Indlæg

Hjerne med tandhjul

Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

I sidste artikel om hjernetræning konstaterede jeg at det koster boksen at gennemgå et forløb med neurofeedback hos en professionel. Det kan meget vel være at de penge er givet godt ud, og jeg ved også godt at mange af jer derude ikke har penge i den størrelsesorden – selv om det gælder jeres barn eller jer selv.

Derfor kigger vi nu på en markant billigere løsning, der hedder biofeedback. Biofeedback er det tætteste på neurofeedback, som man kommer for rimelige penge.

Hvis du selv køber et biofeedback apparat, så bliver det muligt for dig og din familie at arbejde med biofeedback lige præcis, når det passer jer. Der er ingen omkostninger forbundet med det, når først I har købt sættet.

Hvad kan sådan et værktøj?
Et biofeedback system til jeres egen computer er ganske simpelt. Det består af et program og en øre-clips, der passer i en USB port. Programmet installeres og clippen sættes på øret. Så kan programmet måle forskellige data som hjerterytme, sved på huden, osv., som omsættes til en mål for din indre følelsesmæssige tilstand. Disse målinger omsættes derefter til nogle værdier, som I kan se direkte på skærmen i form af tre farver. Grøn for de mest hensigtsmæssige tilstande, blå for de nogenlunde tilstande og rød for de mindst hensigtsmæssige tilstande.
Målingen kan også omsættes til brug i forskellige spil, hvor du klarer dig godt afhængigt af, hvor mange af dine indre tilstande, der er “grønne”. Det giver motivation til at tænke så “grønt” som muligt, og derfor træning i at bruge og vedligeholde tanker, der producerer “grønne” tilstande.

Hvad er det gode ved at købe selv
Når du træner derhjemme er der ingen begrænsninger på, hvor ofte og hvor meget du kan træne. Og derudover er der nogle meget konkrete gevinster ved at træne med biofeedback i hjemmet.

  • Det er tryggere – der er ingen fremmede mennesker i hvide kitler og ingen gummihætte der skal over hovedet med elektroder på
  • Det giver anledning til at tale om følelserne på en anden måde
  • Det giver familien et fælles sprog om følelserne: “Far er helt oppe i det røde”, “Jeg er i rød, og vil gerne være i fred”, “Hvilken farve er du nu?”
  • Det giver mulighed for et yderligere refleksionsniveau både for børn, unge og voksne

Hvad er gevinsten?
Når vi træner at ændre tanker fra at være den slags tanker, der giver rødt udslag i programmet til at være den slags tanker, der giver grønt udslag i programmet, så er det konkret træning i at lave det skifte fra rød til grøn. Og det at kunne det er værdifuldt i enhver situation. Hjernen kan med fordel lære det i en situation, hvor du eller dit barn har det godt og sjovt.
Min erfaring med børn er, at hvis de finder en metode, der virker for dem, så vil de rigtigt gerne klare sig bedre, styre sig mere, være mere rolige. De vil rigtigt gerne have den slags værktøjer, og når de opdager at det virker når de har det rimeligt godt, så skal der ikke så meget til, før de opdager at de får en kæmpe fordel ud af at bruge værktøjerne.

Forestil dig at dit barn kommer hjem fra en dårlig dag i skolen, følelserne er oppe i rødt, og der kunne let komme en konflikt ud af det. Måske kender du den situation?
Forestil dig nu at dit barn kan håndtere situationen således: “Mor, jeg er helt oppe i det røde, så du må ikke tale til mig. Jeg skal lige sidde lige med roligshedsspillet, før jeg er klar igen.”

Ja, måske en utopi, men et interessant scenarie for mange familier.

Når barnet – eller du selv – får en måde at håndtere følelserne og bringe dem til ro, så nedbringer det mængden af stress i familien.

Hvor får jeg fat i sådan en?
For et halvt års tid siden blev jeg kontaktet af Stig Brandt, der selv har diagnosen ADHD og en søn med diagnosen ADHD. Stig og jeg mødtes for at han kunne fortælle mig sin egen historie om ADHD, stress og en måde at få mere styr på tankerne.

Stig er en behagelig og ligefrem mand, der ikke lagde fingrene imellem, da han kom forbi Huset 111C og fortalte om sit arbejde med at udbrede biofeedback apparater til håndtering af de mange tanker og følelser, der ofte er tilstede og virker svære at håndtere, når man har fået diagnosen ADHD.

OPDATERING: Siden denne artikel blev skrevet er der sket meget med teknologien, og der er nogle helt andre muligheder end tidligere. Jeg vil fortsat anbefale HeartMath, men prisen er gået betragteligt ned. Hvis det stadig er for mange penge, så har jeg også et forslag til en billigere udgave.

Hér er det “traditionelle” HeartMath system.
Hér er HeartMath app’en til iPhone – den tror jeg at jeg vil have.
Hér er StressChecker alternativet til HeartMath.

IPhone app’en ser sådan her ud. Tror at jeg vil have den selv…

God fornøjelse

Mvh. Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer

Image Credits: DigitalBob8

Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback

Dette er fjerde indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto fra Cerebral Systems LaboratoryKender du spillet bordhockey?
Bordet er en meter gange halvanden meter langt, overfladen er helt glat og der er kanter på i siderne. For enderne er der et net. På pladen har man en puck ligesom i ishockey. De to spillere står i hver sin ende af pladen og beskytter sig mod at pucken ryger ind i deres eget net, mens de forsøger at få den ind i modstanderens net. I hånden har de en håndtag på størrelse med pucken, som de flytter rundt på pladen og forsøger at ramme den hurtige puck. Og så gælder det om at vinde. Simpelt spil – lidt som de tidlige computerspil.

Hvorfor snakker jeg om bordhockey?

For en række år siden, da jeg arbejdede med design og innovation, hørte jeg om nogle skøre svenskere, der havde udviklet et spil bordhockey, hvor man ikke påvirkede pucken med sit håndtag, men med hjernebølger. Deres bordhockey fungerede sådan, at jo mere man slappede af inde i hovedet, jo større kraft blev pucken skubbet ned mod modstanderens net med. Det vil sige, at hvis du er godt oppe og ringe, så skal din modstander bare slappe en lille smule af, for at pucken bliver skudt ind i dit net.

Det betyder også, at spillet var helt overdrevent god træning i at slappe af, fordi det blev en kamp om hvem der kunne slappe mest af.

Et par år senere prøvede jeg en videreudvikling af spillet, hvor det var lavet om til et rent computerspil med et kapløb mellem to små figurer. Blot med en dims på fingeren til at afkode små signaler i huden, kunne spillet med lethed afgøre min indre tilstand. Når jeg var i ro, så løb min figur derudaf. Når min lille figur var lige ved at komme godt op i omdrejninger, blev jeg begejstret og troede at nu var sejren hjemme – og – figuren stoppede helt op. Jeg vandt kapløbet til sidst ved at styre mine tanker væk fra sejren og slappe helt af inde i hovedet. Det var helt fantastisk at kunne styre noget udelukkende med tankerne!

Hvad har det med ADHD at gøre?
Det har alt med ADHD at gøre. Når du eller dit barn har svært ved at fokusere, når tankerne kører rundt, når det er svært at sidde stille, – så er det i et eller andet omfang et udtryk for at du endnu ikke har lært at styre dine tanker. Det opleves som om tankerne styrer dig.
At opdage, at det er muligt at få styr på tankerne kan derfor i sig selv gøre en kæmpe forskel for rigtigt mange mennesker.

I mit arbejde som ADHD Coach oplever jeg at mennesker med diagnosen ADHD, der gennem hele livet – uanset om det har varet 12 eller 42 år – ikke har kunnet styre deres tanker. Gennem arbejdet med hjernetræning med NLP opdager de, at deres tanker, er deres egne, og dermed deres at håndtere og styre. Den opdagelse kan man gøre sig let og hurtigt, når man bliver guidet igennem af en erfaren coach. Det er den bevidste måde at opnå kontrol.

Den anden måde at opnå kontrol over tankerne er den ubevidste. Hjernen kan nemlig godt. Den skal bare trænes.

Træning, træning, træning
Nu sidder du måske og tænker: “Træning af hjernen er umuligt, når jeg har svært ved at fokusere på noget som helst i mere end et par minutter.” Eller tænker det om dit barn. Det er også rigtigt.
Træning får man typisk kun, hvis det er sjovt, let eller ønskværdigt på en eller anden måde.
De fleste mennesker, som jeg har igennem coaching, kan finde noget, hvor de faktisk er gode til at holde fokus. Måske foran en computer, i legen med børnene, i madlavningen, på arbejdet, med en god bog i hånden, i biografen, eller andet. Der er altid et eller andet. Hjernen kender det godt.
Derfra handler det om træning – og om at gøre træning sjovt, let og attraktivt.

Sjov, let og attraktiv hjernetræning med neurofeedback
Dem, der laver hjernetræning med neurofeedback har regnet ud, at man gider kun bruge en formue på at sidde med en grim hætte på og elektroder i hovedet, hvis det er sjovt og vigtigt nok. Og det er jo faktisk sjovt at lege – selv for voksne. ;)
Derfor er al neurofeedback bygget op omkring små øvelser, der er lette i starten og som bliver sværere og sværere. Akkurat ligesom et computerspil, – og det er det selvfølgelig også.
Det at gøre det attraktivt og vigtigt nok må du selv finde ud af. Det kan være attraktivt for dig, fordi du kan få mere styr på dine tanker, din hverdag, dine børn, dit forhold. Det kan være attraktivt for dit barn, fordi det kan få ro på i skolen, have det sjovere med kammeraterne, overhovedet få nogen kammerater, klare sig bedre i sport og leg.

Professionelle klinikker
Der findes en række professionelle klinikker i Danmark, der tilbyder hjernetræning med neurofeedback. Der får du en hætte på med elektroder, der måler en masse hjernebølger og bruger dem til at afkode, hvordan du har det. Når du så er “koblet ind” til maskinen, så bliver du instrueret i at spille spillet eller lege legen. Du sidder så og træner et stykke tid. Den proces gentages en række gange, og undervejs bliver du bedre og bedre. Det bliver mindre vigtigt at have det sjovt, for du har opdaget at det faktisk har en effekt på en masse situationer i dagligdagen.
Du kan hér læse en glimrende artikel om hjernetræning i Folkeskolen

Jeg har fundet en række professionelle klinikker, som du kan kigge nærmere på:
Brain Balance, Vejle
Hjernetræning, Roskilde

Jeg har ikke været i kontakt med disse klinikker, så jeg kender dem ikke. jeg ved heller ikke, om der er andre muligheder rundt omkring i landet. Skriv gerne i kommentarerne nedenfor, hvis du har kendskab til andre gode steder.

Det koster kassen!
Hjernetræning på professionelle klinikker koster boksen. Den pris, jeg har hørt flest gange er 30.000,- for behandlingerne. Det er altså en kæmpe udskrivning at gå igang med den slags.
Og set i det store perspektiv. Hvad er ro i dit barns hoved værd? Hvad ville det være værd for dig over 10 år, hvis du kunne få styr på dine tanker?
Jeg forstår udmærket godt, hvis du sidder og ryster på hovedet. Det virker som mange penge for noget, der virker som en utopi. Ro i hovedet…
I artiklen i Folkeskolen fortæller en forælder: “»Vi spændte livremmen ind«, fortæller Emils mor. »Nogle mennesker bruger 300.000 kroner på en ny bil. Vi blev enige om, at vi godt kunne bruge 30.000 kroner på, at Emil kunne få et godt børneliv. Det var en investering i velfærd – gennem hele hans opvækst«.”

Hvis du synes at det er uhyrligt – eller hvis du slet og ret ikke kan finde pengene, så vil jeg i næste indlæg i serien om hjernetræning skrive om et meget billigere alternativ, hvor du kan træne med jeres egen computer derhjemme.

Indtil da, kan du se læse lidt om DR’s Ha det godt udsendelse, hvor der var fokus på hjernetræning. Udsendelsen fokuserer på stress, men budskabet er det samme.
UPDATE: Hér kan du også se udsendelsen!

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP

Dette er tredie indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Foto af tienvijftienI de første to indlæg har jeg skrevet om, hvordan den nyeste forskning viser, at hjernen rummer evnen til at forandre sig i meget høj grad gennem træning af tankemønstre.

I dag vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Hvad er NLP?
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering. Navnet henviser til at man ved at arbejde med sproget (lingvistik) kan forandre de mønstre (programmering), som vi har i hjernen (neuro). Det er kognitiv træning, der bygger på nogle lidt andre principper end den traditionelle kognitive adfærdstræning, som bruges af nogle psykologer.

NLP blev skabt i starten af halvfjerserne som en reaktion på den klassiske psykologis fokus på det syge og det dårligt fungerende. Istedet fokuserede man på det excellente og det velfungerende. Og så forsøgte man at finde ud af, hvordan folk der er velfungerende får det hele til at fungere så godt, – for på den måde at kunne hjælpe folk, der er dårligt fungerende. Man studerede succesfulde mennesker og fandt nogle grundprincipper, som de arbejdede ud fra. Dem kogte man så ind til en række forståelser om mennesker, menneskers tænkning og menneskers udvikling.

NLP er derfor både en række forståelser og erkendelser om mennesker, samtidig med at det er en værktøjskasse med konkrete værktøjer og metoder til at assistere mennesker i deres personlige udvikling. Og bruger man NLP værktøjerne er det relativt enkelt at trække vores bevidste og ubevidste mønstre frem i lyset, så vi kan forandre på dem og dermed forandre vores tanker og handlinger og vores syn på andre og os selv.

NLP i ADHD Coaching
I mit arbejde som ADHD Coach bruger jeg NLP til at hjælpe mine klienter til at afdække hvilke mønstre de har med sig i bagagen. Dette gøres ved hjælp af spørgeteknikker, der giver klienten mulighed for at reflektere over mønstrene samtidig med at de opdages og italesættes.

Dernæst hjælper jeg klienten til at sætte et mål for, hvad hun gerne vil have der er anderledes.

Eksempelvis kan det være en klient, der har svært ved at forstå eller huske beskeder, når der er mere end et enkelt budskab. Under spørgsmålene viser det sig, at når klienten modtager besked om at hente ting 1, 2 og 3, så sker der det at hun allerede ved ting 1 mentalt er på ud for at hente ting 1. Det bruger hun så meget mental processorkraft på, at hun dels ikke helt hører færdig hvad ting 1 præcis skulle være, dels overhovedet ikke hører ting 2 og 3.
Hun kommer derfor kun tilbage med noget, der er tæt på at være ting 1, men ikke nødvendigvis er dét, som hun fik bud på at hente.

Kender du måske det fra dig selv eller andre omkring dig?

Sammen med klienten går jeg så på opdagelse i, hvad der ellers kunne være hensigtsmæssigt at tænke på, mens der bliver givet beskeder. Måske træner vi at kunne skabe et klart billede af de tre ting, eller vi træner af lave en mental huskeliste. Når den er på plads kan klienten huske de tre ting, og først derefter give sig tid til at finde ud af, hvor tingene er og hvordan hun skal give sig i kast med at hente dem.

Det effektive ved at arbejde på denne måde er, at når klienten finder en god måde, at gøre tingene på for hende, – og vi træner det nogle gange, – så vil hendes underbevidsthed forstå at dette er en bedre måde at gøre tingene på end den gamle, og vil begynde at benytte sig af den nye teknik ved førstkommende lejlighed.

Der står klienten helt frit for at vælge emne for coachingen, så der bliver arbejdet med alt fra at huske nøglerne på vej ud af døren til at opnå indre ro eller være bedre tilpas i sociale situationer.

Kan jeg selv bruge NLP?
NLP og de metoder og teknikker, der bruges til at ændre mentale mønstre med er frit tilgængelige i bøger og artiler. Hvis du vil arbejde med det selv derhjemme, så kan du gå på biblioteket eller købe nogle af de bøger, der findes på området – se anbefalinger nedenfor.

Hvis du vil arbejde med dig selv, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann
Neurolinguistic Programming – the New Technology og Achievement – af Steve Andreas

Hvis du vil hjælpe dit barn eller i øvrigt børn med diagnosen ADHD, så er disse to bøger værdifulde:
Healing Add – af Thom Hartmann

Hvis du vil lære at bruge metoderne fra NLP i undervisningen eller i det pædagogiske arbejde, så kan jeg anbefale disse to bøger:
NLP For Teachers – af Richard Churches
Se i øvrigt også mit kursus for lærere og pædagoger.

Hvad kan jeg ellers gøre?
Der er NLP Coaches i hele landet, og det er kun nogle af dem, der er kvalificerede til at arbejde med mennesker med diagnosen ADHD. Det kræver som sådan ikke at de er uddannede til at håndtere mennesker med diagnosen ADHD, men det kræver at de er dygtige og forstår at udnytte NLP på en god og etisk forsvarlig måde. Ring til mig, hvis du vil have en anbefaling, der hvor du bor.

På fredag kommer der en liste over de NLP coaches i Danmark der har forstand på diagnosen ADHD, som jeg har mødt og som jeg vil have tillid til at opsøge – og dermed anbefale videre.

Alternativt kan du skrive dig op til at modtage både indlæg fra Alt Om ADHD og Nyhedsbrevet Alt Om ADHD, og på den måde få adgang til de metoder og værktøjer, som jeg kommer til at skrive meget mere om fremover.

Og i næste indlæg om hjernetræning, fortæller jeg om hvordan neurofeedback kan gøre en stor forskel i forhold til at opdage og styre tanker og følelser på en god måde.

Indtil da, kan du læse en artikel med titlen NLP Coaching som hjælp til mennesker med diagnosen ADHD, som jeg skrev til ADHD foreningens blad for et par år siden.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning

Dette er andet indlæg i en serie om hjernen og de muligheder vi hver især har for at forandre på vores hjerne og dermed vores mønstre og tankebaner. Læs første indlæg om hjernetræning her.

Den menneskelige hjerneI første indlæg argumenterede jeg for, at alle hjerner kan udvikle sig, og i dette indlæg vil jeg give et eksempel på hvordan en gruppe mennesker, der normalt anses for nærmest uden for rækkevidde uden medicin kunne ændre grundlæggende på deres mønstre – og på deres hjerner.

Den anerkendte amerikanske neuropsykiater Jeffrey M. Schwartz har arbejdet i hjerneforskningen som foregangsmand inden for den forskning, der handler om hjernens fleksibilitet. Han satte sig i starten af halvfemserne for at bevise, at hjernen kan modellere sig efter de behov og krav, der stilles til den.

Forskningen
Det gjorde han ved at invitere en gruppe mennesker med diagnosen OCD til at være med i en forsøgsrække. Inden forsøget startede lavede han hjernescanninger af dem, og kunne se at der i områder i frontallappen var en forøget aktivitet, akkurat som man har set det hos mennesker med diagnosen ADHD.

Denne forøgede aktivitet henfører han til en underliggende tankeproces, der ikke nødvendigvis er bevidst hele tiden, men som i høj grad præger beslutningsprocesser og dermed handlinger.

Schwartz’s forsøgsrække bygger på hans forståelse af effekten af de såkaldte mindfulness processer, hvor man mentalt observerer sine egne tankemønstre uden at dømme dem som hverken gode eller dårlige. På den måde kan man lære at tænke på sine egne tanker uden at behøve at reagere på dem.

Efter scanningerne underviser Schwartz gruppen af mennesker med diagnosen OCD i en relativt simpel proces til at forandre på tankemønstre.

Processen følger disse trin:

  • Relabel: På dette trin opdager personen at hun kan observere sine tanker og erkende, at det er “falske” signaler fra hjernen.
  • Reattribute: Her accepteres at hjernen har sendt forkerte signaler, og det giver en mental pause, hvor der kan tænkes andre tanker.
  • Refocus: Hér finder personen ud af, hvilke tanker hun godt kunne tænke sig at tænke istedet for de OCD tanker, der har været tilstede tidligere.
  • Revalue: Her opdager personen, at de tidligere OCD tanker ikke længere har magten over hende, og at det er muligt at forfølge tankegangen i de nye tanker istedet.

Resultaterne
Efter at have lært denne proces, arbejdet med den privat og i ugentlige gruppemøder i blot 10 uger, sluttede projektet, og der blev lavet endnu en scanning.

Deltagerne i projektet meldte tilbage, at de havde meget bedre styr på deres tanker, og flere meldte at deres OCD tanker enten var forsvundet helt eller at de havde så lav en indre vægt, at de slet ikke udførte tvangshandlinger længere. Alle meldte om markant fremgang.

Scanningerne viste det samme. De områder i deltagernes hjerner, der havde haft forhøjet aktivitet, var nu faldet noget mere til ro. Der var fortsat en vis grad af forhøjet aktivitet, og ingenting i forhold til det tidligere niveau.

Konklusionen
Deltagerne arbejdede udelukkende med deres tanker, og derigennem med deres handlinger. Det er en ny tilgang, der er anderledes end for eksempel Kognitiv Adfærdsterapi, fordi der ikke bliver opstillet “udfordringer” eller “opgaver”, som personen skal udfordre sin OCD igennem. Personen sad istedet og observerede egne tanker, gik på opdagelse i tankerne, fandt nye attrative tankemønstre, og sagde farvel til de gamle tankemønstre. Altsammen uden at dømme det gamle tankemønster for dårligt eller ondt.

Dette her er mennesker, der i det meste af deres liv har kæmpet med tanker og handlinger, som de ikke følte sig selv herre over, – og på blot 10 uger lykkedes det dem at ændre på deres tankemønstre og vaner.

Konklusionen på forskningen (sammen med mange andre studier) blev at det er muligt på ganske kort tid, at ændre sin hjernestruktur ganske markant – ved at ændre sine tanker.

Når man ændrer sine tanker, så ændrer man sin hjerne og måden, hvorpå den fungerer.

Dét der skal til er opmærksomhed.

Gruppen fra forsøget fulgte en fast skabelon for, hvad de skulle gøre, når de mødtes og når de derhjemme mediterede på egne tankemønstre. Det gjorde det let for dem, at følge instrukser og lige så stille hjælpe de nye og mere konstruktive tanker på plads.

Hjernens evne til at udvikle sig kaldes neuroplasticitet og er drevet af behov og opmærksomhed. Når vi oplever et behov, og giver os til at arbejde på at ændre på tingene, så følger hjernen med og ændrer sig selv på en måde, så man bliver bedre og bedre til netop at tænke de tanker, der skal til for at opfylde behovet.

Interesse og opmærksomhed
I virkeligheden er det ganske banalt, og lige til. Det er akkurat, som hvis du tog til et fremmed land med et fremmed sprog. Når du ankommer ved du intet om stedet. Der er masser af nye ord, nye mennesker, nye indtryk, og din hjerne begynder at samle det hele sammen og skabe en helhed. Hvis du tager hjem igen efter et par dage, så glemmer du mange af tingene igen. Hvis du bliver i landet, så kan du lære sproget og stedets vaner, men kun hvis du viser interesse for det. Hvis du er ligeglad med det sted, hvor du er, så preller det hele af. Hvis du til gengæld er fascineret og glæder dig til at lære nyt om stedet, så vil hvert indtryk du får, hjælpe dig til at forstå sproget og stedet bedre. Din hjerne følger med din interesse og den opmærksomhed, du udviser. Og den ændrer sig fysisk for at kunne tage imod den nye viden og indsigt.

I morgen vil jeg skrive lidt mere om hvordan man kan bruge NLP til at træne hjernen.

Indtil da, kan du se disse videoer på Youtube og læse et par artikler, hvis du har lyst til det.

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 1

Interview med Jeffrey M. Schwartz – del 2

Interview med neuroforsker Norman Doidge

Hvis du er interesseret i at læse mere om Schwartz’ eller Doidges arbejde, så kan du finde link til et par af deres bøger nederst på siden ADHD bøger.

God fornøjelse

Anders.

Læs hele serien af indlæg:
Hjernetræning – del 1: Kan min hjerne forandre sig?
Hjernetræning – del 2: Når frontallappen trænger til træning
Hjernetræning – del 3: Træning af hjernen med NLP
Hjernetræning – del 4: Hjernetræning med neurofeedback
Hjernetræning – del 5: Neurofeedback med egen computer
Hjernetræning – del 6: Hvordan giver jeg min hjerne de bedste muligheder for udvikling?

Hjernetræning uden bivirkninger

Undervisere.dk skriver:
“For mange betyder diagnosen ADHD en besværlig barndom og efterfølgende et næsten lige så besværligt voksenliv. For de berørte er hjernetræning en mulighed. Vel at mærke uden medicinens sædvanlige bivirkninger

Det er blevet lidt nemmere – og sjovere – at være Catrine Vindahl Olsen, efter at hun er begyndt at gå til hjernetrænings-sessioner
Syvårige Emil kan sidde i næsten en halv time og være koncentreret om sine lego-klodser. Han kan også stå i kø i 20 minutter i Bilka. Og i skolen, hvor han netop er begyndt, går det godt.

Emil kan sidde stille, han kan koncentrere sig om at lære, og når han er træt, søger han sit eget selskab. Stille og roligt. Uden skrigen og råben­ og uden at komme i konflikt. Hverken med de andre børn, skolens lærere eller den støttepædagog, han har knyttet til sig.”

Læs hele artiklen