Indlæg

Børn med stress får kraftigere ADHD symptomer

Peter Friedberg fortsætter sin serie om stress og ADHD, og kigger i denne artikel på børn og deres ADHD symptomer, – og på hvordan du kan hjælpe dit barn til at opleve mindre stress, og dermed hjælpe dit barn til at have færre ADHD symptomer.

Her kommer Peter:

I forbindelse med mit job som ADHD coach har jeg erfaret, at små ændringer i nogle familiers dagligdag kan formindske ADHD symptomerne hos et barn markant. I denne artikel vil jeg give et par konkrete forslag til hvad I kan gøre hjemme hos jer, for at hjælpe jeres barn med at være mindre stressede.

ADHD eller stress
Der har gennem de sidste år været en hel del debat i medierne, om hvorvidt nogle børn får stillet diagnosen ADHD fejlagtigt, og i virkeligheden har en eller anden grad af stress. Hvis det viser sig at være rigtigt at nogle børn får diagnosen ADHD, men i virkeligheden er stressede, hvordan kan det så ske? Svaret er måske ikke så kompliceret. Stress ligner ADHD.

Stress symptomer kan være forskellige fra barn til barn, men nogle af dem kunne f.eks. være:

Koncentrationsbesvær
Hyperaktivitet
Humør svingninger
Aggressivitet
Tristhed
Mavepine
Svimmelhed
Glemsomhed
Urolig søvn

Når man kigger på listen over nogen af de mulige symptomer på stress, er det ikke overraskende, at en diagnose engang imellem er blevet stillet forkert. Nogle af de stresssymptomer, som står på listen, er jo nogle af de samme symptomer, som man kigger efter i forbindelse med en ADHD udredning.

Børn med ADHD og stress = flere ADHD udfordringer
Så når nu børn uden ADHD kan få symptomer, som ligner ADHD på grund af stress, hvordan påvirker det så børn, som har ADHD og samtidig bliver udsat for et stressende eller belastende miljø?
Jeg er ikke i tvivl om, at børns ADHD symptomer bliver væsentlig forværret ved stressende eller belastende omgivelser, da de jo i en eller anden grad er stresset i forvejen på grund af ADHD.

Børn er, som små antenner. De har den fantastiske egenskab, at de suger alt til sig. De efterligner alt, hvad de hører, ser og fornemmer. Børn har desværre bare ikke, en veludviklet evne til i samme grad som voksne at filtrere og ræsonnere over hvad, som er positivt eller negativt for dem og bevidst sortere det negative fra. Det betyder, at de voksne, som skaber rammerne omkring deres opvækst, har en afgørende betydning for deres trivsel.

Områder du med fordel kan kigge på, hvis du ønsker at mindske stress hos dit barn
Dit eget voksenliv: Er du som forældre selv belastet eller stresset, har du sjældent evnen til at være til stede over for sit barn. Du kan ikke snyde dit barn. Dit barn kan godt fornemme din ubalance, men kan ikke tolke og forstå din ubalance, hvilket skaber usikkerhed og uro i barnet. Jo mere fysisk og psykisk presset din egen hverdag er, jo dårligere er du som regel også til, at takle trætte eller frustrerede børn. Har du, det fornødne overskud, er det også nemmere at acceptere, at børns store følelser og frustration er sådan, de i virkeligheden har det. Det kræver overskud at lytte og acceptere børns frustrationer og store følelser, selvom vi i vores voksen verden kan syntes, at det er banaliteter.

Du får flere gevinster ved at kunne rumme dine børns store følelser. For det første føler barnet sig mødt, fordi du lytter, og ikke nedgør deres opfattelse af virkeligheden, hvilket er med til at styrke barnets selvværd. For det andet afvæbner du en episode, som ellers ville have eskaleret med mulige råb og gråd og timers dårlig stemning. (Vil du have fokus på din egen voksenstress, så læs eventuelt forrige artikel.) Du accepterer og viser, at du forstår dit barns følelser ved for eksempel at sige: ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig ked af det” eller ”Jeg kan høre og forstå på dig, at du er rigtig sur.” Når du svarer sådan vil barnet i højere grad føle sig hørt og føle sig mødt. Det er ikke det samme som at du accepterer, at barnet lige har slået eller sagt grimme ord.

Faste rutiner og genkendelighed
For mange kan det lyde kedeligt og indskrænkende at opbygge en ensartet og genkendelig hverdag med faste rutiner. Men børn elsker det. Det giver ro, man ved, hvad der skal ske, og det føles trygt.

Her er et par eksempler på faste daglige rutiner eller måske manglende rutiner, som måske har brug for et check?

Morgen ritual:
Hvor travlt har i om morgen som familie? Er der den tid til rådighed, som barnet har brug for til at spise sin morgenmad stille og roligt? Eller farer I alle rundt for at lave madpakker, finde gymnastiktøj, og hvor er skoene nu?
Overvej, hvad det vil betyde for jer alle, hvis du som voksen evt. står op 20 minutter før? Du har været i bad og er selv klar, når du vækker dit barn. Der er god tid til at spise og komme ud af døren uden, at det skal føles som et olympisk 100 meter løb, vil det også påvirke dit barns start på dagen præcis som dig selv. At komme hen til skolen 10 min før klokken ringer, er også bedre for dit barn, end at komme 1 minut efter man skulle have været der. Det er ikke fedt at komme sidst og være unormal på det punkt også. Syntes du, at det føles rart at komme, for sent til dit arbejde? Hvordan er din start på dagen så? Husk alle andre familier er heller ikke perfekte. Der er ingen grund til at slå sig selv i hovedet. Du har jo gjort det så godt, du kunne med den viden du havde. Det interessante er at kigge fremad, det er der ændringerne, kan ske.

Legekammerater og aktiviteter efter skole/børnehave:
Nogle børn er mere ramt end andre børn af sin ADHD, men de fleste børn er enten meget trætte eller helt oppe og køre, efter de har været i skole eller børnehave. Mens at de har været i skole eller børnehave, har de skulle bruge mange kræfter på at forstå og indrette sig i til tider meget hektisk og socialt miljø med megen støj. Ydermere har de skulle bruge mange kræfter på at omstille sig mentalt og fysisk mange gange i løbet af dagen. Måske startede dagen med, at man skulle sidde stille til matematik, så måtte man løbe rundt i frikvarteret, så skal man sidde, stille og lære dansk, og så bagefter noget nyt. Børnene bruger mange kræfter på at omstille sig, og når man har ADHD, bruger man endnu flere kræfter…

En del børn skal til en eller anden fritids aktivitet direkte efter skole, men du kan med fordel overveje, om der kan skabes et pusterum, hvor barnet kan sidde og få lidt af spise og drikke uden larm og mange mennesker omkring sig og få lidt ro på igen. En del børn får legekammerater med hjem, men har du overvejet om det var nødvendigt at tage halvdelen af klassen med? Måske ville legen derhjemme fungere bedre, hvis bare man fik 1 lege kammerat med hjem?
Overvej om mængden af aktivitet efter en hektisk og trættende skoledag, måske er for meget for dit barn. Husk det er dig som voksen, der skal lytte og se på, om dit barn i virkeligheden er for træt til alt den aktivitet. At have krudt i numsen og være hyper kan nogen gange også være et tegn på indre uro, skabt af overbelastning….

Aftensmad og godnat
Dagen er ved at være slut efter en hektisk dag, og alle er sikkert trætte i familien. Her gælder det samme som morgens rutiner, Jo mere ensartet, det kan gøres, jo mere ro vil det skabe. Ved alle i familien, hvad der forventes af hinanden? Hvem dækker bord? Hvem laver mad? Hvem rydder væk? Hvis disse ting er aftalt på forhånd evt. i form af et skema, som er hængt op på vægen eller piktogrammer på en tavle, vil dette skabe ro. Spiser I aftensmad på forskellige tidspunkter, og når man at blive for sulten? Går man i seng på forskellige tidspunkter, og bliver barnet måske overtræt, så man ikke kan falde i søvn? Forsøg eventuelt en halv til en hel time, før barnet skal i seng at skabe en ensartet, rolig stemning. Sluk for tv eller computer, dæmp eventuelt lyset lidt i det hele taget, gør alt det, der kan gøres, for at krop og hjerne kan blive rolige og forberede sig på, at man snart skal i seng og hvile. Prøv at gøre det til en hyggelig ens rytme, hvor alle ved, hvad der skal ske. Det handler om at gøre det til en ensartet genkendelig rutine.

Lær af de gode situationer
Der er mange andre områder, som du med fordel kan kigge på – eksempelvis alle de gange, hvor dit barn har virket ligevægtig – rolig – glad.
Hvad kan du lære af de situationer?
Hvad var anderledes den dag?
Hvordan kan du genskabe den situation oftere?

Din tur
Del dine erfaringer om hvad der virker for dig og din familie i kommnentarerne nedenfor, så de andre læsere kan lade sig inspirere af jeres indsats og erfaringer.
Kom også gerne med forslag til områder i ønsker belyst i kommende artikler.

Kærlige jule hilsner
Peter Friedberg – ADHD Coach

Anders igen: Der er så meget at vinde ved at sætte fokus på at eliminere stress og finde gode rutiner, der gør det let at manøvrere. Det er en god investering. ;)

Læs mere om ADHD

ADHD og stress eller stress og mere ADHD?

Peter Friedberg lovede i den seneste artikel om justering af ADHD medicin, at han ville skrive flere artikler. Her kommer den første om stress og ADHD og om at håndtere stress. Dette er ikke endnu en luftig artikel om stress og hvordan man bare skal trække vejret. Det skal man også – og Peter har en helt konkret og vanvittig effektiv måde at gå til tingene.

Her kommer Peter:

Hvorfor opleves symptomerne på ADHD mere kraftigt end andre gange?

Som ADHD coach er det ikke sjældent snarere ofte, at jeg møder klienter og familier, hvis udfordringer og symptomer på ADHD er blevet forværret på grund af en manglende balance mellem, hvor meget energi og tid, man har til rådighed og mængden og valg af aktiviteter og forpligtelser, man propper ind i sin hverdag.
Jeg har på egen krop selv bemærket, hvorledes ADHD udfordringer bliver væsentligt forværret, når jeg glemmer at prioritere, hvad jeg bruger min tid på, eller hvis jeg har været urealistisk i, hvad en opgave kræver af kræfter eller tid.

Stress er et ord, som er blevet almindeligt at bruge i dagligdags tale, og de fleste mennesker bruger udtrykket på en måde for at fortælle, at man har travlt, eller der er noget, som man ikke helt kan overskue. Da vi alle bruger ordet stress i daglig tale, glemmer vi nok lidt den alvor, som ligger bagved ordet.  Ordet stress er en betegnelse for kroppens evne til at gå i alarmberedskab og klare belastende situationer. Der hvor stress er usundt, er når vi, fysisk og psykisk, konstant er i alarmberedskab. Den mest almindelige grund til, at vi havner i den situation, er når vi overhører de signaler, vores krop prøver at fortælle os. Nemlig at vi nu skal passe på.
Jeg tror, at det er umuligt at eliminere al belastning og stress, men jeg tror, at det meste stress er unødvendigt.
Der er mange former for stress, men den stress, som de fleste er bekendt med, er ofte en reaktion på at føle sig udfordret eller presset – ikke at have kontrol. Det er min holdning, at den slags stress næsten kan fjernes – ved nogle enkle forandringer, men også med nogle ikke så enkle forandringer.
Når man har ADHD, er man belastet i forvejen eller sagt på en anden måde, der er kortere vej til at blive belastet end andre, der ikke har ADHD. Hvis man blot en gang imellem fokuserer på at være mere nysgerrig over for spørgsmålene, ”hvad belaster mig i hverdagen” eller ”hvad stresser mig i hverdagen ” vil man komme frem til nogle svar, som der med fordel kan gøres noget ved.
Du kan finde mange artikler og bøger, der fortæller dig, hvordan du bedst slapper af efter en belastende dag. Mange af de råd finder jeg også gode og hjælpsomme, men for mig er det bedste råd, at man kigger nærmere på, hvorfor man bliver belastet, og dernæst fjerne nogle af de grunde, så belastningen ikke opstår.

Så hvis du vil prøve at formindske eller mildne dine ADHD symptomer og de udfordringer, der kommer i den forbindelse, kan du prøve at kigge på nedenstående øvelse samt læse de kommende artikler.

Øvelse

Bliv mere bevidst, hvad du bruger din tid på, og hvor lang tid du har behov for.

De fleste mennesker mener, at de ved, hvor lang tid de bruger på ganske almindelige dagligdags opgaver. Det viser sig dog ofte, at vi har et lidt for optimistisk billede.
Du spørger måske nu, hvorfor dette er vigtigt i forhold til stress og ADHD?

Når vi planlægger aktiviteter, en dagligdag, en arbejdsdag, et ugeforløb, en ferie, så skaber vi automatisk store forventninger til os selv, og hvis vores planlægning vedrører familie, venner eller kolleger/chefer skaber vi også forventninger hos andre. Problemet opstår, når vi ikke har et realistisk billede af mængden, af tid eller kræfter vi har behov for, hvilket ofte betyder, at vi sætter tempoet op fysisk som psykisk for at nå det, vi har aftalt eller planlagt, hvilket i sidste ende er med til at belaste os.

Du vil måske tænke, at denne lille øvelse er totalt spild af tid, men jeg tror, du vil blive overrasket, hvad den kan få af betydning. Så prøv at trodse din skepsis, og leg med.

A. Start med, enten på din computer eller på et stykke papir, at nedskrive alt, hvad du foretager dig på en typisk dagligdag – eksempler: Bliver liggende i sengen, indtil jeg står op – Bad og tage tøj på – Vække børn – Lave morgenmad – spise morgenmad – lave mad pakker- køre hjemmefra til skole med børn til jeg er på skolen – køre fra skole til arbejde – Køre hjemmefra og lave indkøb og hjemme igen – lave aftensmad – rydde op – støvsuge – køre til motionscenter, træne og køre hjem igen – ser tv. osv….

B.  Når du har lavet listen færdig, kigger du på hvert punkt du har nedskrevet. Nu skal du overveje, hvor lang tid du tror, du bruger i minutter på det enkelte område. Skriv nu det antal minutter ned ud for hver aktivitet, og fortsæt, indtil du har gjort dette på samtlige aktiviteter.

C.   Næste dag begynder du at tage tid på dig selv. Hav et ur og listen, du har lavet tæt på dig hele tiden. Tag tid på dig selv, og skriv ned, hvor lang tid du i virkeligheden bruger på de enkelte aktiviteter. I denne del af øvelsen er det vigtigt, at du ikke snyder dig selv ved at gætte, hvor lang tid du har brugt. Har du glemt at tage tid, må du gøre det næste dag. Kig på uret før du starter på en opgave og bagefter. Hver eneste gang du har målt tiden, skriver du antal minutter ned ud for hver aktivitet, du har på din liste.
Du skal også hver gang stille dig selv følgende spørgsmål? Havde jeg tid nok? Eller kunne jeg godt have tænkt mig at have haft 5 minutter mere? Hvis du kommer frem til, at du godt kunne tænke dig at have haft mere tid, end du brugte for ikke at føle dig fortravlet eller presset, skriv du også ned, hvor mange minutter ekstra du ville have ønsket.

D.  Når du har taget tid på dig selv på alle områder af listen, skal du finde et tidspunkt, hvor du i fred og ro kan kigge lidt på din liste.
Først finder du alle de steder, hvor du kom frem til, at du gerne ville have haft mere tid. Læg nu, den ekstra tid, du gerne ville have haft oven i den aktuelle tid, du brugte på hver aktivitet. Når du gør dette, skal du ikke fokusere på, om det er realistisk, at du kan bruge mere tid på hver aktivitet. Gør dette på alle områder indtil, at du med ro i sjælen kan sige: ”Hvis jeg havde så meget tid til hvert område, ville jeg ikke føle mig belastet eller jeg ville føle mig mindre belastet” Hvis du har lyst, kan du nu sammenligne, hvor meget tid du troede, du brugte på en aktivitet, og hvor meget tid du faktisk havde brug for vel og mærke, hvis du ikke skulle blive for træt eller belastet. Havde du et realistisk billede af dit aktuelle tidsforbrug?
Blev du overrasket over hvor meget mere tid du ønskede til hver aktivitet?

E.  Nu skal du prøve at dele din dag op.
Lav en ny liste, hvor du skriver de tidspunkter ned, hvor du 100% ved, at du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Eksempel: Børn afleveret kl. 07.55 – på arbejde kl. 08.55 – mødes med Line kl. 16.00 – Aftensmad klar kl. 18.00 – Børn i seng kl. 20.00.
Nu kommer det interessante. Du skal nu til at planlægge din dag, men du skal planlægge dagen baglæns.
Så hvis du ved, at dine børn skal afleveres kl. 07.55 kigger du nu på din liste og finder ud af, hvor meget tid du har behov for, i transport hjemmefra og til skolen for, at det foregår på en rolig måde. Hvis det er 20 minutter, betyder det, at du skal køre hjemmefra kl. 07.35. Hvis det typisk tager 40 minutter at få spist morgenmad indtil børnene og du selv, har børstet tænder pakket tasker, og overtøjet er på og i er klar til at forlade huset, betyder det, at morgenmaden skal være klar kl. 06.55.
Fortsæt med at gøre dette, indtil du er på listen der, hvor du vågner om morgenen. Hvad viser resultatet? Måske betyder det, at hvis du vil have den ekstra tid, der gør, at du ikke bliver belastet i samme grad som før, at du bliver nødt til at stå op 20 minutter før? Bliver du så nødt til at gå tidligere i seng?

Kig på alle områderne af din dagligdag, og lav samme øvelse hvor du planlægger baglæns. Er du realist, eller er du optimist med dit tidsforbrug?

Nu kan du træffe et valg: Ønsker jeg, at det hele skal være presset fra morgenstunden? Har jeg afsat for mange aktiviteter? Ofte er det sådan, at hvis vi starter dagen presset, fortsætter den med at være presset, og det er jo ens eget valg. Men husk det har en konsekvens at leve presset hele tiden og hver dag. Når man har ADHD, vil det få negative konsekvenser hurtigere, end hvis man ikke har ADHD.

Er du tids optimist eller tids realist?
Hvad gør du, som hjælper dig til ikke at blive for belastet?

Kærlig hilsen

Peter Friedberg

Anders igen: Har du lavet øvelsen? Så skriv meget gerne dine oplevelser med den nedenfor, så andre kan lære af dig også!

Læs mere om ADHD