Indlæg

Rediscover the Joy of Learning – bog af Don Blackerby

Don Blackerby har en ret fantastisk tilgang til diagnosen ADHD.

Blackerby har i mere end 25 år arbejdet med børn med udfordringer i skolen. Han beskriver at hovedparten af de børn, han møder enten ikke kan eller har store vanskeligheder ved at fastholde og styre deres indre billeder. Kvaliteten af vore indre billeder spiller en afgørende rolle i forhold til at kunne huske visuelt, og dermed i forhold til at kunne planlægge, strukturere, skabe overblik, stave, osv.

Rediscover the Joy of LearningDon Blackerby har skrevet bogen Rediscover the Joy of Learning, der har en hel sektion om hvordan man kan hjælpe børn med diagnosen ADHD til at opdage, hvordan de kan lære. Med sin erfaring har han konkluderet at ethvert barn gerne vil lære og gerne vil være dygtig. Det der afholder nogle børn fra at kunne udtrykke dette ønske, er at de har problemer med hvordan de skal gøre det. Blackerby mener derfor, at kan man bare hjælpe dem til at dette hvordan – altså den mentale teknik – så kan barnet finde sin egen motivation for at lære.

Blackerby giver simple og enkle øvelser og anvisninger til, hvordan man kan assistere børn til at træne sine visuelle evner op, få styr på de indre billeder og dermed få kontrol over tanker og hukommelse.

Derefter giver han anvisninger til, hvordan børn med diagnosen ADHD kan lære at læse, huske, lave matematik, til at finde yderligere motivation til at lære – og til at komme af med deres overskydende energi på en hensigtsmæssig måde.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle der er i nærheden af børn med diagnosen ADHD i det daglige – hvad enten det er privat eller professionelt.

Da jeg i sin tid fik min første klient med diagnosen ADHD, var det Don Blackerby, jeg vendte mig til. Gennem hans artikler og bog kunne jeg lynhurtigt komme til at arbejde i dybden og hjælpe klienten til at forandre helt grundlæggende aspekter af hans oplevelse af egne evner og kunnen.

Don tager udgangspunkt i at alt kan tillæres. Hjernen har bare endnu ikke lært de forskellige ting endnu.

Hér kan man købe bogen Rediscover the Joy of Learning.

Find flere bøger på siden Bøger om ADHD

God fornøjelse.

Mvh. Anders Rønnau
ADHD Coach

Lær at stave – helt gratis

Mine kolleger i Huset 111C, Jane Larsen og Mette Kristiansen, har igangsat et storstilet projekt om stavning.

Så hvis du selv har problemer med stavningen eller hvis du kender nogen, der har problemer med stavningen, – så læs videre hér.

Projektet skal vise, hvordan man gennem NLP Coaching hurtigt og let kan lære en metode til stavning, der gør stavning til noget let og sjovt.

Metoden virker til børn, unge og voksne i alle aldre.

Her er deres eget opslag:

Lær at stave – nemt og enkelt

  • Har du vanskeligheder ved at stave?
  • Bruger du uforholdsmæssig meget energi på at stave korrekt?
  • Er det en udfordring for dig, at formulere dig skriftligt p.g.a. stavevanskeligheder?

Du får her mulighed for at lære at stave – helt gratis.

Vi er i gang med et større projekt, hvor vi vil vise, at denne metode er et godt bud på at lære alle – både børn og voksne – at stave let og ubesværet.

Nogle mennesker er fantastisk gode til at stave. Den måde, de gør det på, har man afdækket – det, de ser for sig, og det de mærker inden i, når de staver. Dette kaldes en mental strategi.

Denne strategi kan både børn og voksne lære meget hurtigt og meget nemt.

Lige nu er en fuldt uddannet coach ved at blive oplært i metoden. Til dette skal vi bruge 6 personer, som

  • har udfordringer med at stave
  • vil investere én time i at lære det
  • vil modtage denne undervisning helt gratis.

Hvad får du ud af det?

  • Du lærer metoden, og opdager, at du kan stave – nemt og enkelt.
  • Du vil nemt og hurtigt forbedre dine stavefærdigheder dagligt.
  • Du vil opdage, at du nu kan skrive let og ubesværet.

Pladserne tildeles efter ”først til mølle-pricippet”.

Hvor foregår det?
Huset 111C, Jagtvej 111C, 2200 København N.

Hvis du vil deltager eller ønsker yderligere information, kontakt da:

Mette Kristiansen
tlf. 26 80 33 53 – hej@mette-kristiansen.dk – www.mette-kristiansen.dk

Jane og Mette er super dygtige coaches, så jeg kan varmt anbefale deres arbejde.

UPDATE: Der er ikke flere pladser til gratis stavetræning. Læs mere på Mette og Janes sider om, hvordan du kommer til at stave nemt og enkelt.

Mvh. Anders Rønnau

www.adhd-coach.com