Indlæg

ADHD og misbrug – Interview med psykiater Mie Bonde

Jeg har gennem mit arbejde som ADHD coach ofte mødt klienter som har eller har haft et misbrug.

Men hvad er et misbrug? Hvor meget eller hvor lidt skal der til før vi kalder det et misbrug?
Er der større risiko for at kunne havne i et misbrug hvis man har ADHD?

Her nedenunder kan du se et interview med Mie Bonde. Mie er Psykiater men også misbrugsvejleder og ved rigtig meget om misbrug og ADHD.

I interviewet kommer vi blandt andet ind på områder som:

  • Belønningcentret i hjernen
  • ADHD medicin og misbrug
  • Hvad kan man gøre hvis man mistænker at ens barn eller partner har et misbrug?
  • Er det en god ide at blive udredt for ADHD hvis man har misbrug?
  • Pædagoger – lærere eller andre fagfolk, hvad skal de gøre hvis de mistænker et misbrug hos en borger/elev?

 

 

Hvis du læser dette på mail, så klik her for at se videoen.

Kom gerne med kommentarer, spørgsmål til videoen eller endda forslag til nye områder du syntes skal uddybes.

 

Gode hilsner

Peter Friedberg

Læs mere om ADHD

Har du haft medicin detektiv hatten på for nylig?

ADHD Coach Peter Friedberg er en enormt sympatisk mand og en god coach. Og så har han personlig erfaring med ADHD fra sig selv og sin familie. Han kan derfor byde ind med nogle perspektiver til jer, som jeg ikke har skrevet så meget om på Alt Om ADHD.

Hér kommer Peter:

Som det er i dag er situationen oftest sådan, at en voksen, der for nylig har fået diagnosen ADHD, eller forældre til et barn, der for nylig har fået diagnosen, ofte føler sig meget alene. Hvad gør jeg nu? Spiser min medicin og så bliver alt godt? Bliver alt så godt?

Det jeg hører og ser ofte – samt har mærket på egen krop – er at medicin kan gøre en stor forskel for mange.

Når jeg skriver, at mange har oplevet en stor forskel er ordet forskel meget bevidst valgt, – for nogle oplever betragtelige positive ting og andre oplever primært negative effekter af medicinen. De fleste har både negative og positive oplevelser med det at tage medicin.

Ordet forskel betyder altså ikke nødvendigvis en positiv forskel eller en negativ forskel. For at medicinen primært skal gøre en positiv forskel kræver det i min verden som minimum, at der starter en nødvendig og vigtig proces. For nogen kan det tage lang tid at finde den rette dosis.

Det er min erfaring at mange ny diagnosticerede ikke er blevet ordentligt informeret om denne proces.

Som ADHD ny diagnosticeret i kommende medicinsk behandling bør der starte et detektivarbejde som skal være et samarbejde med psykiater eller læge, og som er en løbende proces. Og hvorfor nu det?

Udfordringerne og størrelsen på udfordringerne man kan have i forbindelse med ADHD viser sig helt utroligt forskelligt fra person til person. Dette betyder også, at hvad der virker godt for den ene virker ikke nødvendigvis godt for den anden. ADHD påvirkes af den enkeltes ressourcer og personlighed og betingelser gennem livet.

Lige præcis betingelser i livet forandrer sig jo dagligt for alle, og derfor oplever vi alle løbende at blive mere belastet eller mindre belastet, og lige præcis dette kan være med til at mængden af medicin skal justeres løbende – altså hvis man kun snakker om medicin.

Der er mange områder du med fordel kan kigge på udover medicin for eksempel: negativ stress, hvad belaster dig i din hverdag?– for lidt eller for meget fysisk aktivitet – søvn og søvnvaner – kost – hvad giver dig energi og glæde eller har du glemt hvad det er?- at kunne sige fra og til. Og hvis det er et barn som har diagnosen ADHD, bliver dette barn så mødt lige der hvor han eller hun er selvom barnet får medicin? Alle disse områder og flere til kan have indflydelse på, hvorledes ADHD symptomer opleves i større eller mindre grad.

Når livs betingelserne ændrer sig, så er der en vis sandsynlighed for at dosis medicin også skal ændres. Måske skal der prøves et andet præparat? Måske skal det være en kombination af forskellige præparater?

Spørgsmål du med fordel kan stille dig selv:

  • Hvad var grunden eller grundene til jeg fik medicin?
  • Hvad var målet med at jeg fik medicin?
  • Hvordan er status lige nu – virker medicinen efter hensigten som ønsket i sin tid?
  • Har jeg bivirkninger som påvirker mig?
  • Hvor meget påvirker bivirkningerne mig og påvirker det mig i en sådan grad at det går udover min dagligdag?
  • Er der nogen af de ting, som medicinen hjalp mig med i starten, som ikke længere virker for mig?
  • Fyld selv på af spørgsmål tag detektiv hatten på, vær nysgerrig på hvordan du har det.

 

Hvornår har du sidst været i kontakt med din psykiater eller læge for et check om hvordan det går?

Mange som diagnosticerer og skriver recepter ud på ADHD medicin glemmer ofte eller har ikke den fornødne tid eller viden til at snakke med deres klient om, hvad der også kan gøres udover at spise medicin så man opnår den bedst mulige effekt med at få et bedre liv på trods af en diagnose med ADHD. Mange med diagnosen ADHD oplever at, hvis de har fokus på andre aspekter der hjælper, udover medicin, kan dette have en positiv indflydelse og på sigt kan være med til at vende situationen fra at øge dosis medicin, – til at det også kan gå den anden vej, altså mindre medicin og stadig have det godt.

I kommende artikler kommer jeg ind på hvad du med fordel kan have fokus på udover medicin.

Med venlig hilsen

Peter Friedberg

Anders igen: Vi hører så mange historier om voksne, der har tilbragt under en halv time hos psykiateren, fået diagnosen ADHD og en recept på Ritalin i hånden, – og så et varmt og medfølende håndtryk på vej ud af døren. Det er det. Så står man dér – lettet eller forfærdet og måske begge dele. Jeg synes at det burde være ulovligt, at sende folk ud af døren på den måde, med mindre kommunen så er informeret og ringer i løbet af en time for at høre, hvad den kan gøre for at hjælpe. Det kan være at jeg lever i en utopisk drøm… ;)

Din tur: Hvordan er dine oplevelser med medicinen? Virker den efter hensigten? Hvor ofte er du omkring din psykiater for at få den justeret?

PS: Husk at det er i samråd med læge eller psykiater at du skal tage beslutning om ændring af din medicindosis.

PPS: Husk, at der som noget nyt nu også er aften tider i kalenderen til coaching.

Det danske referenceprogram for udredning og behandling af børn med diagnosen ADHD

Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med diagnosen ADHD fra April 2008 er lavet af Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark.

Målet med referenceprogrammet er at “give en systematisk gennemgang af den eksisterende evidens med henblik på at fastlægge et ensartet program for diagnostik, udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark.”

Den grundlæggende konklusion i referenceprogrammet er at centralstimulerende medicin skal udskrives til børn, når de kan få diagnosen ADHD. Det mest anvendte medikament er methylphenidat (Ritalin og Concerta). Methylphenidat virker i omkring 75 % af tilfældene, primært på ADHD-kernesymptomerne: impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsvanskeligheder.
Det anbefales yderligere at medicinen er omhyggeligt valgt og doseret ud fra en individuel vurdering af den effekt, der kan observeres i hjem og skole. Det anbefales at den medicinske behandling understøttes af information og rådgivning i hjemmet.

“Referenceprogrammet kan hentes her”.

Referenceprogrammet bliver af de fleste psykiatere og bl.a. ADHD foreningen betragtet som en saglig og dækkende gennemgang af den nuværende forskning på området.

ADHD foreningens direktør Anne Worning sendte i sin tid referenceprogrammet ud i verden med følgende kommentar: “Virkeligheden for mennesker med ADHD er imidlertid, at medicinen sjældent bliver fulgt op med andre tilbud”, og “Mennesker med ADHD kan mestre livet, hvis de tilbydes bredspektret og støttende indsats. Heri indgår medicinsk behandling som et element ud af mange. Men ofte står medicinen for meget alene, fordi der ikke er krav til kommunerne om at tilbyde sociale og pædagogiske tilbud.”

Referenceprogrammet er fra start blevet udsat for kritik bl.a. fra de tre psykologer, der har været med til at udforme det danske referenceprogram. De sammenligner det med det tilsvarende engelske referenceprogram NICE, hvorom de bl.a. skriver:

“I september 2008 ud kom det tilsvarende engelske referenceprogram:NICE Clinical Guideline 72. Der er tale om et langt mere omfattende arbejde, som dækker både børn, unge og voksne, som tager udgangspunkt i den ramte persons behov, og som retter sig mod både det sociale, skolemæssige og psykiatriske område.”

Psykologerne kritiserer referenceprogrammet for at lægge for høj vægt på medicinsk behandling, hvor det engelske referenceprogram er langt mere tilbageholdende med medicinsk behandling af børnene. I det engelske referenceprogram anbefales i langt højere grad psykologiske interventioner, forældrekurser med coaching og lignende.

“Læs artiklen med sammenligning af det danske og det engelske referenceprogram”.

I en senere artikel af psykolog Carsten René Jørgensen, der er ph.d. og lektor i klinisk psykolog ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, krititiseres referenceprogrammet for at have for ensidigt fokus på den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, der praktiseres i psykiatrien, fremfor den mere humanvidenskabeligt-psykologiske tilgang, der anvendes i psykologien.

Jørgensen medgiver, at det er fristende at lægge sig op af videnskabeligt evidente data i den naturvidenskabeligt-medicinske tilgang, fordi der er lettere adgang til disse data, hvor psykologernes arbejde i langt sværere grad lader sig kvantificere til evidensbaserede anbefalinger. Svagheden ved dette er at det enkelte barn og dets særlige problemer ikke bliver taget hånd om på en hensigtsmæssig måde.

Jørgensen skriver: “Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, ’så det kan blive ligesom de andre’? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at få en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet end biologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der af forskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og få problemer med at udvikle en stabil identitet.”

“Læs artiklen af Carsten René Jørgensen”.

Senest har psykolog Michael Kaster kritiseret referenceprogrammet for at bygge sine konklusioner på forældede resultater, og afviser en del af den forskning der giver anledning til at konkludere at ADHD er arveligt.

Det er planen at referenceprogrammet skal revideres i foråret 2010, og det bliver spændende at læse, hvordan gruppen bag referenceprogrammet tager kritikken og den nyere forskning til efterretning.

God læselyst.

Mvh. Anders.

Lover medicinalvirksomheder mere end de kan holde?

På hjemmesider, i brochurer, og endda i direkte breve til fagfolk med interesse i ADHD, gør medicinalvirksomhederne opmærksomme på, hvor fantastisk der er at give medicin “mod ADHD”.

Blandt de mennesker med diagnosen ADHD, der kommer til ADHD Coaching hos mig, hører jeg rigtigt mange blandede historier om, hvilken effekt medicinen har haft. Og mange af dem er historier om udeblevne positive effekter.

Mange oplever en midlertidig ro og at får feedback fra omgivelserne, at der er nogle ting, der har forandret sig. Alle lader til at have en eller anden form for bieffekt af medicinen, om det så er træthed, svært ved at sove, mavepine, vigende seksuel lyst, hovedpiner, og hvad det ellers kan være.

Andre oplever kun bieffekterne.

Og blandt de, der har gode effekter af medicinen, oplever de alle en form for afhængighed – ikke af medicinen som sådan, men af effekten af den. Medicinen giver dem kun en effekt, så længe de fortsætter med medicinen.

Dermed bliver personen gjort livsvarigt afhængig af medicinalvirksomhedens produkt. Sikke en forretningsmodel…

Den ønskede effekt af medicin vil for fysiologiske sygdomme være, at man “kommer sig”.

Denne ramme gælder ikke for psykiatriske medikamenter, og det synes jeg er problematisk.

De fleste større studier anbefaler en kombination af medicin og terapeutisk intervention.

Jeg synes at det mest ansvarlige er at sikre, at der altid er en terapeutisk intervention – uanset om det er ADHD Coaching eller om det er psykolog, specialpædagogisk støtte, eller andet der hjælper personen med problemerne til at komme igennem dem på en hensigtsmæssig måde.

Hvad er dine oplevelser med medicin – gode, dårlige, blandede?

Har du en holdning til brugen af medicin til personer med diagnosen ADHD – så skriv en kommentar nedenfor.

Mvh. Anders Rønnau
www.adhd-coach.com

Despondex – medicin mod irriterende positivitet

Denne video er fra den amerikanske satire kanal The Onion News, der gør et stort nummer ud af at lave nyheder, der er meget langt ude. Samtidig er deres nyhedsdækning så rammende, at man nogle gange bliver lidt usikker på om der alligevel er en eller anden grad af sandhed i det…

Hvad siger du til denne hér?


FDA Approves Depressant Drug For The Annoyingly Cheerful

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Børn kan hallucinere ved brug af ADHD medicin

Når vi læser i medierne om effekten af medicin til børn og voksne med diagnosen ADHD, så er det næsten altid kun de positive effekter, der bringes på banen. Når man så taler meget med folk med diagnosen ADHD, og går lidt i dybden med effekterne af deres medicin, så er der ofte en eller flere bieffekter ved behandlingen.

En del psykiatere bruger meget lidt eller ingen tid på at oplyse om effekterne, og man kan diskutere om det ikke er en udmærket ide. Så pådrager folk sig da i det mindste ikke bieffekterne i en forventning om at de kommer.

Omvendt er det skræmmende nogle gange at høre om omkostningerne ved at være på medicin, og når folk så ikke bliver forklaret, at der er andre muligheder for behandling, kostomlægning, terapi, coaching, osv. – så synes jeg at folk med diagnosen ADHD bliver gjort en bjørnetjeneste.

For nylig har forskere undersøgt effekten af forskellige ADHD medicin til børn, og set på bieffekterne heraf.

In one account, they described a 7-year-old girl who took an 18 mg dose of Strattera or atomoxetine who started talking nonstop within hours of taking her first dose.

“Two hours after taking her second dose of atomoxetine, the patient started running very fast, stopped suddenly, and fell to the ground. The patient said she had ‘run into a wall’ (there was no wall there),” they wrote.

“These adverse side effects are rare,” said Dr. Harold Koplewicz of New York University Child Study Center, who was not involved in the study, adding that they are reversible,

“Once you stop the medicine, the side effects go away,” he said in a telephone interview.

He said children under age 10 are susceptible to negative drug side effects in the same way that older adults are.

“We know that medications that affect neurochemicals in your brain to increase your attention and make you less impulsive also can have an effect on other neurochemicals in your brain that affect mood,” he said.

Læs hele artiklen: ADHD drugs can cause hallucinations in some kids

Mvh. Anders Rønnau
www.ronnau.com
www.adhd-coach.com

Norsk Pioner indenfor ernæring og medicin

Det norske blad Mat & Helse skriver:

“Norsk pionér innen ernæring og medisin
At proteiner i vanlig mat kan gi alvorlige psykiske lidelser og atferdsproblemer, er banebrytende innsikt. Gratulasjonene haglet, og folk bøyde seg i respekt da den norske legen Karl-Ludvig Reichelt fylte 70 år. Men slik har det ikke alltid vært.
Av: Iver Mysterud 3/1/2004
En rekke pasienter med autisme, schizofreni, epilepsi og ADHD (oppmerksomhetssvikt og hyperaktiv atferd) kan takke Reichelt for at de har fått hjelp for sine lidelser. Reichelt har som forsker på Rikshospitalet i løpet av 25 år funnet ut at spesielle proteiner i kornprodukter (gluten) og melkeprodukter (kasein) kan utløse slike lidelser hos mennesker som er genetisk disponert. Denne forskningen har i ledende fagfolks øyne vært kontroversiell fra starten av. Særlig psykologer og psykiatere har vært avvisende, kanskje fordi de ikke lærer om sammenhengen mellom næringsstoffer og atferd i sine studier. De har tradisjonelt forklart psykiske lidelser med genetiske defekter og psykososiale faktorer som vanskelig barndom, problemer i parforhold eller tap av arbeid.
I denne motvinden har Reichelt banet vei for det som kommer til å bli en del av framtidens måte å forstå psykiske lidelser på. Maten vi spiser, ulike parasitter og mikroorganismer, stoffer vi får i oss eller elektromagnetiske bølger kan være avgjørende for om vi «bevarer fatningen» eller «tipper over».”

Læs hele artiklen

Hjernetræning uden bivirkninger

Undervisere.dk skriver:
“For mange betyder diagnosen ADHD en besværlig barndom og efterfølgende et næsten lige så besværligt voksenliv. For de berørte er hjernetræning en mulighed. Vel at mærke uden medicinens sædvanlige bivirkninger

Det er blevet lidt nemmere – og sjovere – at være Catrine Vindahl Olsen, efter at hun er begyndt at gå til hjernetrænings-sessioner
Syvårige Emil kan sidde i næsten en halv time og være koncentreret om sine lego-klodser. Han kan også stå i kø i 20 minutter i Bilka. Og i skolen, hvor han netop er begyndt, går det godt.

Emil kan sidde stille, han kan koncentrere sig om at lære, og når han er træt, søger han sit eget selskab. Stille og roligt. Uden skrigen og råben­ og uden at komme i konflikt. Hverken med de andre børn, skolens lærere eller den støttepædagog, han har knyttet til sig.”

Læs hele artiklen

Medicinpriser – information fra Lægemiddelstyrelsen

Medicinpriser.dk giver dig opdaterede oplysning om priser på medicin og tilskudsydelser på de enkelte lægemidler. Priser opdateres hver 14. dag og tilskud opdateres dagligt.
I Medicinpriser.dk kan du søge og finde oplysninger om:
• Lægemidlernes priser i dag
• Prisudvikling siden 1998
• Lægemidler der er eller har været registreret i Medicinpriser.dk
• Beregning af din egenbetaling (vejledende)

Læs mere på Medicinpriser.dk