Indlæg

Sæt store mål, vær bange – og gør det alligevel

Chris Guillebeau skriver en blog, hvis navn burde tiltale alle med diagnosen ADHD, – nemlig “The Art of Non-Conformity“. Kunsten at være ikke-konform.

Chris skriver om sit liv, sine rejser, sine tanker, og om alle sine vanvittige projekter.

Han har sat sig som mål at besøge alle verdens lande inden sin 35 års fødselsdag – og det på trods af at han er studerende, lever af at blogge og skrive interessante e-bøger.

Han mangler nu ganske få lande, og ser ud til at nå det – og dermed blive den yngste person i verden, der har besøgt alle verdens lande.

I denne TED video taler ham om angst og tilladelse. Angsten for at tage ansvar og være leder i sit eget liv. Tilladelsen til at gøre tingene alligevel og opdage, at det slet ikke var så slemt, som man frygtede.

[Hvis du har fået denne artikel på mail, så klik hér for at se videoen]

Jeg er meget inspireret af Chris Guillebeau. Ikke fordi jeg vil rejse til alle verdens lande, – det har jeg som sådan intet ønske om. Mere fordi han tør sætte sig vanvittige mål (alle landene), forstår at bryde dem ned (det er jo kun et land af gangen), og går igang med en vedholdenhed og et drive, der kun kan inspirere.

Jeg sætter mig nogle andre mål end Chris. Du kan sætte dig dine.

Hvis du giver dig selv lov til at tænke rigtigt stort, – hvad kunne du så godt tænke dig at sætte dig som mål?

Hav en dejlig dag.

Mvh. Anders.

Learned Helplessness – og en invitation til at bryde fri af fortiden

Hvor mange gange er det mislykkedes for dig at nå dine mål?

Og hvor ofte har du sagt højt hvad dine mål og ambitioner, hvor mennesker omkring dig har rystet på hovedet eller direkte tilkendegivet, at det vil du aldrig nå eller kunne finde ud af?

Lidt for ofte?

Mange mennesker med diagnosen ADHD har oplevet en perlerække af nederlag fra tidlig barndom og godt ind i voksenlivet – ofte til en grad, hvor det har sat sig på identiteten, så dele af een begynder at tro på at der er noget om snakken. Måske kan jeg slet ikke?

Det betyder desværre også at vi kommer ud for et psykologisk fænomen, der hedder Learned Helplessness. Det betyder, at når vi har haft en række nederlag, så begynder vi at tro at det er sådan tingene hænger sammen, og at vi er dummere end de andre, og ofte mindre værd end de andre.

Det er en skræmmende mekanisme i det menneskelige sind, og den indtræder foruroligende hurtigt. Se denne video om Learned Helplessness, hvor en gruppe studerende påvirkes til at tro at de er dårligere end en anden gruppe, og lige efter faktisk opfører sig som om de er dårligere. Det er der nogle ubehagelige perspektiver i i forhold til diagnosen ADHD, og hvordan mange mennesker med diagnosen ADHD har oplevet deres skolegang!

Har du haft oplevelser i skolen og i livet i øvrigt, hvor du genkender fænomenet ovenfor, så er nu et godt tidspunkt til at bryde fri af fortiden – og af denne negative tankegang. Du kan formentligt meget mere, end du normalt går og udfolder. Har du lyst til at bryde de rammer som er tillærte?

Tænk lidt over disse spørgsmål:

Hvad går jeg og tror, at jeg ikke kan – uden nogensinde at forsøge at gøre det?
Hvilke mål har jeg ikke kunnet nå tidligere, – som jeg virkeligt kunne tænke mig at nå?
Hvad skal der til for at det lykkes denne gang?
Hvad skal der ske i dag, for at jeg er godt igang på vejen mod målet?
Hvad er første skridt på vejen?

God fornøjelse på vejen mod målet!

Mvh. Anders.

PS: I aften kommer der nyt om Forældrekursus ADHD

Nye vaner i det nye år – sig det højt!

Foto af mysza831Så er vi næsten halvvejs inde i den første måned i det nye år. For 12 dage siden var der mange af os, der lovede os selv en forandring i det nye år.

Måske er det allerede gået galt for dig med dine nytårsforsætter?

Måske vakler du i troen på at det virkeligt kan lade sig gøre?

Frygt ikke.

I dette og en række indlæg vil jeg skrive mere om vaner, om hvordan du får styr på dine, hvad du kan gøre for at få og fastholde nye og gode vaner.

Lad os starte med at se på de udfordringer der er med at udforme nytårsforsætter sidst på året.

  • Hvis du var fuld, så kan det meget vel være at du har bundet dig til mål, som du reelt ikke har lyst til, hvis du tænker lidt nærmere over tingene.
  • For mange forsætter bliver forvirrende og så er det let at glemme en eller flere, hvilket ofte betyder enden på det spæde forsøg på at starte en ny vane.
  • Du er startet ud for hårdt, og nu er det allerede begyndt at være irriterende med den nye vane, du savner smøgerne, har stadig ondt efter den første hårde løbetur, – og hvad det ellers kan være.
  • Du har måske valgt at forsøge dig med en virkelig hård vane, hvor det slet ikke er spor sjovt, mens du gør det.
  • Den nye vane passer dårligt ind i din dagligdag, så du er begyndt at springe over, – og vanen er på vej ud igen.
  • Dine mål er formuleret for upræcist, og du har ikke lavet en konkret plan og en strategi for hvordan du kommer godt igang.

Disse ting og meget mere kigger vi nærmere på i den næste tid.

Dette indlæg vil jeg bruge som inspiration til at se nærmere på det første gode råd i forhold til vaner.

Offentliggør din nye vane
Kender du det, at når du har sagt noget højt, så er det lige som om det først er dér, at det bliver virkeligt?
Vi har typisk så meget indre dialog kørende hele tiden, så vore tanker drukner i hinanden og forsvinder, hvis ikke vi siger dem højt.

Derudover er det for mange af os en motivator, at andre mennesker har hørt vores mål. Når de andre ved, at vi forfølger et konkret mål, så kunne det jo tænkes, at de spørger til det næste gang vi ser dem.

Som eksempel kan jeg nævne at jeg i Nyhedsbrevet Alt Om ADHD allerede i slutningen af december offentliggjorde at jeg ville begynde at skrive om nye vaner og målsætning i januar. Det har været en god motivator til at komme i gang. Jeg har jo lovet mine mest loyale læsere det!

Sig det højt nu!
Hvad er dit mål, dine ambitioner, og hvordan du har tænkt dig at gøre det.

Hvis du ikke har nogen lige omkring dig, som du har lyst til at fortælle om dit mål, så skrive det nedenfor i kommentarerne, eller skriv det ind som en kommentar på Facebook.

Mere om mål snarest.

Mvh. Anders.

PS: Hvis du vil modtage Nyhedsbrevet Alt Om ADHD, så klik hér og følg vejledningen.

Hvad vi kan lære af at Caroline Wozniacki tabte i finalen i US Open

Caroline WozniackiI den forgangne weekend lykkedes det den 19 årige tennisspiller Caroline Wozniacki at spille sig i finalen i US Open. Det er helt ekstraordinært flot gået, og før og efter kampen fulgte jeg interesseret med i hvordan Caroline talte om sine oplevelser.

Caroline har en stærk psyke, og det er det, der gør det muligt for hende at yde optimalt under det, som mange vil opleve som ekstremt pres. Men hvad er det at have en stærk psyke?

Det var uventet at Caroline endte i finalen. Måske har Caroline kunne forestille sig at være der masser af gange. Og nu stod hun der pludselig. Og så tabte hun.

Hvordan ville du have reageret, hvis du endelig efter alle de års træning, kom i US Open finalen og tabte?

Ærgerlig, skuffet, træt af det, ked af det?

Det vil alt sammen være typiske reaktioner, og det er lige det modsatte af hvordan Caroline reagerede.

Caroline roste sin modstander for godt spil og gjorde det klart at den anden havde fortjent at vinde den dag. Derefter fortalte hun at hun var helt vil glad for at have været i finalen og stolt over at have nået så langt.

Ingen ærgrelse? Ingen sure miner? Hvordan kan det lade sig gøre? Hun har lige gået glip af at vinde en Grand Slam finale!

Sådan gør vi
Normalt er vi som mennesker gode til at sætte høje forventninger til os selv. Det gælder for alle – også mennesker med diagnosen ADHD. Faktisk oplever jeg ofte at mennesker med diagnosen ADHD har ekstremt høje forventninger til sig selv. Forventninger der kan være vanvittigt svære at indfri. Dertil kommer at hvis vi så oven i købet en sjælden gang gør noget, der matcher vores høje forventninger, så er det alligevel ikke godt nok. Fordi i samme øjeblik, som vi når vores forventninger, så er det alligevel ikke godt nok, – og så bliver forventningerne bare endnu højere.
På den måde lykkes det os at skabe forventninger, der aldrig nåes, og vi kan gå rundt og være skuffede over os selv hele livet.

Sådan gør hun det
Caroline holder istedet fokus på målet. Målet er et mål, som hun kan opfylde helt selv. Hun siger det gang på gang i interviews. “Jeg vil bare gøre mit bedste, og spille så godt jeg kan.” Når hun har gjort det, så når hun målet.
Det er det, der kaldes et procesmål eller et 100% påvirkeligt mål. Det er noget hun kan opnå uanset om hun udgår i kvalifikationen eller i finalen. Hvis hun spiller så godt hun kan, så er det ok at der er nogen, der er bedre end hende. Hun har jo gjort sit bedste. Og det kan ingen tage fra hende (andet end hende selv).
Dertil kommer at hun efter at have tabt finalen fortsætter med at kunne huske, hvad hun havde sat næsen op efter. Og det var en lavere placering. Derfor kan hun påskønne at hun nåede så langt. Hun fokuserer altså på det der gik godt istedet for det, der ikke lykkedes.

Måske har du lykkedes med noget – stort eller småt, – som du glemte at give dig selv credit for?

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com