Indlæg

Forældrekursus ADHD – den 11.-12. februar 2011 i København

Forældrekursus ADHDSå er Forældrekurserne i 2011 linet op, og det første afholdes allerede om 5 uger, så hvis du sidder derude og savner værktøjer til at forstå og håndtere dit barn, så er muligheden der nu.

I 2010 har jeg afholdt 4 runder Forældrekursus ADHD og det har været en fornøjelse at opleve forældrene tage hjem efter to dages intensivt kursus med et nyt syn på deres børn og de muligheder de har som forældre og de muligheder deres børn har for at få et bedre liv. Jeg glæder mig helt enormt til at undervise hele 6 runder Forældrekursus ADHD i 2011.

Læs mere om Forældrekursus ADHD

Kommunen betaler
Det er standard, at forældre på Forældrekursus ADHD får deres kursus betalt af deres kommune.
Du kan søge din kommune om hjælp til at de betaler hele kurset for dig og din evt. partner. Hvis kommunen bevilliger kurset, så dækker den også dine udgifter til for evt. børnepasning, transport til København, overnatning herovre, og din mad mens du er på kursus.

Det er blevet gjort let for dig at søge kurset
Ansøgningsskemaet ligger klar til at udfylde og sende til kommunen.
Find en beskrivelse af kurset og et ansøgningsskema neders på denne side.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, så tag endelig kontakt til mig. Så skal jeg guide dig igennem.

Alternativt, så ring eller skriv til din sagsbehandler og send vedkommende ind omkring min hjemmeside, hvor alt er forklaret.

Jeg glæder mig til endnu et fantastisk kursus.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du kender nogen, der kunne have brug for hjælp til at håndtere deres barn med diagnosen ADHD derhjemme, så er du velkommen til at sende dem et link til denne side – eller trykke på Facebook knappen nedenfor, så du kan sætte det på din væg.

Forældrekursus ADHD – den 27.-28. august 2010 i København

Forældrekursus ADHDMed den respons, der er kommet fra forældrene, der var på Forældrekursus ADHD, har jeg valgt at sætte endnu en række kurser op i efteråret.

Det er måske din mulighed for at komme med?

Du kan se hele rækken af kurser hér: Forældrekursus ADHD

Denne gang bliver de meldt ud i god tid, så du kan nå at få sendt ansøgning til kommunen, få den godkendt og få tilmeldt dig kurset.

Der er således flere Forældrekursus ADHD i kalenderen – og det første ligger den 27.-28. august.

HUSK: Du kan søge din kommune om hjælp til at de betaler hele kurset for dig og din evt. partner. Hvis kommunen bevilliger kurset, så dækker den også dine udgifter til for evt. børnepasning, transport til København, overnatning herovre, og din mad mens du er på kursus.

Når kommunen betaler er det gratis for dig at tage på kursus.

På det seneste kursus betalte kommunerne for alle forældre.

Det er også let for dig at søge kurset

Ansøgningsskemaet ligger klar til at udfylde og sende til kommunen.

Find en beskrivelse af kurset og et ansøgningsskema her – nederst på siden.

Hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen, så tag endelig kontakt til mig. Så skal jeg guide dig igennem.

Alternativt, så ring eller skriv til din sagsbehandler og send vedkommende ind omkring min hjemmeside, hvor alt er forklaret.

Jeg glæder mig til en række fantastiske kurser i efteråret.

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du kender nogen, der kunne have brug for hjælp til at håndtere ungerne derhjemme, så er du velkommen til at sende dem et link til denne side – eller trykke på Facebook knappen nedenfor, så du kan sætte det på din væg.

Forældrekursus ADHD – der er håb for børnene

Forældrekursus ADHDDen 23.-24. april holdt jeg det første i en forhåbentlig lang perlerække af Forældrekursus ADHD. Det var en fornøjelse at have forældrene inde i Huset 111C, hvor jeg er partner og arbejder til daglig.

I løbet af de to dage blev de introduceret til en forståelse af, hvad der foregår i hovedet på deres børn, når de har de problemer de har, og de fik en række værktøjer til at gå til børnene på en ny og anderledes måde.

Når man vælger at tage på kursus, så er det ofte i frustration over at alle de ting, man allerede har prøvet, enten ikke har virket eller ikke har haft stor nok effekt til at ens barn har fået ro på og er holdt op med at eksplodere.

Min opgave er ikke kun at bidrage med indsigt og værktøjer. Den er i høj grad også at bidrage til at forældrene kan opleve følelsen af håb igen.

For der er håb for de børnene. De kan godt komme godt igennem livet.

I dag har en af forældrene sendt en anbefaling, som jeg blev helt rørt over at læse.

2 meget intensive dage på forældrekursus om ADHD er overstået, og hold da op hvor er vi fyldt op i vores hoveder. Det var særdeles spændende at høre og snakke med andre forældre i samme situation som ens egen. Dejligt at opdage at der er andre der står med de samme problemer som vi gør, og har gode råd til hvordan man evt. kan få løst problemerne. Anders er et rigtig behageligt menneske der øser ud af sin viden omkring ADHD, han fortæller på en meget levende måde og bruger gode eks. fra hans eget virke som coach, hvor han udretter små mirakler med børn og voksne der har ADHD.

Vi har langsomt afprøvet hans gode værktøjer hjemme på vores datter og kan se det giver pote. Det er i teorien små ændringer i hverdagen og simple spørgsmål vi skal bruge over for vores datter. Vi er langt fra færdige med at gøre brug af Anders´ gode råd og håber også vi kan præsentere vores datter for Anders, så hun kan få sat endnu flere ting på plads oppe i hendes hovedet.

Vi kan kun varmt anbefale man tager et forældrekursus om ADHD hos Anders, da det er simpel teori han øser ud af, som alle kan bruge i den grad de har brug for.

Birgitta, mor til 10 årig pige

Det er skønt at høre tilbage fra forældrene, at de går hjem og gør noget anderledes, end de har været vant til. Det er altid mit mål, at lave kurser, hvor man ikke bare går hjem og gør som man plejer bagefter, men at man faktisk har mulighed for at begynde at gøre noget andet, – og dermed hjælpe sig selv og sit barn til en bedre dagligdag og fremtid.

Der er Forældrekursus ADHD igen den 4.-5. juni, og der er fortsat ledige pladser på kurset.

Mvh. Anders.

Forældrekursus ADHD – den 23.-24. april 2010 i København

Forældrekursus ADHDFor nylig oplevede jeg det igen:

Jeg sidder i en coaching session med en dreng på 11 år, hvor drengens mor sidder med. Imens jeg arbejder med drengen, er hun tavs observatør, hvilket giver hende en fantastisk mulighed for at se sit barn lidt udefra og i interaktion med en anden voksen.

Undervejs i arbejdet hjælper jeg drengen til at sætte ord på, hvad det er for nogle følelser, der gør at han får så voldsomme vredesudbrud. Og mens drengen tegner og fortæller kan jeg se, at moren er målløs, både over at høre hvad drengen fortæller og over at drengen overhovedet kan fortælle om sine følelser på den måde.

Bagefter er hun helt rørt over oplevelsen, og spørger hvad hun skal gøre for at hun kan hjælpe sin søn videre fremover.

Det spørgsmål har jeg fået af ganske mange forældre nu, og måske sidder du også med et behov for at forstå dit barn bedre, – og en lyst til at nå dit barn, til at forholde dig til dit barn på en mere konstruktiv måde, og til at se dit barn i et andet perspektiv.

Derfor holder jeg et kursus for jer, der har dette behov, så I får muligheden for – ikke at blive coaches eller terapeuter for jeres barn – men at få et indblik i hvad der foregår hos barnet, og værktøjer der kan hjælpe jer til at møde barnet, – og dermed hjælpe det bedst muligt videre i livet.

For at I kan få mest muligt ud af undervisningen, øvelserne – og i særlig grad – hinanden, så har jeg valgt at begrænse antallet af deltagere til 18 personer. Det bliver altså en eksklusiv lille flok.

Det giver jer bedre mulighed for at netværke, og til at kunne fokusere på læringen og hvordan I vil tage den med hjem og inkorporere den i jeres dagligdag.

Jeg glæder mig til kurset, hvor der bliver rig lejlighed til at få en masse input, stille en masse spørgsmål, og tale med andre forældre der står i samme situation som jer.

Læs mere om Forældrekursus ADHD, hvor du kan downloade materiale og ansøgningsskema til at sende til kommunen.

Mvh. Anders.

PS: I den kommende uge er jeg på skiferie, så jeg svarer først på mails efter mandag den 8. februar. ;)

Hvad skal et godt ADHD forældrekursus indeholde?

Foto af Evil ErinGennem de sidste år har jeg coachet på livet løs, og haft rigtigt mange fantastiske mennesker igennem coaching sessioner. Det har været børn ned til 7 år, teenagere, unge voksne, voksne og modne mennesker.

Og så har der været en lind strøm af forældre igennem. Der lader til at være et stort behov for forståelse af børnenes handlinger, og for værktøjer til at dels at hjælpe børnene til at få det bedre, dels til at kommunikere anderledes med børnene, dels overhovedet at få dagligdagen til at fungere.

Igennem mit arbejde har jeg fået en forståelse af hvad det er, der er på spil hos børnene, og hvordan man som forælder kan hjælpe sine børn bedst muligt. Den forståelse kunne jeg godt tænke mig at dele ud af, så i starten af det nye år vil der være mulighed for at komme på “Forældrekursus ADHD”.

Jeg har materiale nok til at lave et 21 dages kursus, så jeg kunne godt tænke mig at få lidt hjælp fra jer derude, der står med behovet.

Hvad skal et godt forældrekursus indeholde?

Hvor langt skal det være – 1 dag, 2 dage, 2 dage med en opfølgende dag en måned senere, 2+2 dage?

Hvad er vigtigt for dig at få ud af at komme på kursus?

Svar i kommentarerne nedenfor, i kommentarerne på Facebook, eller send mig en mail på anders@ronnau.com med dine ønsker til et forældrekursus.

På forhånd tak!

/Anders.

Update: Du kan læse om forskellige kurser på denne side om ADHD kursus.

Familiekursus ADHD – nyt tilbud til din familie

Foto af D Sharon PruittIblandt mine klienter hører jeg mange historier om, hvor svært det kan være at leve i en familie, hvor en eller flere i familien har så store problemer, at de har fået diagnosen ADHD.

Problemer kan være

  • dårlig stemning og vredesudbrud
  • fastlåste roller
  • manglende nærvær og ro
  • uorden i hjemmet
  • uorden i aftaler
  • manglende forståelse for hinandens svagheder og styrker
  • og meget andet.

Jeg har derfor lavet et kursus for familier, hvor en eller flere i familien har diagnosen ADHD.

Kurset giver familiemedlemmerne nye indsigter i deres særlige udfordringer og problemer, og lægger grunden for en effektiv og konstruktiv kommunikation i hjemmet gennem en tilegnelse af konkrete værktøjer og metoder.

Nederst på siden kan du downloade materialet til at tage med til din kommune.

Kursets mål
Det er kursets mål, at familien som helhed får et fælles sprog omkring mulighederne for at ændre på dagligdagen og få familielivet til at fungere lettere og mere gnidningsfrit.
Det er målet at den enkelte deltager bliver i stand til at forholde sig til sine udfordringer på en mere konstruktiv og fremadrettet måde end tidligere.

Deltagernes udbytte

  • Deltagerne på uddannelsen får:
  • Indsigt i egne udfordringer og problemstillinger på en ny måde
  • Værktøjer og metoder til at gå til problemer og udfordringer på en ny måde
  • Forståelse af værdien af konstruktiv feedback til sig selv og andre
  • Erfaring med at reflektere over egne tanker og følelser
  • Familien får et fælles sprog og en fælles tilgang til diagnosen ADHD og familiens fælles udfordringer.

Kurset er et hands-on kursus, hvor der bruges megen tid på at få kommunikative redskaber, værktøjer og metoder ind under huden. Det sætter deltagerne individuelt og familien som samlet enhed i stand til at gøre noget andet istedet for blot at tale om at gøre noget andet.

Kurset bygger på en coachende tilgang til individet, koblet med værktøjer fra NLP, moderne psykologi, appreciative inquiry, og systemisk og narrativ teori.

Hvis du er interesseret i at komme på kursus med din familie – eller hvis du kender en familie, der kunne have brug for et kursus til at skabe bedre forhold og rammer i hjemmet, – så kan du downloade nedenstående materiale – eller læse mere på siden: Familiekursus ADHD

Download materiale om Familiekursus ADHD.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Kursus for forældre til børn med diagnosen ADHD

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Anja Grøndahl fra Refleksion.nu holder igen kursus for forældre til børn med diagnosen ADHD.

Nedenfor kan du læse mere om kurset.

Forandring ud fra mange perspektiver
Kursus for forældre til børn ramt af ADHD

Vi ønsker på kurset, at invitere jer ind i et rum, som tillader nye måder at tale til hinanden på, nye måder at håndtere problemer på og nye måder at tænke om dig selv, dit barn og ADHD på, således at nye historier af håb, om alle de sjove og dejlige ting dit barn også kan, kan få plads ved siden af problemerne.
Kurset er udviklet i samarbejde mellem sygeplejerske Anja Grøndahl og psykolog cand. psyk. Niels-Henrik Sørensen og tager afsæt i brugbare handlingsorienterede teorier og forandringsværktøjer, f.eks. fra coaching og fra systemisk og narrativ psykologi.

At være forældre til et barn ramt af ADHD, kan være en hverdag med mange udfordringer, konflikter og en skyldfølelse over ikke at gøre det godt nok. Det kan samtidig være utåleligt at erfare, hvordan vores børn hver dag kan opleve lidelse gennem konflikter; gennem ikke at blive mødt og forstået, gennem frustration ved ikke at kunne sortere stimuli og indtryk.

Med fokus på forandringen ud fra mange perspektiver, arbejder vi blandt andet på, at finde og styrke de historier som din familie også rummer, historier der bibringer glæde og færre konflikter i hverdagen. Vi ser på, hvordan vi som forældre kan hjælpe barnet og os selv til at forholde os til vores dagligdag på nye måder.

Vores baggrund
Anja er uddannet sygeplejerske, int. cert. coach, læser til supervisor på DISPUK og læser
pædagogisk psykokolgi på DPU. Anja har arbejdet med ADHD gennem flere år og kender
til forandringen hen i mod en lettere og mere ressourcefyldt hverdag, med familiens styrker
og kvaliteter i centrum.
Niels-Henrik har gennem hele sin uddannelse og sit psykologarbejde i socialpaykiatrien med
unge og i sin private praksis interesseret sig for at udvikle og formidle “tanke og taleværktøjer”
som kan lette det daglige pres og genintroducere glæden og håbet i menneskers liv.
Niels-Henrik er efteruddannet i narrativ teori og praksis v. Dulwich Centre, Australien.

Teori og praktiske øvelser
Kurset gennemføres efter erfaringsbaserede undervisningsprincipper. Du får adgang til og øvelse i at anvende e! ektive værktøjer og metoder i din hverdag. Du vil samtidig få mulighed for, at lære at forstå nogle af dine egne reaktioner, og det vil hjælpe dig i forståelsen af dine omgivelser.
Kurset vil bestå af både teorioplæg, praktiske øvelser og erfaringsudveksling i plenum.

Kursusforløb 2008
Kurset henvender sig til forældre med børn, som er ramt af ADHD.
Hvert kursus består af 3 dage og alle dage klokken 9.30 – 15.30
Datoer:
Hold 9: 20. april, 21. april, 11. maj 2009
Deltagere:
Max 12 forældre til børn ramt af ADHD
Sted:
Valby Kulturhus, Systuen, 4. sal
Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby
Undervisere:
Anja Grøndahl: Sygeplejerske, int. cert. coach, supervisor, stud.pæd.psyk.
Niels-Henrik Sørensen: psykolog cand. psyk., int. cert. coach
For yderligere oplysning og tilmelding:
www.refleksion.nu
Pris pr. deltager:
Kr. 5200,- Prisen inkluderer kursusmateriale, frokost og kage
Kommunen kan søges om tilskud i henhold til Servicelovens §41,
da kurset er handicaprettet.

Læs mere om kurset her: www.refleksion.nu

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Hvorfor er det vigtigt at styrke hele familien?

I dette indlæg skriver Hanne Madsen og Lone Johansen fra Mutatio om hvorfor det er vigtigt at styrke hele familien, når et eller flere børn i familien får diagnosen ADHD.

I familier der lever med et barn der er anderledes betyder det som regel at hele familien oplever at være anderledes. Søskende kan føle sig snydt, overset, fædre og mødre kan have det på samme måde. Det betyder altså at alle kan opleve at leve i en stressfyldt hverdag for livet kører for stærkt.

I MUTATIO tror vi på at hele familiens adfærd er vigtigt for hele familien, det vil sige at det ikke er barnet der er anderledes, der er problemet men hele familien som kan støtte og hjælpe hinanden igennem en proces hvor alle tænker positivt og ressource orienteret.

[Opdatering:] Mutatio holder ikke længere kurser for forældre til børn med diagnosen ADHD eller for søskende til børn med diagnosen ADHD.

Få mere information om Forældrekursus ADHD hér.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Søskendekursus til familier med et barn der har diagnosen ADHD

Mutatio holder kursus søskendekursus for søskende til et barn der har diagnosen ADHD.

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Mutatio skriver om kurset:

Baggrund for kurset:
I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er begrænsninger i udfoldelsesmulighederne og dette betyder, at der er mindre overskud og tid til familiens øvrige børn.
Søskende til børn med særlige behov kan føle sig udenfor og snydt for opmærksomhed, tilpasse sig situationen, blive den lille hjælper eller den umulige for at få opmærksomhed. Jalousien kan nage overfor den søster /bror, som synes at få alt fra forældrene og overfor kammerater, der synes at have alt. Ønsket om at være enebarn kan følges af dårlig samvittighed. Der kan opstå drillerier i skolen på grund af en bror eller søster.
En måde at gøre det lettere at være søskende til et barn med særlige behov er, at give dem den mulighed, at være sammen med andre i lignende situation.
Et søskendekursus har til formål at give et frirum til at tale om ”forbudte følelser”. I trygge og strukturerede rammer. Et kursus hvor de kan tale om deres liv med andre i samme situation. Et kursus hvor de kan blive klogere på sig selv og sin situation, opleve anerkendelse af egne tanker og følelser og se egne muligheder til gavn for hele familien.

Kursusformen og deltagerantal:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have en søster eller bror med særlige behov” – og efterfølgende dialog og debat mellem kursusdeltagerne.
Der vil være små øvelser i gruppen – samt konkret snak om, hvad din søster/brors handicap er, og hvordan det påvirker dig og din familie. Der vil være pauser og frokostpause.
Udover oplæg vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for.

I MUTATIO tror vi på at samarbejde i familien giver størst udbytte, derfor er dette kursus for både søskende og forældre for dermed at styrke fællesskabet og give fornyet syn på familielivet.
På kurset er der plads til 12 søskende i alderen 8-14 år.
Der er plads til 2 forældre pr. barn.

Pris pr. kursist: 3.900 kr.

Læs mere om Mutatios kurser hér.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Kursus for forældre til nydiagnosticeret barn med diagnosen ADHD

Mutatio holder kursus for forældre, der har et barn, der har fået stillet diagnosen ADHD indenfor det sidste 1/2 – 1 år.

UPDATE: Dette kursus er afholdt! Du kan læse om forskellige ADHD kurser på denne side om ADHD kursus.

Mutatio skriver om kurset:

Baggrund for kurset:
I familier med et barn med særlige behov er belastninger og bekymringer ofte større end i andre familier. Der skal tages specielle hensyn, der er ofte talrige besøg hos behandlere og offentlige instanser. Der er ofte begrænsninger i udfoldelsesmulighederne, hvilket kan betyde mindre overskud og tid til familiens generelle trivsel.
At være forældre til et barn med ADHD, giver hverdagen mange udfordringer. F.eks. håndtering af konflikter og en følelse af ikke at gøre det godt nok, at have de rette redskaber. Det kan være vanskeligt at opleve og erfare, hvordan vores børn ikke bliver mødt ”rigtigt” og derved ofte oplever nederlag.
Med fokus på alt det som lykkedes vil I gennem dette kursus få styrket de sider, jeres familie også rummer. Vi arbejder med, hvordan i som forældre kan hjælpe og støtte barnet og jer selv til at hverdagen bliver mere overskuelig.

Kursusformen:
Formen vil veksle mellem oplæg fra undervisere f.eks. ” Hvordan opleves det, at have et barn med ADHD” – og efterfølgende dialog, debat og gruppearbejde.
Du får kendskab til og øvelse i at anvende effektive værktøjer og metoder, der kan støtte din hverdag. Du vil komme til at beskæftige dig med egen forståelse, egne reaktioner samt udveksling af viden og erfaring. Derudover vil der blive taget udgangspunkt i de emner, der er behov for.
Desuden danner kurset rammen for mulighed for at skabe socialt netværk.

Dato, deltagerantal og sted:
Torsdag, fredag og lørdag, den 30. april – 2. maj 2009. Holmen, A. H. Vedels Plads 4, 1439 KBH K
Max 24 forældre. Vi anbefaler at begge forældre deltager.

Pris:
Kr. 3.900,00 pr. deltager inkl. overnatning, forplejning og materialer.
Der kan via egen sagsbehandler ansøges om betaling.

Læs mere om Mutatios kurser hér.

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com