Indlæg

Computerspil og ADHD

Foto af Mads BoedkerFlere forældre har spurgt om jeg har en holdning til computerspil og børn med diagnosen ADHD.

Det har jeg helt sikkert, for jeg oplever at computerspil er vigtige for børns udvikling – både i den gode retning og i den uhensigtsmæssige retning.

Mange forskellige computerspil indebærer et stort behov for at spilleren træner en række specifikke færdigheder op. I nogle spil er det finmotorik, hurtighed, præcision, og i andre spil er det strategisk tænkning, overblik, forståelse af hvad de andre spillere har gang i, hurtig tilgang til arbejdshukommelse, og så videre.

Det er supergodt, at børnene får adgang til at træne den slags igennem computerspillene. Det vigtige er så at finde en type spil, der kan stimulere barnet på en konstruktiv måde.

Mange forældre har en bekymring omkring computerspil. Min erfaring er at computerspil er et fantastisk læringsværktøj. Der trænes koncentration, nærvær, tanke-hånd koordination, sprog, stavning, arbejdshukommelse og meget mere.

Undgå voldsspillene

Jeg vil klart anbefale at spil, der tager udgangspunkt i vold og krig, kun gives til teenagere fra det 13. år og derefter. Det påvirker børns tænkning virkeligt meget når alt skal løses uden tanker på konsekvens og med voldelige metoder. For små børn giver det en masse strategier til konfliktløsning, som ingen er interesserede i.

Det er nu veldokumenteret i et meget stort såkaldt metastudie, hvor forskere har kigget 98 forskellige forskningsstudier igennem, – og må konkludere at voldelige spil gør børn aggressive både i tanke og adfærd, – og at de bliver dårligere til at udvise empati og til at hjælpe andre.

http://go.tv2.dk/2014-02-11-stort-studie-voldelige-computerspil-g%C3%B8r-b%C3%B8rn-aggressive

Teenagere kan i højere grad håndtere det konstruktivt og adskille spil og virkelighed.

Skån dine børn og familien for spil som: Modern Warfare, Tekken, Grand Theft Auto, Counter Strike, Battlefield, Call of Duty, Hitman, Assasins Creed, etc.

De har langtidsvirkende effekt på barnets forhold til resten af verden.

Anbefalede spil

Til de helt små kan jeg varmt anbefale spil som Oline, Pixeline og ABC Zoo, – og der er sikkert mange flere.

Skriv gerne i kommentarerne, hvis du kender andre spil til de helt små, som er lærerige og værdifulde for barnets udvikling.

Til de lidt større og til de helt store, kan jeg anbefale spil som:

  • Fifa Football Manager
  • Spore
  • Sims
  • Civilization
  • Harry Potter
  • World of Warcraft, hvor samarbejde spiller en vigtig rolle – og hvor engelsk opbygges hurtigt
  • Gran Turismo og andre racerbilspil på bane
  • LEGO
  • Minecraft
  • lignende spil

Det er alle spil, der har et element af læring i sig, og som børn synes er superfede at spille.

Find spillene hos CDON.dk

Hvilke spil kan du anbefale, hvor dit barn har fået en masse godt ud af det?

Mvh. Anders

Julegaveidéer: bøger, juicemaskine, gadget

Foto af bategaJuletiden er over os, i går var det første søndag i advent, og der skal købes gaver i et væk i den næste tid.

Til jer, der skal give gaver til mennesker med diagnosen ADHD, så er hér et par bud, der kunne være interessante.

Bøger
Du kan som altid kigge på listen over bøger om ADHD, og se om der er noget dér, der inspirerer dig.
Siden sommerferien har jeg kunnet få data tilbage fra Saxo, der fortæller mig, hvad folk køber, når de finder bøgerne på Alt Om ADHD. Det betyder, at der kan sammenstykkes en egentlig top 10 liste over mest solgte ADHD bøger via Alt Om ADHD.

Den ser således ud:

Glade børn med højt selvværd – af Dan Svarre
The Disorganized Mind – af Nancy A. Ratey
Det Eksplosive Barn – af Ross Greene
Styr dig lige – af Anne-Merete Hallas-Møller
Lykkelig uden grund – af Marci Shimoff
ADHD – en håndbog for voksne med ADHD – af Sverre Hoem
Slug frøen! – Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid – af Brian Tracy
Free Yourself From Fears With Nlp – af Joseph O’Connor
Kost, adfærd, indlæringsevne – af Frede Bäuner
Særligt sensitive mennesker – af Elaine N. Aron

Jeg glæder mig til en læsetung juleferie.

Sunde spisevaner
Jeg kommer til at skrive jævnligt om vores nye juicemaskine. Vi laver helt frisk grøntsagsjuice 1-2 gange om dagen, og det både smager fantastisk og føles fantastisk. Vi har begge fået bedre styr på blodsukker-udsvingene, vi har begge fået mere energi i det daglige, vores hud er blevet pæn (jeg har stadig farve i ansigtet i november!), og vigtigst af alt – min mave er faldet til ro. Det er faktisk endt med at vi har købt en mere om til min arbejdsplads Huset 111C, så der kan komme juice i glasset endnu oftere. Den første købte vi i Danmark til 899,-, og den sidste i England til 650,-.
Juicemaskinen kan varmt anbefales.
Hér fra danske Nettorvet til 599,-: Philips saftcentrifuge – model HR1854
Hér fra engelske Amazon til 650,- for en lidt kraftigere model: Philips HR1861 Pro Aluminium Juicer

Her er min yndlingsbog om at lave lækre juicer: High on Juice – af Mads Bo Pedersen

Gadgets/PDA
Apple iPhone
Jeg har før skrevet om PDA’er til mennesker med diagnosen ADHD, og jeg har fået en masse positiv respons – især fra de af mine klienter, der bruger Apple iPhone. Du kan læse mere om PDA’er her.

Key Finder er for dig, der har problemer med at finde nøglerne:
Wireless Remote Key finder

Siddepude til ungerne:
Disc O Sit

Tøj
Der findes en sjov t-shirt, med en kopi af bandet AC-DC’s logo, hvor der står ADHD istedet.
Se t-shirten hér.

Computerspil
Mange forældre har en bekymring omkring computerspil. Min erfaring er at computerspil er et fantastisk læringsværktøj. Der trænes koncentration, nærvær, tanke-hånd koordination, sprog, stavning og meget mere. Jeg vil dog klart anbefale at spil, der tager udgangspunkt i vold og krig, kun gives til teenagere fra det 13. år. Det påvirker simpelthen børns tænkning i udpræget grad, og for små børn vil det give en masse strategier til konfliktløsning, som ingen er interesserede i. Teenagere kan godt håndtere det.
Undgå derfor spil som: Modern Warfare, Tekken, Grand Theft Auto, Counter Strike,
Jeg vil anbefale spil som: Fifa Football Manager, Spore, Sims, Civilization, World of Warcraft, Gran Turismo, LEGO, og lignende spil, der alle har et element af læring i sig.

Jeg håber, at det giver lidt inspiration til julen. Jeg glæder mig i hvert fald selv til at gå på opdagelse i alle de lækre gaver, der skal gives.

Har du andre gode idéer, som du vil foreslå andre, så skriv en kommentar i feltet nedenfor!

Mvh. Anders.

PS: Husk at du støtter Alt Om ADHD og arbejdet med at lave gode og relevante artikler, når du køber dine julegaver ved at klikke på et af ovenstående links.

Computerspil hjælper mod ADHD symptomer

Dr. Koop, der svarer til vores egen netdoktor.dk har denne video om computerspil, der hjælper børn med problemer med at holde fokus på en ting af gangen:
Læs mere