoger.

Hvad kan jeg ellers gøre?
Der er NLP Coaches i hele landet, og det er kun nogle af dem, der er kvalificerede til at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD. Det kræver som sådan ikke at de er uddannede til at håndtere mennesker med diagnosen ADHD, men det kræver at de er dygtige og forstår at udnytte NLP på en god og etisk forsvarlig måde. Ring til mig, hvis du vil have en anbefaling, der hvor du bor.

På fredag kommer der en liste over de NLP coaches i Danmark der har forstand på diagnosen ADHD, som jeg har mødt og som jeg vil have tillid til at opsøge – og dermed anbefale videre.

Alternativt kan du skrive dig op til at modtage både indlæg fra Alt Om ADHD og Nyhedsbrevet Alt Om ADHD, og på den måde få adgang til de metoder og værktøjer, som jeg kommer til at skrive meget mere om fremover.

Og i næste indlæg om hjernetræning, fortæller jeg om hvordan neurofeedback kan gøre en stor forskel i forhold til at opdage og styre tanker og følelser på en god måde.

Indtil da, kan du læse en artikel med titlen NLP Coaching som hjælp til mennesker med diagnosen ADHD, som jeg skrev til ADHD foreningens blad for et par år siden.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning

Dette er andet indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Den menneskelige hjerneI første indlæg argumenterede jeg for, at alle hjerner kan udvikle sig, og i dette indlæg vil jeg give et eksempel på hvordan en gruppe mennesker, der normalt anses for nærmest uden for rækkevidde uden medicin kunne ændre grundlæggende på deres mønstre – og på deres hjerner.

Den anerkendte amerikanske neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz har arbejdet i hjerneforskningen som foregangsmand inden for den forskning, der handler om hjernens fleksibilitet. Han satte sig i starten af halvfemserne for at bevise, at hjernen kan modellere sig efter de behov og krav, der stilles til den.

Forskningen
Det gjorde han ved at invitere en gruppe mennesker med diagnosen OCD til at være med i en forsøgsrække. Inden forsøget startede lavede han hjernescanninger af dem, og kunne se at der i områder i frontallappen var en forøget aktivitet, akkurat som man har set det hos mennesker med diagnosen ADHD.

Denne forøgede aktivitet henfører han til en underliggende tankeproces, der ikke nødvendigvis er bevidst hele tiden, men som i høj grad præger beslutningsprocesser og dermed handlinger.

Schwartz’s forsøgsrække bygger på hans forståelse af effekten af de såkaldte mindfulness processer, hvor man mentalt observerer sine egne tankemønstre uden at dømme dem som hverken gode eller dårlige. På den måde kan man lære at tænke på sine egne tanker uden at behøve at reagere på dem.

Efter scanningerne underviser Schwartz gruppen af mennesker med diagnosen OCD i en relativt simpel proces til at forandre på tankemønstre.

Processen følger disse trin:

  • Relabel: På dette trin opdager personen at hun kan observere sine tanker og erkende, at det er “falske” signaler fra hjernen.
  • Reattribute: Her accepteres at hjernen har sendt forkerte signaler, og det giver en mental pause, hvor der kan tænkes andre tanker.
  • Refocus: Hér finder personen ud af, hvilke tanker hun godt kunne tænke sig at tænke istedet for de OCD tanker, der har været tilstede tidligere.
  • Revalue: Her opdager personen, at de tidligere OCD tanker ikke længere har magten over hende, og at det er muligt at forfølge tankegangen i de nye tanker istedet.

Resultaterne
Efter at have lært denne proces, arbejdet med den privat og i ugentlige gruppemøder i blot 10 uger, sluttede projektet, og der blev lavet endnu en scanning.

Deltagerne i projektet meldte tilbage, at de havde meget bedre styr på deres tanker, og flere meldte at deres OCD tanker enten var forsvundet helt eller at de havde så lav en indre vægt, at de slet ikke udførte tvangshandlinger længere. Alle meldte om markant fremgang.

Scanningerne viste det samme. De områder i deltagernes hjerner, der havde haft forhøjet aktivitet, var nu faldet noget mere til ro. Der var fortsat en vis grad af forhøjet aktivitet, og ingenting i forhold til det tidligere niveau.

Konklusionen
Deltagerne arbejdede udelukkende med deres tanker, og derigennem med deres handlinger. Det er en ny tilgang, der er anderledes end for eksempel Kognitiv Adfærdsterapi, fordi der ikke bliver opstillet “udfordringer” eller “opgaver”, som personen skal udfordre sin OCD igennem. Personen sad istedet og observerede egne tanker, gik på opdagelse i tankerne, fandt nye attrative tankemønstre, og sagde farvel til de gamle tankemønstre. Altsammen uden at dømme det gamle tankemønster for dårligt eller ondt.

Dette her er mennesker, der i det meste af deres liv har kæmpet med tanker og handlinger, som de ikke følte sig selv herre over, – og på blot 10 uger lykkedes det dem at ændre på deres tankemønstre og vaner.

Konklusionen på forskningen (sammen med mange andre studier) blev at det er muligt på ganske kort tid, at ændre sin hjernestruktur ganske markant – ved at ændre sine tanker.

Når man ændrer sine tanker, så ændrer man sin hjerne og måden, hvorpå den fungerer.

Dét der skal til er opmærksomhed.

Gruppen fra forsøget fulgte en fast skabelon for, hvad de skulle gøre, når de mødtes og når de derhjemme mediterede på egne tankemønstre. Det gjorde det let for dem, at følge instrukser og lige så stille hjælpe de nye og mere konstruktive tanker på plads.

Hjernens evne til at udvikle sig kaldes neuroplasticitet og er drevet af behov og opmærksomhed. Når vi oplever et behov, og giver os til at arbejde på at ændre på tingene, så følger hjernen med og ændrer sig selv på en måde, så man bliver bedre og bedre til netop at tænke de tanker, der skal til for at opfylde behovet.

Interesse og opmærksomhed
I virkeligheden er det ganske banalt, og lige til. Det er akkurat, som hvis du tog til et fremmed land med et fremmed sprog. Når du ankommer ved du intet om stedet. Der er masser af nye ord, nye mennesker, nye indtryk, og din hjerne begynder at samle det hele sammen og skabe en helhed. Hvis du tager hjem igen efter et par dage, så glemmer du mange af tingene igen. Hvis du bliver i landet, så kan du lære sproget og stedets vaner, men kun hvis du viser interesse for det. Hvis du er ligeglad med det sted, hvor du er, så preller det hele af. Hvis du til gengæld er fascineret og glæder dig til at lære nyt om stedet, så vil hvert indtryk du får, hjælpe dig til at forstå sproget og stedet bedre. Din hjerne følger med din interesse og den opmærksomhed, du udviser. Og den ændrer sig fysisk for at kunne tage imod den nye viden og indsigt.

I morgen vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Indtil da, kan du se disse videoer på Youtube og læse et par artikler, hvis du har lyst til det.

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 1

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 2

Interview med neuroforsker Norman Doidge

Hvis du er interesseret i at læse mere om Schwartz’ eller Doidges arbejde, så kan du finde link til et par af deres bøger nederst på siden ADHD bøger.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?

Dette er første indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner.

Den menneskelige hjerneDer er så megen snak om at hjernen på mennesker med diagnosen ADHD skulle være anderledes end andre menneskers hjerner. Der er lavet forskning, der understøtter dette, og denne forskning er blevet udfordret af en række især amerikanske psykiatere. Det er en diskussion, der er meget interessant, og den vil jeg gå mere i detaljer med på et senere tidspunkt.

Målet med dette indlæg er et helt andet. Fordi uanset om det ene hold forskere har ret, eller om det andet hold forskere har ret, så er de undersøgelser, der er blevet lavet udelukkende diagnosticerende. Der er ikke nogen af dem, der har set på hvilke fantastiske forandringer vores hjerner kan skabe – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej.

Det påståes at mennesker med diagnosen ADHD har sværere ved at lære end andre mennesker. Det kan være at nogle af dem har, og det er langt fra at være gældende fra alle. Faktisk oplever jeg at der blandt mine klienter med diagnosen ADHD er rigtigt mange meget kvikke hjerner, der udelukkende mangler de rigtige værktøjer og metoder til at udvikle sig på en let og elegant måde.

Jeg troede ikke at hjernen kunne udvikle sig?
Hjerneforskningen indtil omkring 1990 byggede på en forståelse af, at hjernen udviklede sig indtil det 12. år, og derefter var det bare ærgerligt. Det man kunne lære derefter var nuancer i det man allerede kunne.
Med forskning gjort i halvfjerserne, firserne og mest vigtigt i halvfemserne, lykkedes det hjerneforskere at vise at hjernen udvikler sig med meget stor fleksibilitet gennem hele livet!

Og det er store skridt, som hjernen kan tage.

Hjernens byggeklodser
Hjernen er opbygget neuroner og forbindelserne mellem dem hedder synapser. Der er over 200 mia neuroner i hjernen, og hver af dem er forbundet til op mod 1000 andre neuroner via synapserne. Det er det, man kalder det neurale netværk i hjernen. Når vi tænker, løber der små elektriske impulser rundt imellem neuronerne på en tilsyneladende kaotisk måde, som forskerne endnu ikke helt har gennemskuet.

Tidligere troede man at antallet af neuroner lå fast efter det 12. år, OG at antallet af synapser lå fast, så man egentligt kun kunne udvikle på tykkelserne af synapserne – og dermed hastigheden og kvaliteten af de tankebaner, der allerede var på plads i hjernen.

Nu forstår man, at ikke blot kan vi lave nye synapser, så vi kan være mere fleksible og udvikle helt nye tankebaner i vore hjerner. Faktisk er vores hjerner så fantastiske, at den kan skabe nye neuroner, hvis der er behov for det.

Et godt eksempel på dette er Londons taxa chauffører. De gennemgår en to-årig uddannelse i at kunne finde rundt i London uden kort. Til eksamen skal de kunne fortælle den korteste afstand mellem to givne punkter i London OG sige navnene på alle de sidegader, som man passerer undervejs på turen. Det kan hverken din eller min hjerne rumme, og det kunne chaufførernes heller ikke ved starten af uddannelsen. Målinger på disse chaufførers hjerner før og efter uddannelsen har vist, at den del af hjernen, der håndterer indre kort og kortstrukturer, er blevet fysisk større! Den er simpelthen vokset for at kunne rumme et stort detaljeret kort over London. Det er voksne mennesker, der gennem intens træning får deres hjerner til at vokse.

Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?
Forskernes næste udfordring var derfor. Hvad skal der til for at udvikle på hjernen?

Svaret som de fandt er simpelt. Opmærksomhed.

Som en gammel yogi engang har sagt: “Whatever you put your attention on, will grow stronger in your life.”

Forskerne opdagede, at hvis man gør en bevidst handling eller tænker en bevidst tanke – med fokus på at tænke netop den tanke, så træner det hjernen til at blive endnu bedre til at kunne gøre det igen og igen.

Det er der vel ikke rigtigt noget nyt i, kunne man tænke…

Den grundlæggende præmis er dog interessant. Man kan ifølge forskerne lære hjernen næsten hvad som helst på denne måde. Og det vil være nyt for mange.

Hvad har det med ADHD at gøre?
Mennesker med diagnosen ADHD kan læse i utallige bøger om diagnosen ADHD, at deres hjerner ikke fungerer fuldstændigt perfekt. Den nyeste forskning viser, at med den rette træning, så kan dét, der er en udfordring i dag blive en vane i morgen. Det handler om at få trænet hjernen på den rigtige måde.

I næste indlæg i serien vil jeg skrive lidt mere om hvordan mennesker med forhøjet aktivitet på blot 10 uger fik styr på deres tanker, – og om hvordan de gjorde det.

Senere kigger vi på, hvordan du kan træne det dine mønstre, og hvad der skal til for at få styr på tanker og følelser med hjernetræning.

Indtil da, kan du se denne spændende udsendelse fra DR’s Viden Om den 8. september 2009, hvor de fortæller om forskning i hjerner.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg: (links bliver aktive som indlæggene kommer ud.)
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Sandheden om fiskeolie er at der ikke er en sandhed om fiskeolie…

Fiskeolie i kapsler - foto af D'Arcy NormanIndlægget Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD forleden affødte en masse reaktioner fra folk.

Tusind tak for alle kommentarerne på Facebook, på spørgsmålssiden, på mails til mig, o.a.

Det fremgår af kommentarerne, at I derude allerede er godt igang med at forsøge jer frem med billige fiskeolie-kapsler, Møllers Tran, Eskimo-3, Eye Q, og Pikasol. Jeg er imponeret over, at så mange har gode erfaringer med olien, og at I er klar til at dele ud af jeres erfaringer til andre med diagnosen ADHD.

Det fremgår også, at der er en vis skepsis iblandt nogle af jer omkring fiskeolie. På mail har jeg modtaget referencer til bladet Tænks undersøgelse af Helseolier. Jeg har ikke selv adgang til artiklen, men forstår at det fremgår at Eye Q ikke er bedre end andre fiskeolier, og at Pikasol faktisk skulle være bedst, når det kommer til koncentrationsevnen. Det kan meget vel passe, og jeg ville mægtigt gerne læse artiklen, så jeg selv kunne vurdere indholdet.

Jeg har også modtaget en mail med link til en artikel i Politiken, der fastslår at helseolier er det rene fup. Artiklen handler om, hvordan markedsføringen af olierne er uvidenskabelig og i nogle tilfælde direkte ulovlig. Det tror jeg gerne, for hvis der ikke ligger videnskabeligt belæg, så må man jo ikke markedsføre det som en sandhed. Og derfor kan det stadigvæk godt være at den enkelte kan opleve en bedring på de forskellige områder. Det er bare op til den enkelte at finde ud af det, ved at prøve det af.

Da jeg skrev indlægget forleden var jeg spændt på reaktionerne. Jeg ved at der er mange forskellige holdninger til fiskeolie blandt folk med diagnosen ADHD.

Alle kneb gælder
Min holdning i forbindelse med alt, hvad der handler om personlig udvikling – uanset om man har diagnosen ADHD eller ej – er at der gælder (næsten) alle midler for at få det bedre.

Noget virker for mange, og der er ikke noget der virker for alle. Derfor er det supervigtigt at du derude går på opdagelse, – og med dig selv prøver at finde ud af, hvad der virker for dig. Hvis du gør det, du altid har gjort, så får du det, du altid har fået. Hvis du til gengæld prøver noget nyt, åbner dig for at gå på opdagelse i dine egne muligheder for at få det bedre, – så sker der noget andet end der hidtil er sket.

Derfor skriver jeg denne weblog. For at give dig nogle indsigter i, hvad der har virket for mig, for mine klienter, og for andre mennesker med diagnosen ADHD. På den måde får du forhåbentligt inspiration til at prøve nye ting af – for på den måde at opdage, hvad der virker for dig.

Indlæggene på denne weblog er ikke sandheden. Jeg prøver at skrive indlæggene på en måde, hvor de blive invitationer og anbefalinger – ikke sandheder. Måske udtrykker jeg, at indholdet er min sandhed, og jeg vil aldrig antage at det nødvendigvis behøver at være det for dig.

Sandheder dækker aldrig alle. Derfor må vi hver især finde vore egne sandheder.

Derfor er min anbefaling omkring fiskeolie, at du går på opdagelse. Fiskeolie virker for nogle, og derfor er det oplagt at prøve det til alle med diagnosen ADHD. Sådan fungerer det i hvert fald i mit hoved. Hvis jeg selv havde diagnosen ADHD eller havde et barn med diagnosen ADHD, så ville to måneders forbrug af fiskeolie være en let investering i forsøget på at få det bedre eller give mit barn de bedste mulige vilkår i livet.

Prøv det af og drop det, hvis det ikke virker for dig. Hvis det virker, så virker det, og så er verden blevet et bedre sted at leve.

Tag mine råd med et gran salt. Når jeg anbefaler Eye Q, så gør jeg det ud fra min egen begrænsede forståelse af tingene. Eye Q virker for mig. Hvis du hellere har lyst til at prøve med Pikasol eller Møllers Tran – eller frisk fisk på bordet tre gange om ugen, så får du stadig applaus fra mig.

Jeg støtter ethvert tiltag mod bedring, så længe det er moralsk forsvarligt, og glæder mig over at høre, at så mange er jer også bevæger jer mod det gode liv gennem egne eksperimenter.

God opdagelsesrejse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Fiskeolie piller mod ADHD

Guide om fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD

Der er så megen snak om fiskeolie i forhold til ADHD, så jeg tænkte at jeg her vil samle noget af den viden, jeg har samlet om emnet – og holde det op imod mine egne erfaringer. Til sidst kommer jeg med et konkret forslag til dig der enten har diagnosen ADHD eller har børn med diagnosen ADHD.

Forskningen siger
På ADHD konferencen i september fortalte den svenske forsker Christoffer Gillberg, at i de forsøg han kendte til eller selv havde stået for, så man en klar effekt på omkring 50% af alle de børn, der fik en daglig dosis fiskeolie. Den anden halvdel har ingen effekt.

Det betyder altså at hvert andet barn med diagnosen ADHD, får det markant bedre når det bliver givet fiskeolie dagligt!

Hos den gruppe, hvor der var effekt, indtræder effekten fra mellem et par dage til op til seks uger efter de begynder at indtage fiskeolie hver dag.

Masser af gode eksempler
Da jeg begyndte at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD, læste jeg utallige eksempler på forældre og voksne, der fortalte om den forandring, de havde oplevet hos deres børn eller hos dem selv, når der kom fiskeolie på bordet i hjemmet.

Det gjaldt både mennesker med diagnosen ADHD og mennesker med andre problemstillinger som læsevanskeligheder, motoriske udfordringer og andet. Siden har en række af mine klienter haft rigtigt gode oplevelser med effekten af fiskeolie.

Inspireret af de mange eksempler, begyndte jeg for et par år siden at forsøge mig frem med forskellige olier for at finde ud af, dels om det har en effekt på mig, dels om hvilken olie der er bedst for mig.

Her vil jeg beskrive nogle af mine tanker omkring fiskeolie, og give nogle forslag til, hvordan du og din familie kan få glæde af fiskeolie.

Hvad skal jeg med fiskeolie?
Der er lavet tusindvis af studier, der konkluderer at fiskeolie er sundt for os. Det er dokumenteret, at alle mennesker helt generelt med fordel kunne indtage fiskeolie hver eneste dag i hele deres liv.

Olie indgår som en af byggeklodserne i den menneskelige hjerne, og der skal hele tiden tilføres mere olie.

Du kan tænke på hjernen som en motor. Den skal være godt olieret de rigtige steder, og så skal der hele tiden tilføres mere olie, for at motoren fungeres optimalt. Hvis der ikke er olie, så bliver motoren overophedet, fungerer dårligt, for til sidst at brænde sammen.

På samme måde er det med hjernen. Den skal have olie, og den skal have den rigtige slags olie.

Fritureolie, smør, fedt fra dyr og lignende olier er de forkerte olier for hjernen. Det svarer til at komme knallertbenzin på en BMW. Det giver bare en rigtigt dårlig forbrænding og motoren kan ikke yde det optimale.

Dårlige olier giver hjernen dårlige forhold til at udvikle sig.

Det burde jo som sådan være motivation nok til at indtage store mængder fiskeolie.

Hvad gør jeg nu?
Min forslag til dig – uanset om du selv har diagnosen ADHD eller om du har et eller flere børn med diagnosen ADHD, er at prøve det af. Det er godt for alle – og det virker ekstra godt for halvdelen af dem med diagnosen ADHD!

Der er altså ca. lige så stor sandsynlighed for at olie er effektivt, som at medicin virker. Og så vil det da være federe at give sit barn noget, der er sundt og naturligt – lige fra naturen.

Jeg vil derfor invitere dig til at overveje at købe en omgang fiskeolie. Prøv det af i en periode på seks uger. Find ud af med dig selv og folk omkring dig, om hvorvidt olien har haft en effekt på dig og ungerne.

Hvis den ikke har det, så har det været endnu et godt forsøg på at få det bedre, og komme godt igennem livet.

Hvis den har det, så fortsæt!

Hvis olien vitterligt virker, så er det en helt fantastisk let måde, at give sig selv og børnene mulighed for at få det bedre.

Det er ikke billigt, men set i forhold til at kunne hjælpe dig selv eller dine børn til et bedre liv, så er det måske alligevel værd at overveje.

OK, hvilken fiskeolie skal jeg så vælge?
Der er mange forskellige slags fiskeolie – forskellige producenter, forskellige fisk, forskellige forhold mellem de forskellige olier, osv. Det er ikke helt til at holde rede i, hvad der er sundest.

I den alternative sundhedsverden har jeg hørt en helt overvældende begejstring for Udo’s Choice og Livets olie. De har begge en lang række olier, der skulle være helt fantastiske. Jeg har prøvet dem begge i perioder på mere end en måned, og har aldrig nået at vende mig til smagen, der er ret kraftig. Jeg har en veninde, hvis barn nyder smagen af Livets olie, så det er nok i høj grad et spørgsmål om tilvending og vane.

På fiskeoliesiden har vi bl.a. Pikasol, Eskimo-3 og Eye Q. De minder meget om hinanden i sammensætning, og jeg kan ikke på olie-indholdet give anbefalinger. Til gengæld har firmaerne bag Pikasol og Eye Q tilsyneladende meget forskellige holdninger til alt det andet, der kommer i produkterne.

På den nyligt overståede ADHD konference havde Pikasol en stand, hvor man kunne få smagsprøver på deres tyggekapsler til børn og voksne. Dem tog jeg selvfølgelig et par stykker af. De har en fuldstændig overdreven sød smag, der var så voldsom at jeg var lige ved at spytte det hele ud igen. Men jeg var ret opsat på at smage på varen, og prøve at tygge kapslerne, så jeg kunne forholde mig til om det var noget for mig.

Det var det ikke.

Kapslerne var gummiagtige og lidt irriterende, fordi effekten faktisk blev at jeg havde olien i munden i længere tid, end hvis jeg havde taget olien ind i munden direkte og koncentreret mig om at synke den og rense munden igen. Det ville sikkert ændre sig med lidt træning, men når nu kapslerne er dyrere, så ser jeg ingen pointe i at købe dem. Med mindre selvfølgelig at ungerne nægter at tage den flydende vare ind uden at den er pakket ind.

Dertil kommer at der i kapslerne er de kunstige sødestoffer Sucralose og Saccharin Natrium. Der er rigeligt med dokumentation for at kunstige sødestoffer omdannes til alt muligt skidt i kroppen (læs eks. her). Samtidig har forskning vist at sødestoffer kan give anledning til overvægt og fedme.

Jeg er en stor tilhænger af, at komme så få “fremmede” ting i min krop som muligt. Kunstige sødestoffer, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler og andet skidt undgår jeg derfor så vidt muligt.

Så kapslerne fra Pikasol er røget ud igen.

Og jeg holder mig til Eye Q, der både smager godt og er til at betale sig fra.

Eye Q kommer med forskellige smagstoffer, hvis man vælger kapsler til børnene. Som mikstur (væske) kommer det med en citrus-smag, der har været let for mig at vænne mig til.

Jeg vil derfor til enhver tid anbefale Eye Q som en god fiskeolie til mennesker med diagnosen ADHD.

Hvordan får vi olien drukket?
Det kan godt lyde sådan lidt ulækkert at forestille sig at få olie ind i munden, hvis man tænker på olivenolie eller motorolie. Og hvis man så fejlagtigt tror at fiskeolie smager af fisk, så bliver det da først rigtigt ulækkert!

Heldigvis har moderne fiskeolier en mindre olieagtig konsistens end andre madolier, og så smager de de faktisk godt. Og hvis man stadig ikke kan lide dem eller konsistensen, så er der også en vej igennem det.

Vores trick derhjemme er at have et lille glas med appelsinjuice – bare en deciliter per person. Når man tager olien ind i munden, sluger den, og lige skyller efter med appelsinjuice, så forsvinder smagen af olie og fornemmelse af olien i munden fuldstændigt. Smart!

Når man har gjort det et stykke tid, så bliver det en helt naturlig del af rutinen. Jeg startede i sin tid på Udo’s Choice, så for mig var det let og en fornøjelse af få Eye Q istedet. Min kæreste havde det svært med at komme igang den første måneds tid, og nu kan hun sågar komme til at glemme at skylle efter med juicen.

Hvordan får jeg fat i Eye Q?
Eye Q kan købes direkte fra producenten Equazen, der gladeligt sender olien fra England. Dem kan du finde her. Lige nu er der store tilbud på at købe olien direkte fra forhandleren.

Reklame for Eye Q FiskeolieHvis du hellere vil købe din Eye Q fiskeolie i Danmark, så er Med24.dk et godt sted. De har også rigtigt gode tilbud lige for tiden, og så kan man spare mange penge over tid, ved at blive medlem hos dem.

Jeg håber, at denne gennemgang har givet dig lidt mere perspektiv på hele debatten om hvad du kan få ud af at indtage fiskeolie, og at du måske endda har fået lyst til at prøve fiskeolien af i håb om at også du kan få det bedre.

Hvilke oplevelser har I haft derhjemme med brugen af fiskeolie? Kommenter nedenfor!

God fornøjelse

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Klik her for at få mit nyhedsbrev

Forældrekursus ADHD Online

Ny side med bøger om diagnosen ADHD

Bøger! - Foto af kennymaticJeg kan se, at der er mange af jer, der er på udkig efter bøger og mere viden om diagnosen ADHD, og jeg har hidtil haft svært ved at give gode råd om alle de spændende og værdifulde bøger, der findes på området.

Derfor har jeg lavet en grundig gennemgang af siden Bøger om ADHD, hvor jeg har kigget mine egne boghylder igennem og taget imod anbefalinger fra folk, jeg har stor respekt for.

Siden er nu inddelt i flere sektioner, så du bl.a. kan finde bøger indenfor:

  • Hjælp til børn med diagnosen ADHD
  • Bøger om ADHD generelt
  • Mestringsstrategier
  • Undervisning / Pædagogik
  • Kost og ernæring
  • Nærvær / Mindfulness / Meditation
  • Personlig udvikling
  • Motorik / Kropsbevidsthed
  • Terapi/Coaching/Samtaler
  • Hjernens udvikling og neurologi
  • Inspiration fra Amazon

Jeg håber, at du har lyst til at gå på opdagelse, og finde ny inspiration til at komme videre med dit liv, og til at hjælpe børnene omkring dig på nye måder.

Gå ind på siden ved at klikke på linket i toppen af siden – eller ved at klikke på linket her: Bøger om ADHD

Hvis der er bøger, der mangler på listen, så er du mere end velkommen til at skrive en kommentar nedenfor, så listen kan blive så fuldendt som muligt.

Jeg er selv blevet inspireret undervejs, og glæder mig til at komme igang med nogle af de nye titler!

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

The Mind & The Brain – bog

Jeffrey M. Schwartz er psykiater og har lavet banebrydende studier af hvordan patienter med OCD kan forandre deres hjerners struktur og neurologi på overraskende kort tid gennem en mental proces. Forandringerne i hjernen er et udtryk for hjernens plasticitet, som er et veldokumenteret fænomen. Schwartz mener at denne proces kan bruges af folk med ADHD også.

The Mind and the BrainThe Mind and the Brain – Neuroplasticity and the Power of Mental Force

.

Find flere bøger om ADHD her