Indlæg

Sådan finder du frem til roden af den manglende impulskontrol

Marie Schnell skrev i en kommentar til indlægget Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den, følgende:

Jeg tænker blot, at der er en væsensforskellighed fra noget man når at blive BEVIDST om, at man vil gøre/have, og så det, som bare sker uden man når at tænke mere over, før det er for sent. Det sidste er for mig at se den virkeligt vanskelige. Og i virkeligheden nok den egentlige impulshandling. Hvad gør man ved den? Navnlig hvis man ikke magter at sætte tanker i rækkefølge, så en strategi kan formes, når det trækker op til situationer, der udløser impulshandlingerne. Eksempelvis: Bang! Shit, jeg slog min bedste ven… Eller: Jeg trænger til at blive kølet af, PLASK, hov, jeg kan ikke svømme…

Foto af woodleywonderworksDet er helt rigtigt, at det er de ting, der gøres med udgangspunkt i ubevidste tanker og følelser, der er de sværeste at ændre på.

Og de dækker vel langt hovedparten af de ting vi gør, som vi oplever som uhensigtsmæssige.

Tænk bare på dig selv i vredesudbrud, eller når du står i supermarkedets slikafdeling.

I det daglige arbejde oplever jeg, at langt de fleste – både børn, unge og voksne med diagnosen ADHD – kan forklare mig, hvad der kom lige før de gjorde et eller andet.

Og det er grundstenen i at opnå forandring.

At finde ud af, hvad der skete af tanker og følelser lige inden.

Som udgangspunkt ligger forståelsen, at handlinger udelukkende foretages som konsekvens af en tanke eller en følelse.

Derfor går jeg på opdagelse med mine klienter for at finde ud af, hvad det er for en tanke eller følelse, der har skulle være til stede for at de kunne handle som de gjorde.

Man kan betragte det som, at jeg tager rollen som fremtidig vikar, og jeg spørger ofte: “Hvis jeg skulle være vikar for dig en dag, hvor jeg fik behov for at gøre sådan som du gjorde, hvad ville jeg så skulle tænke eller føle, for at kunne finde på at være så impulsiv.”

Det kan rigtigt mange mennesker svare på, og børn oplever jeg ofte som reflekterede på deres helt egen måde.

De kan nemlig finde på at sige ting som: “Så skal tigeren fare op i dig og gøre sådan at du ikke kan lade være.”

Når børn svarer på den måde, tager jeg det altid for gode varer.

Jeg antager, at det faktisk er det, de oplever.

Det betyder at jeg må på opdagelse sammen med barnet for at finde ud af hvad der får tigeren til at fare op, hvad der sker lige inden tigeren farer op, hvor den er henne når den slapper af, hvordan det føles, når den farer op, og hvad der skal til for at den gør noget andet i fremtidige situationer.

Måske fortæller barnet mig, at det skal være en puddel i stedet, eller at tigeren skal have halsbånd på. Og så finder vi ud af at skabe den forståelse inden i barnet.

Det kan lyde specielt, og det virker.

Teknikken med at købe barnets indre kort over virkeligheden har jeg fra NLP’en og den er en helt grundlæggende del af også den narrative terapi og coaching.

For unge og voksne virker det på samme måde – der er det bare mere konkret på indre dialoger og konkrete følelser.

De håndteres på samme måde med de voksnes sprog.

De fleste forældre, lærere og pædagoger har en rimeligt god fornemmelse af børnene, – og ofte kan de se på barnet, at nu varer det ikke længe før barnet reagerer udadvendt eller begynder at larme og må forlade klassen.

Det er i denne periode, at man kan nå at tage fat i barnet og høre, hvad der er på spil.

Gør det kærligt og undersøgende.

Gå på opdagelse sammen med barnet. Anerkend det, der er derinde.

Og brug lejligheden til at lade barnet opdage at der overhovedet kom noget før handlingen.

Og så er der de tilsyneladende helt umotiverede handlinger, der med fordel kan evalueres efterfølgende efter ovenstående model med vikaren.

Prøv det af, og se hvad barnet kan fortælle.

Og husk – at du skal have givet slip på hændelsen og være faldet rimeligt til ro, så du kan være til stede med barnet i denne spørgende situation. Det giver dig nærvær til at høre, hvad barnet kan fortælle.

Jeg håber, at det svarer giver endnu et perspektiv på at arbejde med impulskontrol.

Hvis du sidder med kommentarer eller spørgsmål, så er du velkommen til at skrive dem nedenfor i kommentarerne,.

Mvh. Anders Rønnau

ADHD Coach

Impulskontrol og styrken ved at kunne vente på belønningen

For nylig skrev jeg om hemmeligheden bag impulskontrol, og hvordan du bliver bedre til at styre dig.

I dag kan du se en fantastisk video fra TED, der omhandlede netop de forsøg om impulskontrol, som jeg optalte.

Videoen er helt fantastisk. Joachim de Posada, der var med til de oprindelige forsøg, forklarer eksperimenterne, og viser klip af børn der kæmper med at lade være med at spise en marshmallow i forsøget på at få endnu en som belønning for at have ventet.

Læs indlægget om hvordan også du kommer til at styre dine impulser bedre.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hemmeligheden bag selvkontrol – og hvordan du og dit barn får mere af den

Har du nogle gange svært ved at styre dig?

Eller kan du se at dit barn har svært ved at styre sine impulser?

Når du har læst dette indlæg til ende, så vil du have et enkelt værktøj til at kontrollere dine impulser og kan endda lære dit barn at gøre det samme, fordi du vil have forstået sammenhængen mellem opmærksomhed og impulskontrol.

Videnskaben har fundet svaret og du får det her.

I slutningen af 60’erne blev der udført et omfattende studie af amerikanske psykologer, der ville måle hvor gode børn var til at styre deres impulser. Hvert barn for sig blev sat i et lokale med en marshmallow foran sig.

Den voksne fortalte derefter barnet, at barnet kunne få sin marshmallow med det samme, hvis hun ville.

Og nu ville den voksne forlade lokalet et øjeblik.

Hvis barnet ikke havde rørt sin marshmallow, når den voksne kom tilbage, så ville hun få en marshmallow mere.

Den voksne blev ude af lokalet i 15 minutter, mens barnet blev filmet i sit forsøg på at få ikke blot en marshmallow, men hele to.

Studiet viste en stor spredning mellem børnene. Der var dem, der med det samme spiste slikket og fik det overstået, der var dem der virkeligt forsøgte og i løbet af ganske kort tid eller endda minutter ikke kunne holde til det længere.

Og så var der dem, der holdt ud i alle 15 minutter, og fik deres ekstra marshmallow.

Fænomenet at kunne vente på at få sin belønning har en psykologisk term, Delay of Gratification.

Forskerne fulgte op på studierne gennem mange år, og opdagede at de børn der havde svært ved at vente også havde større sandsynlighed for at have adfærdsmæssige problemer både i hjemmet og i skolen.

De klarede sig dårligere i test, håndterede stress dårligt, havde svært ved at holde koncentrationen, og havde problemer med at have længerevarende venskaber.

De børn, der ventede alle 15 minutter, klarede sig generelt godt og havde i test et markant højere gennemsnit.

Siden har disse resultater vist sig i forsøgspersonernes karriere og familieliv på tilsvarende vis.

Mange børn, unge og voksne med diagnosen ADHD har problemer med at kontrollere sine impulser. Så mange endda, at det er en del af kriterierne for at kunne få diagnosen ADHD.

Og nu viser forskerne, at der er en mulighed for at rette op på sin evne til at kontrollere sine impulser.

Tricket er ganske simpelt, så først kigger vi lige på mekanismen bag.

I det oprindelige studie viste det sig, at den gruppe, der hurtigt spiste deres marshmallow enten forsøgte at styre sig ved at kigge intenst på slikket eller direkte tog det op i forsøget på at afholde sig fra at spise det.

De gav slikket al deres opmærksomhed, og det gjorde at de var enormt tiltrukne af slikket.

Den gruppe, der holdt ud i 15 minutter valgte en anden strategi.

De forsøgte at glemme slikket. De dækkede deres øjne, satte noget imellem sig selv og slikket, kiggede rundt i lokalet, krøb ned under bordet for at lege uden slikket i syne.

De flyttede deres opmærksomhed til noget andet, og i den proces glemte de helt eller delvist slikket.

Konklusionen er klar. Når man fokuserer intenst på noget og tænker meget over det, så bliver det svært at afholde sig fra at gøre det.

Jeg kender det udmærket fra mig selv. Hvis jeg har lyst til at købe slik eller ting og sager som den lækre iPhone jeg beskrev i et tidligere indlæg, så kan jeg have svært ved at koble tankerne fra, og så længe jeg tænker på hvor lækker den iPhone er og hvor glad jeg ville være for den, – så er jeg i “fare” for at at bruge penge på den.

Når jeg på et tidspunkt får distraheret mig selv, så kan jeg til gengæld glemme telefonen fuldstændig, og har succesfuldt styret mig uden om, – og kan spare pengene eller bruge dem på noget andet.

Det samme fandt forskerne.

Når børnene flytter deres opmærksomhed væk fra slikket og hen på noget andet, så lykkedes de med at vente på belønningen.

Forsker Jonides fortæller om at besejre impulserne:

“The only way to defeat them is to avoid them, and that means paying attention to something else. We call that will power, but it’s got nothing to do with the will.”

Det handler altså ikke om viljestyrke, men hvad handler det så om?

Det handler om strategi.

Mentale strategier til at vide, hvad man kan gøre i disse situationer. Og dem får man på to måder i livet.

Enten lærer man dem ved at observere sine forældre og andre væsentlige personer i livet – bedsteforældre, pædagoger, lærere og gode venners forældre.

Og ellers må man få det forklaret direkte.

At lære det fra forældrene er for sent for voksne mennesker, men forældre har hele tiden en mulighed for at ændre egne vaner og strategier, så børnene kan spejle sig i dem.

Så hvis du er forælder til et barn med denne her slags problemer, så spørg dig selv:

  • Har vi vaner og ritualer i hjemmet, der gør at det kan være attraktivt at vente på belønningen?
  • Opfordrer vi barnet til at vente?
  • Og gør vi det at vente til noget attraktivt?

Hver eneste dag eller episode, hvor dette trænes, og det at vente bliver en attraktiv oplevelse for barnet, – der lærer barnet færdigheder, der vil komme det til gode resten af livet.

Vent sammen med dit barn.

At forklare en mental strategi direkte er også en mulighed, som selv meget små børn kan forstå.

Forskerne beskriver at have lært børn simple mentale tricks, som at lade som om slikket ikke er virkeligt, men bare er et billede af slik omkranset af en ramme som et billede på væggen.

Og at dette pludselig gjorde det let at vente 15 minutter på belønningen.

Forskerne kalder det, at give børnene en manual til hjernen.

Når jeg arbejder med børn, unge og voksne med diagnosen ADHD, så arbejder jeg rigtigt meget med mentale strategier. Og jeg har set masser af tilfælde, hvor mine klienter fra dag til dag bliver markant bedre til at styre sig, kontrollere deres temperament, huske ting bedre, og meget andet.

Hvis du vil lære det samme, så kig nærmere på mit Forældrekursus ADHD Online, hvor vi arbejder indgående med mentale strategier.

Og det virker altid lettere, når forældrene har disse strategier på plads selv, for så bliver mit arbejde med børnene bestyrket i den daglige trummerum derhjemme.

Derfor: Skab tradition for at det at vente er en god ting, og sørg for at der er en belønning for enden af ventetiden.

Den belønning der er i det for dig – uanset om du vil bruge dette her med dine børn eller med dig selv – er at du snart vil opleve en forskel i dagligdagen.

Du vil træne den forståelse i dig, at der er en belønning i at rydde op eller at tage opvasken, fordi det faktisk er mere hyggeligt og overskueligt og enkelt og let at være til i et hjem, hvor der er ryddet op.

Når du opdager det, og træner det ind i dit system, så vil den del af dig, der har lyst til at droppe oprydningen stille og roligt opdage, at belønningen faktisk gør at hyggeperioderne får endnu højere kvalitet.

Hvis du er lykkedes med at hjælpe dig selv eller dine børn til at vente på belønningen på en god måde, så er du velkommen til at dele dine oplevelser i kommentarerne nedenfor.

God fornøjelse med ventetiden.

Mvh. Anders Rønnau

Image Credits: Ken Bosma

Forældrekursus ADHD Online